Faglighed og frihed ? regeringens udspil til en bedre folkeskole

En af verdens dyreste folkeskoler skal også blive en af verdens bedste. Regeringen fremlægger et folkeskoleudspil med syv ambitiøse mål for folkeskolen og 19 konkrete initiativer for at nå dem.

Regeringen har siden 2001 haft et stærkt fokus på skolen. Resultaterne er også blevet bedre, men blandt andet de seneste PISA-resultater har vist, at vi skal mindst ét gear op i undervisningspolitikken. Derfor har regeringen udarbejdet et folkeskoleudspil med syv ambitiøse mål.

Undervisningsminister Tina Nedergaard fremhæver, at der er behov for en stærk indsats med fokus på faglighed og frihed, og at regeringen vil fortsætte indsatsen for, at en af verdens dyreste folkeskoler bliver en af verdens bedste. Det kræver, at folkeskolens ambitionsniveau hæves, og at resultaterne forbedres.

"Vores børn er Danmarks fremtid, og børnene og fremtiden formes i høj grad i den danske folkeskole. Derfor skal vi gøre en god dansk folkeskole endnu bedre. Vi skal have en folkeskole, hvor børnene lærer at læse, at regne og hele rækken af folkeskolens øvrige fag. Fagligheden skal være høj, og hvert enkelt barn skal udfordres så langt, som evnerne rækker. Børnenes videbegærlighed og nysgerrighed skal stimuleres hele vejen gennem folkeskolen. Børnene skal møde en skole, hvor de trives, hvor der ikke er mobning, og hvor de udvikler deres personlighed og lærer at samarbejde. PISA-resultaterne har vist, at der stadig er meget at gøre. Derfor er der brug for en reform af folkeskolen, hvor faglighed og frihed er grundpillerne," siger Tina Nedergaard.

Syv mål skal sikre, at de elever, der i sommer begyndte i skole, er i top fem i verden, når de går ud af skolen i 2020.

1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse
2. Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse
3. Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler
4. Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende
5. Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane
6. Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen
7. Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen.

Regeringens nye folkeskoleudspil indeholder i alt 19 konkrete initiativer til at nå målene. Initiativerne bygger i betydeligt omfang på det grundige forarbejde fra Skolens rejsehold og regeringens 360-graders serviceeftersyn af folkeskolen.

Læs mere her

Sexologiskolen er landet - i Århus!

På fredag d. 17. september starter Jyllands første Sexologiskolen på Strandvejen 96, 8000 Århus C. 30 elever har allerede fundet vej - og der er endnu få pladser tilbage til friske mænd og kvinder.

Sexologiskolen har allerede én afdeling på Islands Brygge i København - og nu også i Århus. Skolen ledes af Yazmin Fox, som selv er født i Esbjerg og opvokset ved Vejle. Yazmin bor til dagligt i København med sin mand, to døtre og bonussøn. Vi oplever en stigende interesse for sexologi, der henvender sig bredere - og til rigtige mennesker med virkelige problemer siger Yazmin Fox, som selv er uddannet på Gøteborg Universitet, hvor hun også er gæstelærer. Hun har fungeret som sexolog og parterapeut igennem de sidste 17 år.

Sexologiskolen åbnede d. 23. september sidste år på Islands Brygge, og hold 2 er netop startet i forrige weekend. På første og andet hold er der 29 glade kvinder og mænd, i alderen 20 til 55, og fra både Jylland, Fyn og Sjælland. Også på hold 3 i Århus, har vi begge køn repræsenteret og både yngre og ældre elever. Den yngste er 18 og den ældste er pt. 58 år. Det giver en god energi og dynamik på uddannelsen. Vi har også elever med forskellige kulturel og religiøs baggrund, f.eks. både en muslimsk mand og en muslimsk kvinde, såvel som kristne og helt almindelige ateistiske el. mellemtroende danskere, siger Yazmin Fox. Vi har på uddannelsen både psykologer og handikapmedhjælpere, folk med håndværksmæssig baggrund etc. Det vigtigste er at man brænder for faget, er et empatisk menneske og har et godt hoved, så man kan læse den faglitteratur og lave de opgaver, som er i løbet af uddannelsen.

Yazmin Fox om Sexologi: Sexologien har altid handlet om forskellige aspekter af mennesket, og et MenneskeLiv. Alle levende mennesker har en seksualitet men det er ikke alle mennesker, som har en levende seksualitet. I de seneste år har det i medierne mest handlet om at udtrykke de ekstreme seksuelle udfoldelser krydret med diverse fy-ord. Men det kan ikke stå alene. På Sexologiskolen har vi fokus på dé problemer, som danskerne virkelig har. Det kan være hele familiedannelsesperioden, fra man begynder at tale om at få barn til barnet er 3 år gammelt. Her er det ofte at der kommer skår i parforholdet. Hvad sker der i øvrigt med os og vores seksualitet, når vi går i krise Hvad med mandens andropause og kvindens menopause

Uddannelsen til Sexolog varer 2 år og er med sine godt 430 lektioner Danmarks længste Sexologuddannelse. Vi vægter både det kliniske og det helhedsorienterede, med undervisningen indenfor almen- og klinisk sexologi og psykologi, på universitetsniveau. En af vores undervisere på dette område er Docent Lars-Gösta Dahlof, som har opbygget og ledet uddannelsen i klinisk sexologi på Gøteborg Universitet.

Vi har tillige med en grundig indføring i forskellige terapeutiske retninger, hvor vi også inddrager den viden, der ligger indenfor østens traditionelle sexologi, som tantra. Dette område varetages især at Yazmin fox, som selv har lang uddannelse og stor erfaring indenfor netop dette område.

Sundhed, kost og livsstil spiller en rolle for vores udstråling, evne til at føle lyst og vores fertilitet. Derfor har vi også dygtige undervisere indenfor dette område bl.a. Thorbjörg Halfsteinsdottir, der er dansk trendsætter indenfor kost, uddannet sygeplejerske/ ernæringsterapeut. Forfatter til bogen 10 år yngre på 10 uger .

Uddannelsen rumme både generel undervisning/ forelæsning, øvegange, egenterapi, studieture og supervision. Skolen har mere end 40 eksterne undervisere tilknyttet fra hele Norden, USA og Grækenland.

Yazmin Fox er også netop startet som radiosexolog på go!FM i Århus, hvor hun har et fast indslag og direkte kommunikation med lytterne hver varm fredag!

Læs mere her

Ny evaluering viser positive praktiktal

Indsatsen på praktikpladsområdet virker: Langt flere unge får en praktikplads. Det viser en ny evaluering af Ungepakke 1 og indsatsen på praktikpladsområdet.

I november 2009 lancerede regeringen og globaliseringsforligskredsen Ungepakke 1, som skulle sikre flere praktikpladser i 2010. Ny evaluering af Ungepakke 1 og indsatsen på praktikpladsområdet inden for erhvervsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelserne (egu) viser, at det går den rigtige vej.

En af målsætningerne i Ungepakke 1 var, at der skulle oprettes 5.000 ekstra praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne og egu i den private og offentlige sektor. Og allerede i første halvår af 2010 er der oprettet cirka 3.400 ud af de 5.000 ekstra praktikpladser.

Det er glædeligt, at vi er godt på vej mod de 5.000 ekstra praktikpladser. Men det er for tidligt at slappe af og fejre resultatet. Der er stadig mange unge, der mangler en praktikplads, og der skal kæmpes for at sikre praktikpladser til dem, så vi når 95-procents-målsætningen og får den bedst uddannede fremtidige arbejdskraft, siger undervisningsminister Tina Nedergaard.

Brug præmieringsordningen

Ministeren opfordrer derfor skoler, faglige udvalg, arbejdsmarkedets parter og brancheorganisationer til at fortsætte arbejdet med at sikre praktikpladser til de unge og til stadig at benytte den midlertidige præmieringsordning til arbejdsgivere, der indgår nye uddannelsesaftaler. Ordningen løber til udgangen af 2010, og evalueringen viser, at der foreløbigt er udbetalt i alt 397 millioner kroner til arbejdsgiverne fra ordningen.

På praktikpladsområdet generelt viser praktikpladsstatistikken ultimo juli 2010, at der hidtil i 2010 er indgået 18.197 uddannelsesaftaler. Det er en stigning på 16 procent i forhold til antallet af indgåede aftaler i de første syv måneder af 2009.

I juli måned er der isoleret set et fald på fem procent i antallet af indgåede aftaler sammenlignet med juli 2009. Der er mulighed for, at dette tal ændrer sig, da sommerferien erfaringsmæssigt giver et registreringsefterslæb på skolerne.

Som led i finanslovsforhandlingerne til efteråret vil regeringen komme med et udspil til forhandling i globaliseringsforligskredsen om den fremtidige indsats på praktikpladsområdet.

Læs evalueringen
Læs evalueringen af Ungepakke 1

Praktikpladsstatistik
Se praktikpladsstatistikken for juli 2010

Læs mere her

Optag på videregående uddannelser sætter rekord

Flere vil være finansøkonom, diplomingeniør, lærer eller sygeplejerske. Rekordmange er blevet optaget på en uddannelse på Undervisningsministeriets område.

Fredag den 30. juli 2010 modtager 28.283 personer et brev med beskeden om, at de er optaget på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Det er et rekordhøjt antal og en stigning på 11 procent i forhold til 2009. Både erhvervsakademier og professionshøjskoler har i år optaget flere end nogensinde før til deres uddannelser, som blandt andet tæller uddannelserne til finansøkonom, diplomingeniør, lærer og sygeplejerske.

Hurtigere i gang med uddannelse
Mange under 21 år er blevet optaget på en videregående uddannelse. I år er 23,9 procent af de optagne under 21 år, hvilket er langt højere end i 2004, hvor aldersgruppen tegnede sig for 13 procent af de optagne.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tallene.

"Regeringen har sat et ambitiøst mål om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at der i år er rekordmange, som er blevet optaget på en videregående uddannelse. Især hæfter jeg mig ved, at én ud af fire af de optagne er under 21 år. I 2004 var det kun én ud af otte. Uddannelse er fundamentet for vores samfund, og det er vigtigt, at de unge så tidligt som muligt går i gang med at uddanne sig," siger ministeren.

Flere mænd på traditionelle kvindestudier
I 2010 er flere mænd blevet optaget på uddannelser, hvor der traditionelt har været en overvægt af kvinder. I 2010 er 39,8 procent mænd blevet optaget på læreruddannelsen mod 35,5 procent i 2008. På pædagoguddannelsen er tallet steget fra 18,7 procent (2008) til 25,2 procent, mens 36,4 procent mænd er optaget på uddannelsen til fysioterapeut, hvor det i 2008 var 31,4 procent.

Stigningen i andelen af mænd er generel, og tendensen ses på optaget til både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

"Markant flere mænd er i år blevet optaget på uddannelser, hvor der traditionelt er mange kvinder. Det er meget positivt, fordi det kan være med til at give en god balance i studiemiljøet og på arbejdspladserne," siger undervisningsminister Tina Nedergaard.

Stadig muligheder
For de ansøgere, som fik et afslag med posten, er der stadig mulighed for at komme i gang med et studium fra efteråret. Kot.dk bliver fra fredag den 30. juli 2010 løbende opdateret, så afviste ansøgere kan se, hvor der er ledige pladser.

Læs mere
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Videre/PDF10/100729_optag2010.ashx">Bearbejdede optagelsestal

Læs mere her