Viser opslag med etiketten dæk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dæk. Vis alle opslag

onsdag den 18. april 2012

Kan vi forvente at finde vores næste job på sociale medier

Der er store uoverensstemmelser mellem aktiv jobsøgning og effekten af benytte sociale medier til at søge job, og de rekrutteringsansvarliges reelle brug af de værktøjer, sociale medier giver dem i jagten på god arbejdskraft.

Formand for Personalechefer i Danmark, Kim Stack Nielsen mener, at den store uoverensstemmelse mellem lønmodtagernes og de rekrutteringsansvarliges forventninger til sociale medier især skal findes i generationsforskelle. Lige nu sidder der lidt populært sagt en masse rekrutteringsansvarlige rundt om i Danmark med det ene ben godt plantet i pensionen. De er måske knap så tilbøjelige til at kaste sig ud på sociale medier og benytte dette til at rekruttere og poste ledige jobs. Derudover er der usikkerhed forbundet med sociale medier, da det stadig er et forholdsvis nyt og uudforsket område for mange. Især i professionelle sammenhænge.

Det kunne tyde på, at de rekrutteringsansvarlige skal til at få en mere proaktiv indstilling til arbejdet med sociale medier. Der bliver i dag ikke brugt mange timer på at arbejde med sociale medier i de danske virksomheder, men der er en klar forventning om, at det er et område, hvor der for alvor skal satses på.

Chefen er velkommen til at læse med

Danskerne er ikke specielt bekymrede ved udsigten til, at chefen læser med på de sociale medier. En stor del af de danske lønmodtagere er venner med chefen på sociale netværk, mange angiver, at de overvejer, om chefen ser med, når de uploader noget eller skriver en statusopdatering. Vi er altså som udgangspunkt meget åbne omkring brugen af sociale medier, men man skal være opmærksom på, at det kan medføre uhensigtsmæssigheder både for den ansatte og chefen især i de tilfælde hvor der ikke er formuleret en politik for området. Hvad sker der, når man står i en konflikt, må man brokke sig over sit arbejde på nettet, og må man uploade billeder fra firmajulefrokosten. Mange af de tvivlsspørgsmål, der opstår i arbejdet med sociale medier, er faktisk allerede dækket af lovgivningen, men det er en rigtig god øvelse at tage debatten om, hvordan vi bruger sociale medier op på arbejdspladsen.

Læs mere her

søndag den 4. marts 2012

Slut med at give gode råd

De fleste forbinder det at give gode råd med noget godt at gøre en god gerning. Men gode råd og erfaringsudveksling med en kollega kan være direkte uhensigtsmæssigt. Det mener konsulenthuset Harbohus, som har speciale i at skabe bedre kvalitet og arbejdsglæde på de danske arbejdspladser.

Gode råd og erfaringsdeling med en udfordringsramt kollega får i bedste fald kollegaen til at føle sig hørt og forstået i nuet. I værste fald føler kollegaen måske fagligt mindreværd eller ligefrem skyld over ikke at kunne håndtere sin egen udfordring ligeså godt. De gode råd ændrer intet på længere sigt, idet kollegaen derved ikke finder frem til den egentlige årsag til udfordringen, og heller ikke får lejlighed til at finde sine egne alternative handlemuligheder i en lignende situation.

Charlotte Dalsgaard, direktør i Harbohus, foreslår i stedet, at man yder kollegial sparring på arbejdspladsen. Kollegial sparring er en særlig spørgeteknik, der i stedet får kollegaen til selv at reflektere og finde nye løsninger på sin udfordring.

Harbohus har i 16 år specialiseret sig i at skabe bedre kvalitet og arbejdsglæde på de danske arbejdspladser på en anerkendende og langtidsholdbar måde. Harbohus arbejder især indenfor den offentlige sektor såsom i ældreplejen, dagplejen, hjemmeplejen, undervisnings- & sundhedssektoren, hvor de arbejdsmæssige udfordringer ofte resulterer i øget sygefravær, psykisk nedslidning og tab af arbejdsglæde.

Harbohus afholder den 13. marts en særlig workshop om kollegial sparring for offentligt ansatte ledere fra især de nævnte sektorer. ?Her vil deltagerne blive klædt på til at ændre den daglige snak og de gode råd i kaffestuen til konstruktiv sparring,? forklarer Charlotte Dalsgaard.

Idéen til det landsdækkende arrangement kommer fra et stort tiltag i Hjørring Kommune, hvor Harbohus har succes med at indføre kollegial sparring hos over 600 ledere og medarbejdere, der alle er tilknyttet hjemmeplejen.

Arrangementet, som er det første af sin slags, forventes at have stor opbakning fra offentlige ledere i hele landet. Da kollegial sparring er en effektiv måde til at skabe høj faglighed i medarbejdergruppen, bedre kvalitet i den offentlige ydelse og stor arbejdsglæde, udvikles medarbejdernes personlige faglighed, hvilket kan mærkes på bundlinjen.

Harbohus er Danmarks førende indenfor Anerkendende ledelse, organisationsudvikling og supervision. Vi har siden 1996 hjulpet offentlige organisationer med at skabe kvalitet og arbejdsglæde ved at flytte fokus fra mangler til styrker. Vi involverer hele organisationen og skaber langtidsholdbare resultater fordi vi ved, at mennesker vokser af anerkendelse.

Læs mere her