Viser opslag med etiketten Odense. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Odense. Vis alle opslag

fredag den 10. september 2010

Innovativ jobportal vil udfordre de etablerede jobsider

På jobview.dk er overflødige faneblade og kategorilister skåret væk, så brugerne nemt og hurtigt kan søge job via et enkelt, intelligent søgefelt. Desuden tilbydes der unikke muligheder som video-CV, videojobannoncer, online jobinterview og jobsøgning på kort.

Indenfor den sidste måned har vi fået 40.000 nye brugere, og vi tror på, at vi kan blive danskernes foretrukne jobsite. Det er selvfølgelig ambitiøst for et site, der lige er gået i luften, men vi mener, helt enkelt at vi har det bedste produkt på markedet. Internettet rummer mange muligheder og teknologier, som de traditionelle jobsites slet ikke benytter, og det er her, vi står stærkt, siger Ali E. Cevik, ejer og idémand bag Jobview.

Unikke muligheder for video-profilering
Et stigende antal virksomheder har taget video til sig, når der skal tiltrækkes nye medarbejdere. Derfor tilbyder Jobview virksomheder at uploade en video til at understøtte deres jobannoncer og med muligheden for at lave et online jobinterview, introduceres en helt unik tilgang til rekruttering. Også jobsøgere kan bruge video til at profilere sig, enten ved at uploade et video-CV eller ved at optage et direkte på siden.

Nem og effektiv jobsøgning
Jobview har lavet to helt centrale forbedringer til hvordan jobsøgning foregår. For det første har det interaktive kort fået en central placering på siden og hjælper brugeren med at søge job indenfor en selvvalgt radius. For det andet får brugeren forslag til søgeord, og kan se hvor mange resultater en søgning vil give, allerede mens der tastes.

Om Jobview
Jobview ejes af Ali E Cevik der, i regi af InterCreation, tidligere har afholdt nogle af Danmarks mest succesfulde kurser for ledige akademikere. Jobview er baseret på erfaringerne derfra og har været under udvikling i tre år. Jobview holder til i Odense.

Læs mere her

lørdag den 28. august 2010

Alle Børn Cykler i Odense

æsten 4000 elever eller 182 skoleklasser fra Odense er tilmeldt Dansk Cyklist Forbunds kampagne ALLE BØRN CYKLER. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor 3200 skolebørn deltog. Kampagnen skydes i gang mandag den 6. september, og eleverne skal cykle til skole i 14 dage.

Mandag den 6. september starter Alle Børn Cykler, og i Odense er der i år ekstra stor tilslutning til den nationale kampagne. I Cyklisternes By er der glæde over den gode opbakning til kampagnen.

- Vi er selvfølgelig glade for den store tilslutning, siger kampagneleder Tina Møller Nielsen. - Forhåbentlig betyder det, at den markante stigning i antallet af børn, der bliver kørt til skole, nu er brudt.

En kampagne som Alle Børn Cykler er et vigtigt bidrag til, at få børn til at cykle noget mere. Cykling er godt for både sundheden, miljøet og børnene selv. Tidligere undersøgelser viser også, at danske børn faktisk hellere vil cykle i skole end at blive kørt i bil. Men alligevel bliver mange transporteret til skole i bil af deres forældre.

- Vi har i mange år gjort en stor indsats for at fremme cyklisme i Odense, og det vil vi blive ved med. Især er det vigtigt at minde børnene og deres forældre om cyklens fordele, for vaner grundlægger vi ofte i barndommen. Og forhåbentlig kan vi være med til at grundlægge gode cykelvaner med kampagner som Alle Børn Cykler, siger rådmand Jan Boye.

En anden fordel, ved at flere børn cykler, er, at der bliver mindre biltrafik omkring børnenes skoler.

Der er en stor tilslutning til kampagnen i år set i forhold til 2009, hvor kun knapt 100.000 børn deltog på landsplan. I år cykler 130.000 elever fra alle landets kommuner til skole i september. Fra Region Syddanmark deltager i alt 32.772 skoleelever kun overgået af Region Midtjylland, som har 33.182 tilmeldte elever.

Kampagnen løber af stablen fra den 6.-17. september 2010.

For yderligere information kontakt
Kampagneleder Tina Møller Nielsen, Odense Kommune, tlf. 20 80 79 53
Dansk Cyklist Forbund, Loa Bendix, tlf. 40 70 83 54

Fakta om kampagnen ALLE BØRN CYKLER:
Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden arrangerer hvert år kampagnen ALLE BØRN CYKLER, som sætter fokus på børns transportvaner til og fra skole.

- Alle Børn Cykler fra den 6. til 17. september 2010
- ABC er for alle børn i 0. 10. klasse
- Det er gratis for skoleklasserne at deltage i kampagnen
- Eleverne konkurrerer klassevis om at cykle til skole flest muligt dage
- I 2009 deltog næsten 100.000 elever
- Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden
- Læs mere på http://www.abc-abc.dk" target="_blank">www.abc-abc.dk

Læs mere om hvilke skoler, der er tilmeldt samt yderligere information om kampagnen ALLE BØRN CYKLER på http://www.abc-abc.dk" target="_blank">www.abc-abc.dk.

Regionsstatistik pr. 16. august - Antal tilmeldte elever til ALLE BØRN CYKLER

Region Midtjylland
Klasser: 1596
Elever : 33182

Region Nordjylland
Klasser: 790
Elever : 15281

Region Hovedstaden
Klasser: 1267
Elever : 27545

Region Syddanmark
Klasser: 1635
Elever : 32771

Region Sjælland
Klasser: 909
Elever : 18697

Ialt
Klasser: 6197
Elever : 127476


Læs mere her