Den økonomiske krise går hårdt udover de danske rådgivervirksomheders satsning på forskning og efteruddannelse. Det fremgår af Videnopgørelse 2011 (vedhæftet), som Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) netop har offentliggjort. De rådgivende ingeniørvirksomheder skar således ned på investeringerne i forskning og medarbejderudvikling i 2010. Branchen fastholdt et højt beskæftigelsesniveau.
2010 var et udfordrende år for de rådgivende ingeniørvirksomheder. Vores brancheanalyse viser, at mens virksomhederne i 2010 fastholdt et stabilt beskæftigelsesniveau, og dermed den palet af kompetencer, som de kan tilbyde kunderne, så måtte de til gengæld nedprioritere investeringerne i forskning og efteruddannelse af medarbejderne. Hvis denne nedprioritering fortsætter, kan det blive en alvorlig udfordring for branchen, der jo netop lever af ny viden og innovation,? udtaler Henrik Garver, der er adm. direktør i FRI.
Henrik Garver opfordrer til, at den kommende regering uanset partifarve sætter fokus på at hæve forsknings- og udviklingsindsatsen i erhvervslivet:
Vi har i dag mere end 170 forskellige ordninger, der skal understøtte forskning, udvikling og innovation. Spørgsmålet er, om ikke det er i overkanten? Reelt er der to ordninger, som virkelig vil vinde ved at blive styrket yderligere: Erhvervs-PhD-ordningen og Videnpilotordningen. Skønheden ved de to ordninger er, at de ikke blot styrker viden og innovationsniveauet i private virksomheder, men de bidrager samtidig til at højne uddannelsesniveauet i samfundet og til at sprede viden mere bredt i dansk erhvervsliv. Ved at styrke de to ordninger kunne man hjælpe virksomhederne til at bevare den fremadrettede innovation, påpeger Henrik Garver.
Samtidig kan vi dog se, at det trods svære økonomiske forhold er lykkedes for de rådgivende ingeniørvirksomheder at fastholde beskæftigelsesniveauet. Man kan sige, at rådgiverne har haft fokus på at sikre, at der er kompetencer nok til at koble sig på væksten, når den økonomiske krise ebber ud,? vurderer Henrik Garver.
Dertil kommer, at FRIs virksomheder ifølge Videnopgørelse 2011 er gået frem på listen over nyuddannede kandidaters foretrukne arbejdsplads. Det betyder, at branchen har et godt image blandt tekniske og naturvidenskabelige studerende, hvilket i sig selv bidrager til ny innovation i virksomhederne?, udtaler Henrik Garver.
Udvalgte fakta fra Videnopgørelse 2011:
- Generelt: Den rådgivende ingeniørbranche i Danmark beskæftigede pr. 1. januar 2011 11.792 personer, heraf 32 pct. kvinder. 54 pct. af de beskæftigede i branchen er ingeniører, og yderligere 14 pct. har en anden lang videregående uddannelse.
- Sygefraværet er faldet fra 6,8 dag per medarbejder i 2009 til 6,2 dag per medarbejder i 2010.
- Efteruddannelse: Branchens investeringer i efteruddannelse er faldet med 15 procent per medarbejder i forhold til 2009.
- Investeringer i forskning og udvikling svarer til 1,5% af egenproduktionen i 2010 mod 3,3% i 2009.
Videnopgørelse 2011 er vedhæftet og findes desuden på FRI?s hjemmeside www.frinet.dk
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til adm. direktør Henrik Garver (hg@frinet.dk) på tlf. 40 82 43 38 eller hos presseansvarlig Nina Lusty
FRI?s 380 medlemsvirksomheder beskæftiger 22.000 medarbejdere i Danmark og udlandet. Branchens danske omsætning er på 11,2 mia. kr., med en eksportandel på ca. 20 %. FRI?s store medlemmer er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.
Læs mere her
Viser opslag med etiketten 2010. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2010. Vis alle opslag
lørdag den 17. september 2011
søndag den 27. februar 2011
Lægesekretær uden grænser tør du ta' chancer?
-er emnet for lægesekretærelevkonferencen november 2010.
Konferencen afholdes udelukkende af lægesekretærelever, påbegyndt deres uddannelse i september 2009 og ansat af Region Midt.
Konferencen er et led i skoleopholdene mellem praktikperioderne, hvor eleverne har fået muligheden for at komme med deres bud på en inspirerende konference, og gøre faget som lægesekretær mere udfordrende.
Emnet i år er valgt ud fra, hvilke muligheder man har som lægesekretær, både under og efter uddannelsen. Der vil være fokus på udvikling, videreuddannelse, udland, motivation og at turde tage springet alt sammen i forhold til faget, men i høj grad også på det personlige plan.
Formålet med konferencen er at motivere og at inspirere tilhørerne (lægesekretærer) til at tage chancer, blive bevidste om sine muligheder samt at udfordre sig selv i hverdagen, ja hele livet!
Konferencen skal sammen med diverse foredragsholdere således bidrage til, at man kan komme i gang med at få realiseret eventuelle drømme, og give et praj om hvor man skal starte. En af foredragsholderne er Lotte Heise med emnet "Kvindeliv på job".
Konferencen afholdes fredag d. 12. november 2010 på Århus Købmandsskole, Sønderhøj 28, 8260 Viby J, i tidsrummet 08.15-14.30. Program for dagen kan ses på www.laegesekretaerudengraenser.dk hvor tilmelding også kan ske.
Læs mere her
lørdag den 18. september 2010
Ny universitetsrangliste ser dagens lys
Ranglisten er baseret på en ny opgørelsesmetode. Den adskiller sig særligt ved at lægge vægt på universiteternes økonomiske rammevilkår: offentlige forskningsbevillinger, private fondsdonationer, kommercialisering af forskning og uddannelsesfinansiering. Desuden vægtes videnskabelige citationer højt, ligesom der er fokus på antallet af færdiguddannede ph.d.
Læs mere her
tirsdag den 7. september 2010
Ny undersøgelse. University College Sjælland slår danmarksrekord i antal af studerende på professionsbacheloruddannelser
Ny undersøgelse viser, at flere unge i Region Sjælland sammenlignet med det øvrige Danmark vælger de mellemlange uddannelser som fx lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.
I fredags fremlagde Region Sjællland en ny undersøgelse, der viser, at andelen der gennemfører en professionsbachelor, er højere blandt de unge fra Region Sjælland (39,1 %) end blandt de unge fra det øvrige Danmark (37,2 %)."Vi rekrutterer størstedelen af vores studerende lokalt og mange vælger en af vores uddannelser frem for fx en universitetsuddannelse. Mange i vores region tiltrækkes af kombinationen af teori og praksis, som er kendetegnende for vores uddannelser" forklarer kommunikationschef Michael Jungfalk.
University College Sjælland har desuden oplevet et rekord stort ansøgertal i år. Flere uddannelser er fyldt op. Er der stadig nogen, som drømmer om at komme i gang kan det nås endnu. University College Sjælland optager studerende helt frem til midten af september.
Se mere på www.ucsj.dk/ledigepladser
Kilde:
Region Sjællands undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet, som blev offentliggjort den 27. august. Se Region Sjællands undersøgelse her: http://www.regionsjaelland.dk/publikationer/uddannelse/Documents/Undersøgelse%20af%20unges%20veje%20gennem%20uddannelsessystemet%20-%20region%20sjælland%202010.pdf
Fakta:
University College Sjælland er professionshøjskolen i Region Sjælland, som udbyder 9 mellemlange videregående uddannelser: bioanalytiker, ergoterapeut, ernæring og sundhed, fysioterapeut, leisure management, lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.
University College Sjælland har 7000 studerende og 680 medarbejdere fordelt på 4 campusser.
Kontaktinformation:
Kommunikationschef Michael Jungfalk tlf. 7248 1072
Kommunikationskonsulent Anne Marie Underbjerg tlf. 7248 1099
Læs mere her
mandag den 6. september 2010
Øgede elevpladsens omsætning og fik fagprøveprisen
Ghita Mølgaard, 25, har netop modtaget en buket blomster og en check på 25.000 kroner, da en kvinde stikker et visitkort i hendes hånd.
Det er den 1. september, og de befinder sig på Børsen i København, hvor Ghita Mølgaard har fået overrakt Detailhandelens Fagprøvepris 2010 for sin fagprøve Introduktion af et nyt mærke i en specialforretning.
Kvinden kommer fra et stort firma, der sælger tasker. Hun beder Ghita Mølgaard om at kontakte hende, hvis hun får brug for et job.
Store ambitioner
Det er et lille år siden Ghita Mølgaard afsluttede sin uddannelse som salgsassistent fra Århus Købmandsskole. Hun fik karakteren 12 for sin fagprøve og blev efterfølgende headhuntet til et job som 1. mand i en tøjbutik i Silkeborg.
Prisen har givet hende den første kapital til at virkeliggøre sine ambitioner.
Jeg syr meget selv, har tidligere gået på en skrædderuddannelse og vil rigtigt gerne have mit eget tøjmærke på et tidspunkt, siger Ghita Mølgaard.
Springbræt til en karriere
2. præmien gik til Jannich Hammer Marker, mens 3. præmien gik til Ida Rasmussen begge fra Handelsfagskolen i Odder.
Undervisningsminister Tina Nedergaard overrakte præmierne og roste de tre talentfulde unge som gode eksempler. Hun bad dem fortælle andre unge, at detailhandelen indeholder muligheder for at udvikle sig og er et springbræt til at gøre karriere.
Jeg ærgrer mig over, at mange af vores erhvervsuddannelser, herunder detailuddannelsen, ikke nyder samme anerkendelse som de gymnasiale uddannelser, sagde ministeren.
Hun beklagede, at erhvervsuddannelsernes omdømme har udviklet sig i den gale retning. Den tendens kan og skal vendes.
Når udfordringer og spændende faglige opgaver kombineres med dygtige elever, bliver resultatet fængende faglighed. Andre unge vil kunne se mulighederne inden for fagene, og uddannelserne vil med rette fremstå som attraktive og tiltrækkende, sagde Tina Nedergaard.
Øgede omsætning med 25 procent
Ghita Mølgaard fik prisen for sit arbejde i Butik 0334 i Silkeborg, der sælger tøj til teenagere.
Under prisoverrækkelsen roste dommerkomiteen hende for hendes kampgejst, overblik og for at udnytte købmandskabet til det yderste.
Ghita Mølgaard havde ansvaret for pigeafdelingen, men tøjet på hylderne tiltrak stadig yngre kunder.
For at fastholde teenagerne som kundegruppe, skulle vi have mere tøj, der henvendte sig til dem, der er startet tidligt med at gå i byen.
Hun vurderede, at et bestemt nyt varemærke ville passe bedre til butikkens målgruppe, fik chefen med på ideen og gik i gang med at fortælle byens borgere, at der skete noget nyt i butikken.
Hun brugte blandt andet flyers, plakater og lokale medier til at få sit budskab ud. Det resulterede i en øget omsætning på 25 procent.
Eget tøjmærke
Indsatsen beskrev hun i sin afsluttende fagprøve.
Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg ville gå den kreative vej. Med den ville jeg måske få mulighed for at producere mit eget tøj og mit eget tøjmærke og på et tidspunkt åbne en butik, fortæller prisvinderen.
Den og mange andre karrieremuligheder ligger nu vidt åbne for Ghita Mølgaard.
Detailhandelens Fagprøvepris
- Detailhandelens Fagprøvepris blev indstiftet i 1999 af Dansk Erhverv og Dansk Principalforening.
- Prisen skal hædre de bedste elever i detailhandelen.
- Dansk Principalforenings fond står for tildelingen af præmierne fordelt med 25.000 kroner til 1. præmien, 15.000 kroner til 2. præmien og 10.000 kroner til 3. præmien.
- Detailhandelen uddanner årligt godt 5000 elever målt på indgåede uddannelsesaftaler og er dermed den branche, der tegner sig for flest uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne.
Læs mere her
lørdag den 4. september 2010
Ny håndbog om praktik i de videregående uddannelser
Praktikvejledere, der er i gang med at tilrettelægge de kommende semestres praktikforløb, kan nu få hjælp fra andres gode ideer til at strukturere arbejdet med praktik.
Håndbogen http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Videregaaende%20uddannelser/2010/praktikhaandbog.aspx" target=_blank">Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er opdelt i afsnit, der vejleder om, hvad der skal gøres før, under og efter praktikken. Samtidig indeholder håndbogen en række skabeloner og eksempler, der kan støtte udarbejdelsen af materiale til praktikken, for eksempel:
Hvordan man kan lave en pjece, der kan bruges til at præsentere uddannelserne over for potentielle praktikvirksomheder
Skabeloner, der kan hjælpe med at opstille læringsmål for praktikken eller udarbejde en praktikmanual.
Opfølgning på praktikundersøgelse og -konference
Den nye håndbog er blevet til som opfølgning på en undersøgelse i 2009 af praktik på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne og praktikkonferencen i februar 2010.
Formålet er at dele gode eksempler på, hvordan man som praktikvejleder kan sikre vellykkede praktikforløb for alle studerende.
Håndbogen informerer og vejleder udbudsstederne om de nye regler for praktik, og den indeholder inspiration og gode ideer til at arbejde systematisk og professionelt med praktikkens indhold.
---
Indførelse af obligatorisk praktik
Med lov nr. 207 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 31. marts 2008 blev der indført obligatorisk praktik af minimum tre måneders varighed i erhvervsakademiuddannelser og minimum seks måneders varighed i professionsbacheloruddannelser.
Alle studerende skal gennemføre et praktikforløb, der udfordrer deres teoretiske viden og hjælper til at skærpe deres kompetencer i forhold til deres fremtidige karriere på arbejdsmarkedet.
Kravet om obligatorisk praktik blev indført med virkning for de studerende, der har begyndt deres uddannelse efter den 1. august 2009, og der er mange studerende, som netop nu står på tærsklen til deres praktikforløb.
Læs mere her
mandag den 30. august 2010
Fra VUC til RUC vil man fastholde regionens unge i uddannelser
Region Sjælland har i foråret 2010 fået udarbejdet en rapport af de unges vej i uddannelsestilbuddene efter 9. klasse. I går blev resultaterne fra rapporten offentliggjort i Regionshuset i Sorø, hvor mere end 100 fra regionens uddannelsesinstitutioner, jobcentre, vejledningscentre, kommuner og Regionsrådet var på deltagerlisten.
Undersøgelsen viser også, at frafaldet på ungdomsuddannelserne er højere end på landsplan, og det betyder samlet set, at færre unge gennemfører en ungdomsuddannelse i regionen.
I Region Sjælland er erhvervsuddannelserne forholdsvis mere populære end de lange videregående uddannelser.
- Med denne rapport, har vi mere viden om de udfordringer, som regionen står overfor. Sammen med blandt andre regionens uddannelsesaktører, kommuner og erhvervsliv vil vi nu udvikle yderligere initiativer til for eksempel at få flere unge til at færdiggøre de uddannelser, de er begyndt på, udtaler næstformand i Region Sjællands Udviklingsudvalg Nicolai Nicolaisen.
Regionsrådet investerer allerede på uddannelses- og kompetenceområdet, blandt i form af midler til udviklingsprojekter. Udvikling af en brugerbåren ungdomsuddannelse , Grundforløbs-pakker og Fra grundskole til gymnasial uddannelse er eksempler på støttede initiativer, der afprøver og udvikler metoder i indsatsen for de unges motivation til uddannelse.
- Uddannelse er vejen til vækst og en væsentlig del af den regionale udvikling. Derfor er det elementært at sikre mulighederne for uddannelse og kompetenceudvikling for alle også for dem, som er i arbejde , siger Nicolai Nicolaisen.
Fem af regionens skoleformer var ved konferencen repræsenteret i et panel, der gav deres bud på, hvor skoen trykker, og hvor uddannelsesinstitutionerne selv og i et indbyrdes samarbejde med også region, kommuner og andre aktører kan tiltrække og fastholde flere af regionens unge.
I panelet deltog direktør Frank Tonsberg fra EUC Nordvestsjælland, studiechef Inger Rossing fra RUC, forstander Troels Brandt fra Ringsted Produktionshøjskole, forstander Niels Henrik-sen fra VUC Storstrøm og den kommende rektor for Maribo Gymnasium, Lars Jørgensen.
Fakta:
Undersøgelsen ser nærmere på forskelle i uddannelsesmønstret mellem Region Sjælland og resten af Danmark samt forskelle i uddannelsesmønstret inden for regionen. Der ses også nærmere på de unges tilknytning til Region Sjælland under og efter endt uddannel-se, samt hvad der karakteriserer de unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Der er tale om en statistisk baseret undersøgelse af to ungdomsårgange. Det drejer sig om den årgang, der i 1994 var 15 år og på det tidspunkt havde bopæl i Region Sjælland og den samme undersøgelse for årgang 2000.
Rapporten belyser, hvordan de to årgange har bevæget sig gennem uddannelsessystemet fra 1994 henholdsvis 2000 til i dag.
Rapporten er udarbejdet af UNI-C, en styrelse under Undervisningsministeriet. Den blev i går præsenteret af rapportens forfatter, specialkonsulent Tine Høtbjerg.
Læs mere her
lørdag den 28. august 2010
Alle Børn Cykler i Odense
Mandag den 6. september starter Alle Børn Cykler, og i Odense er der i år ekstra stor tilslutning til den nationale kampagne. I Cyklisternes By er der glæde over den gode opbakning til kampagnen.
- Vi er selvfølgelig glade for den store tilslutning, siger kampagneleder Tina Møller Nielsen. - Forhåbentlig betyder det, at den markante stigning i antallet af børn, der bliver kørt til skole, nu er brudt.
En kampagne som Alle Børn Cykler er et vigtigt bidrag til, at få børn til at cykle noget mere. Cykling er godt for både sundheden, miljøet og børnene selv. Tidligere undersøgelser viser også, at danske børn faktisk hellere vil cykle i skole end at blive kørt i bil. Men alligevel bliver mange transporteret til skole i bil af deres forældre.
- Vi har i mange år gjort en stor indsats for at fremme cyklisme i Odense, og det vil vi blive ved med. Især er det vigtigt at minde børnene og deres forældre om cyklens fordele, for vaner grundlægger vi ofte i barndommen. Og forhåbentlig kan vi være med til at grundlægge gode cykelvaner med kampagner som Alle Børn Cykler, siger rådmand Jan Boye.
En anden fordel, ved at flere børn cykler, er, at der bliver mindre biltrafik omkring børnenes skoler.
Der er en stor tilslutning til kampagnen i år set i forhold til 2009, hvor kun knapt 100.000 børn deltog på landsplan. I år cykler 130.000 elever fra alle landets kommuner til skole i september. Fra Region Syddanmark deltager i alt 32.772 skoleelever kun overgået af Region Midtjylland, som har 33.182 tilmeldte elever.
Kampagnen løber af stablen fra den 6.-17. september 2010.
For yderligere information kontakt
Kampagneleder Tina Møller Nielsen, Odense Kommune, tlf. 20 80 79 53
Dansk Cyklist Forbund, Loa Bendix, tlf. 40 70 83 54
Fakta om kampagnen ALLE BØRN CYKLER:
Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden arrangerer hvert år kampagnen ALLE BØRN CYKLER, som sætter fokus på børns transportvaner til og fra skole.
- Alle Børn Cykler fra den 6. til 17. september 2010
- ABC er for alle børn i 0. 10. klasse
- Det er gratis for skoleklasserne at deltage i kampagnen
- Eleverne konkurrerer klassevis om at cykle til skole flest muligt dage
- I 2009 deltog næsten 100.000 elever
- Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden
- Læs mere på http://www.abc-abc.dk" target="_blank">www.abc-abc.dk
Læs mere om hvilke skoler, der er tilmeldt samt yderligere information om kampagnen ALLE BØRN CYKLER på http://www.abc-abc.dk" target="_blank">www.abc-abc.dk.
Regionsstatistik pr. 16. august - Antal tilmeldte elever til ALLE BØRN CYKLER
Region Midtjylland
Klasser: 1596
Elever : 33182
Region Nordjylland
Klasser: 790
Elever : 15281
Region Hovedstaden
Klasser: 1267
Elever : 27545
Region Syddanmark
Klasser: 1635
Elever : 32771
Region Sjælland
Klasser: 909
Elever : 18697
Ialt
Klasser: 6197
Elever : 127476
Læs mere her
mandag den 23. august 2010
Cocio får ny direktør
1. oktober 2010 får Arla Foods datterselskab Cocio Chokolademælk A/S ny øverste direktør.
Cocios nuværende adm. direktør Peter Giørtz-Carlsen har valgt at forlade Cocio Chokolademælk og dermed også Arla koncernen til fordel for et job i den danske tøjkoncern Bestseller Fashion Group i Kina. Han erstattes af Jørgen Staarup Christensen, der kommer fra en stilling som Senior Vice President i Arla med ansvar for koncernens globale ostekategori.
Vice-adm. direktør i Arla Foods, Povl Krogsgaard, der også er formand for bestyrelsen i Cocio, beklager Peters Giørtz-Carlsens beslutning, men er tilfreds med valget af hans afløser på posten:
Peter har ydet et stort bidrag til vores koncern på det strategiske plan, og senest har han sikret en meget positiv udvikling af Cocio. Den udvikling er vi sikre på, at Jørgen Staarup Christensen kan fortsætte og bygge videre på. Han får til opgave at fordoble Cocios omsætning, og det kræver stor drivkraft og kendskab til den øvrige del af Arla-koncernen. Jørgen er lige præcis den entusiastiske ildsjæl, som vi har brug for i Cocio på dette tidspunkt, siger Povl Krogsgaard.
Cocio er i disse måneder i gang med en større ekspansion af Cocio-mærket i Skandinavien og oplever samtidig stor succes med http://www.arlafoods.dk/presse/arla-foods-indgar-samarbejde-med-starbucks/" target="_blank">lanceringen af Starbucks produkter på en række markeder i Europa.
Jørgen Staarup Christensen tiltræder som adm. direktør i Cocio pr. 1. oktober 2010.
Læs mere her
fredag den 20. august 2010
It skal sikre højere undervisningskvalitet
Internationale eksperter og repræsentanter fra den danske universitetsverden sætter i to dage fokus på, hvordan vi skaber undervisning af højeste internationale kvalitet og hvordan nye teknologier og de fysiske rammer kan understøtte læring og styrke de danske universiteters position på det internationale uddannelsesmarked.
Universiteterne skal være digitale spydspidser. Vi skal turde kaste os ud i den digitale verden og tænke nyt og anderledes. Vi skal være kreative og tænke innovativt i forhold til udviklingen af uddannelserne og undervisningen på universiteterne, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
For at skabe attraktive studie- og læringsmiljøer, er samspillet mellem læring, teknologi og de fysiske rammer et vigtigt element. Universiteterne skal forholde sig til nye generationer af studerende, der stiller nye krav til anvendelse af it i undervisningen. De studerende skal have forskningsbaseret undervisning på højeste niveau. Derfor skal undervisningskvalitet og udvikling af de pædagogiske og didaktiske aspekter af undervisningen være et højt prioriteret område.
God undervisning drejer sig ikke kun om penge, men også i høj grad om hvordan man bruger de penge, man har. Nye undervisningsformer og gode eksempler skal i højere grad blive et element i debatten om fremtidens undervisning. Med konferencen vil jeg fortsætte dialogen med universiteterne om, hvordan vi kan styrke undervisningskvaliteten på universiteterne, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Konferencen finder sted torsdag den 19. og fredag den 20. august på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, LIFE, Thorvaldsensvej 40, 1870 Frederiksberg C, Marmorhallen og Auditorium 3-13.
Læs mere her
torsdag den 19. august 2010
Positiv udvikling i holdningen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
En undersøgelse foretaget af Yougov Zapera for Danske Erhvervsskoler viser, at det er blevet sværere at finde på grunde til ikke at vælge en erhvervsuddannelse. Hvor det i 2009 var 4 ud af 10 unge, er det i 2010 mere end 6 ud af 10 unge, der ikke kan komme på én god grund til at fravælge en erhvervsuddannelse. Det betyder, at de unge har fået et langt bedre og langt mere positivt kendskab til erhvervsuddannelserne.
Det samme gør sig gældende for forældrenes vedkommende. I 2010 kan hver anden forælder ikke finde på en god grund til at fravælge en erhvervsuddannelse.
Langt mere positiv holdning til HHX og HTX
Når det gælder hhx og htx, kan ca. 6 ud af 10 unge i 2010 ikke finde på negative ting, der skulle få dem til at vælge disse uddannelser fra. Her er der således sket en positiv stigning på mere end 30 % siden 2009.
Over halvdelen af de unges forældre har i 2010 også svært ved at finde på gode grunde til ikke at vælge en uddannelse på HHX eller HTX.
Gode fremtidige jobmuligheder med en erhvervsrettet uddannelse
Gode jobmuligheder angives af både unge og forældre som den væsentligste grund til enten at vælge hhx og htx. Generelt forbinder de unge uddannelserne på HTX og HHX med gode fremtidige jobmuligheder og et højt fagligt indhold.
Når de unge og deres forældres bliver spurgt om, hvilke grunde der er de bedste til at vælge en erhvervsuddannelse, fremhæver de hovedsageligt en god balance mellem praktisk og boglig undervisning samt gode fremtidige jobmuligheder.
Det er meget glædeligt, at der er en positiv udvikling holdningen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Det er en stor cadeau til det flotte arbejde der gøres på de danske erhvervsskoler hver evig eneste dag. Men det er også et vidnesbyrd om, at flere og flere unge og deres forældre godt er klar over, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser giver nogle fantastisk muligheder både i form af fremtidige jobmuligheder, men også i form af mulighederne på de videregående uddannelser , siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler Lederne.
Finanskrisen trækker stadig sine spor
Undersøgelsen viser samtidig en nedadgående tendens i forhold til, hvor mange der oplever gode fremtidige jobmuligheder som en af de bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. En negativ tendens, der formentlig kan tilskrives Finanskrisen, der har påvirket jobmulighederne inden for håndværksfagene negativt mange steder i landet.
I forhold til at opleve gode fremtidige jobmuligheder med en erhvervsuddannelse spiller de unges alder og erfaring tilsyneladende en rolle. Den ældste gruppe af de unge, de 23-25-årige, mener i langt højere grad end de 18-19-årige, at fremtidige jobmuligheder er en af de bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse.
Læs mere her
onsdag den 18. august 2010
DTU er nummer 7 i Europa
Dermed er DTU fortsat placeret i top 10.
Det er fantastisk opløftende. Det, at vi har placeret os som et af Europas højest rangerende universiteter, og som det førende i Norden, er en målrettet fællespræstation, som er bygget op gennem en årrække. Universitetsrankings er blevet et vigtigt element i den globale konkurrence om at tiltrække de bedste forskere og studerende, og har også stor betydning, når man skal indgå i internationale alliancer med andre universiteter. Med base i et meget lille land hvis velfærd er afhængig af viden og af højteknologi, er det af afgørende betydning, at DTU er kendt og anerkendt internationalt, udtaler DTU s rektor Lars Pallesen.
Dette års Leiden Ranking er baseret på antal Web og Science-publikationer i perioden 2004-2008. Citeret i perioden 2004-2009.
De to schweiziske universiteter EPFL i Lausanne og (ETH) i Zürich topper listen, og DTU ligger umiddelbart efter Oxford og Cambridge, men foran bl.a. alle tyske, franske og engelske tekniske universiteter.
På verdens Top 250 rykker DTU fra plads 58 i 2008 til plads 55 i 2010.
Baggrund:
Crown indikator ser alene på det gennemsnitlige antal citationer per publikation i tidsskrifter inden for det omfattende Web og Science sammenlignet med verdensgennemsnittet inden for hvert af de områder, som universitetet publicerer og forsker inden for.
Crown indikatoren er internationalt anerkendt som det bedste bud på en enkel, videnskabelig og tilnærmelsesvis objektiv metode til benchmarking af universiteter på tværs af kulturelle, institutionelle og forskningsmæssige forskelle.
Læs mere her
søndag den 15. august 2010
Tine vil tæmme tsunamier
29-årige Tine Antonisen drømmer om at arbejde med beredskab. Hun vil hjælpe andre i ofte livsvigtige situationer og sørge for, at de får den hjælp, de behøver. Alt det kan hun lære på den nye katastrofe- og risikomanageruddannelse.
Studiestart
30. august 2010 påbegynder Tine Antonisen og hendes 44 nye studiekammerater deres uddannelsesforløb på Professionshøjskolen Metropol, hvor undervisningen i katastrofe- og risikomanagement finder sted. Med eksamensbeviset følger også titlen som professionsbachelor i Katastrofe- og Risikomanagement. Det er noget, der tiltaler Tine Antonisen.
"Uddannelsen er relevant, og den lyder rigtig spændende. Jeg vil gerne ud i situationen og gøre en forskel. For eksempel med tsunamier eller i kriseområder, hvor jeg kan organisere forholdene, så de bliver bedre," fortæller hun.
Beredskab i bagagen
Tine Antonisen har arbejdet frivilligt i lokalberedskabet i Vordingborg, siden hun var 16 år. Hun træner redningshunde og har de sidste to år også undervist i førstehjælp.
Det er dog ikke nødvendigt at have en baggrund som Tine Antonisens for at komme ind på studiet. Uddannelsen er åben for alle, også selvom man ikke har arbejdet med beredskab før. Det faglige krav er en gymnasiel uddannelse.
Stor glæde og høje forventninger
Uddannelsesleder Lars Zwisler glæder sig til at præsentere den nye uddannelse for de studerende.
"Min forventning er, at uddannelsen bliver en succes. Den er spændende og relevant. Vi har sat overliggeren højt, så de studerende får en god faglig uddannelse," fortæller han.
Uddannelsen giver de studerende mulighed for at arbejde inden for et bredt område af beredskab, krisestyring og forebyggende arbejde i både Danmark og udlandet.
Tine Antonisen vil i fremtiden gerne arbejde i en NGO og dermed komme ud i verden. Ellers håber hun på at få et job i et kommunalt beredskab i Danmark. Første skoledag skal dog overstås først. Selvom uddannelsen er helt ny, skræmmer det ikke den kommende studerende.
"Næh, tingene kommer, som de kommer. Nu kører vi bare på," siger Tine Antonisen.
Katastrofe- og Risikomanager
- Uddannelsen tager tre og et halvt år inklusiv to praktikperioder
- Der optages 45 elever i henholdsvis august og februar måned hvert år
- Professionshøjskolen Metropol ligger i København N
- Uddannelsen giver adgang til job hos Falck, humanitære organisationer, NGO er og beredskabscentre.
Læs mere her
torsdag den 12. august 2010
Indvielse af Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq
Kollegiets boliger bliver primært stillet til rådighed for de ingeniørstuderende ved Center for Arktisk Teknologi, DTU, som for øjeblikket har i alt 72 studerende på uddannelsen som Diplomingeniør i Arktisk Teknologi. Den varer 4 år og foregår dels i Sisimiut og dels på DTU i Lyngby.
De første studerende flytter ind på det ny kollegium ved kommende semesterstart og i løbet af efteråret.
Kollegiet drives som en selvejende institution, hvis idégrundlag er at tilbyde sikre og trygge rammer for de studerende, og medvirke til en styrkelse af det nationale og internationale uddannelsesmiljø i Sisimiut.
Kollegiet er 1.400 m2 og har plads til 38 beboere.
Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq er finansieret af VILLUM FONDEN og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med i alt 45 mio. kr.
De to fonde udtaler, at de med deres bevillinger håber at medvirke til at fremme boligforholdene og de sociale rammer for de grønlandske ingeniørstuderende og dermed til, at en større andel af de studerende gennemfører uddannelsen. Desuden lægger de to fonde vægt på, at kollegiebyggeriet udføres på basis af den nyeste, forskningsbaserede viden om bæredygtigt byggeri i arktiske egne.
Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq bliver netop ikke kun et sted at bo, men også et levende laboratorium, hvor nye energibesparende teknologier vil blive afprøvet. Kollegiet er opført nær DTU´s lavenergihus i Sisimiut, der gennem de seneste fem år har eksisteret som et avanceret forsøgsværksted for udvikling og afprøvning af teknologier til fremtidens bæredygtige byggeri under de barske og ekstreme vejrforhold i det arktiske klima.
Lavenergihuset er forsynet med solvarme, særlige vinduer, en betydelig tykkere isolering, end man almindeligvis anvender i Grønland, ventilation med varmegenvinding og er instrumenteret så der er online-adgang til at overvåge husets forbrug, indeklima m.v.
Kollegiet vil få dækket en væsentlig del af bygningens energibehov fra et 160 m2 stort
solvarmeanlæg, der består af en ny type af rørformede solfangere, der har specielle fortrin i de arktiske egne og er udviklet i forbindelse med DTU´s arbejde i lavenergihuset.
Lavenergihuset er opført for en donation på 5 mio. kr. fra VILLUM FONDEN, der desuden også har støttet den arktiske forskning i tilknytning til huset med yderligere 5 mio. kr.
Gildebrødrene fra Sct. Georgsgildet i Sisimiut vil sørge for social støtte til beboerne på kollegiet for derigennem styrke studiemiljøet og mindske frafaldet.
Bestyrelsen for Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq, består af:
Jokum Møller, formand
Forstander, Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut / Sanaartornermik Ilinniarfik
Hermann Berthelsen, næstformand
Borgmester, Qeqqata Kommunia
Evelyn Frederiksen
Sct. Georgsgilderne i Sisimiut
Hans-Wiggo Knudsen
Repræsentant for erhvervslivet i Sisimiut
Hans Foss
Sct. Georgsgilderne i Hillerød
Arne Villumsen
Professor, DTU Byg, Center for Arktisk Teknologi
Læs mere her
onsdag den 11. august 2010
Datalogi og software et hit blandt nye AAU-studerende
Aalborg Universitets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på området er samlet i IKT-skolen SICT (School of Information and Communication Technology), hvor studieleder Uffe Kjærulff jubler over søgningen til it-området.
- Vi har for eksempel aldrig haft flere førsteprioritets-ansøgninger til softwareingeniør-studiet end i år, hvor fremgangen er på 54 procent i forhold til i fjor. Datalogi har fået en tredjedel flere ansøgere end i 2009, der ellers også var et super år. Så fra 2008 til 2010 er det langt over en fordobling af datalogi, hvilket er helt fantastisk, konstaterer Uffe Kjærulff.
En ny uddannelse i IT, kommunikations- og medieteknologi på Aalborg Universitets afdeling i København får også en stærk premiere med 52 førsteprioritets-ansøgere. Uddannelsen appellerer til nogle af de samme unge, som i forvejen i stort tal søger AAU's særlige medialogi-uddannelse i København, Aalborg eller Esbjerg.
- Det er uddannelser, som blander hardware og software, og som i højere grad fokuserer på anvendelsen af teknologien end på teknikken bag. Vi havde en forventning om, at den nye uddannelse ville trække mange til, og det har heldigvis holdt stik, siger Uffe Kjærulff.
Vigende elektronik-interesse skal vendes
Til gengæld har han en udfordring på elektronik-området, hvor søgningen gennem de seneste år er dalet støt.
- Tidligere buldrede elektronikindustrien frem herhjemme, og det gjaldt også søgningen til uddannelser på området. Men vi har haft faldende ansøgertal de seneste år, og det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng med de problemer, der har ramt elektronikproducenterne. De har haft det sværere end softwarebranchen, hvor der blandt andet sker en masse med services på nettet og applikationer til smartphones, vurderer Uffe Kjærulff.
En del af hans opgave i den kommende tid bliver derfor at få vendt udviklingen, og det vil han blandt andet gøre ved at fremhæve det høje danske forskningsmæssige niveau inden for elektroniske systemer - herunder antenneteknologier, mobiltelefoner og andre trådløse teknologier.
- Vi bliver nødt til sammen med elektronikindustrien at granske, hvad vi kan gøre for at få skubbet mere gang i søgningen til uddannelserne. Der er mange gode eksempler på velfungerede dansk udvikling og industri på området, men vi skal være bedre til at få det budskab ud til de unge, siger Uffe Kjærulff.
Læs mere her
tirsdag den 10. august 2010
Et halvt år med mange flere nye uddannelsesaftaler
16.014. Så mange har sat deres underskrift på en uddannelsesaftale i årets første seks måneder. Det er en stigning på 19 procent i forhold til samme periode sidste år.
Undervisningsminister Tina Nedergaard er glad for de seneste tal.
Jeg er meget tilfreds med, at den positive udvikling ser ud til at have bidt sig fast. Det viser, at de initiativer, vi har taget, virker. Men der er stadig unge, som mangler en praktikplads, og derfor er det vigtigt, at skoler, faglige udvalg, arbejdsmarkedets parter og brancheorganisationer fortsætter det gode arbejde for at skaffe flere praktikpladser, siger ministeren.
En nærmere gennemgang af tallene viser, at der er fremgang for alle typer aftaler sammenlignet med samme periode sidste år. Antallet af nyindgåede ordinære aftaler er steget med 15 procent, ny mesterlære-aftalerne med 18 procent og de korte uddannelsesaftaler med 97 procent.
Statistikken viser desuden, at flere er i skolepraktik. Ved udgangen af juni var 4.262 elever i skolepraktik, hvilket er en stigning på 1.887 elever eller 79 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.
Læs mere her
søndag den 8. august 2010
Skoleledertalenter i træningslejr
God skoleledelse er afgørende for kvaliteten i folkeskolerne. Den enkelte skoleleder har stor indflydelse på lærerne og elevernes motivation, engagement, faglighed og trivsel.
De næste fem år går mere end 1.000 ledere i folkeskolen på efterløn eller pension, og en ny generation af ledere skal overtage og udvikle opgaven.
Derfor er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skolelederforeningen gået sammen om projektet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole . Formålet er at styrke indsatsen for at spotte og udvikle ledertalenter til fremtidens folkeskole.
I disse dage modtager kommunerne et konkret tilbud om at deltage i projektet og at tilbyde ledertalenter blandt kommunens lærere et gratis, sammenhængende talentudviklingsforløb.
Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tiltaget og er spændt på at se resultaterne af det.
Det er vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at udvikle ledertalenter til folkeskolen og gør det attraktivt for lærerne at blive ledere. Vi skal spotte de mange talenter, der har ambitioner om og lyst til at udvikle fremtidens folkeskole og forberede sig ordentligt på opgaven. Med det nye projekt og det talentudviklingsarbejde, der allerede foregår i kommunerne, er vi godt på vej, siger ministeren.
Formanden for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Erik Nielsen, fremhæver, at når lærerne leverer god undervisning i klasselokalerne, og hele skolen fungerer godt både fagligt og socialt, hænger det ofte sammen med, at skolen har en kompetent ledelse.
Derfor er det afgørende, at den næste generation af skoleledere vil og kan udøve kompetent ledelse i samspil med de øvrige ledere i teamet omkring skolen. For selvom vi lægger meget vægt på ledernes kompetencer, skal vi også passe på ikke at skræmme kommende talenter væk ved at opstille urealistiske krav om, at de skal være supermænd for at kunne klare lederjobbet. De har heldigvis et team omkring sig de skal ikke stå hele distancen alene.
Projektet strækker sig over cirka fem måneder og indeholder talentspotting, afklaringsforløb, mentorseminar, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Det falder helt i tråd med Skolens rejseholds anbefalinger om, at potentielle skoleledere skal spottes og uddannes samt gennemføre et førlederprogram, så de er afklarede og uddannet til opgaven.
Projektet er en udløber af OECD s rapport Improving School Leadership , hvori det blev anbefalet, at hvert land udarbejder en klar strategi for at finde og udvikle fremtidens ledere.
Forløbet udbydes to gange om året. I dette efterår er det muligt for kommunen at søge i to runder den 1. september eller den 1. november 2010.
Hele forløbet afholdes af et konsortium bestående af UCC, VIA University College og COK.
Fakta
- Folkeskolen har 3.538 ledere skoleledere, souschefer og afdelingsledere.
- I september 2008 var 418 ledere over 60 år, mens 936 ledere var mellem 55 og 59 år.
- Ledernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er 62 år. Det forventes derfor, at over 1.000 ledere i de kommende fem år går på efterløn eller pension.
Læs mere her
fredag den 6. august 2010
Skoleledertalenter i træningslejr
God skoleledelse er afgørende for kvaliteten i folkeskolerne. Den enkelte skoleleder har stor indflydelse på lærerne og elevernes motivation, engagement, faglighed og trivsel.
De næste fem år går mere end 1.000 ledere i folkeskolen på efterløn eller pension, og en ny generation af ledere skal overtage og udvikle opgaven.
Derfor er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skolelederforeningen gået sammen om projektet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole . Formålet er at styrke indsatsen for at spotte og udvikle ledertalenter til fremtidens folkeskole.
I disse dage modtager kommunerne et konkret tilbud om at deltage i projektet og at tilbyde ledertalenter blandt kommunens lærere et gratis, sammenhængende talentudviklingsforløb.
Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tiltaget og er spændt på at se resultaterne af det.
Det er vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at udvikle ledertalenter til folkeskolen og gør det attraktivt for lærerne at blive ledere. Vi skal spotte de mange talenter, der har ambitioner om og lyst til at udvikle fremtidens folkeskole og forberede sig ordentligt på opgaven. Med det nye projekt og det talentudviklingsarbejde, der allerede foregår i kommunerne, er vi godt på vej, siger ministeren.
Formanden for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Erik Nielsen, fremhæver, at når lærerne leverer god undervisning i klasselokalerne, og hele skolen fungerer godt både fagligt og socialt, hænger det ofte sammen med, at skolen har en kompetent ledelse.
Derfor er det afgørende, at den næste generation af skoleledere vil og kan udøve kompetent ledelse i samspil med de øvrige ledere i teamet omkring skolen. For selvom vi lægger meget vægt på ledernes kompetencer, skal vi også passe på ikke at skræmme kommende talenter væk ved at opstille urealistiske krav om, at de skal være supermænd for at kunne klare lederjobbet. De har heldigvis et team omkring sig de skal ikke stå hele distancen alene.
Projektet strækker sig over cirka fem måneder og indeholder talentspotting, afklaringsforløb, mentorseminar, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Det falder helt i tråd med Skolens rejseholds anbefalinger om, at potentielle skoleledere skal spottes og uddannes samt gennemføre et førlederprogram, så de er afklarede og uddannet til opgaven.
Projektet er en udløber af OECD s rapport Improving School Leadership , hvori det blev anbefalet, at hvert land udarbejder en klar strategi for at finde og udvikle fremtidens ledere.
Forløbet udbydes to gange om året. I dette efterår er det muligt for kommunen at søge i to runder den 1. september eller den 1. november 2010.
Tilmelding af kommunen kan ske på www.uvm.dk/talentforledelse
Hele forløbet afholdes af et konsortium bestående af UCC, VIA University College og COK.
Fakta
Folkeskolen har 3.538 ledere skoleledere, souschefer og afdelingsledere.
I september 2008 var 418 ledere over 60 år, mens 936 ledere var mellem 55 og 59 år.
Ledernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er 62 år. Det forventes derfor, at over 1.000 ledere i de kommende fem år går på efterløn eller pension.
Læs mere
www.kl.dk/talentforledelse
www.uvm.dk/talentforledelse
Læs mere her
mandag den 2. august 2010
Ingeniøruddannelsernes popularitet vokser
DTU har med studiestart den 1. september 2010 optaget 1.209 nye studerende på sine ingeniøruddannelser, og det er 5 % flere end sidste år.
Jeg glæder mig over den tendens, der så tydeligt viser, at mange unge mennesker vælger at bruge deres talent, lyst og energi på at blive ingeniør. Naturvidenskab og teknologi er forudsætningen for samfundets fortsatte udvikling, og jeg tror, at de unge har forstået, at fremtidens ingeniører skal være med til at løse de globale udfordringer om bæredygtighed, klima og energi. Det er dejligt at se, at næsten 2/3 af vore uddannelser er fyldt op. Men vi har plads til flere, hvis der er nogen, der ikke har opdaget, at ingeniøruddannelsen er spændende, udfordrende og indeholder mange muligheder, siger dekan Martin Vigild.
Som følge af den store interesse for DTU s uddannelser er der fuldt besat på 14 af de 23 uddannelser.
Men det er stadig muligt at blive optaget på en række af DTU s ingeniøruddannelser blandt andre på bacheloruddannelserne i IT og Kommunikationsteknologi , Miljøteknologi og Sundhed og Produktion og på seks af de ti diplomingeniøruddannelser. DTU gennemfører efteroptagelse til disse uddannelser indtil fredag den 3. september 2010.
Oplysninger om optagelse på DTU, ledige studiepladser og ansøgning til DTU s uddannelser kan ses på DTU s hjemmeside: http://www.dtu.dk/Uddannelse/Ansoeg/Ledige_pladser.aspx.
Læs mere her
mandag den 26. juli 2010
14.000 færre job i bygge- og anlægsbranchen
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen fra andet kvartal 2009 til andet kvartal 2010 er faldet med 14.317 personer. Ser man et år længere tilbage og sammenligner med 2008 er faldet på hele 35.778 personer.
- Den seneste udvikling i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen viser, at faldet ikke er stoppet. Når man sammenligner med 2009 er der nu ni procent færre beskæftigede i branchen. Sammenligner man med for to år siden, er faldet helt oppe på mere end 20 procent og det er altså noget der kan mærkes, sigerAndreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri og fortsætter:
- Samtidig forventer vi ikke, at faldet i beskæftigelsen stopper nu. De nye tal stemmer godt overens med vores seneste konjunkturanalyse, og den siger altså også, at beskæftigelsen vil falde med yderligere 3.000 personer i 2011.
Den branche, der er hårdest ramt, er nybyggeriet. Her er faldet på 15 procent i forhold til sidste år, men næsten 43 procent i forhold til for to år siden. Det er især de faldende huspriser, der har medført tilbagegangen i denne del af branchen. De betyder nemlig, at man kan få mere hus for pengene, når man køber et eksisterende hus end ved at bygge nyt.
- Vi kan se at stigningen i ledigheden ikke helt følger faldet i beskæftigelsen. Det er der flere årsager til. En del tæller ikke med i ledighedsstatistikken, fordi de enten ikke er forsikrede eller berettigede til at modtage kontanthjælp, en del udlændinge har forladt Danmark igen og sidst men ikke mindst, er en del gået på pension. Den sidste del er et problem for fremtiden, da der i øjeblikket forsvinder flere på pension, end der bliver udlært. Når der igen bliver brug for arbejdskraften, kan det betyde, at den bliver svær at skaffe, siger Andreas Fernstrøm
Yderligere information:
Andreas Fernstrøm, chefkonsulent, Dansk Byggeri, 72 16 01 44
Henriette Døssing, journalist og pressekonsulent, Dansk Byggeri, 21 46 62 16
Læs mere her
Abonner på:
Opslag (Atom)