Fransk undervisningsminister finder inspiration i Danmark

Den franske undervisningsminister, Luc Chatel, var i Danmark for at få gode ideer til at ændre det franske skolesystem.

Det er dejligt, at Frankrig kan hente inspiration hos os, men vi kan sikkert også lære noget af jer.

Sådan sagde Undervisningsminister Tina Nedergaard, da hun den 26. august havde besøg af Frankrigs undervisningsminister, Luc Chatel. Han var i Danmark med en delegation, der skulle hente inspiration til en mere fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen og skoleåret i Frankrig.

Siden 2008 har de franske skolebørns skoledage været lange og fagligt komprimerede, og det har skabt utilfredshed blandt de franske forældre. Det er blandt andet ideer til at ændre de forhold, som Luc Chatel håbede at finde i Danmark.

Vi har to meget forskellige systemer. Det har især slået mig, at man i Danmark har stor tillid til det lokale niveau og til beslutninger, som er taget på den enkelte skole. Og det fungerer, har vi set. Der er harmoni mellem skolen og det omgivende samfund, sagde Luc Chatel.

Jules Verne kommer til Danmark
Undervisningsminister Tina Nedergaard fremhævede også forældrenes involvering i deres børns skolegang som et afgørende kendetegn ved det danske uddannelsessystem.

Vi arbejder med ændringer i skoledagens organisering. Vi skal finde den rigtige afbalancering af frontalundervisning, projektarbejde, fysisk aktivitet og fritidsaktiviteter. Børnene tilbringer lang tid i skoler og institutioner i Danmark, fordi vi har en høj erhvervsfrekvens, også blandt kvinder, fortalte Tina Nedergaard.

Hun udtrykte desuden et ønske om selv at se nærmere på det franske skolesystem.

Luc Chatel benyttede desuden lejligheden til at markere, at Danmark er udvalgt som partnerland i det franske sprogprogram Jules Verne. Det betyder, at den franske stat finansierer en gæstelærerordning, hvor en fransk lærer kan blive tilknyttet en dansk skole i et år.

Læs mere her

Finanslov 2011: Genopretning giver grundlag for at videreføre en ambitiøs uddannelsespolitik

Finanslovsforslaget for 2011 sikrer et forsvarligt økonomisk grundlag for videreførelse af regeringens ambitiøse uddannelsespolitiske indsats.

Finanslovsforslaget bærer præg af forårets genopretningsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen er et ansvarligt økonomisk afsæt for at fastholde regeringens massive investeringer i at få flere i uddannelse.

Undervisningsminister Tina Nedergaard udtaler:

Jeg er glad for, at vi nu kan se fremad mod efterårets uddannelsespolitiske udfordringer, og jeg ser frem til, at regeringen i løbet af efteråret kan fremlægge sine konkrete forslag til forbedringer af folkeskolen, så den gode, danske skole kan blive endnu bedre. Det er ingen hemmelighed, at der er behov for at forbedre samfundsøkonomien, og som et af de største driftsområder skal uddannelsesområdet også bidrage. Det har dog været afgørende for mig at friholde ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, der bidrager til opfyldelse af 50- og 95-procent-målsætningerne, for selektive tiltag.

Genopretningsaftalen indeholder blandt andet initiativer om reduktion af tilskud til frie grundskoler, ændring i kriterierne for optagelse på produktionsskoler samt justering af vilkår for voksen- og efteruddannelse mv. Et af de mest omdiskuterede tiltag har dog været nedsættelsen af tilskuddet til højskolernes korte kurser.

Vi har lyttet til den kritik af genopretningsaftalen, som højskolerne har fremført. Efter drøftelser med højskolerne er den fremtidige model for tilskud til højskolerne derfor blevet justeret. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har fundet en model, der på væsentlige områder imødekommer højskolernes ønsker, uden at det bryder med genopretningsaftalen, siger Tina Nedergaard.

Finansloven skal drøftes med Folketingets partier i løbet af efteråret, hvor undervisningsministeren også skal drøfte opfølgningen på 360-graders-eftersynet af folkeskolen med folkeskolens interessenter.

Læs mere her

Uddannelse til tegnsprogstolk fortsætter i Århus

Der skal stadig uddannes tegnsprogstolke i Århus. Undervisningsministeriet igangsætter nu udviklingen af en ny og mere tidssvarende uddannelse.

I marts iværksatte undervisningsminister Tina Nedergaard en undersøgelse for at belyse behovet for en langsigtet løsning for tegnsprogstolkeuddannelsen, herunder for afdelingen i Århus.

Analysen, der nu er færdig, viser:

at der fortsat er behov for at uddanne tegnsprogstolke både i København og i Århus for at sikre et størst muligt ansøgergrundlag og for at dække behovet for tegnsprogstolke i hele Danmark,
at Professionshøjskolen UC Capitol fortsat bør have det samlede udbud for at sikre et højt fagligt miljø, at uddannelsen bør tilpasses ændrede behov for tolkning, at de studerende i Århus bør tilbydes et bedre studiemiljø.

"Da vi bad om en undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen, var det for at få et solidt grundlag at vurdere uddannelsens fremtid på. Undersøgelsen viser, at det vil være problematisk at lukke uddannelsen i Århus. Det gælder både for de studerende, men også i arbejdsmarkedsmæssig forstand. Jeg har derfor besluttet, at tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus fortsætter i en årrække, og at der skal udvikles en ny uddannelse tilpasset ændrede behov for tolkning," siger ministeren.

Undervisningsministeriet igangsætter nu arbejdet med at udvikle en ny og mere tidssvarende uddannelse, som vil gøre den mere attraktiv for potentielle studerende og for arbejdsmarkedet.

Fakta om tegnsprogstolkeuddannelsen:
Uddannelsen til tegnsprogs- og mundhåndssystemtolk er en grundlæggende tre og et halvt-årig uddannelse.

Den består af en selvstændig etårig basisuddannelse i tegnsprog og mundhåndsystem og en overbygningsuddannelse i tolkning på to og et halvt år.

Uddannelsen udbydes af Professionshøjskolen UC Capitol i København og i Århus.

Læs mere her

Optag på videregående uddannelser sætter rekord

Flere vil være finansøkonom, diplomingeniør, lærer eller sygeplejerske. Rekordmange er blevet optaget på en uddannelse på Undervisningsministeriets område.

Fredag den 30. juli 2010 modtager 28.283 personer et brev med beskeden om, at de er optaget på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Det er et rekordhøjt antal og en stigning på 11 procent i forhold til 2009. Både erhvervsakademier og professionshøjskoler har i år optaget flere end nogensinde før til deres uddannelser, som blandt andet tæller uddannelserne til finansøkonom, diplomingeniør, lærer og sygeplejerske.

Hurtigere i gang med uddannelse
Mange under 21 år er blevet optaget på en videregående uddannelse. I år er 23,9 procent af de optagne under 21 år, hvilket er langt højere end i 2004, hvor aldersgruppen tegnede sig for 13 procent af de optagne.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tallene.

"Regeringen har sat et ambitiøst mål om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at der i år er rekordmange, som er blevet optaget på en videregående uddannelse. Især hæfter jeg mig ved, at én ud af fire af de optagne er under 21 år. I 2004 var det kun én ud af otte. Uddannelse er fundamentet for vores samfund, og det er vigtigt, at de unge så tidligt som muligt går i gang med at uddanne sig," siger ministeren.

Flere mænd på traditionelle kvindestudier
I 2010 er flere mænd blevet optaget på uddannelser, hvor der traditionelt har været en overvægt af kvinder. I 2010 er 39,8 procent mænd blevet optaget på læreruddannelsen mod 35,5 procent i 2008. På pædagoguddannelsen er tallet steget fra 18,7 procent (2008) til 25,2 procent, mens 36,4 procent mænd er optaget på uddannelsen til fysioterapeut, hvor det i 2008 var 31,4 procent.

Stigningen i andelen af mænd er generel, og tendensen ses på optaget til både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

"Markant flere mænd er i år blevet optaget på uddannelser, hvor der traditionelt er mange kvinder. Det er meget positivt, fordi det kan være med til at give en god balance i studiemiljøet og på arbejdspladserne," siger undervisningsminister Tina Nedergaard.

Stadig muligheder
For de ansøgere, som fik et afslag med posten, er der stadig mulighed for at komme i gang med et studium fra efteråret. Kot.dk bliver fra fredag den 30. juli 2010 løbende opdateret, så afviste ansøgere kan se, hvor der er ledige pladser.

Læs mere
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Videre/PDF10/100729_optag2010.ashx">Bearbejdede optagelsestal

Læs mere her

Erhvervsskolerne har målrettet indsatsen for fastholdelse

Mentorordninger, opkvalificering af lærerne, analyse af frafaldsmønstre og fokus på forældrenes rolle. Midlerne er mange målet er det samme: Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

Siden 2008 har erhvervsskolerne én gang årligt udarbejdet handlingsplaner, der indeholder en strategi og et årligt mål for, hvor meget den enkelte skole vil nedbringe frafaldet.

Dette års handlingsplaner viser, at skolerne er blevet mere målrettede i de indsatser, der igangsættes for at få flere elever til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Handlingsplanerne er derfor blevet et af de vigtigste redskaber i erhvervsskolernes bidrag til opfyldelse af regeringens målsætning om, at mindst 95 procent af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Det glæder undervisningsminister Tina Nedergaard:

"Handlingsplanerne forpligter skolerne og bestyrelserne til at nå konkrete mål. Det giver dem et mere klart billede af årsagerne til, at eleverne falder fra, og skolerne kan målrette indsatserne mod de frafaldstruede elever mere direkte. Det er tydeligt, at skolerne i år er blevet bedre til at vurdere, hvilke indsatser der skal sættes i søen for at øge gennemførelsen og det er en fornøjelse at se, hvor mange forskelligartede indsatser der arbejdes med," siger Tina Nedergaard.

Handlingsplanerne for 2010
Skolerne lægger handlingsplanerne på deres hjemmesider og afrapporterer en gang om året til Undervisningsministeriet. Generelt viser handlingsplanerne, at skolerne prioriterer følgende redskaber eller initiativer som særligt effektive til at nedbringe frafaldet:

Redskaber - Andel af skoler
Mentorordning/kontaktlærer - 60 procent
Undervisningsudvikling - 50 procent
Sociale indsatser - 45 procent
Opkvalificering af lærere - 25 procent
Elevkompetencevurdering - 25 procent
Indsatser rettet mod etniske - 20 procent
Analyse af frafaldsmønstre - 20 procent
Indsats for stærke elever - 15 procent
Sundhed/idræt - 10 procent
Indsats for forældreinddragelse - 10 procent

Der er afsat godt 50 millioner kroner i perioden 2010-2012 til arbejdet med handlingsplanerne. Planerne indgår i reformen af erhvervsuddannelserne og er indført med virkning fra den 1. januar 2008.

Erhvervsskolernes bestyrelser har ansvaret for handlingsplanerne.

Læs mere her