At gøre en forskel

Som forskningsdekan på et "erhvervsuniversitet" får Alan Irwin mange spørgsmål. Men der er et som altid kommer tilbage. I denne måneds klumme fra Direktionen besvarer han spørgsmålet om hvordan forskningen på CBS gavner vores samfund som helhed. Forestil dig, at jeg tålmodigt og detaljeret har redegjort for (læs: pralet af) Copenhagen Business Schools forskningsresultater, for eksempel til en person fra erhvervslivet eller måske regeringen. Når jeg er færdig med alle statistikker om publikationer, akademisk rekruttering, eksterne forskningspriser, placering af vores ph.d.-studerende og større samarbejder, kan jeg forudse det næste spørgsmål:

'Det er alt sammen meget imponerende, men har jeres forskning nogen samfundsmæssig nytte Er der noget bevis for, at den gør en forskel i verden udenfor

Min umiddelbare reaktion, er at tale om de store linjer. Har der nogen sinde været et tidspunkt, hvor viden og ekspertise inden for samfundsvidenskaberne (og såmænd også humaniora) har været mere efterspurgt Hvordan skal man ellers adressere nationale og internationale udfordringer såsom konkurrenceevne, fødevaresikkerhed og bæredygtig innovation Hvordan skal vi ellers skabe de store sociale og organisatoriske ændringer, der er nødvendige for at takle klimaforandring eller global ulighed Er der stadig nogen, der tror at gode ideer simpelthen leveres fra laboratorierne og umiddelbart herefter anbringes på samlebåndet Vi har brug for videnskabelige forskere inden for økonomi, sociologi, markedsføring, IT og ledelse - og filosoffer, historikere og sprogforskere - til at hjælpe os med at finde nye måder at leve og arbejde på i en foranderlig verden. Og vores studerende har behov for at erhverve sig en grundlæggende samfundsvidenskabelig forståelse, så de kan skabe sig produktive og tilfredsstillende karriere.

Hvis det ikke går rent ind, fortsætter jeg med andre og mere specifikke argumenter. Forskning danner grundlaget for uddannelse og videreuddannelse. Uden forskning er det umuligt at tiltrække de dygtigste hjerner til København som drivkraft for nye sociale, økonomiske og kulturelle muligheder til gavn for alle. På så forskellige områder som sikkerhedspolitik, regional og økonomisk udvikling, sundhedssektoren, virksomhedsstrategi, transport, byplanlægning og kommunikation bidrager samfundsforskere aktivt med råd og ekspertviden. Game, set and match!

Og dog må jeg indrømme, at spørgsmålet stadig hænger i luften. Man kan knap åbne (nu om dage digitalt) en avis eller lytte til en politisk tale uden at se omtale af de seneste gennembrud inden for videnskab og teknologi, lovende nye behandlingsmetoder, miljømæssige fordele eller forbrugerprodukter. Som forsker fryder jeg mig over mine forskerkollegers succeser - og som borger håber jeg at få gavn af et bedre sundhedsvæsen og frugten af andre nye teknologier. Men hvorfor er det , at samfundsvidenskaberne har vanskeligere ved at dokumentere en direkte samfundsmæssig "impact" - og især at argumentere overbevisende for, at vores forskning 'gør en forskel'

Jeg vil gerne understrege, at der - selvom jeg her alene benytter CBS eksempler - ikke er mangel på initiativer: det være sig præsentationer for erhvervs- og regeringsorganisationer, erhvervs-ph.d.-projekter, medlemskaber af bestyrelser og udvalg, forskningssamarbejde eller sponsorerede professorater og finansierede projekter. Og vores "impact" rækker langt ud over erhvervslivet og regeringen og omfatter også den frivillige sektor og civilsamfundets organisationer på nationalt og internationalt plan. Vores tilstedeværelse i de skrevne medier er også betydelig ligesom CBS også er repræsenteret virtuelt med blogs, Facebook og Twitter. Så hvordan kan det være at mange mennesker udenfor – og endda også indenfor – universitetsverdenen fortsat sætter lighedstegn mellem udtrykket "relevant forskning" og naturvidenskaber/ingeniørvidenskab

Et svar (som en ny bog af Simon Bastow og kolleger fra London School of Economics ligeledes understreger) er, at samfundsvidenskaberne kæmper med modellen for "impact", som stammer fra "STEM"-disciplinerne (dvs. naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).

Licensaftaler, patenter, teknologioverførsel og forskningsbaserede start-ups involverer normalt ikke samfundsvidenskaberne. Og den slags "seneste forskningsresultater", som journalister kan skrive spalte op og ned om, omfatter normalt ikke sociologi, ledelsesforskning eller økonomi (men burde nok gøre det). Vi bør klart anvende bedre modeller for "impact", som tager hensyn til direkte "en-til-en"-sammenhænge, men også langsigtede relationer, større indflydelse fra nye tænkemåder og en gensidig strøm af idéer mellem forskere og praktikere. Mange samfundsforskere har argumenteret længe og intenst mod den lineære model, hvor enkeltstående opdagelser uundgåeligt fører til specifikke innovationer. Forholdet mellem forskning og praksis er langt mere kompliceret (og langt mere interessant). Det ville være mærkeligt, hvis vi blot støvede den gamle lineære model af og anvendte den på vores egne aktiviteter.

Et andet svar er mere udfordrende for samfundsforskere. Som det nyligt afholdte European Science Open Forum i København viste, bliver videnskabelig kommunikation stadig vigtigere. Den tilhørende festival, Science in the City, gjorde meget for at bringe forskere og et større publikum sammen - og jeg var især stolt over CBS' bidrag (glimrende arbejde, alle sammen!). Men vi skal gøre endnu mere for, at samfundsvidenskabernes stemme bliver hørt.

Jeg vil lære om spallation, syntesebiologi og den seneste kræftforskning, men jeg vil også høre om de sociale konsekvenser af disse udviklinger og om de nye former for organisatorisk praksis, de skiftende økonomiske modeller, sammenhængen mellem den offentlige og den private sektor, borgernes valg, de alternative sociale scenarier og de forretningsmuligheder, ifølge hvilke disse udviklinger enten bliver en succes eller en fiasko. Lad mig sige det lige ud: Der er ikke nogen naturlig modsætning mellem "at gøre en forskel" og at skabe excellent forskning.

Så lad os tale lidt højere om den erhvervsmæssige og sociale vigtighed af vores forskning - og måske være en smule mere fantasifulde med hensyn til, hvordan vi udtrykker det. Jeg efterspørger ikke ubeskedenhed, linearitet eller fornægtelse af kompleksitet, men ganske enkelt mere åben kommunikation og dokumentation af, hvad vi gør, og hvorfor det er vigtigt. Den britiske kampagne for samfundsvidenskaberne (Campaign for Social Science) tilbyder en god model for, hvad jeg har i tankerne.

Vil alt dette overbevise de eksterne skeptikere Jeg er ikke sikker, men her kommer en sidste tanke. Der er et stort publikum på vores egne institutioner, som er dynamisk, åbent og meget indflydelsesrigt. Hvis vi kan få vores studerende til at argumentere for vigtigheden af samfundsvidenskabelig forskning, kan vi være rimeligt fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden. Måske bør vores kampagne "gør en forskel" starte hjemme

Kilder:
Bastow, Simon; Dunleavy, Patrick; and Tinkler, Jane (2014) The Impact of the Social Sciences: how academics and their research make a difference. Sage: London, Thousand Oaks, New Delhi, Singapore.

Læs mere her

tags: markedsføring, København, politi, økonomi, uddannelse, EM, Facebook, London, regeringen, virksomhed, erhvervslivet, teknologi, regering, sundhedssektoren, sundhedsvæsen, journalist, naturvidenskab, videnskab, Singapore, Europe, kommunikation, strategi, organisation, humaniora, samfundsvidenskab, studerende, sprog, konkurrence, innovation, miljø, forskningsresultat, publikation, Forskning, 2014, frugt,

CSR - skab vækst på den gode måde

Finanskrisen har påvirket både enkeltpersoner og virksomheder i alle lande verden over. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder har råd til det sociale ansvar, eller om den vigtigste opgave er at overleve. Hvis virksomheder skal opfylde de forskellige behov hos alle interessenter både geografisk og kulturelt, er virksomheden nødt til at opbygge en form for samarbejde med andre organisationer herunder regeringen, NGO´er, EU og civilsamfundet.

Der skal fokus på vækst gennem ansvar og ærlighed og det kræver en ny ledelsesdagsorden. Der ligger således store muligheder for virksomheder i, at praktisere ansvarlighed over for virksomheden som helhed og dens dele, herunder mennesker og omgivelserne. Probana tilbyder i denne forbindelse, en helt særlig MasterClass uddannelse i Corporate social responsibility med fokus på mangfoldighed, ledelse, personalepolitik, værdier og forretningsetik samt produktudvikling.

Tilmelder du dig inden d. 20.04.12 giver vi helt ekstraordinært en rabat á kr. 10.000,- pr. person. Læs mere her http://www.probana.com/mccsr.ASP.

Læs mere her

Faglighed og frihed ? regeringens udspil til en bedre folkeskole

En af verdens dyreste folkeskoler skal også blive en af verdens bedste. Regeringen fremlægger et folkeskoleudspil med syv ambitiøse mål for folkeskolen og 19 konkrete initiativer for at nå dem.

Regeringen har siden 2001 haft et stærkt fokus på skolen. Resultaterne er også blevet bedre, men blandt andet de seneste PISA-resultater har vist, at vi skal mindst ét gear op i undervisningspolitikken. Derfor har regeringen udarbejdet et folkeskoleudspil med syv ambitiøse mål.

Undervisningsminister Tina Nedergaard fremhæver, at der er behov for en stærk indsats med fokus på faglighed og frihed, og at regeringen vil fortsætte indsatsen for, at en af verdens dyreste folkeskoler bliver en af verdens bedste. Det kræver, at folkeskolens ambitionsniveau hæves, og at resultaterne forbedres.

"Vores børn er Danmarks fremtid, og børnene og fremtiden formes i høj grad i den danske folkeskole. Derfor skal vi gøre en god dansk folkeskole endnu bedre. Vi skal have en folkeskole, hvor børnene lærer at læse, at regne og hele rækken af folkeskolens øvrige fag. Fagligheden skal være høj, og hvert enkelt barn skal udfordres så langt, som evnerne rækker. Børnenes videbegærlighed og nysgerrighed skal stimuleres hele vejen gennem folkeskolen. Børnene skal møde en skole, hvor de trives, hvor der ikke er mobning, og hvor de udvikler deres personlighed og lærer at samarbejde. PISA-resultaterne har vist, at der stadig er meget at gøre. Derfor er der brug for en reform af folkeskolen, hvor faglighed og frihed er grundpillerne," siger Tina Nedergaard.

Syv mål skal sikre, at de elever, der i sommer begyndte i skole, er i top fem i verden, når de går ud af skolen i 2020.

1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse
2. Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse
3. Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler
4. Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende
5. Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane
6. Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen
7. Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen.

Regeringens nye folkeskoleudspil indeholder i alt 19 konkrete initiativer til at nå målene. Initiativerne bygger i betydeligt omfang på det grundige forarbejde fra Skolens rejsehold og regeringens 360-graders serviceeftersyn af folkeskolen.

Læs mere her

Vi må sætte tæring efter næring

Danmark står i en alvorlig økonomisk krise, og uddannelsesområdet må også levere et bidrag til, at landet kommer på fode igen. Regeringen har bestræbt sig på, at ændringer i videst mulige omfang tager hensyn til institutioner og brugere.

Som led i genopretningspakken blev det aftalt at omlægge og fokusere en række tilskudsordninger og lignende på uddannelsesområdet.

Undervisningsminister Tina Nedergaard siger:

Baggrunden for genopretningsaftalen er, at Danmark står i en alvorlig økonomisk krise, og at det er nødvendigt at sætte tæring efter næring. Her må uddannelsesområdet også levere et bidrag.

I forberedelserne af forslagene og i den efterfølgende udmøntning har regeringen bestræbt sig på at tilrettelægge ændringerne på en måde, så de i videst mulige omfang tager hensyn til institutioner og brugere.

For eksempel har der været dialog med folkehøjskolernes forening om fordelingen af besparelsen på dette område. På andre områder er der taget hensyn til forældre med de laveste indkomster.

Men når der nu kommer den kritik, vi har hørt, må vi selvfølgelig se på den. Vi får mulighed for at drøfte sagen allerede den 28. september, hvor jeg har et planlagt møde med Efterskoleforeningen, siger ministeren.

Læs mere her

Finanslov 2011: Genopretning giver grundlag for at videreføre en ambitiøs uddannelsespolitik

Finanslovsforslaget for 2011 sikrer et forsvarligt økonomisk grundlag for videreførelse af regeringens ambitiøse uddannelsespolitiske indsats.

Finanslovsforslaget bærer præg af forårets genopretningsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen er et ansvarligt økonomisk afsæt for at fastholde regeringens massive investeringer i at få flere i uddannelse.

Undervisningsminister Tina Nedergaard udtaler:

Jeg er glad for, at vi nu kan se fremad mod efterårets uddannelsespolitiske udfordringer, og jeg ser frem til, at regeringen i løbet af efteråret kan fremlægge sine konkrete forslag til forbedringer af folkeskolen, så den gode, danske skole kan blive endnu bedre. Det er ingen hemmelighed, at der er behov for at forbedre samfundsøkonomien, og som et af de største driftsområder skal uddannelsesområdet også bidrage. Det har dog været afgørende for mig at friholde ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, der bidrager til opfyldelse af 50- og 95-procent-målsætningerne, for selektive tiltag.

Genopretningsaftalen indeholder blandt andet initiativer om reduktion af tilskud til frie grundskoler, ændring i kriterierne for optagelse på produktionsskoler samt justering af vilkår for voksen- og efteruddannelse mv. Et af de mest omdiskuterede tiltag har dog været nedsættelsen af tilskuddet til højskolernes korte kurser.

Vi har lyttet til den kritik af genopretningsaftalen, som højskolerne har fremført. Efter drøftelser med højskolerne er den fremtidige model for tilskud til højskolerne derfor blevet justeret. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har fundet en model, der på væsentlige områder imødekommer højskolernes ønsker, uden at det bryder med genopretningsaftalen, siger Tina Nedergaard.

Finansloven skal drøftes med Folketingets partier i løbet af efteråret, hvor undervisningsministeren også skal drøfte opfølgningen på 360-graders-eftersynet af folkeskolen med folkeskolens interessenter.

Læs mere her

Erhvervsskolerne har målrettet indsatsen for fastholdelse

Mentorordninger, opkvalificering af lærerne, analyse af frafaldsmønstre og fokus på forældrenes rolle. Midlerne er mange målet er det samme: Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

Siden 2008 har erhvervsskolerne én gang årligt udarbejdet handlingsplaner, der indeholder en strategi og et årligt mål for, hvor meget den enkelte skole vil nedbringe frafaldet.

Dette års handlingsplaner viser, at skolerne er blevet mere målrettede i de indsatser, der igangsættes for at få flere elever til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Handlingsplanerne er derfor blevet et af de vigtigste redskaber i erhvervsskolernes bidrag til opfyldelse af regeringens målsætning om, at mindst 95 procent af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Det glæder undervisningsminister Tina Nedergaard:

"Handlingsplanerne forpligter skolerne og bestyrelserne til at nå konkrete mål. Det giver dem et mere klart billede af årsagerne til, at eleverne falder fra, og skolerne kan målrette indsatserne mod de frafaldstruede elever mere direkte. Det er tydeligt, at skolerne i år er blevet bedre til at vurdere, hvilke indsatser der skal sættes i søen for at øge gennemførelsen og det er en fornøjelse at se, hvor mange forskelligartede indsatser der arbejdes med," siger Tina Nedergaard.

Handlingsplanerne for 2010
Skolerne lægger handlingsplanerne på deres hjemmesider og afrapporterer en gang om året til Undervisningsministeriet. Generelt viser handlingsplanerne, at skolerne prioriterer følgende redskaber eller initiativer som særligt effektive til at nedbringe frafaldet:

Redskaber - Andel af skoler
Mentorordning/kontaktlærer - 60 procent
Undervisningsudvikling - 50 procent
Sociale indsatser - 45 procent
Opkvalificering af lærere - 25 procent
Elevkompetencevurdering - 25 procent
Indsatser rettet mod etniske - 20 procent
Analyse af frafaldsmønstre - 20 procent
Indsats for stærke elever - 15 procent
Sundhed/idræt - 10 procent
Indsats for forældreinddragelse - 10 procent

Der er afsat godt 50 millioner kroner i perioden 2010-2012 til arbejdet med handlingsplanerne. Planerne indgår i reformen af erhvervsuddannelserne og er indført med virkning fra den 1. januar 2008.

Erhvervsskolernes bestyrelser har ansvaret for handlingsplanerne.

Læs mere her