Eftteruddannelse skaber resultater

I en markedssituation hvor konkurrencen er hårdere end nogensinde før, spiller viden i alle organisationer en afgørende rolle. Uden videntunge medarbejdere synes det nærmest umuligt at opnå virksomhedens mål. Det kan derfor godt betale sig at efteruddanne sine medarbejdere, eftersom det er disse, som skaber konkurrencefordele og sorte tal på bundlinjen.

Fra arbejdsgivers side er et af de største argumenter imod efteruddannelse, at det ofte inddrager for meget af medarbejdernes tid. Et forståligt argument eftersom de fleste uddannelser kræver meget tid væk fra arbejdspladsen. Hos Aktiv Kurser / Probana tilbyder vi uddannelser, som imødekommer denne problemstilling, da de alle er baseret på e-learning, hvilket giver Dem mulighed for at læse, når De vil og kan, og desuden kræver det kun en internetadgang, før De har adgang til hele uddannelsesplatformen med pensum, cases og dialogforum.

Uddannelserne er inddelt i op til seks moduler, der hvert afsluttes med en kursusdag på hotel, hvor en erfaren underviser vil relatere teorien til praksis. Denne model bifaldes af deltagerne og viser fantastiske resultater, der på ingen måde kan sammenlignes med korte en- eller to-dags kurser.

Aktiv Kurser / Probana er blandt landets førende uddannelsesudbydere indenfor ledelse, HR og arbejdsmiljø. Uddannelserne er udarbejdet sammen med landets førende fagfolk, eksperter og anerkendte undervisere fra de videregående uddannelser og erhvervslivet og indeholder den skarpeste viden og inspiration.

Læs mere her

Besparelserne på efteruddannelse er den helt forkerte medicin for fremtidens danske arbejdsmarked

Regeringens forslag til besparelser på efteruddannelse i forslag til finanslov 2011, er den forkerte retning at gå i og det kan få betydelige konsekvenser for konkurrenceevnen på det danske arbejdsmarked i årene fremover.

Danske Erhvervsskoler Lederne forventer, at Regeringens besparelsesforslag på efteruddannelsesområdet, i forslaget til finanslov 2011, vil reducere aktiviteterne på området dramatisk. Det er den forkerte udvikling og den forkerte medicin til det danske arbejdsmarked. Arbejdsstyrkens kompetenceniveau skal tværtimod løftes i de kommende år.

Frem mod år 2019 vil der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mangle godt 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte, der ikke er i stand til at skaffe sig beskæftigelse på grund af manglende kompetencer. Denne udvikling er blevet forstærket af, at en lang række ufaglærte jobs i de danske virksomheder er blevet flyttet til udlandet.

Danmark skal over en kort årrække løftes uddannelsesmæssigt, hvis vi som minimum skal fastholde vor position på det internationale marked. Dette kræver en national, samlet indsats, hvor alt fra kommuner over faglige organisationer til uddannelsesinstitutioner skal sikre tæt samarbejde om en opgave, vi slet ikke har råd til mislykkes med. Alternativet er stor vedvarende arbejdsløshed med hvad det medfører af faste midler af betydeligt omfang på de årlige finanslove til understøttelse, samtidigt med at der må importeres dyr arbejdskraft fra andre lande - hvis den overhovedet kan fremskaffes , siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler Lederne.

Det danske efteruddannelsessystem beundres med rette verden over som effektivt, målrettet og fleksibelt. Den internationale interesse er velbegrundet, idet uddannelsesinstitutionerne i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i en lang årrække har formået at flytte bogstavelig talt millioner af danskere fra én jobfunktion til en anden ved at sørge for, at den fornødne omskoling og efteruddannelse har været tilgængelig og let at aktivere. Det skal vi blive med.

Læs mere her

Finanslov 2011: Genopretning giver grundlag for at videreføre en ambitiøs uddannelsespolitik

Finanslovsforslaget for 2011 sikrer et forsvarligt økonomisk grundlag for videreførelse af regeringens ambitiøse uddannelsespolitiske indsats.

Finanslovsforslaget bærer præg af forårets genopretningsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen er et ansvarligt økonomisk afsæt for at fastholde regeringens massive investeringer i at få flere i uddannelse.

Undervisningsminister Tina Nedergaard udtaler:

Jeg er glad for, at vi nu kan se fremad mod efterårets uddannelsespolitiske udfordringer, og jeg ser frem til, at regeringen i løbet af efteråret kan fremlægge sine konkrete forslag til forbedringer af folkeskolen, så den gode, danske skole kan blive endnu bedre. Det er ingen hemmelighed, at der er behov for at forbedre samfundsøkonomien, og som et af de største driftsområder skal uddannelsesområdet også bidrage. Det har dog været afgørende for mig at friholde ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, der bidrager til opfyldelse af 50- og 95-procent-målsætningerne, for selektive tiltag.

Genopretningsaftalen indeholder blandt andet initiativer om reduktion af tilskud til frie grundskoler, ændring i kriterierne for optagelse på produktionsskoler samt justering af vilkår for voksen- og efteruddannelse mv. Et af de mest omdiskuterede tiltag har dog været nedsættelsen af tilskuddet til højskolernes korte kurser.

Vi har lyttet til den kritik af genopretningsaftalen, som højskolerne har fremført. Efter drøftelser med højskolerne er den fremtidige model for tilskud til højskolerne derfor blevet justeret. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har fundet en model, der på væsentlige områder imødekommer højskolernes ønsker, uden at det bryder med genopretningsaftalen, siger Tina Nedergaard.

Finansloven skal drøftes med Folketingets partier i løbet af efteråret, hvor undervisningsministeren også skal drøfte opfølgningen på 360-graders-eftersynet af folkeskolen med folkeskolens interessenter.

Læs mere her

Viden skal forbedre børn og unges læring i folkeskolen

En lang række parter omkring folkeskolen har dannet et nyt formidlingskonsortium. Målet er at udnytte anerkendt forskning mere systematisk i folkeskolen, så skolens praksis går fra at synes til at vide .

Formidlingskonsortiet Viden i spil vil følge folkeskolens aktuelle udfordringer og udviklingsretning. Ud fra det vil konsortiet prioritere og formidle viden fra forskning og undersøgelser til politikere, forvaltninger og skoler. Konsortiet vil desuden pege på behov for ny forskning, som hjælper til at løse udfordringerne. Endelig vil konsortiet pege på nye veje i efteruddannelse af lærere og pædagoger. Disse nye veje skal findes i et samarbejde mellem professionshøjskoler, forskningsinstitutioner, kommuner og skoler.

Forstærket indsats nødvendig
Konsortiet mener, at der er behov for et paradigmeskift i skolens praksis, Der skal en forstærket indsats til, hvis viden fra forskning skal anvendes i praksis. Det er nødvendigt, at:

1. viden omsættes i praksis
2. politikere og praktikere efterspørger viden
3. praksis og forskning er i tættere samspil
4. viden anvendes strategisk
5. efteruddannelse sker i praksis og kombineres med viden fra forskning.

AKF s forskning skal anvendes
AKF, Anvendt KommunalForskning, er med i konsortiet sammen med en lang række andre parter. - AKF s ambition er, at vores forskning videst mulig bliver anvendt til at sikre børn og unges vilkår og læring. Derfor søger vi at levere forskning af høj nyhedsværdi og kvalitet, hvor anvendelse er tænkt ind allerede ved planlægningen af forskningen, siger Hans Hummelgaard, vicedirektør i AKF.

Mange parter er med
Udover AKF er parterne i formidlingskonsortiet Viden i spil : Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Skolelederne, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre, Professionshøjskolernes Rektorforsamling, Det Nationale Center for Velfærdsforskning, SFI, Danmarks Pædagogiske Universitet samt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Yderligere information:
Hans Hummelgaard, vicedirektør i AKF, tlf. 4333 3466

Læs mere her

Fleksibilitet giver gevinst

Alle virksomheder og offentlige arbejdspladser ved, hvor vigtigt efteruddannelse og kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere er. Men mange lider under gammeldags rigide uddannelsesforløb, som deltagerne ikke har indflydelse på.

Derfor har Aktiv Kurser / Probana i mange år haft stor succes med sit fleksible e-learning koncept, hvor deltageren selv tilrettelægger og koordinerer uddannelse og arbejde. Deltageren har adgang til en online uddannelsesplatform med
- pensum
- opgaver
- opslagsværker
- chatforum med andre kursister

Man bestemmer altså selv, hvor og hvornår man ønsker at uddanne sig.

Foruden denne platform tilbydes en række kursusdage, hvor erfarne undervisere og konsulenter fra store danske virksomheder og CBS sikrer, at uddannelsen forankres i deltagernes hverdag. Denne model bifaldes gang på gang af deltagerne og viser fantastiske resultater, der på ingen måde kan sammenlignes med korte en- eller to-dags kurser.

Aktiv Kurser / Probana er altid klar til en uforpligtende snak og en konstruktiv vejledning til, hvilken uddannelse, der passer netop jer. Kontakt os på nedenstående.

Læs mere her

Uddannelse når det passer dig

Som leder eller personaleansvarlig har dine kompetencer og udviklingen af dem afgørende betydning for virksomhedens succes og overlevelse. De nødvendige kompetencer får du hos Aktiv Kurser, hvor kurserne giver dig lejlighed til at tænke i nye baner, sætte dine erfaringer i andre rammer og blive inspireret til at bruge nye redskaber i dit daglige arbejde. Det at skulle væk fra arbejde for at gå på kursus eller tage en efteruddannelse er for mange umuligt i denne tid, men Aktiv Kursers efteruddannelser & kurser er alle baseret på en blanding af kursusdage samt e-learning, hvilket har været en succes mere end 10 år

Som deltager kan du følge et kursus eller deltage på en uddannelse uanset hvor du er i verdenen og uanset tid og sted. Man logger sig simpelthen ind på uddannelsesplatformene via internettet og har omgående direkte adgang til både undervisningspensum, chatfora samt kontakt med de øvrige deltagere undervisere.

Aktiv Kurser beretter om endnu et succesfuldt halvår, hvor rekordmange deltagere især fra virksomheder som Vestas, Novo Nordisk, etc. har valgt at tilmelde sig, og der er stadig få ledige pladser på efterårsholdene, men man skal være hurtig i vendingen, fordi pt. vælter det ind med tilmeldinger hos virksomheden hver dag.

Læs mere om vores udbud af uddannelser her: www.probana.com

Læs mere her

Løntilskudsjob er vejen til fast arbejde

Er du ledig og står foran at skulle i aktivering, så få dig et job med løntilskud i den private sektor, hvis du kan. Her er der nemlig størst chance for, at aktiveringen fører til fast arbejde. Det mener de ledige HK-medlemmer, der er eller har været i aktivering.

Aktivering i den private sektor fører til job i langt højere grad end aktivering i den offentlige sektor. Af fire slags aktivering er job med løntilskud i det offentlige faktisk den mindst effektive måde at komme tæt på et rigtigt job. Det viser en undersøgelse, som HK har lavet blandt sine arbejdsløse medlemmer og medlemmer i aktivering.

Medlemmerne blev spurgt, om den aktivering, som de havde deltaget i, førte dem tættere på job. Ja , svarede 65 procent af de, som var eller havde været i løntilskudsjob i et privat firma. Til sammenligning svarede kun omkring 30 procent af de, som havde været i løntilskudsjopb i den offentlige sektor eller i virksomhedspraktik, ja til spørgsmålet.
Næsten hver anden af de, som havde været i aktivering i én eller anden form for kursus eller efteruddannelse, mener til gengæld, at det har ført dem tættere på job.

Gratis arbejde
Deltagerne i undersøgelsen havde mulighed for at kommentere spørgsmålet om, hvorvidt aktiveringen efter deres mening førte tættere på fast arbejde. Sådan svarede et par af dem:

- I starten af de i alt 8,5 måned jeg var i løntilskudsjob, var jeg sikker på, at det ville kunne give en fast stilling efterfølgende. I sidste halvdel af perioden gik det mere og mere op for mig, at man ikke havde råd til at ansætte mig. Lang næse og en følelse af at have spildt tiden på at levere gratis arbejde til ingen verdens nytte, skriver et HK-medlem, som var i løntilskudsjob i det offentlige.

En anden deltager i undersøgelsen, som ligeledes har været i offentligt job med løntilskud, vil have lavet reglerne om:

- Knap er jeg færdig, før de har "ansat" en ny på "min" pind også i job med løntilskud. Det burde afskaffes i en tid hvor arbejdsløsheden er så stor! Der er ren udnyttelse fra arbejdsgiverne, men loven giver dem jo desværre ret til at "misbruge" reglen.

Tåen indenfor
Socialpolitisk konsulent i HK, Carsten Riis er ikke overrasket over, at de ledige HK ere, som har været aktiveret i privat løntilskudsjob, ser lysere på jobmulighederne.

- Mange undersøgelser dokumenterer, at job med løntilskud i en privat virksomhed betyder, at den ledige får tåen inden for og dermed styrker sine chancer for fast arbejde. I det offentlige derimod har man ikke samme mulighed for at ansætte den aktiverede efter endt aktivering . Ikke fordi man ikke er tilfreds med vedkommende, men fordi pladsen skal bruges af en ny ledig, siger han til HK-bladet.

Undersøgelsen blandt HK s ledige og aktiverede viser samtidig, at der ikke er sammenhæng mellem, hvor folk bliver aktiveret og, hvor god aktiveringen er til at føre til rigtigt arbejde. Trods sit gode ry, kommer kun de færreste i løntilskudsjob i et privat firma. Og masser af ledige aktiveres i den offentlige sektor, selv om det kun i de færreste tilfælde fører til job.

- Det er dyrt for kommunerne at give løntilskud til aktivering i den private sektor. Det er én grund til at så få bliver aktiveret dér. En anden er, at mange virksomheder måske ikke er så socialt ansvarlige, som de burde være. Endelig er mange kommuner vist desværre blevet afhængige af det arbejde, som de aktiverede udfører og det motiverer dem jo ikke lige til at aktivere folk udenfor kommunen, siger Carsten Riis.

Vi skal bruge det, der virker
Kim Simonsen, forbundsformand i HK opfordrer derfor politikerne til at give dagpengesystemet et servicetjek.

- Vi må ikke glemme, at systemet er der for at hjælpe de arbejdsløse tilbage i job. Det er den altoverskyggende hovedopgave. Og her er dødssyge jobsøgningskurser, nyttesløse cv er på nettet eller aktivering i udsigtsløse, offentlige tilskudsjob ikke løsningen, siger han til HK-bladet og fortsætter:

- Vi ved, hvad der virker bedst. De instrumenter skal vi selvfølgelig tage i brug. Job i den private sektor med løntilskud er den aktiveringsform, der bringer de ledige tættest på ordinært arbejde. Næstbedst er kurser og efteruddannelse. Også de seks ugers uddannelse i begyndelsen af ledigheden scorer højt mange får desværre bare ikke tilbuddet.

Læs mere her