Ny marketingchef hos Louis Nielsen

Kasper Granat, der netop er udpeget som ny marketingchef hos Louis Nielsen, har de seneste fem år arbejdet hos den danske vindmøllegigant Vestas. Han ser frem til udfordringerne i Louis Nielsen.

- Udover Vestas må jeg sige, at det er meget få andre danske brands, jeg kunne have lyst til at arbejde med. Louis Nielsen er et af de få brands, og det skyldes, at der er overensstemmelse mellem det, som man lover kunderne, og det, som man leverer. Det betyder rigtig meget for mig både personligt og professionelt, siger Kasper Granat. Han tilføjer, at jobbet hos Louis Nielsen er noget nær en ultimativ udfordring for ham. Ikke mindst fordi Louis Nielsens langsigtede målsætning er at blive danskernes foretrukne optiker med en markedsandel på mere end 50 procent.

- Louis Nielsen skal fortsat være en vækstvirksomhed, og det skal vores marketing-indsats støtte op om. Men samtidig skal vi også bygge noget mere bredde på brandet, sådan at vi får forklaret danskerne, at Louis Nielsen er meget mere end gode priser. Louis Nielsen er også god kvalitet, top-professionelle medarbejdere og førsteklasses service, siger Kasper Granat.

Kasper Granat mener i øvrigt, at Louis Nielsen er i en uhyre gunstig position i forhold til konkurrenterne.
- Louis Nielsen sælger typisk briller til halvdelen af, hvad andre tager, og samtidig viser undersøgelser, at kvaliteten er fuldt ud på højde med konkurrenternes. Hvis vi formår at kommunikere det klart, så kunderne begynder at spørge sig selv om, hvad det egentlig er, de betaler ekstra for hos de andre optikere, så er vi godt hjulpet, siger Kasper Granat.

Erfaren og kompetent
Sine 32 år til trods har Kasper Granat allerede masser af erfaringer med sig i den karrieremæssige bagage. Han er oprindeligt uddannet cand. merc. i International Business Economics fra Aalborg Universitet. Efter endt uddannelse blev han ansat som international marketing coordinator hos Scanvaegt, blandt andet med ansvar for produktmarketing, online marketing og branding.

Siden 2006 har han arbejdet hos Vestas Wind Systems. Først som marketing developer, senere som manager i global branding og senest som Senior Project Manager i Vestas Group Marketing & Customer Insights. Her har han haft ansvaret for at udvikle og implementere Vestas brand-strategi.
Netop udviklingen af brand-strategien er noget af det, som Kasper Granat kommer til at arbejde meget med hos Louis Nielsen, der ligesom Vestas er en virksomhed i vækst. Louis Nielsen har i dag 66 butikker og er midt i at åbne 35 nye butikker over tre år.

Gift og far til to
Privat bor den 32-årige marketingchef i Svenstrup syd for Aalborg sammen med sin kone, Sabina, og sønnerne Filip og Noah på henholdsvis 5 og 2 år.

Læs mere her

Datalogi og software et hit blandt nye AAU-studerende

Computerrelaterede uddannelser i datalogi, softwareudvikling og fremtidens medieteknologier trækker ekstraordinært mange nye studerende til Aalborg Universitet i det kommende studieår. Den markante fremgang sker til dels på bekostning af elektronik-uddannelserne, som den ansvarlige studieleder nu vil slå et slag for i samarbejde med elektronikbranchen.

Aalborg Universitets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på området er samlet i IKT-skolen SICT (School of Information and Communication Technology), hvor studieleder Uffe Kjærulff jubler over søgningen til it-området.

- Vi har for eksempel aldrig haft flere førsteprioritets-ansøgninger til softwareingeniør-studiet end i år, hvor fremgangen er på 54 procent i forhold til i fjor. Datalogi har fået en tredjedel flere ansøgere end i 2009, der ellers også var et super år. Så fra 2008 til 2010 er det langt over en fordobling af datalogi, hvilket er helt fantastisk, konstaterer Uffe Kjærulff.

En ny uddannelse i IT, kommunikations- og medieteknologi på Aalborg Universitets afdeling i København får også en stærk premiere med 52 førsteprioritets-ansøgere. Uddannelsen appellerer til nogle af de samme unge, som i forvejen i stort tal søger AAU's særlige medialogi-uddannelse i København, Aalborg eller Esbjerg.

- Det er uddannelser, som blander hardware og software, og som i højere grad fokuserer på anvendelsen af teknologien end på teknikken bag. Vi havde en forventning om, at den nye uddannelse ville trække mange til, og det har heldigvis holdt stik, siger Uffe Kjærulff.

Vigende elektronik-interesse skal vendes

Til gengæld har han en udfordring på elektronik-området, hvor søgningen gennem de seneste år er dalet støt.

- Tidligere buldrede elektronikindustrien frem herhjemme, og det gjaldt også søgningen til uddannelser på området. Men vi har haft faldende ansøgertal de seneste år, og det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng med de problemer, der har ramt elektronikproducenterne. De har haft det sværere end softwarebranchen, hvor der blandt andet sker en masse med services på nettet og applikationer til smartphones, vurderer Uffe Kjærulff.

En del af hans opgave i den kommende tid bliver derfor at få vendt udviklingen, og det vil han blandt andet gøre ved at fremhæve det høje danske forskningsmæssige niveau inden for elektroniske systemer - herunder antenneteknologier, mobiltelefoner og andre trådløse teknologier.

- Vi bliver nødt til sammen med elektronikindustrien at granske, hvad vi kan gøre for at få skubbet mere gang i søgningen til uddannelserne. Der er mange gode eksempler på velfungerede dansk udvikling og industri på området, men vi skal være bedre til at få det budskab ud til de unge, siger Uffe Kjærulff.

Læs mere her

Historisk højt optag på universiteterne

Over 23.000 unge kan i år begynde på en universitetsuddannelse. Derved optager universiteterne 13 procent flere end sidste år. Knap 8.000 får afslag og derved bliver der procentvis afvist færre end sidste år. Det naturvidenskabelige område går mest frem.

Det er virkelig glædeligt, at så mange unge efter sommerferien kan begynde på universitetet. Vi har i høj grad brug for højtuddannede, og et stort antal optagne på universiteterne er forudsætningen for, at vi i fremtiden har kvalificeret arbejdskraft, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Det høje antal optagne skyldes dels, at universiteter har udbudt flere pladser og dels ændrede søgemønstre. Ansøgerne har fulgt de mange opfordringer til at søge bredt både geografisk og efter fagområder og til at tænke i fremtidige jobmuligheder. Derfor har universiteterne også samlet set været i stand til at øge optaget til et nyt rekordniveau. De unges fokus på realistiske forventninger ser nu ud til at have båret frugt med det rekordstore optag af studerende, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Antallet af afviste ansøgere ligger samtidig på niveau med 2009, idet der kun er 138 flere afslag i 2010 i alt 7.949 afslag.

Med en stigning i antallet af ansøgninger på 10 procent, så har universiteterne forholdsmæssigt afvist færre. I 2009 fik 25,1 procent afslag på at komme ind på et studie i år er det tal 23,4 procent.

Naturvidenskab har den største stigning
Der er stigning i optaget på alle fagområder, men især naturvidenskab trækker i den positive retning med et øget optag på 18 procent. Blandt de naturvidenskabelige fag gælder det særligt faggruppen matematik, fysik og kemi, som har en fremgang over gennemsnittet for de øvrige fag inden for naturvidenskab.

Regeringen har i lang tid arbejdet på at fjerne de naturvidenskabelige uddannelsers støvede image og få gjort dem attraktive for de unge. I år ser det endelig ud til, at det naturvidenskabelige område får det løft, som de i mange år har arbejdet for, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Videnskabsministeren glæder sig også over den markante stigning i optaget til it-uddannelser på 19 procent.

Vi skal fastholde og udbygge Danmarks digitale styrkepositioner og har brug for mange flere med it-kundskaber på højt niveau. De unge har heldigvis haft øje for universiteternes brede vifte af it-uddannelser, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Dialogen fortsætter
Det flotte optag er et godt udgangspunkt for den fortsatte dialog med universiteterne om flere studiepladser. Videnskabsministeren vil i det kommende år drøfte udviklingen i optaget med universiteterne, og samtidig vil regeringen sætte fokus på at sikre et match mellem udbuddet af uddannelser og samfundets behov.

Trods de fine tal for optaget har vi stadig knap 8.000 unge og en beklagelig høj andel, som ikke i første omgang er blevet optaget på en uddannelse. Derfor håber jeg, at de unge trods skuffelsen vil overveje at søge ind på nogle af de studier, hvor der stadig er ledige pladser.

Så vil jeg drøfte med universiteterne, hvordan vi i fremtiden bliver endnu bedre til at skabe et udbud af uddannelser og studiepladser, der svarer til samfundets behov. Det vil være til gavn for den enkelte studerende, der får lettere ved at finde et godt job, men også for arbejdsmarkedet, som får velkvalificeret arbejdskraft, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Regeringen har en målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Med årets store optag sikrer universiteterne et markant bidrag til at nå den målsætning.

Stor fremgang udenfor Hovedstadsregionen
Der er fremgang på alle otte universiteter, men universiteterne uden for hovedstadsregionen oplever en større stigning, end universiteterne omkring Hovedstaden.

Aarhus Universitet har den største stigning med 915 optagne, hvilket er 18 procent flere end sidste år. Syddansk Universitet og Aalborg Universitet har en fremgang på hhv. 19 og 17 procent.

Læs mere her

Unge holder sommerferie i computerspillets tegn

En uges sommertræf med computerspil tiltrækker unge fra hele landet men ikke fordi de selv skal spille.
De mange deltagere på årets Game Development Camp skal lære om spiludvikling, der i dag er en million-industri.

Når det handler om sommeraktiviteter og ferieplaner, vil de færreste nok tænke på computerspil som det første, men for en stor gruppe gymnasieelever bliver det sommerens højdepunkt. Igennem en hel uge skal computerspil-entusiaster fra hele landet nemlig være sammen om deres fælles interesse, når årets Game Development Camp afholdes på Aalborg Universitet. Det er Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), der hvert år afholder spil-lejren, hvor det ikke handler om at spille computerspil, men om spiludvikling med programmering, grafik og idéarbejde.

- Det vigtigste er sådan set ikke det færdige resultat, men derimod processen undervejs, for spiludvikling er meget andet end det spil, der kommer ud af det i den sidste ende. Derudover får vi også besøg af folk fra branchen, som fortæller om deres erfaringer og giver konstruktiv kritik til grupperne, så de kan få et indblik i spilbranchen og en idé om, hvordan man kan komme videre med sine spiludviklerdrømme, forklarer Kasper Videbæk, der er frivillig koordinator i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening. - Vi bestemmer ikke, hvad spillene skal handle om, og hvordan de skal se ud, men vi vil prøve at dreje grupperne i en retning, hvor de kan tage samfundssatire og morsomme vinkler på kendte debatter med i idéfasen, forklarer han.

Kasper Videbæk har gennem 6 år været med til at planlægge Game Development Camp, som er vokset fra et lille årligt arrangement til en ugelang spillejr med 72 deltagere fra landet gymnasiale uddannelser, i år med 20 procent kvindelige deltagere. I år var der over 150 ansøgere til pladserne på campen, der afholdes fra 25. juli til 1. august på Aalborg Universitet, og efter ønske fra tidligere års deltagere er der også afsat tid til præsentation af de danske uddannelser, der bevæger sig inden for feltet.

Det er ikke et krav, at deltagerne på forhånd har prøvet at lave computerspil, og de unges kvalifikationer og interesser er meget forskellige, hvilket er nødvendigt, når den samlede proces inkluderer koncept-idé, figurudvikling, grafisk arbejde og programmering. De frivillige arrangører underviser undervejs i blandt andet Photoshop og brug af Unity, der er en dansk game-engine, som campen i år tager i brug for første gang. Unity er en platform, som mange professionelle bruger, blandt andet til iPhone-spil, og med den bliver det også muligt at lægge deltagernes direkte spil på game.unf.dk, efterhånden som arbejdet skrider frem. Endvidere lærer de unge om "pair programming", hvor to personer er sammen ved computeren for at fremme kreativitet og samarbejdsevner.

Ud over undervisning og gruppearbejde får deltagerne også input fra flere erfarne herrer i dansk spilindustri, som kan fortælle, hvordan man kan bevæge sig fra amatør til professionel inden for spiludvikling. Søren Lundgaard har en fortid i Deadline Games og i dag er tilknyttet sammenslutningen af danske spiluddannelser, DADIU. Peter Burchardt fra Playdead Games fortæller om firmaets nye spil Limbo og om at starte sin egen spilvirksomhed op. Græsrods-netværket af kreative spiludviklere, Copenhagen Games Collective, dukker også op, ligesom blandt andre Thomas Nielsen fra Progressive Media, der sidder i panelet som gæstedommer, når grupperne præsenterer deres færdige spil lørdag eftermiddag.

Læs mere her

Stor interesse blandt ledige for genvej til ingeniøruddannelse

Ledige håndværkere og andre faglærte arbejdsløse søger i øjeblikket i stort tal ind på det særlige Adgangskursus ved Aalborg Universitet i Esbjerg for at skyde genvej til en ingeniøruddannelse.

Elektrikere, smede, tømrere, murere, blikkenslagere, plastmagere og betonmagere er blot et udpluk af de uddannelses- og joberfaringer, som vil være repræsenteret, når Adgangskursus Esbjerg starter undervisningen i midten af august. Der er allerede nu op mod 70 procent flere tilmeldte end i fjor, og der kommer løbende nye ansøgere til, da det er muligt at hoppe med på holdet, helt frem til undervisningen begynder.

- Sidste år startede 26, og i øjeblikket har vi 44 tilmeldte. En stor del af dem er håndværkere, der ikke vil gå arbejdsløse, og som har hørt om muligheden for at bruge Adgangskursus som en hurtig genvej til at blive ingeniør. Finanskrisen har været med til at motivere dem til at læse videre, men vi har også selv gjort et kæmpe arbejde for at udbrede kendskabet til, at muligheden eksisterer, fortæller studievejleder Britta Nordqvist Madsen, der er ansvarlig for Adgangskursus i Esbjerg.

I den funktion får hun i øjeblikket masser af forespørgsler fra potentielle ansøgere. Ofte er de usikre på, om de vil kunne leve op til kravene og finde sig til rette med igen at sætte sig på skolebænken.

- For nogle virker universitetsverdenen fjern og uvirkelig, når de kommer fra en håndværkerbaggrund. Men vi gør meget ud af at forklare, at det hverken er svært eller farligt, og at vi tager hånd om den enkelte for at gøre det til en succes for dem. Det hjælper også på trygheden og selvtilliden, når de får at vide, at de kommer til at arbejde tæt sammen i grupper, hvor de støtter hinanden, siger Britta Nordqvist Madsen.

Broget og rummelig

Grupperne bærer præg af den store indbyrdes forskel mellem adgangskursisterne. Både i forhold til deres forudgående erfaringer og deres alder. Næsten halvdelen er 25 år eller ældre, og spændet går fra først i 20'erne til begyndelsen af 50'erne.

- Det er en broget skare, og det er faktisk en styrke i den her sammenhæng. Dét, den ene ikke kan, det kan den anden. De ældre hjælper de unge, og til gengæld er de unge med til at sætte lidt fut i de gamle. Det giver et fantastisk sammenhold i grupperne, forklarer Britta Nordqvist Madsen.

Det formelle krav for at blive optaget på Adgangskursus er, at ansøgerne har en håndværksmæssig uddannelse, er fyldt 20 år og har to års erhvervserfaring. Desuden skal de have skolekundskaber svarende til en udvidet 10. klasse, men studievejlederen i Esbjerg udsteder ikke afslag per automatik.

- Vi går efter mennesket. Jeg har en del samtaler med nogle, som ikke opfylder alle de formelle krav, men hvor vi alligevel giver dem en chance. Vi har haft tilfælde, hvor vi selv har været i tvivl, og hvor ansøgerne så har vist sig at være fantastisk dygtige og er kommet herfra med 12-taller. Så der kan sagtens være personer, som har elendige oplevelser og minder fra 9. klasse, men som nu klarer sig anderledes godt, fordi de er et helt andet sted i livet, siger Britta Nordqvist Madsen.

###

Yderligere oplysninger og kontakt:

Mere information om Adgangskursus i Esbjerg og generel info om Adgangskursus på Aalborg Universitet.
Campusleder Anders Schmidt Kristensen, AAU Esbjerg, mobil 4218 0842.
Informationsmedarbejder Tove Morell, AAU Esbjerg, mobil 2929 3960.

Læs mere her

tags: Esbjerg, Finanskrise, uddannelse, Aalborg, Aalborg Universitet, arbejdsløs, studievejleder, undervisning, ingeniøruddannelse, AAU,

Økonomiske konsekvenser af ny lægeuddannelse

Af hensyn til de studerende og universiteterne fortsætter regeringen den planlagte beslutningsproces omkring en evt. ny lægeuddannelse ved Aalborg Universitet

Vi gennemfører nu af hensyn til de studerende og universiteterne den planlagte beslutningsproces i regeringen omkring en evt. ny lægeuddannelse ved Aalborg Universitet, siger videnskabsminister Helge Sander.

Udmeldingen kommer på baggrund af den forlængelse, der er sket med hensyn til Akkrediteringsrådets behandling af ansøgningen fra Aalborg Universitet.

Regeringen vil sideløbende med Akkrediteringsrådets behandling af ansøgningen færdiggøre vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en eventuel ny lægeuddannelse på Aalborg Universitet. Dette er nødvendigt, inden en endelig beslutning kan træffes.

Beslutningen baseres på prognoser for det fremtidige behov for læger i Danmark og en vurdering af de økonomiske omkostninger ved en ny lægeuddannelse.

Ved at fortsætte den planlagte beslutningsproces i regeringen nu undgår vi yderligere forsinkelser i forhold til en evt. endelig godkendelse.

Det er væsentligt, da vi netop i disse måneder færdiggør materialet til de studerende til brug for den koordinerede tilmelding til de videregående uddannelser til sommer, siger videnskabsministeren.

Akkrediteringsrådet udskød på sit seneste møde stillingtagen til en ansøgning om at etablere kandidatuddannelse i medicin ved Aalborg Universitet. Rådets næste møde er planlagt til fredag den 5. marts.

Læs mere her