Trådløs kommunikation i katastrofeområder og programmering til mobiltelefoner er et par af de emner, udenlandske studerende fra store dele af verden de seneste tre uger har knoklet med på en helt ny international IKT-sommerskole ved Aalborg Universitet. Arrangørerne håber, at oplevelsen har givet nogle af deltagerne lyst til at fortsætte studierne i Danmark.
De 19 internationale besøgende kommer blandt andet fra Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Portugal, Filippinerne, Marokko, Grækenland, Rusland og Etiopien. Flokken er endnu mere broget, end initiativtageren, studienævnsformand Ove Andersen fra Elektronik & IT, havde forventet.
- Vi har især fokuseret på Europa, men det er fint, at tilbuddet er nået endnu længere ud. Idéen er at få introduceret udenlandske studerende til Aalborg Universitet ved at give dem en konkret oplevelse af, hvordan vores uddannelser foregår. Målgruppen har været studerende på ikt-bacheloruddannelser, som om kort tid skal gøre sig overvejelser om, hvor de skal tage deres kandidatuddannelse. Vi håber, at de tre uger giver dem lyst til at komme igen og blive lidt længere, fortæller Ove Andersen.
En foreløbig evaluering af sommerskolen tyder på, at det bliver tilfældet for nogle af deltagerne. Flere af dem har tilkendegivet, at de seriøst overvejer at fortsætte studierne på AAU, og i givet fald vil de ifølge Ove Andersen have en god og klar fornemmelse af, hvad der venter dem.
- De tre uger har været skruet sammen, så de minder om et helt almindeligt semester, hvor forelæsninger veksler med projektarbejde i grupper. På den måde sælger vi den vare, vi har, og ikke mere, understreger han.
Fuglestemmer og mobilprogrammer
Det stærke fokus på arbejde i grupper har for en del af deltagerne været en ny og anderledes oplevelse. Resultatet af den kollektive indsats bliver bedømt, når de studerende som afslutning på det tre uger lange forløb præsenterer de projekter, de har arbejdet med. Blandt de mere kuriøse eksempler er et system til genkendelse af fuglestemmer og et program til mobiltelefoner, som får dem til at fungere som walkie talkier med mulighed for gratis indbyrdes opkald.
Blandt ophavsmændene til walkie-programmet er Boris Mocialov, som studerer i Norge men kommer fra Rusland, og Farhood Hakhamaneshi, som kommer fra Iran men i forvejen er indskrevet som gæstestuderende ved Aalborg Universitet.
- Vi kommer med meget forskellig baggrund, og i vores gruppe var der eksempelvis ikke ret mange, der havde arbejdet med programmering af mobile platforme på forhånd. Men man finder hurtigt ud af, at hemmeligheden bag at få det til at fungere er at indgå de nødvendige kompromisser, fortæller Boris Mocialov.
For Farhood Hakhamaneshi har sommerskolens cocktail af faglig viden og internationale bekendtskaber været en meget velkommen mulighed i en del af året, hvor tiden og overskuddet er til det.
- Temaerne har været mere praktiske og mindre teoretiske, end vi er vant til, og det har ikke været så stressende med projekterne, som det ellers kan være. Derfor er der også tid til at lære lidt om de andres kulturer, sprog og forhold, siger Farhood Hakhamaneshi, som i lighed med de øvrige sommerskole-studerende får godskrevet deltagelsen som en del af sin uddannelse.
Fortsættelse følger
De gode premiere-erfaringer med IKT-sommerskolen bliver fulgt op næste år, og koordinator Ove Andersen har store ambitioner for den fremtidige udvikling.
- I løbet af ganske få år vil vi gerne op på over hundrede deltagere på en årlig sommerskole. Vi forventer også, at vi kan udvide konceptet til et bredere felt af områder, og at vi på den måde kan være med til at skaffe endnu flere internationale studerende til universitetet, siger Ove Andersen.
I den forbindelse vil tilbagemeldingerne fra dette års hold også indgå, selv om nogle af deres kritikpunkter er svære at gøre noget ved.
- De har været begejstrede for det faglige, og der er også stor ros til de sociale aktiviteter, som studenterorganisationerne har hjulpet med at arrangere. Til gengæld har de klaget lidt over vejret, buspriserne og at danskere spiser aftensmad allerede klokken 18, opsummerer Ove Andersen med et smil.
Yderligere oplysninger og kontakt:
- http://www.summerschool.aau.dk/" target="_blank">IKT-sommerskolen i Aalborg har fået støtte fra universitetssamarbejdet IT Vest, hvor Syddansk Universitet, Århus Universitet og Aalborg Universitet i fællesskab arbejder på at udvikle it-uddannelserne.
- Læs mere om http://www.sict.aau.dk/" target="_blank">School of Information and Communication Technology (SICT) ved skoleder Uffe Kjærulff.
- Lektor Ove Andersen, Institut for Elektroniske Systemer, tlf. 9940 8633.
Læs mere her
Viser opslag med etiketten Syddansk Universitet. Vis alle opslag

lørdag den 14. august 2010
tirsdag den 3. august 2010
Historisk højt optag på universiteterne
Over 23.000 unge kan i år begynde på en universitetsuddannelse. Derved optager universiteterne 13 procent flere end sidste år. Knap 8.000 får afslag og derved bliver der procentvis afvist færre end sidste år. Det naturvidenskabelige område går mest frem.
Det er virkelig glædeligt, at så mange unge efter sommerferien kan begynde på universitetet. Vi har i høj grad brug for højtuddannede, og et stort antal optagne på universiteterne er forudsætningen for, at vi i fremtiden har kvalificeret arbejdskraft, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Det høje antal optagne skyldes dels, at universiteter har udbudt flere pladser og dels ændrede søgemønstre. Ansøgerne har fulgt de mange opfordringer til at søge bredt både geografisk og efter fagområder og til at tænke i fremtidige jobmuligheder. Derfor har universiteterne også samlet set været i stand til at øge optaget til et nyt rekordniveau. De unges fokus på realistiske forventninger ser nu ud til at have båret frugt med det rekordstore optag af studerende, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Antallet af afviste ansøgere ligger samtidig på niveau med 2009, idet der kun er 138 flere afslag i 2010 i alt 7.949 afslag.
Med en stigning i antallet af ansøgninger på 10 procent, så har universiteterne forholdsmæssigt afvist færre. I 2009 fik 25,1 procent afslag på at komme ind på et studie i år er det tal 23,4 procent.
Naturvidenskab har den største stigning
Der er stigning i optaget på alle fagområder, men især naturvidenskab trækker i den positive retning med et øget optag på 18 procent. Blandt de naturvidenskabelige fag gælder det særligt faggruppen matematik, fysik og kemi, som har en fremgang over gennemsnittet for de øvrige fag inden for naturvidenskab.
Regeringen har i lang tid arbejdet på at fjerne de naturvidenskabelige uddannelsers støvede image og få gjort dem attraktive for de unge. I år ser det endelig ud til, at det naturvidenskabelige område får det løft, som de i mange år har arbejdet for, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Videnskabsministeren glæder sig også over den markante stigning i optaget til it-uddannelser på 19 procent.
Vi skal fastholde og udbygge Danmarks digitale styrkepositioner og har brug for mange flere med it-kundskaber på højt niveau. De unge har heldigvis haft øje for universiteternes brede vifte af it-uddannelser, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Dialogen fortsætter
Det flotte optag er et godt udgangspunkt for den fortsatte dialog med universiteterne om flere studiepladser. Videnskabsministeren vil i det kommende år drøfte udviklingen i optaget med universiteterne, og samtidig vil regeringen sætte fokus på at sikre et match mellem udbuddet af uddannelser og samfundets behov.
Trods de fine tal for optaget har vi stadig knap 8.000 unge og en beklagelig høj andel, som ikke i første omgang er blevet optaget på en uddannelse. Derfor håber jeg, at de unge trods skuffelsen vil overveje at søge ind på nogle af de studier, hvor der stadig er ledige pladser.
Så vil jeg drøfte med universiteterne, hvordan vi i fremtiden bliver endnu bedre til at skabe et udbud af uddannelser og studiepladser, der svarer til samfundets behov. Det vil være til gavn for den enkelte studerende, der får lettere ved at finde et godt job, men også for arbejdsmarkedet, som får velkvalificeret arbejdskraft, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Regeringen har en målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Med årets store optag sikrer universiteterne et markant bidrag til at nå den målsætning.
Stor fremgang udenfor Hovedstadsregionen
Der er fremgang på alle otte universiteter, men universiteterne uden for hovedstadsregionen oplever en større stigning, end universiteterne omkring Hovedstaden.
Aarhus Universitet har den største stigning med 915 optagne, hvilket er 18 procent flere end sidste år. Syddansk Universitet og Aalborg Universitet har en fremgang på hhv. 19 og 17 procent.

mandag den 19. juli 2010
Litteraturen hitter hos de unge
Eksamensbeviset viser et snit på 11 og dermed stort set frit valg på uddannelseshylden, men drømmestudiet er litteraturvidenskab og det er Nikolaj Kvistgaard Johansen ikke ene om at synes. På uddannelsen regner man med at få det største antal studerende nogensinde.
Stakkevis af tunge værker skræmmer ikke unge fra at begynde på universitetet. Tværtimod!
Litteraturvidenskab er blevet en af dette års bestsellere hos de tusindvis af unge, der i år har søgt ind på en videregående uddannelse på Syddansk Universitet. Dobbelt så mange har valgt at sætte kryds ved denne uddannelse i forhold til sidste år, og man regner med at få det største optag nogensinde.
En af dem, 19-årige Nikolaj Kvistgaard Johansen, kunne med et eksamenssnit på 11 havde valgt at blive næsten hvad som helst, men valgte litteraturen.
- Jeg elsker at læse i min fritid og kunne godt tænkte mig en karriere inden for forlagsbranchen, så jeg var ikke i tvivl om mit valg.
Omkring 40 værker skal gennempløjes i løbet af de første to år af uddannelsen og man stifter bekendtskab med værker fra antikken og frem til dem, der blev skrevet i går. De studerende drømmer om at blive alt lige fra forfatter, redaktør eller underviser til at arbejde på et reklamebureau.
- Jeg tror især, at det er den store fleksibilitet, der tiltaler mange unge mennesker. Litteraturvidenskab er ikke et endegyldigt valg, som eksempelvis medicinstudiet i højere grad er, siger Leif Søndergaard, der er fagleder på Litteraturvidenskab på Syddansk Universitet.
Han regner med at Litteraturvidenskab på SDU i år kommer til at optage 75 studerende, når alle tal er gjort op.

søndag den 11. juli 2010
Unge vælger historie og litteratur
Stor fremgang i de traditionelle fag
Historie og litteratur er populært blandt de unge, der i år har søgt en humanistisk uddannelse
De nyere humanistiske uddannelser trækker stadig i de unge, men Dekan Flemming G. Andersen fra Det humanistiske Fakultet kan i disse dage glæde sig over, at denne tendens nu også gælder for de mere traditionelle humanistiske studier som Litteraturvidenskab og Historie.
- De traditionelle humanistiske fag lader til at have fået vind i sejlene igen. Samtidig er det glædeligt, at de moderne humanistiske fag som International Virksomhedskommunikation og Negot fortsat har fået en del ansøgninger der er altså ikke forsvundet interesse fra disse fag og over til nogle andre, siger dekanen
Historie og Litteraturvidenskab er gået markant frem - antallet af førsteprioritetsansøgninger er nemlig steget med mere end 85 procent i forhold til sidste år.
Omkring halvdelen af de færdiguddannede humanistiske kandidater får i dag job i det private erhvervsliv. Det humanistiske fakultet gør meget for at sikre, at alle uddannelser lever op til de krav, arbejdsmarkedet stiller til færdiguddannede kandidater. Derfor har man blandt andet oprettet en række aftagerpaneler, hvori der sidder repræsentanter fra arbejdsmarkedet som løbende er med til at videreudvikle hver enkelt uddannelse.
Syddansk Universitet har i år modtaget 10.479 ansøgninger fra unge, som ønsker at studere på universitetet. Det er en stigning på 39 procent i forhold til sidste år, hvor SDU også kunne notere en stor fremgang. Antallet af unge der har sat Syddansk Universitet øverst på ønskesedlen er også steget, nemlig med 25 procent.
---
For yderligere oplysninger kontakt informationsmedarbejder Dea Becher Sørensen, 6550 2902.
Med venlig hilsen
Maria Slej-Hasselstrøm
Journalist, informationsmedarbejder, Det Humanistiske Fakultet
Tlf. 6550 4570
Mobil 2058 5109
Fax 6550 2055
Læs mere her
tags: uddannelse, Syddansk Universitet, videnskab, kommunikation, arbejdsmarked,

Etiketter:
arbejdsmarked,
kommunikation,
Syddansk Universitet,
uddannelse,
videnskab
Abonner på:
Opslag (Atom)