DTU-institutdirektør udnævnes til Einstein-professor i Kina

Professor og institutdirektør ved DTU Kemiteknik Kim Dam-Johansen er blevet tildelt to professortitler i Kina. Dam-Johansens forskning inden for ren og effektiv energiteknolgi har særlig betydning for Kina, der har et stort og hurtigt ekspanderende forbrug af kul.

Kim Dam-Johansen, professor og institutdirektør for DTU Kemiteknik, er blevet tildelt to professortitler i Kina dels den eksklusive titel som Einstein-professor ved det kinesiske videnskabernes akademi, Chinese Academy of Sciences, dels æresprofessortitlen ved det internationalt anerkendte 'Institute of Process Engineering' i Beijing.

Udnævnelserne sker på baggrund af Kim Dam-Johansens betydelige forskningsindsats inden for ren og effektiv energiteknologi. Forskningen har særlig betydning for Kina, der er fuldstændig afhængig af stadig større mængder kul. Parallelt med ekspansionen af energiforbruget ønsker Kina en stadig større anvendelse af fornybare ressourcer. I den sammenhæng er Kim Dam-Johansens forskning til stor inspiration. Den første forskning i fuldskala-anvendelse af halm som brændsel på kraftværker blev således publiceret allerede midt i 90?erne, og siden da har Dam-Johansens forskning givet inspiration til praktisk teknologiimplementering overalt i verden.

Mere specifikt er den danske professor blevet tildelt de to titler for hans rolle i forbindelse med implementering af bæredygtige energiressourcer på kraftværker og i industrielle processer og for hans mangeårige nære samarbejde med fremtrædende kinesiske organisationer. Samarbejdet har siden 1987 omfattet uddannelse, forskning og industriel innovation og forventes ekspanderet betydeligt i de kommende år i nært samspil med dansk erhvervsliv.

Verdens mest citerede forsker inden for forbrænding
I Danmark er Kim Dam-Johansen særligt kendt for sit nære og forpligtende forskningssamarbejde mellem universitet og erhvervsliv og for sit engagement i at sikre dansk erhvervslivs internationale konkurrencekraft. Dette engagement vil fremover også omfatte nært samspil med danske virksomheder i Kina.

Ud over sit engagement som leder, forsker og underviser ved DTU er Kim Dam-Johansen medlem af bl.a. bestyrelserne for Hempel Fonden og Hempel Holding A/S, medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, medlem af forskningsudvalget for den tyske kraftværkssammenslutning (VGB), medlem af Ankenævnet for Patenter og Varemærker og aktiv i en række nationale og internationale råd og nævn.

Kim Dam-Johansen er (ifølge Thomson Reuters 1998-2008) verdens mest citerede forsker inden for forbrænding og den femte mest citerede forsker inden for det brede område ?energi og brændsler?. Han er internationalt anerkendt for opbygningen af forskningscenteret CHEC (Combustion and Harmful Emission Control), for ledelsen af DTU Kemiteknik og for sit samarbejde med anerkendte universiteter og internationalt orienterede virksomheder.

I forbindelse med udnævnelserne har Kim Dam-Johansen brugt sommeren på at rejse rundt i Kina fra syd til nord og besøgt fremtrædende universiteter, institutter og virksomheder i Harbin, Beijing, Guangzhou og Shenzhen. Undervejs har han afholdt et større antal foredrag, ikke mindst om hvordan energisystemer gradsvist og økonomisk forsvarligt kan omstilles til stadig mindre CO2-udledning, han har deltaget i innovationsworkshopper og har udvekslet idéer og erfaringer med et stort antal fremtrædende kinesiske forskere og ledere.

Billedtekst (Billede vedhæftet) : Kim Dam-Johansen får overrakt sin nye titel som Einstein-professor af professor Jinghai Li, vice president i 'Chinese Academy of Sciences' og president i 'The association of Academies of Sciences in Asia'.

For yderligere oplysninger kontakt:

Kim Dam-Johansens besøg i Kina

Omtaler af Kim Dam-Johansens besøg i Kina i sommeren 2011 kan findes her:

http://english.gucas.ac.cn/ns/gn/201107/t20110718_72887.html
http://science100.gucas.ac.cn/news/News.aspx?id=483
http://www.cas.cn/xw/ldhd/201107/t20110707_3302591.shtml
http://roll.sohu.com/20110707/n312752484.shtml
http://www.giec.ac.cn/xwzx/zhxw/201107/t20110714_3309245.html
http://news.gucas.ac.cn/Detail.asp?Newsid=23555
http://www.360cxy.cn/front/Infotemp.aspx?InfoID=5881833
http://www.gzb.ac.cn/xwzx/zhxw/gznys/201107/t20110715_3309743.html
http://big5.cas.cn/xw/ldhd/201107/t20110707_3302591.shtml

Læs mere her

Ny adjungeret professor i grøn planlægning

Thomas B. Randrup er netop tiltrådt som adjungeret professor på Skov & Landskab på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet med særlig fokus på grøn landskabsplanlægning. Ambitionen med adjungeringen er at styrke samarbejdet med rådgivende virksomheder og organisationer inden for by- og landskabsplanlægning med henblik på at skabe nye forskningsprojekter og undervisningsmateriale.

Thomas B. Randrup har stor erfaring inden for forskning, undervisning og udvikling og var fra 2003-2008 ansat ved LIFE som professor i parkforvaltning. Som professor har Thomas arbejdet med planlægning og forvaltning af især offentlige grønne områder i både Danmark og udlandet. Han har i den forbindelse bidraget til at udvide landskabsarkitektuddannelsen på LIFE med en kandidatspecialisering i parkforvaltning samt en international master i Urban Forestry & Urban Greening i samarbejde med Sveriges lantbruksuniversitet i Alnarp.

Siden 2008 har Thomas været leder af ét af landets største planlæggermiljøer i NIRAS Planlægning. Her har Thomas faglighed suppleret medarbejdernes tværfaglige tilgange inden for byplanlægning, grøn planlægning og proceshåndtering. Thomas har det overordnede ansvar for 25 medarbejdere lokaliseret i Ålborg, Århus og Allerød.

Læs mere her

Ny håndbog om praktik i de videregående uddannelser

Få gode råd og vejledning i den nye håndbog om obligatorisk praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Praktikvejledere, der er i gang med at tilrettelægge de kommende semestres praktikforløb, kan nu få hjælp fra andres gode ideer til at strukturere arbejdet med praktik.

Håndbogen http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Videregaaende%20uddannelser/2010/praktikhaandbog.aspx" target=_blank">Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er opdelt i afsnit, der vejleder om, hvad der skal gøres før, under og efter praktikken. Samtidig indeholder håndbogen en række skabeloner og eksempler, der kan støtte udarbejdelsen af materiale til praktikken, for eksempel:

Hvordan man kan lave en pjece, der kan bruges til at præsentere uddannelserne over for potentielle praktikvirksomheder

Skabeloner, der kan hjælpe med at opstille læringsmål for praktikken eller udarbejde en praktikmanual.

Opfølgning på praktikundersøgelse og -konference
Den nye håndbog er blevet til som opfølgning på en undersøgelse i 2009 af praktik på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne og praktikkonferencen i februar 2010.

Formålet er at dele gode eksempler på, hvordan man som praktikvejleder kan sikre vellykkede praktikforløb for alle studerende.

Håndbogen informerer og vejleder udbudsstederne om de nye regler for praktik, og den indeholder inspiration og gode ideer til at arbejde systematisk og professionelt med praktikkens indhold.

---

Indførelse af obligatorisk praktik

Med lov nr. 207 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 31. marts 2008 blev der indført obligatorisk praktik af minimum tre måneders varighed i erhvervsakademiuddannelser og minimum seks måneders varighed i professionsbacheloruddannelser.

Alle studerende skal gennemføre et praktikforløb, der udfordrer deres teoretiske viden og hjælper til at skærpe deres kompetencer i forhold til deres fremtidige karriere på arbejdsmarkedet.

Kravet om obligatorisk praktik blev indført med virkning for de studerende, der har begyndt deres uddannelse efter den 1. august 2009, og der er mange studerende, som netop nu står på tærsklen til deres praktikforløb.

Læs mere her

Fransk undervisningsminister finder inspiration i Danmark

Den franske undervisningsminister, Luc Chatel, var i Danmark for at få gode ideer til at ændre det franske skolesystem.

Det er dejligt, at Frankrig kan hente inspiration hos os, men vi kan sikkert også lære noget af jer.

Sådan sagde Undervisningsminister Tina Nedergaard, da hun den 26. august havde besøg af Frankrigs undervisningsminister, Luc Chatel. Han var i Danmark med en delegation, der skulle hente inspiration til en mere fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen og skoleåret i Frankrig.

Siden 2008 har de franske skolebørns skoledage været lange og fagligt komprimerede, og det har skabt utilfredshed blandt de franske forældre. Det er blandt andet ideer til at ændre de forhold, som Luc Chatel håbede at finde i Danmark.

Vi har to meget forskellige systemer. Det har især slået mig, at man i Danmark har stor tillid til det lokale niveau og til beslutninger, som er taget på den enkelte skole. Og det fungerer, har vi set. Der er harmoni mellem skolen og det omgivende samfund, sagde Luc Chatel.

Jules Verne kommer til Danmark
Undervisningsminister Tina Nedergaard fremhævede også forældrenes involvering i deres børns skolegang som et afgørende kendetegn ved det danske uddannelsessystem.

Vi arbejder med ændringer i skoledagens organisering. Vi skal finde den rigtige afbalancering af frontalundervisning, projektarbejde, fysisk aktivitet og fritidsaktiviteter. Børnene tilbringer lang tid i skoler og institutioner i Danmark, fordi vi har en høj erhvervsfrekvens, også blandt kvinder, fortalte Tina Nedergaard.

Hun udtrykte desuden et ønske om selv at se nærmere på det franske skolesystem.

Luc Chatel benyttede desuden lejligheden til at markere, at Danmark er udvalgt som partnerland i det franske sprogprogram Jules Verne. Det betyder, at den franske stat finansierer en gæstelærerordning, hvor en fransk lærer kan blive tilknyttet en dansk skole i et år.

Læs mere her

DTU er nummer 7 i Europa

På Leiden Ranking 2010 er DTU placeret som nummer syv på top 100-listen over de højest rankede europæiske universiteter målt på den såkaldte crown indicator.
Dermed er DTU fortsat placeret i top 10.

Det er fantastisk opløftende. Det, at vi har placeret os som et af Europas højest rangerende universiteter, og som det førende i Norden, er en målrettet fællespræstation, som er bygget op gennem en årrække. Universitetsrankings er blevet et vigtigt element i den globale konkurrence om at tiltrække de bedste forskere og studerende, og har også stor betydning, når man skal indgå i internationale alliancer med andre universiteter. Med base i et meget lille land hvis velfærd er afhængig af viden og af højteknologi, er det af afgørende betydning, at DTU er kendt og anerkendt internationalt, udtaler DTU s rektor Lars Pallesen.

Dette års Leiden Ranking er baseret på antal Web og Science-publikationer i perioden 2004-2008. Citeret i perioden 2004-2009.
De to schweiziske universiteter EPFL i Lausanne og (ETH) i Zürich topper listen, og DTU ligger umiddelbart efter Oxford og Cambridge, men foran bl.a. alle tyske, franske og engelske tekniske universiteter.

På verdens Top 250 rykker DTU fra plads 58 i 2008 til plads 55 i 2010.

Baggrund:
Crown indikator ser alene på det gennemsnitlige antal citationer per publikation i tidsskrifter inden for det omfattende Web og Science sammenlignet med verdensgennemsnittet inden for hvert af de områder, som universitetet publicerer og forsker inden for.
Crown indikatoren er internationalt anerkendt som det bedste bud på en enkel, videnskabelig og tilnærmelsesvis objektiv metode til benchmarking af universiteter på tværs af kulturelle, institutionelle og forskningsmæssige forskelle.

Læs mere her

Datalogi og software et hit blandt nye AAU-studerende

Computerrelaterede uddannelser i datalogi, softwareudvikling og fremtidens medieteknologier trækker ekstraordinært mange nye studerende til Aalborg Universitet i det kommende studieår. Den markante fremgang sker til dels på bekostning af elektronik-uddannelserne, som den ansvarlige studieleder nu vil slå et slag for i samarbejde med elektronikbranchen.

Aalborg Universitets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på området er samlet i IKT-skolen SICT (School of Information and Communication Technology), hvor studieleder Uffe Kjærulff jubler over søgningen til it-området.

- Vi har for eksempel aldrig haft flere førsteprioritets-ansøgninger til softwareingeniør-studiet end i år, hvor fremgangen er på 54 procent i forhold til i fjor. Datalogi har fået en tredjedel flere ansøgere end i 2009, der ellers også var et super år. Så fra 2008 til 2010 er det langt over en fordobling af datalogi, hvilket er helt fantastisk, konstaterer Uffe Kjærulff.

En ny uddannelse i IT, kommunikations- og medieteknologi på Aalborg Universitets afdeling i København får også en stærk premiere med 52 førsteprioritets-ansøgere. Uddannelsen appellerer til nogle af de samme unge, som i forvejen i stort tal søger AAU's særlige medialogi-uddannelse i København, Aalborg eller Esbjerg.

- Det er uddannelser, som blander hardware og software, og som i højere grad fokuserer på anvendelsen af teknologien end på teknikken bag. Vi havde en forventning om, at den nye uddannelse ville trække mange til, og det har heldigvis holdt stik, siger Uffe Kjærulff.

Vigende elektronik-interesse skal vendes

Til gengæld har han en udfordring på elektronik-området, hvor søgningen gennem de seneste år er dalet støt.

- Tidligere buldrede elektronikindustrien frem herhjemme, og det gjaldt også søgningen til uddannelser på området. Men vi har haft faldende ansøgertal de seneste år, og det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng med de problemer, der har ramt elektronikproducenterne. De har haft det sværere end softwarebranchen, hvor der blandt andet sker en masse med services på nettet og applikationer til smartphones, vurderer Uffe Kjærulff.

En del af hans opgave i den kommende tid bliver derfor at få vendt udviklingen, og det vil han blandt andet gøre ved at fremhæve det høje danske forskningsmæssige niveau inden for elektroniske systemer - herunder antenneteknologier, mobiltelefoner og andre trådløse teknologier.

- Vi bliver nødt til sammen med elektronikindustrien at granske, hvad vi kan gøre for at få skubbet mere gang i søgningen til uddannelserne. Der er mange gode eksempler på velfungerede dansk udvikling og industri på området, men vi skal være bedre til at få det budskab ud til de unge, siger Uffe Kjærulff.

Læs mere her

Skoleledertalenter i træningslejr

Mange skoleledere er på vej mod pensionsalderen, og en ny generation skal tage over. Et særligt talentudviklingsforløb skal give flere lærere lyst til at blive ledere.

God skoleledelse er afgørende for kvaliteten i folkeskolerne. Den enkelte skoleleder har stor indflydelse på lærerne og elevernes motivation, engagement, faglighed og trivsel.

De næste fem år går mere end 1.000 ledere i folkeskolen på efterløn eller pension, og en ny generation af ledere skal overtage og udvikle opgaven.

Derfor er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skolelederforeningen gået sammen om projektet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole . Formålet er at styrke indsatsen for at spotte og udvikle ledertalenter til fremtidens folkeskole.

I disse dage modtager kommunerne et konkret tilbud om at deltage i projektet og at tilbyde ledertalenter blandt kommunens lærere et gratis, sammenhængende talentudviklingsforløb.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tiltaget og er spændt på at se resultaterne af det.

Det er vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at udvikle ledertalenter til folkeskolen og gør det attraktivt for lærerne at blive ledere. Vi skal spotte de mange talenter, der har ambitioner om og lyst til at udvikle fremtidens folkeskole og forberede sig ordentligt på opgaven. Med det nye projekt og det talentudviklingsarbejde, der allerede foregår i kommunerne, er vi godt på vej, siger ministeren.

Formanden for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Erik Nielsen, fremhæver, at når lærerne leverer god undervisning i klasselokalerne, og hele skolen fungerer godt både fagligt og socialt, hænger det ofte sammen med, at skolen har en kompetent ledelse.

Derfor er det afgørende, at den næste generation af skoleledere vil og kan udøve kompetent ledelse i samspil med de øvrige ledere i teamet omkring skolen. For selvom vi lægger meget vægt på ledernes kompetencer, skal vi også passe på ikke at skræmme kommende talenter væk ved at opstille urealistiske krav om, at de skal være supermænd for at kunne klare lederjobbet. De har heldigvis et team omkring sig de skal ikke stå hele distancen alene.

Projektet strækker sig over cirka fem måneder og indeholder talentspotting, afklaringsforløb, mentorseminar, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Det falder helt i tråd med Skolens rejseholds anbefalinger om, at potentielle skoleledere skal spottes og uddannes samt gennemføre et førlederprogram, så de er afklarede og uddannet til opgaven.

Projektet er en udløber af OECD s rapport Improving School Leadership , hvori det blev anbefalet, at hvert land udarbejder en klar strategi for at finde og udvikle fremtidens ledere.

Forløbet udbydes to gange om året. I dette efterår er det muligt for kommunen at søge i to runder den 1. september eller den 1. november 2010.

Hele forløbet afholdes af et konsortium bestående af UCC, VIA University College og COK.

Fakta
- Folkeskolen har 3.538 ledere skoleledere, souschefer og afdelingsledere.

- I september 2008 var 418 ledere over 60 år, mens 936 ledere var mellem 55 og 59 år.

- Ledernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er 62 år. Det forventes derfor, at over 1.000 ledere i de kommende fem år går på efterløn eller pension.

Læs mere her

Skoleledertalenter i træningslejr

Mange skoleledere er på vej mod pensionsalderen, og en ny generation skal tage over. Et særligt talentudviklingsforløb skal give flere lærere lyst til at blive ledere.

God skoleledelse er afgørende for kvaliteten i folkeskolerne. Den enkelte skoleleder har stor indflydelse på lærerne og elevernes motivation, engagement, faglighed og trivsel.

De næste fem år går mere end 1.000 ledere i folkeskolen på efterløn eller pension, og en ny generation af ledere skal overtage og udvikle opgaven.

Derfor er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skolelederforeningen gået sammen om projektet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole . Formålet er at styrke indsatsen for at spotte og udvikle ledertalenter til fremtidens folkeskole.

I disse dage modtager kommunerne et konkret tilbud om at deltage i projektet og at tilbyde ledertalenter blandt kommunens lærere et gratis, sammenhængende talentudviklingsforløb.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tiltaget og er spændt på at se resultaterne af det.

Det er vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at udvikle ledertalenter til folkeskolen og gør det attraktivt for lærerne at blive ledere. Vi skal spotte de mange talenter, der har ambitioner om og lyst til at udvikle fremtidens folkeskole og forberede sig ordentligt på opgaven. Med det nye projekt og det talentudviklingsarbejde, der allerede foregår i kommunerne, er vi godt på vej, siger ministeren.

Formanden for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Erik Nielsen, fremhæver, at når lærerne leverer god undervisning i klasselokalerne, og hele skolen fungerer godt både fagligt og socialt, hænger det ofte sammen med, at skolen har en kompetent ledelse.

Derfor er det afgørende, at den næste generation af skoleledere vil og kan udøve kompetent ledelse i samspil med de øvrige ledere i teamet omkring skolen. For selvom vi lægger meget vægt på ledernes kompetencer, skal vi også passe på ikke at skræmme kommende talenter væk ved at opstille urealistiske krav om, at de skal være supermænd for at kunne klare lederjobbet. De har heldigvis et team omkring sig de skal ikke stå hele distancen alene.

Projektet strækker sig over cirka fem måneder og indeholder talentspotting, afklaringsforløb, mentorseminar, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Det falder helt i tråd med Skolens rejseholds anbefalinger om, at potentielle skoleledere skal spottes og uddannes samt gennemføre et førlederprogram, så de er afklarede og uddannet til opgaven.

Projektet er en udløber af OECD s rapport Improving School Leadership , hvori det blev anbefalet, at hvert land udarbejder en klar strategi for at finde og udvikle fremtidens ledere.

Forløbet udbydes to gange om året. I dette efterår er det muligt for kommunen at søge i to runder den 1. september eller den 1. november 2010.

Tilmelding af kommunen kan ske på www.uvm.dk/talentforledelse

Hele forløbet afholdes af et konsortium bestående af UCC, VIA University College og COK.

Fakta

Folkeskolen har 3.538 ledere skoleledere, souschefer og afdelingsledere.
I september 2008 var 418 ledere over 60 år, mens 936 ledere var mellem 55 og 59 år.
Ledernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er 62 år. Det forventes derfor, at over 1.000 ledere i de kommende fem år går på efterløn eller pension.

Læs mere
www.kl.dk/talentforledelse
www.uvm.dk/talentforledelse

Læs mere her

14.000 færre job i bygge- og anlægsbranchen

Gennem det seneste år er beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen faldet med 14.317 personer, hvilket svarer til ni procent.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen fra andet kvartal 2009 til andet kvartal 2010 er faldet med 14.317 personer. Ser man et år længere tilbage og sammenligner med 2008 er faldet på hele 35.778 personer.

- Den seneste udvikling i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen viser, at faldet ikke er stoppet. Når man sammenligner med 2009 er der nu ni procent færre beskæftigede i branchen. Sammenligner man med for to år siden, er faldet helt oppe på mere end 20 procent og det er altså noget der kan mærkes, sigerAndreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri og fortsætter:

- Samtidig forventer vi ikke, at faldet i beskæftigelsen stopper nu. De nye tal stemmer godt overens med vores seneste konjunkturanalyse, og den siger altså også, at beskæftigelsen vil falde med yderligere 3.000 personer i 2011.

Den branche, der er hårdest ramt, er nybyggeriet. Her er faldet på 15 procent i forhold til sidste år, men næsten 43 procent i forhold til for to år siden. Det er især de faldende huspriser, der har medført tilbagegangen i denne del af branchen. De betyder nemlig, at man kan få mere hus for pengene, når man køber et eksisterende hus end ved at bygge nyt.

- Vi kan se at stigningen i ledigheden ikke helt følger faldet i beskæftigelsen. Det er der flere årsager til. En del tæller ikke med i ledighedsstatistikken, fordi de enten ikke er forsikrede eller berettigede til at modtage kontanthjælp, en del udlændinge har forladt Danmark igen og sidst men ikke mindst, er en del gået på pension. Den sidste del er et problem for fremtiden, da der i øjeblikket forsvinder flere på pension, end der bliver udlært. Når der igen bliver brug for arbejdskraften, kan det betyde, at den bliver svær at skaffe, siger Andreas Fernstrøm

Yderligere information:
Andreas Fernstrøm, chefkonsulent, Dansk Byggeri, 72 16 01 44
Henriette Døssing, journalist og pressekonsulent, Dansk Byggeri, 21 46 62 16

Læs mere her

Rekordstort antal ansøgere til RUC

Roskilde Universitet har modtaget 4879 ansøgninger til universitetets fire basisstudier og slår dermed alle tidligere rekorder

SØGNINGEN 2010: Interessen for at studere på RUC er større end nogensinde før.

Antallet af ansøgninger til RUC er steget fra 3731 i 2009 til 4879 i 2010, hvilket er et rekordhøjt antal, idet det er 1128 flere ansøgninger end det seneste rekordår, 2007, hvor universitetet modtog 3751 ansøgninger. RUC oplever således en stigning i ansøgertallet svarende til 30% sammenlignet med seneste rekordår.

Det er alle fire basisstudier, der har trukket flere ansøgere. Det humanistiske område løber igen i år af med det største antal ansøgninger, 2398. Heraf havde 993 studiet som førstevalg. Det er også værd at bemærke, at Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium har modtaget 1874 ansøgninger, hvilket er knap 500 mere end sidste år, svarende til en fremgang på 35%.

RUC s rektor Ib Poulsen ser meget positivt på årets ansøgertal:

- Vi er meget tilfredse med årets ansøgertal, selv om vi naturligvis, i lighed med de af de øvrige universiteter, der har meldt tal ud, kunne have ønsket os et endnu større antal ansøgere til det naturvidenskabelige område. At 1953 unge mennesker har haft et studium på RUC som deres førstevalg, ser vi som en bekræftelse på, at RUC s uddannelsesmodel fortsat er meget attraktiv, at vores uddannelsestilbud følger med udviklingen og at RUC-kandidaters kvalifikationer er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Ib Poulsen glæder sig desuden over, at Det Humanistisk-Teknologiske Basisstudium, som blev oprettet i 2008, har modtaget 392 ansøgninger:

- Årets antal ansøgninger til Hum-Tek viser, at vi så rigtigt, da vi oprettede et nyt fjerde hovedområde, der kombinerer medier, design og teknologi. Hum-Tek har efter blot 2 år vist sig at være en succes og er blevet godt forankret i de unges bevidsthed som et attraktivt uddannelsesvalg, som kvalificerer til jobs inden for både byudvikling, internet-, video- og mobilteknologi og ledelse.

Om årsagen til at RUC kan melde om rekordstor søgning siger rektor Ib Poulsen, at det kan ses som et tegn på, at RUC og RUC ere har et godt ry både blandt studerende og arbejdsgivere, men han peger også på, at det høje tal kan være en konsekvens dels af de større årgange, der nu melder sig, og dels af at de unge ikke i samme omfang som tidligere holder et sabbatår, men i højere grad går direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse.

Læs mere her

Erhvervsskolerne har målrettet indsatsen for fastholdelse

Mentorordninger, opkvalificering af lærerne, analyse af frafaldsmønstre og fokus på forældrenes rolle. Midlerne er mange målet er det samme: Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

Siden 2008 har erhvervsskolerne én gang årligt udarbejdet handlingsplaner, der indeholder en strategi og et årligt mål for, hvor meget den enkelte skole vil nedbringe frafaldet.

Dette års handlingsplaner viser, at skolerne er blevet mere målrettede i de indsatser, der igangsættes for at få flere elever til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Handlingsplanerne er derfor blevet et af de vigtigste redskaber i erhvervsskolernes bidrag til opfyldelse af regeringens målsætning om, at mindst 95 procent af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Det glæder undervisningsminister Tina Nedergaard:

"Handlingsplanerne forpligter skolerne og bestyrelserne til at nå konkrete mål. Det giver dem et mere klart billede af årsagerne til, at eleverne falder fra, og skolerne kan målrette indsatserne mod de frafaldstruede elever mere direkte. Det er tydeligt, at skolerne i år er blevet bedre til at vurdere, hvilke indsatser der skal sættes i søen for at øge gennemførelsen og det er en fornøjelse at se, hvor mange forskelligartede indsatser der arbejdes med," siger Tina Nedergaard.

Handlingsplanerne for 2010
Skolerne lægger handlingsplanerne på deres hjemmesider og afrapporterer en gang om året til Undervisningsministeriet. Generelt viser handlingsplanerne, at skolerne prioriterer følgende redskaber eller initiativer som særligt effektive til at nedbringe frafaldet:

Redskaber - Andel af skoler
Mentorordning/kontaktlærer - 60 procent
Undervisningsudvikling - 50 procent
Sociale indsatser - 45 procent
Opkvalificering af lærere - 25 procent
Elevkompetencevurdering - 25 procent
Indsatser rettet mod etniske - 20 procent
Analyse af frafaldsmønstre - 20 procent
Indsats for stærke elever - 15 procent
Sundhed/idræt - 10 procent
Indsats for forældreinddragelse - 10 procent

Der er afsat godt 50 millioner kroner i perioden 2010-2012 til arbejdet med handlingsplanerne. Planerne indgår i reformen af erhvervsuddannelserne og er indført med virkning fra den 1. januar 2008.

Erhvervsskolernes bestyrelser har ansvaret for handlingsplanerne.

Læs mere her