Slut med at give gode råd

De fleste forbinder det at give gode råd med noget godt at gøre en god gerning. Men gode råd og erfaringsudveksling med en kollega kan være direkte uhensigtsmæssigt. Det mener konsulenthuset Harbohus, som har speciale i at skabe bedre kvalitet og arbejdsglæde på de danske arbejdspladser.

Gode råd og erfaringsdeling med en udfordringsramt kollega får i bedste fald kollegaen til at føle sig hørt og forstået i nuet. I værste fald føler kollegaen måske fagligt mindreværd eller ligefrem skyld over ikke at kunne håndtere sin egen udfordring ligeså godt. De gode råd ændrer intet på længere sigt, idet kollegaen derved ikke finder frem til den egentlige årsag til udfordringen, og heller ikke får lejlighed til at finde sine egne alternative handlemuligheder i en lignende situation.

Charlotte Dalsgaard, direktør i Harbohus, foreslår i stedet, at man yder kollegial sparring på arbejdspladsen. Kollegial sparring er en særlig spørgeteknik, der i stedet får kollegaen til selv at reflektere og finde nye løsninger på sin udfordring.

Harbohus har i 16 år specialiseret sig i at skabe bedre kvalitet og arbejdsglæde på de danske arbejdspladser på en anerkendende og langtidsholdbar måde. Harbohus arbejder især indenfor den offentlige sektor såsom i ældreplejen, dagplejen, hjemmeplejen, undervisnings- & sundhedssektoren, hvor de arbejdsmæssige udfordringer ofte resulterer i øget sygefravær, psykisk nedslidning og tab af arbejdsglæde.

Harbohus afholder den 13. marts en særlig workshop om kollegial sparring for offentligt ansatte ledere fra især de nævnte sektorer. ?Her vil deltagerne blive klædt på til at ændre den daglige snak og de gode råd i kaffestuen til konstruktiv sparring,? forklarer Charlotte Dalsgaard.

Idéen til det landsdækkende arrangement kommer fra et stort tiltag i Hjørring Kommune, hvor Harbohus har succes med at indføre kollegial sparring hos over 600 ledere og medarbejdere, der alle er tilknyttet hjemmeplejen.

Arrangementet, som er det første af sin slags, forventes at have stor opbakning fra offentlige ledere i hele landet. Da kollegial sparring er en effektiv måde til at skabe høj faglighed i medarbejdergruppen, bedre kvalitet i den offentlige ydelse og stor arbejdsglæde, udvikles medarbejdernes personlige faglighed, hvilket kan mærkes på bundlinjen.

Harbohus er Danmarks førende indenfor Anerkendende ledelse, organisationsudvikling og supervision. Vi har siden 1996 hjulpet offentlige organisationer med at skabe kvalitet og arbejdsglæde ved at flytte fokus fra mangler til styrker. Vi involverer hele organisationen og skaber langtidsholdbare resultater fordi vi ved, at mennesker vokser af anerkendelse.

Læs mere her

Faglighed og frihed ? regeringens udspil til en bedre folkeskole

En af verdens dyreste folkeskoler skal også blive en af verdens bedste. Regeringen fremlægger et folkeskoleudspil med syv ambitiøse mål for folkeskolen og 19 konkrete initiativer for at nå dem.

Regeringen har siden 2001 haft et stærkt fokus på skolen. Resultaterne er også blevet bedre, men blandt andet de seneste PISA-resultater har vist, at vi skal mindst ét gear op i undervisningspolitikken. Derfor har regeringen udarbejdet et folkeskoleudspil med syv ambitiøse mål.

Undervisningsminister Tina Nedergaard fremhæver, at der er behov for en stærk indsats med fokus på faglighed og frihed, og at regeringen vil fortsætte indsatsen for, at en af verdens dyreste folkeskoler bliver en af verdens bedste. Det kræver, at folkeskolens ambitionsniveau hæves, og at resultaterne forbedres.

"Vores børn er Danmarks fremtid, og børnene og fremtiden formes i høj grad i den danske folkeskole. Derfor skal vi gøre en god dansk folkeskole endnu bedre. Vi skal have en folkeskole, hvor børnene lærer at læse, at regne og hele rækken af folkeskolens øvrige fag. Fagligheden skal være høj, og hvert enkelt barn skal udfordres så langt, som evnerne rækker. Børnenes videbegærlighed og nysgerrighed skal stimuleres hele vejen gennem folkeskolen. Børnene skal møde en skole, hvor de trives, hvor der ikke er mobning, og hvor de udvikler deres personlighed og lærer at samarbejde. PISA-resultaterne har vist, at der stadig er meget at gøre. Derfor er der brug for en reform af folkeskolen, hvor faglighed og frihed er grundpillerne," siger Tina Nedergaard.

Syv mål skal sikre, at de elever, der i sommer begyndte i skole, er i top fem i verden, når de går ud af skolen i 2020.

1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse
2. Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse
3. Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler
4. Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende
5. Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane
6. Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen
7. Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen.

Regeringens nye folkeskoleudspil indeholder i alt 19 konkrete initiativer til at nå målene. Initiativerne bygger i betydeligt omfang på det grundige forarbejde fra Skolens rejsehold og regeringens 360-graders serviceeftersyn af folkeskolen.

Læs mere her

Ledere søger redskaber i en vanskelig tid

University College Sjællands Center for Videreuddannelse oplever en markant stigende efterspørgsel efter lederuddannelse. Hos os har vi i år dobbelt så mange henvendelser på vores lederuddannelse, som vi havde i 2009. siger dekan Lars Thore Jensen, som er ansvarlig for efter- og videreuddannelse på University College Sjælland.

Vi oplever, at mange ledere og mennesker som gerne vil være ledere i stigende grad efterspørger viden og faglighed i ledelsen. Vi får henvendelser fra mennesker som ønsker en hel diplomuddannelse i ledelse og vi får henvendelser fra studerende som ønsker at dygtiggøre sig inden for projektledelse, coaching eller forandringsledelse.

Krisen kræver dygtige ledere
Aktuelt har finanskrisen betydet fyringer og som leder kræver det redskaber at kunne agere forandringsagenter i den virkelighed. Det er helt tydeligt, at ledere i dag har brug for en ballast, som er en anden end den de har fået fra deres faglige, videregående eller deres grunduddannelse. Det er både private og offentligt ansatte, som melder sig på banen. Det er tydeligt, at det stigende økonomiske pres, som både private virksomheder og offentlige institutioner oplever, medfører ønsker om mere uddannelse hos de ansatte slutter Lars Thore Jensen.

Om Center for Videreuddannelse
Center for Videreuddannelse udbyder efter- og videreuddannelsesaktiviteter til professionelle aftagere og andre, som kan anvende den viden, der er samlet inden for University College Sjælland.

Vi er løbende i dialog med kursister, studerende og andre, som interesserer sig for efter- og videreuddannelse i Region Sjælland. Uddannelsen tilrettelægges som et tæt samspil mellem teori og praksis.

Der lægges vægt på innovation samt erhvervs- og professionsforankring. Uddannelsesaktiviteten udvikles i samarbejdsrelationer regionalt, nationalt og internationalt.

Læs meget mere om UCSJs lederuddannelser på www.ucsj.dk/ledelse

Læs mere her

Ny adjungeret professor i grøn planlægning

Thomas B. Randrup er netop tiltrådt som adjungeret professor på Skov & Landskab på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet med særlig fokus på grøn landskabsplanlægning. Ambitionen med adjungeringen er at styrke samarbejdet med rådgivende virksomheder og organisationer inden for by- og landskabsplanlægning med henblik på at skabe nye forskningsprojekter og undervisningsmateriale.

Thomas B. Randrup har stor erfaring inden for forskning, undervisning og udvikling og var fra 2003-2008 ansat ved LIFE som professor i parkforvaltning. Som professor har Thomas arbejdet med planlægning og forvaltning af især offentlige grønne områder i både Danmark og udlandet. Han har i den forbindelse bidraget til at udvide landskabsarkitektuddannelsen på LIFE med en kandidatspecialisering i parkforvaltning samt en international master i Urban Forestry & Urban Greening i samarbejde med Sveriges lantbruksuniversitet i Alnarp.

Siden 2008 har Thomas været leder af ét af landets største planlæggermiljøer i NIRAS Planlægning. Her har Thomas faglighed suppleret medarbejdernes tværfaglige tilgange inden for byplanlægning, grøn planlægning og proceshåndtering. Thomas har det overordnede ansvar for 25 medarbejdere lokaliseret i Ålborg, Århus og Allerød.

Læs mere her

Øgede elevpladsens omsætning og fik fagprøveprisen

Ghita Mølgaard øgede omsætningen på sin elevplads og fik Detailhandelens Fagprøvepris på 25.000 kroner. Undervisningsministeren fremhæver hende som et godt eksempel, der kan være med til at ændre erhvervsuddannelsernes omdømme.

Ghita Mølgaard, 25, har netop modtaget en buket blomster og en check på 25.000 kroner, da en kvinde stikker et visitkort i hendes hånd.

Det er den 1. september, og de befinder sig på Børsen i København, hvor Ghita Mølgaard har fået overrakt Detailhandelens Fagprøvepris 2010 for sin fagprøve Introduktion af et nyt mærke i en specialforretning.

Kvinden kommer fra et stort firma, der sælger tasker. Hun beder Ghita Mølgaard om at kontakte hende, hvis hun får brug for et job.

Store ambitioner
Det er et lille år siden Ghita Mølgaard afsluttede sin uddannelse som salgsassistent fra Århus Købmandsskole. Hun fik karakteren 12 for sin fagprøve og blev efterfølgende headhuntet til et job som 1. mand i en tøjbutik i Silkeborg.

Prisen har givet hende den første kapital til at virkeliggøre sine ambitioner.

Jeg syr meget selv, har tidligere gået på en skrædderuddannelse og vil rigtigt gerne have mit eget tøjmærke på et tidspunkt, siger Ghita Mølgaard.

Springbræt til en karriere
2. præmien gik til Jannich Hammer Marker, mens 3. præmien gik til Ida Rasmussen begge fra Handelsfagskolen i Odder.

Undervisningsminister Tina Nedergaard overrakte præmierne og roste de tre talentfulde unge som gode eksempler. Hun bad dem fortælle andre unge, at detailhandelen indeholder muligheder for at udvikle sig og er et springbræt til at gøre karriere.

Jeg ærgrer mig over, at mange af vores erhvervsuddannelser, herunder detailuddannelsen, ikke nyder samme anerkendelse som de gymnasiale uddannelser, sagde ministeren.

Hun beklagede, at erhvervsuddannelsernes omdømme har udviklet sig i den gale retning. Den tendens kan og skal vendes.

Når udfordringer og spændende faglige opgaver kombineres med dygtige elever, bliver resultatet fængende faglighed. Andre unge vil kunne se mulighederne inden for fagene, og uddannelserne vil med rette fremstå som attraktive og tiltrækkende, sagde Tina Nedergaard.

Øgede omsætning med 25 procent
Ghita Mølgaard fik prisen for sit arbejde i Butik 0334 i Silkeborg, der sælger tøj til teenagere.

Under prisoverrækkelsen roste dommerkomiteen hende for hendes kampgejst, overblik og for at udnytte købmandskabet til det yderste.

Ghita Mølgaard havde ansvaret for pigeafdelingen, men tøjet på hylderne tiltrak stadig yngre kunder.

For at fastholde teenagerne som kundegruppe, skulle vi have mere tøj, der henvendte sig til dem, der er startet tidligt med at gå i byen.

Hun vurderede, at et bestemt nyt varemærke ville passe bedre til butikkens målgruppe, fik chefen med på ideen og gik i gang med at fortælle byens borgere, at der skete noget nyt i butikken.

Hun brugte blandt andet flyers, plakater og lokale medier til at få sit budskab ud. Det resulterede i en øget omsætning på 25 procent.

Eget tøjmærke
Indsatsen beskrev hun i sin afsluttende fagprøve.

Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg ville gå den kreative vej. Med den ville jeg måske få mulighed for at producere mit eget tøj og mit eget tøjmærke og på et tidspunkt åbne en butik, fortæller prisvinderen.

Den og mange andre karrieremuligheder ligger nu vidt åbne for Ghita Mølgaard.

Detailhandelens Fagprøvepris

- Detailhandelens Fagprøvepris blev indstiftet i 1999 af Dansk Erhverv og Dansk Principalforening.

- Prisen skal hædre de bedste elever i detailhandelen.

- Dansk Principalforenings fond står for tildelingen af præmierne fordelt med 25.000 kroner til 1. præmien, 15.000 kroner til 2. præmien og 10.000 kroner til 3. præmien.

- Detailhandelen uddanner årligt godt 5000 elever målt på indgåede uddannelsesaftaler og er dermed den branche, der tegner sig for flest uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne.

Læs mere her

Skoleledertalenter i træningslejr

Mange skoleledere er på vej mod pensionsalderen, og en ny generation skal tage over. Et særligt talentudviklingsforløb skal give flere lærere lyst til at blive ledere.

God skoleledelse er afgørende for kvaliteten i folkeskolerne. Den enkelte skoleleder har stor indflydelse på lærerne og elevernes motivation, engagement, faglighed og trivsel.

De næste fem år går mere end 1.000 ledere i folkeskolen på efterløn eller pension, og en ny generation af ledere skal overtage og udvikle opgaven.

Derfor er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skolelederforeningen gået sammen om projektet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole . Formålet er at styrke indsatsen for at spotte og udvikle ledertalenter til fremtidens folkeskole.

I disse dage modtager kommunerne et konkret tilbud om at deltage i projektet og at tilbyde ledertalenter blandt kommunens lærere et gratis, sammenhængende talentudviklingsforløb.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tiltaget og er spændt på at se resultaterne af det.

Det er vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at udvikle ledertalenter til folkeskolen og gør det attraktivt for lærerne at blive ledere. Vi skal spotte de mange talenter, der har ambitioner om og lyst til at udvikle fremtidens folkeskole og forberede sig ordentligt på opgaven. Med det nye projekt og det talentudviklingsarbejde, der allerede foregår i kommunerne, er vi godt på vej, siger ministeren.

Formanden for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Erik Nielsen, fremhæver, at når lærerne leverer god undervisning i klasselokalerne, og hele skolen fungerer godt både fagligt og socialt, hænger det ofte sammen med, at skolen har en kompetent ledelse.

Derfor er det afgørende, at den næste generation af skoleledere vil og kan udøve kompetent ledelse i samspil med de øvrige ledere i teamet omkring skolen. For selvom vi lægger meget vægt på ledernes kompetencer, skal vi også passe på ikke at skræmme kommende talenter væk ved at opstille urealistiske krav om, at de skal være supermænd for at kunne klare lederjobbet. De har heldigvis et team omkring sig de skal ikke stå hele distancen alene.

Projektet strækker sig over cirka fem måneder og indeholder talentspotting, afklaringsforløb, mentorseminar, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Det falder helt i tråd med Skolens rejseholds anbefalinger om, at potentielle skoleledere skal spottes og uddannes samt gennemføre et førlederprogram, så de er afklarede og uddannet til opgaven.

Projektet er en udløber af OECD s rapport Improving School Leadership , hvori det blev anbefalet, at hvert land udarbejder en klar strategi for at finde og udvikle fremtidens ledere.

Forløbet udbydes to gange om året. I dette efterår er det muligt for kommunen at søge i to runder den 1. september eller den 1. november 2010.

Hele forløbet afholdes af et konsortium bestående af UCC, VIA University College og COK.

Fakta
- Folkeskolen har 3.538 ledere skoleledere, souschefer og afdelingsledere.

- I september 2008 var 418 ledere over 60 år, mens 936 ledere var mellem 55 og 59 år.

- Ledernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er 62 år. Det forventes derfor, at over 1.000 ledere i de kommende fem år går på efterløn eller pension.

Læs mere her

Skoleledertalenter i træningslejr

Mange skoleledere er på vej mod pensionsalderen, og en ny generation skal tage over. Et særligt talentudviklingsforløb skal give flere lærere lyst til at blive ledere.

God skoleledelse er afgørende for kvaliteten i folkeskolerne. Den enkelte skoleleder har stor indflydelse på lærerne og elevernes motivation, engagement, faglighed og trivsel.

De næste fem år går mere end 1.000 ledere i folkeskolen på efterløn eller pension, og en ny generation af ledere skal overtage og udvikle opgaven.

Derfor er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skolelederforeningen gået sammen om projektet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole . Formålet er at styrke indsatsen for at spotte og udvikle ledertalenter til fremtidens folkeskole.

I disse dage modtager kommunerne et konkret tilbud om at deltage i projektet og at tilbyde ledertalenter blandt kommunens lærere et gratis, sammenhængende talentudviklingsforløb.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tiltaget og er spændt på at se resultaterne af det.

Det er vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at udvikle ledertalenter til folkeskolen og gør det attraktivt for lærerne at blive ledere. Vi skal spotte de mange talenter, der har ambitioner om og lyst til at udvikle fremtidens folkeskole og forberede sig ordentligt på opgaven. Med det nye projekt og det talentudviklingsarbejde, der allerede foregår i kommunerne, er vi godt på vej, siger ministeren.

Formanden for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Erik Nielsen, fremhæver, at når lærerne leverer god undervisning i klasselokalerne, og hele skolen fungerer godt både fagligt og socialt, hænger det ofte sammen med, at skolen har en kompetent ledelse.

Derfor er det afgørende, at den næste generation af skoleledere vil og kan udøve kompetent ledelse i samspil med de øvrige ledere i teamet omkring skolen. For selvom vi lægger meget vægt på ledernes kompetencer, skal vi også passe på ikke at skræmme kommende talenter væk ved at opstille urealistiske krav om, at de skal være supermænd for at kunne klare lederjobbet. De har heldigvis et team omkring sig de skal ikke stå hele distancen alene.

Projektet strækker sig over cirka fem måneder og indeholder talentspotting, afklaringsforløb, mentorseminar, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Det falder helt i tråd med Skolens rejseholds anbefalinger om, at potentielle skoleledere skal spottes og uddannes samt gennemføre et førlederprogram, så de er afklarede og uddannet til opgaven.

Projektet er en udløber af OECD s rapport Improving School Leadership , hvori det blev anbefalet, at hvert land udarbejder en klar strategi for at finde og udvikle fremtidens ledere.

Forløbet udbydes to gange om året. I dette efterår er det muligt for kommunen at søge i to runder den 1. september eller den 1. november 2010.

Tilmelding af kommunen kan ske på www.uvm.dk/talentforledelse

Hele forløbet afholdes af et konsortium bestående af UCC, VIA University College og COK.

Fakta

Folkeskolen har 3.538 ledere skoleledere, souschefer og afdelingsledere.
I september 2008 var 418 ledere over 60 år, mens 936 ledere var mellem 55 og 59 år.
Ledernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er 62 år. Det forventes derfor, at over 1.000 ledere i de kommende fem år går på efterløn eller pension.

Læs mere
www.kl.dk/talentforledelse
www.uvm.dk/talentforledelse

Læs mere her

Nye ingeniører med næse for forretning

De første danske forretningsingeniører har netop afsluttet eksamen på Ingeniørhøjskolen i Århus. De er specialister i at omsætte teknisk viden til god forretning.

Efter et halvt års intensive studier oveni diplomingeniørstudiet kan de første 26 unge mennesker tilføje specialet forretningsingeniør . Den nye ingeniørspecialisering giver de studerende mulighed for at supplere deres tekniske kernefaglighed med viden om sammenhængen mellem organisation, strategi, forretningsprocesser og værdikæder

Mette Tinsfeldt er en af de nye forretningsingeniører. Hun fortæller:

Jeg synes, jeg har fået en mere helstøbt ingeniørprofil. Jeg kan gå ud i erhvervslivet og arbejde med både strategiudvikling og innovationsledelse. Jeg har et helt andet overblik og kan se de tekniske udfordringer i en større forretningsmæssig sammenhæng.

Virksomheder med fra starten
Både danske og internationale virksomheder har helt fra starten været med til at præge uddannelsens indhold gennem bidrag til den case-baserede undervisning.

Det er vigtigt for os at få input fra virksomhederne. Sådan holder vi fingeren på pulsen og skaber nogle meget attraktive ingeniører, fortæller Jørgen Bundgaard Nielsen som er uddannelseschef ved Ingeniørhøjskolen i Århus.

Specialiseringen som forretningsingeniør samler alle Ingeniørhøjskolens otte studieretninger i et intensivt overbygningsforløb. Jørgen Bundgaard Nielsen forklarer:

Vi danner hold på tværs af de studerendes fagligheder for at udfordre dem i de kompetencer, der ruster dem til at lave koblinger mellem deres specifikke ingeniørviden og markedets behov og vilkår.

Den moderne ingeniør er kreativ
De studerende lærer at analysere forretningsprocesser, og de får indsigt i fremtidens forbrugerkultur.For den moderne ingeniør kan ikke nøjes med at være fagspecifik, mener Jørgen Bundgaard Nielsen. Han skal bruge sin tekniske viden til at skabe kreative løsninger i overensstemmelse med efterspørgslen på markedet, siger han.

Til august starter 24 nye studerende på specialiseringen som forretningsingeniør.

---

FLERE OPLYSNINGER
Diplomingeniører fra Ingeniørhøjskolen i Århus har mulighed for at vælge et halvt års specialisering som forretningsingeniør.

KONTAKT
Jørgen Bundgaard Nielsen, Uddannelseschef, Ingeniørhøjskolen i Århus: 6133 7832

Læs mere her

tags: Århus, uddannelse, virksomhed, erhvervslivet, kreativ, faglighed, ingeniørstudiet, uddannelseschef, studerende, innovation, strategiudvikling, Ingeniørhøjskolen, strategi, organisation, undervisning,