Viser opslag med etiketten offentlige sektor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten offentlige sektor. Vis alle opslag

søndag den 4. marts 2012

Slut med at give gode råd

De fleste forbinder det at give gode råd med noget godt at gøre en god gerning. Men gode råd og erfaringsudveksling med en kollega kan være direkte uhensigtsmæssigt. Det mener konsulenthuset Harbohus, som har speciale i at skabe bedre kvalitet og arbejdsglæde på de danske arbejdspladser.

Gode råd og erfaringsdeling med en udfordringsramt kollega får i bedste fald kollegaen til at føle sig hørt og forstået i nuet. I værste fald føler kollegaen måske fagligt mindreværd eller ligefrem skyld over ikke at kunne håndtere sin egen udfordring ligeså godt. De gode råd ændrer intet på længere sigt, idet kollegaen derved ikke finder frem til den egentlige årsag til udfordringen, og heller ikke får lejlighed til at finde sine egne alternative handlemuligheder i en lignende situation.

Charlotte Dalsgaard, direktør i Harbohus, foreslår i stedet, at man yder kollegial sparring på arbejdspladsen. Kollegial sparring er en særlig spørgeteknik, der i stedet får kollegaen til selv at reflektere og finde nye løsninger på sin udfordring.

Harbohus har i 16 år specialiseret sig i at skabe bedre kvalitet og arbejdsglæde på de danske arbejdspladser på en anerkendende og langtidsholdbar måde. Harbohus arbejder især indenfor den offentlige sektor såsom i ældreplejen, dagplejen, hjemmeplejen, undervisnings- & sundhedssektoren, hvor de arbejdsmæssige udfordringer ofte resulterer i øget sygefravær, psykisk nedslidning og tab af arbejdsglæde.

Harbohus afholder den 13. marts en særlig workshop om kollegial sparring for offentligt ansatte ledere fra især de nævnte sektorer. ?Her vil deltagerne blive klædt på til at ændre den daglige snak og de gode råd i kaffestuen til konstruktiv sparring,? forklarer Charlotte Dalsgaard.

Idéen til det landsdækkende arrangement kommer fra et stort tiltag i Hjørring Kommune, hvor Harbohus har succes med at indføre kollegial sparring hos over 600 ledere og medarbejdere, der alle er tilknyttet hjemmeplejen.

Arrangementet, som er det første af sin slags, forventes at have stor opbakning fra offentlige ledere i hele landet. Da kollegial sparring er en effektiv måde til at skabe høj faglighed i medarbejdergruppen, bedre kvalitet i den offentlige ydelse og stor arbejdsglæde, udvikles medarbejdernes personlige faglighed, hvilket kan mærkes på bundlinjen.

Harbohus er Danmarks førende indenfor Anerkendende ledelse, organisationsudvikling og supervision. Vi har siden 1996 hjulpet offentlige organisationer med at skabe kvalitet og arbejdsglæde ved at flytte fokus fra mangler til styrker. Vi involverer hele organisationen og skaber langtidsholdbare resultater fordi vi ved, at mennesker vokser af anerkendelse.

Læs mere her

fredag den 10. september 2010

Ny evaluering viser positive praktiktal

Indsatsen på praktikpladsområdet virker: Langt flere unge får en praktikplads. Det viser en ny evaluering af Ungepakke 1 og indsatsen på praktikpladsområdet.

I november 2009 lancerede regeringen og globaliseringsforligskredsen Ungepakke 1, som skulle sikre flere praktikpladser i 2010. Ny evaluering af Ungepakke 1 og indsatsen på praktikpladsområdet inden for erhvervsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelserne (egu) viser, at det går den rigtige vej.

En af målsætningerne i Ungepakke 1 var, at der skulle oprettes 5.000 ekstra praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne og egu i den private og offentlige sektor. Og allerede i første halvår af 2010 er der oprettet cirka 3.400 ud af de 5.000 ekstra praktikpladser.

Det er glædeligt, at vi er godt på vej mod de 5.000 ekstra praktikpladser. Men det er for tidligt at slappe af og fejre resultatet. Der er stadig mange unge, der mangler en praktikplads, og der skal kæmpes for at sikre praktikpladser til dem, så vi når 95-procents-målsætningen og får den bedst uddannede fremtidige arbejdskraft, siger undervisningsminister Tina Nedergaard.

Brug præmieringsordningen

Ministeren opfordrer derfor skoler, faglige udvalg, arbejdsmarkedets parter og brancheorganisationer til at fortsætte arbejdet med at sikre praktikpladser til de unge og til stadig at benytte den midlertidige præmieringsordning til arbejdsgivere, der indgår nye uddannelsesaftaler. Ordningen løber til udgangen af 2010, og evalueringen viser, at der foreløbigt er udbetalt i alt 397 millioner kroner til arbejdsgiverne fra ordningen.

På praktikpladsområdet generelt viser praktikpladsstatistikken ultimo juli 2010, at der hidtil i 2010 er indgået 18.197 uddannelsesaftaler. Det er en stigning på 16 procent i forhold til antallet af indgåede aftaler i de første syv måneder af 2009.

I juli måned er der isoleret set et fald på fem procent i antallet af indgåede aftaler sammenlignet med juli 2009. Der er mulighed for, at dette tal ændrer sig, da sommerferien erfaringsmæssigt giver et registreringsefterslæb på skolerne.

Som led i finanslovsforhandlingerne til efteråret vil regeringen komme med et udspil til forhandling i globaliseringsforligskredsen om den fremtidige indsats på praktikpladsområdet.

Læs evalueringen
Læs evalueringen af Ungepakke 1

Praktikpladsstatistik
Se praktikpladsstatistikken for juli 2010

Læs mere her