Faglighed og frihed ? regeringens udspil til en bedre folkeskole

En af verdens dyreste folkeskoler skal også blive en af verdens bedste. Regeringen fremlægger et folkeskoleudspil med syv ambitiøse mål for folkeskolen og 19 konkrete initiativer for at nå dem.

Regeringen har siden 2001 haft et stærkt fokus på skolen. Resultaterne er også blevet bedre, men blandt andet de seneste PISA-resultater har vist, at vi skal mindst ét gear op i undervisningspolitikken. Derfor har regeringen udarbejdet et folkeskoleudspil med syv ambitiøse mål.

Undervisningsminister Tina Nedergaard fremhæver, at der er behov for en stærk indsats med fokus på faglighed og frihed, og at regeringen vil fortsætte indsatsen for, at en af verdens dyreste folkeskoler bliver en af verdens bedste. Det kræver, at folkeskolens ambitionsniveau hæves, og at resultaterne forbedres.

"Vores børn er Danmarks fremtid, og børnene og fremtiden formes i høj grad i den danske folkeskole. Derfor skal vi gøre en god dansk folkeskole endnu bedre. Vi skal have en folkeskole, hvor børnene lærer at læse, at regne og hele rækken af folkeskolens øvrige fag. Fagligheden skal være høj, og hvert enkelt barn skal udfordres så langt, som evnerne rækker. Børnenes videbegærlighed og nysgerrighed skal stimuleres hele vejen gennem folkeskolen. Børnene skal møde en skole, hvor de trives, hvor der ikke er mobning, og hvor de udvikler deres personlighed og lærer at samarbejde. PISA-resultaterne har vist, at der stadig er meget at gøre. Derfor er der brug for en reform af folkeskolen, hvor faglighed og frihed er grundpillerne," siger Tina Nedergaard.

Syv mål skal sikre, at de elever, der i sommer begyndte i skole, er i top fem i verden, når de går ud af skolen i 2020.

1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse
2. Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse
3. Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler
4. Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende
5. Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane
6. Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen
7. Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen.

Regeringens nye folkeskoleudspil indeholder i alt 19 konkrete initiativer til at nå målene. Initiativerne bygger i betydeligt omfang på det grundige forarbejde fra Skolens rejsehold og regeringens 360-graders serviceeftersyn af folkeskolen.

Læs mere her

Mesterskaber skal gøre erhvervsskoler bedre

De danske erhvervsskoler kan ikke hamle op med gymnasierne i kampen om de bogligt stærke elever. Derfor skal en række mesterskaber nu gøre erhvervsskolerne mere attraktive ved at appellere til konkurrencegenet hos elever og undervisere.

De danske erhvervsskoler har svært ved at tiltrække ressourcestærke elever, og det samme problem har man haft i Finland. Her begyndte man at afholde et årligt mesterskab, og det har gjort erhvervsuddannelserne uhyre populære. Tilgangen er vokset med 23 procent på bare 10 år, og det endda med nogle af de elever, der har gode boglige forudsætninger. Til sammenligning er tilgangen til de almene gymnasier faldet med 19 procent. Nu vil SkillsDenmark forsøge at gøre finnerne kunsten efter.

- Vi håber, at succesen vil gentage sig i Danmark, når vi afholder det første Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne i januar 2011. Forhåbentligt kan erhvervsuddannelserne derved blive et positivt tilvalg i stedet for at være den sidste udvej, siger Jesper Juul Sørensen, der er uddannelseschef i Dansk Byggeri og formand for SkillsDenmark

Arrangementet skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, og mesterskaberne skal altid afholdes i starten af året, så folkeskolens elever kan se, hvor langt man kan nå med en erhvervsuddannelse.

For at kvalificere sig til Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelserne, skal man først igennem konkurrencer lokalt på skolerne. Derefter skal der dystes regionalt for at finde de fem bedste inden for hvert fag. Enkelte går senere videre til Verdensmesterskaberne, og for dem er der også mulighed for at deltage i andre internationale mesterskaber. Det betyder, at der kommer mere fokus på træning, talentpleje og udvikling, hvilket smitter af på undervisningen. Og det betyder igen, at de stærke elever får nogle mål og pejlemærker, de kan søge efter.

- Mange unge har konkurrencelysten, og et mesterskab vil give dem incitamentet til at komme med i dysten og arbejde hårdt for at være blandt eliten. Derudover er vi bekendt med, at flere fag har taget inspiration med hjem fra de internationale konkurrencer. For eksempel lærte malerne nogle teknikker om overflader ved WorldSkills i Japan, som nu en del af det danske pensum, siger Jesper Juul Sørensen.

Han forudser, at den øgede konkurrence blandt eleverne også kommer til at afspejle sig i det engagement, underviserne på erhvervsskolerne ligger for dagen.

- Vi tror, at der også vil opstå noget faglig konkurrence mellem underviserne om at få flest mulige elever med til konkurrencerne, og det vil kun gavne den øvrige undervisning. Et sundt konkurrencemiljø har rigtig mange vindere og eventyrlig mange sidegevinster, som alle vil bidrage til at løfte overliggeren på erhvervsskolerne, siger Jesper Juul Sørensen.

Fakta om SkillsDenmark
SkillsDenmark er den organisation, der sender unge danske lærlinge og elever af sted til de internationale konkurrencer WorldSkills og EuroSkills. SkillsDenmark afholder det første fælles Danmarksmesterskab i Odense til januar 2011.

Fakta om Worldskills
WorldSkills er verdensmesterskabet for håndværksfagene. WorldSkills bliver afholdt hvert andet år, og i 2009 var det i Calgary, Canada. Her dystede 15 unge danskere mod unge fra 50 andre lande.

Kontakt
Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri, formand for SkillsDenmark, tlf: 21 66 50 20
Johannes Hartkopf-Mikkelsen, kommunikationsmedarbejder, Dansk Byggeri, tlf: 40 12 98 75

Læs mere her

Finanslov 2011: Genopretning giver grundlag for at videreføre en ambitiøs uddannelsespolitik

Finanslovsforslaget for 2011 sikrer et forsvarligt økonomisk grundlag for videreførelse af regeringens ambitiøse uddannelsespolitiske indsats.

Finanslovsforslaget bærer præg af forårets genopretningsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen er et ansvarligt økonomisk afsæt for at fastholde regeringens massive investeringer i at få flere i uddannelse.

Undervisningsminister Tina Nedergaard udtaler:

Jeg er glad for, at vi nu kan se fremad mod efterårets uddannelsespolitiske udfordringer, og jeg ser frem til, at regeringen i løbet af efteråret kan fremlægge sine konkrete forslag til forbedringer af folkeskolen, så den gode, danske skole kan blive endnu bedre. Det er ingen hemmelighed, at der er behov for at forbedre samfundsøkonomien, og som et af de største driftsområder skal uddannelsesområdet også bidrage. Det har dog været afgørende for mig at friholde ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, der bidrager til opfyldelse af 50- og 95-procent-målsætningerne, for selektive tiltag.

Genopretningsaftalen indeholder blandt andet initiativer om reduktion af tilskud til frie grundskoler, ændring i kriterierne for optagelse på produktionsskoler samt justering af vilkår for voksen- og efteruddannelse mv. Et af de mest omdiskuterede tiltag har dog været nedsættelsen af tilskuddet til højskolernes korte kurser.

Vi har lyttet til den kritik af genopretningsaftalen, som højskolerne har fremført. Efter drøftelser med højskolerne er den fremtidige model for tilskud til højskolerne derfor blevet justeret. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har fundet en model, der på væsentlige områder imødekommer højskolernes ønsker, uden at det bryder med genopretningsaftalen, siger Tina Nedergaard.

Finansloven skal drøftes med Folketingets partier i løbet af efteråret, hvor undervisningsministeren også skal drøfte opfølgningen på 360-graders-eftersynet af folkeskolen med folkeskolens interessenter.

Læs mere her

Viden skal forbedre børn og unges læring i folkeskolen

En lang række parter omkring folkeskolen har dannet et nyt formidlingskonsortium. Målet er at udnytte anerkendt forskning mere systematisk i folkeskolen, så skolens praksis går fra at synes til at vide .

Formidlingskonsortiet Viden i spil vil følge folkeskolens aktuelle udfordringer og udviklingsretning. Ud fra det vil konsortiet prioritere og formidle viden fra forskning og undersøgelser til politikere, forvaltninger og skoler. Konsortiet vil desuden pege på behov for ny forskning, som hjælper til at løse udfordringerne. Endelig vil konsortiet pege på nye veje i efteruddannelse af lærere og pædagoger. Disse nye veje skal findes i et samarbejde mellem professionshøjskoler, forskningsinstitutioner, kommuner og skoler.

Forstærket indsats nødvendig
Konsortiet mener, at der er behov for et paradigmeskift i skolens praksis, Der skal en forstærket indsats til, hvis viden fra forskning skal anvendes i praksis. Det er nødvendigt, at:

1. viden omsættes i praksis
2. politikere og praktikere efterspørger viden
3. praksis og forskning er i tættere samspil
4. viden anvendes strategisk
5. efteruddannelse sker i praksis og kombineres med viden fra forskning.

AKF s forskning skal anvendes
AKF, Anvendt KommunalForskning, er med i konsortiet sammen med en lang række andre parter. - AKF s ambition er, at vores forskning videst mulig bliver anvendt til at sikre børn og unges vilkår og læring. Derfor søger vi at levere forskning af høj nyhedsværdi og kvalitet, hvor anvendelse er tænkt ind allerede ved planlægningen af forskningen, siger Hans Hummelgaard, vicedirektør i AKF.

Mange parter er med
Udover AKF er parterne i formidlingskonsortiet Viden i spil : Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Skolelederne, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre, Professionshøjskolernes Rektorforsamling, Det Nationale Center for Velfærdsforskning, SFI, Danmarks Pædagogiske Universitet samt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Yderligere information:
Hans Hummelgaard, vicedirektør i AKF, tlf. 4333 3466

Læs mere her

Skoleledertalenter i træningslejr

Mange skoleledere er på vej mod pensionsalderen, og en ny generation skal tage over. Et særligt talentudviklingsforløb skal give flere lærere lyst til at blive ledere.

God skoleledelse er afgørende for kvaliteten i folkeskolerne. Den enkelte skoleleder har stor indflydelse på lærerne og elevernes motivation, engagement, faglighed og trivsel.

De næste fem år går mere end 1.000 ledere i folkeskolen på efterløn eller pension, og en ny generation af ledere skal overtage og udvikle opgaven.

Derfor er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skolelederforeningen gået sammen om projektet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole . Formålet er at styrke indsatsen for at spotte og udvikle ledertalenter til fremtidens folkeskole.

I disse dage modtager kommunerne et konkret tilbud om at deltage i projektet og at tilbyde ledertalenter blandt kommunens lærere et gratis, sammenhængende talentudviklingsforløb.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tiltaget og er spændt på at se resultaterne af det.

Det er vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at udvikle ledertalenter til folkeskolen og gør det attraktivt for lærerne at blive ledere. Vi skal spotte de mange talenter, der har ambitioner om og lyst til at udvikle fremtidens folkeskole og forberede sig ordentligt på opgaven. Med det nye projekt og det talentudviklingsarbejde, der allerede foregår i kommunerne, er vi godt på vej, siger ministeren.

Formanden for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Erik Nielsen, fremhæver, at når lærerne leverer god undervisning i klasselokalerne, og hele skolen fungerer godt både fagligt og socialt, hænger det ofte sammen med, at skolen har en kompetent ledelse.

Derfor er det afgørende, at den næste generation af skoleledere vil og kan udøve kompetent ledelse i samspil med de øvrige ledere i teamet omkring skolen. For selvom vi lægger meget vægt på ledernes kompetencer, skal vi også passe på ikke at skræmme kommende talenter væk ved at opstille urealistiske krav om, at de skal være supermænd for at kunne klare lederjobbet. De har heldigvis et team omkring sig de skal ikke stå hele distancen alene.

Projektet strækker sig over cirka fem måneder og indeholder talentspotting, afklaringsforløb, mentorseminar, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Det falder helt i tråd med Skolens rejseholds anbefalinger om, at potentielle skoleledere skal spottes og uddannes samt gennemføre et førlederprogram, så de er afklarede og uddannet til opgaven.

Projektet er en udløber af OECD s rapport Improving School Leadership , hvori det blev anbefalet, at hvert land udarbejder en klar strategi for at finde og udvikle fremtidens ledere.

Forløbet udbydes to gange om året. I dette efterår er det muligt for kommunen at søge i to runder den 1. september eller den 1. november 2010.

Hele forløbet afholdes af et konsortium bestående af UCC, VIA University College og COK.

Fakta
- Folkeskolen har 3.538 ledere skoleledere, souschefer og afdelingsledere.

- I september 2008 var 418 ledere over 60 år, mens 936 ledere var mellem 55 og 59 år.

- Ledernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er 62 år. Det forventes derfor, at over 1.000 ledere i de kommende fem år går på efterløn eller pension.

Læs mere her

Skoleledertalenter i træningslejr

Mange skoleledere er på vej mod pensionsalderen, og en ny generation skal tage over. Et særligt talentudviklingsforløb skal give flere lærere lyst til at blive ledere.

God skoleledelse er afgørende for kvaliteten i folkeskolerne. Den enkelte skoleleder har stor indflydelse på lærerne og elevernes motivation, engagement, faglighed og trivsel.

De næste fem år går mere end 1.000 ledere i folkeskolen på efterløn eller pension, og en ny generation af ledere skal overtage og udvikle opgaven.

Derfor er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skolelederforeningen gået sammen om projektet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole . Formålet er at styrke indsatsen for at spotte og udvikle ledertalenter til fremtidens folkeskole.

I disse dage modtager kommunerne et konkret tilbud om at deltage i projektet og at tilbyde ledertalenter blandt kommunens lærere et gratis, sammenhængende talentudviklingsforløb.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tiltaget og er spændt på at se resultaterne af det.

Det er vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at udvikle ledertalenter til folkeskolen og gør det attraktivt for lærerne at blive ledere. Vi skal spotte de mange talenter, der har ambitioner om og lyst til at udvikle fremtidens folkeskole og forberede sig ordentligt på opgaven. Med det nye projekt og det talentudviklingsarbejde, der allerede foregår i kommunerne, er vi godt på vej, siger ministeren.

Formanden for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Erik Nielsen, fremhæver, at når lærerne leverer god undervisning i klasselokalerne, og hele skolen fungerer godt både fagligt og socialt, hænger det ofte sammen med, at skolen har en kompetent ledelse.

Derfor er det afgørende, at den næste generation af skoleledere vil og kan udøve kompetent ledelse i samspil med de øvrige ledere i teamet omkring skolen. For selvom vi lægger meget vægt på ledernes kompetencer, skal vi også passe på ikke at skræmme kommende talenter væk ved at opstille urealistiske krav om, at de skal være supermænd for at kunne klare lederjobbet. De har heldigvis et team omkring sig de skal ikke stå hele distancen alene.

Projektet strækker sig over cirka fem måneder og indeholder talentspotting, afklaringsforløb, mentorseminar, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Det falder helt i tråd med Skolens rejseholds anbefalinger om, at potentielle skoleledere skal spottes og uddannes samt gennemføre et førlederprogram, så de er afklarede og uddannet til opgaven.

Projektet er en udløber af OECD s rapport Improving School Leadership , hvori det blev anbefalet, at hvert land udarbejder en klar strategi for at finde og udvikle fremtidens ledere.

Forløbet udbydes to gange om året. I dette efterår er det muligt for kommunen at søge i to runder den 1. september eller den 1. november 2010.

Tilmelding af kommunen kan ske på www.uvm.dk/talentforledelse

Hele forløbet afholdes af et konsortium bestående af UCC, VIA University College og COK.

Fakta

Folkeskolen har 3.538 ledere skoleledere, souschefer og afdelingsledere.
I september 2008 var 418 ledere over 60 år, mens 936 ledere var mellem 55 og 59 år.
Ledernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er 62 år. Det forventes derfor, at over 1.000 ledere i de kommende fem år går på efterløn eller pension.

Læs mere
www.kl.dk/talentforledelse
www.uvm.dk/talentforledelse

Læs mere her