Sexologiskolen er landet - i Århus!

På fredag d. 17. september starter Jyllands første Sexologiskolen på Strandvejen 96, 8000 Århus C. 30 elever har allerede fundet vej - og der er endnu få pladser tilbage til friske mænd og kvinder.

Sexologiskolen har allerede én afdeling på Islands Brygge i København - og nu også i Århus. Skolen ledes af Yazmin Fox, som selv er født i Esbjerg og opvokset ved Vejle. Yazmin bor til dagligt i København med sin mand, to døtre og bonussøn. Vi oplever en stigende interesse for sexologi, der henvender sig bredere - og til rigtige mennesker med virkelige problemer siger Yazmin Fox, som selv er uddannet på Gøteborg Universitet, hvor hun også er gæstelærer. Hun har fungeret som sexolog og parterapeut igennem de sidste 17 år.

Sexologiskolen åbnede d. 23. september sidste år på Islands Brygge, og hold 2 er netop startet i forrige weekend. På første og andet hold er der 29 glade kvinder og mænd, i alderen 20 til 55, og fra både Jylland, Fyn og Sjælland. Også på hold 3 i Århus, har vi begge køn repræsenteret og både yngre og ældre elever. Den yngste er 18 og den ældste er pt. 58 år. Det giver en god energi og dynamik på uddannelsen. Vi har også elever med forskellige kulturel og religiøs baggrund, f.eks. både en muslimsk mand og en muslimsk kvinde, såvel som kristne og helt almindelige ateistiske el. mellemtroende danskere, siger Yazmin Fox. Vi har på uddannelsen både psykologer og handikapmedhjælpere, folk med håndværksmæssig baggrund etc. Det vigtigste er at man brænder for faget, er et empatisk menneske og har et godt hoved, så man kan læse den faglitteratur og lave de opgaver, som er i løbet af uddannelsen.

Yazmin Fox om Sexologi: Sexologien har altid handlet om forskellige aspekter af mennesket, og et MenneskeLiv. Alle levende mennesker har en seksualitet men det er ikke alle mennesker, som har en levende seksualitet. I de seneste år har det i medierne mest handlet om at udtrykke de ekstreme seksuelle udfoldelser krydret med diverse fy-ord. Men det kan ikke stå alene. På Sexologiskolen har vi fokus på dé problemer, som danskerne virkelig har. Det kan være hele familiedannelsesperioden, fra man begynder at tale om at få barn til barnet er 3 år gammelt. Her er det ofte at der kommer skår i parforholdet. Hvad sker der i øvrigt med os og vores seksualitet, når vi går i krise Hvad med mandens andropause og kvindens menopause

Uddannelsen til Sexolog varer 2 år og er med sine godt 430 lektioner Danmarks længste Sexologuddannelse. Vi vægter både det kliniske og det helhedsorienterede, med undervisningen indenfor almen- og klinisk sexologi og psykologi, på universitetsniveau. En af vores undervisere på dette område er Docent Lars-Gösta Dahlof, som har opbygget og ledet uddannelsen i klinisk sexologi på Gøteborg Universitet.

Vi har tillige med en grundig indføring i forskellige terapeutiske retninger, hvor vi også inddrager den viden, der ligger indenfor østens traditionelle sexologi, som tantra. Dette område varetages især at Yazmin fox, som selv har lang uddannelse og stor erfaring indenfor netop dette område.

Sundhed, kost og livsstil spiller en rolle for vores udstråling, evne til at føle lyst og vores fertilitet. Derfor har vi også dygtige undervisere indenfor dette område bl.a. Thorbjörg Halfsteinsdottir, der er dansk trendsætter indenfor kost, uddannet sygeplejerske/ ernæringsterapeut. Forfatter til bogen 10 år yngre på 10 uger .

Uddannelsen rumme både generel undervisning/ forelæsning, øvegange, egenterapi, studieture og supervision. Skolen har mere end 40 eksterne undervisere tilknyttet fra hele Norden, USA og Grækenland.

Yazmin Fox er også netop startet som radiosexolog på go!FM i Århus, hvor hun har et fast indslag og direkte kommunikation med lytterne hver varm fredag!

Læs mere her

Datalogi og software et hit blandt nye AAU-studerende

Computerrelaterede uddannelser i datalogi, softwareudvikling og fremtidens medieteknologier trækker ekstraordinært mange nye studerende til Aalborg Universitet i det kommende studieår. Den markante fremgang sker til dels på bekostning af elektronik-uddannelserne, som den ansvarlige studieleder nu vil slå et slag for i samarbejde med elektronikbranchen.

Aalborg Universitets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på området er samlet i IKT-skolen SICT (School of Information and Communication Technology), hvor studieleder Uffe Kjærulff jubler over søgningen til it-området.

- Vi har for eksempel aldrig haft flere førsteprioritets-ansøgninger til softwareingeniør-studiet end i år, hvor fremgangen er på 54 procent i forhold til i fjor. Datalogi har fået en tredjedel flere ansøgere end i 2009, der ellers også var et super år. Så fra 2008 til 2010 er det langt over en fordobling af datalogi, hvilket er helt fantastisk, konstaterer Uffe Kjærulff.

En ny uddannelse i IT, kommunikations- og medieteknologi på Aalborg Universitets afdeling i København får også en stærk premiere med 52 førsteprioritets-ansøgere. Uddannelsen appellerer til nogle af de samme unge, som i forvejen i stort tal søger AAU's særlige medialogi-uddannelse i København, Aalborg eller Esbjerg.

- Det er uddannelser, som blander hardware og software, og som i højere grad fokuserer på anvendelsen af teknologien end på teknikken bag. Vi havde en forventning om, at den nye uddannelse ville trække mange til, og det har heldigvis holdt stik, siger Uffe Kjærulff.

Vigende elektronik-interesse skal vendes

Til gengæld har han en udfordring på elektronik-området, hvor søgningen gennem de seneste år er dalet støt.

- Tidligere buldrede elektronikindustrien frem herhjemme, og det gjaldt også søgningen til uddannelser på området. Men vi har haft faldende ansøgertal de seneste år, og det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng med de problemer, der har ramt elektronikproducenterne. De har haft det sværere end softwarebranchen, hvor der blandt andet sker en masse med services på nettet og applikationer til smartphones, vurderer Uffe Kjærulff.

En del af hans opgave i den kommende tid bliver derfor at få vendt udviklingen, og det vil han blandt andet gøre ved at fremhæve det høje danske forskningsmæssige niveau inden for elektroniske systemer - herunder antenneteknologier, mobiltelefoner og andre trådløse teknologier.

- Vi bliver nødt til sammen med elektronikindustrien at granske, hvad vi kan gøre for at få skubbet mere gang i søgningen til uddannelserne. Der er mange gode eksempler på velfungerede dansk udvikling og industri på området, men vi skal være bedre til at få det budskab ud til de unge, siger Uffe Kjærulff.

Læs mere her

Stor interesse blandt ledige for genvej til ingeniøruddannelse

Ledige håndværkere og andre faglærte arbejdsløse søger i øjeblikket i stort tal ind på det særlige Adgangskursus ved Aalborg Universitet i Esbjerg for at skyde genvej til en ingeniøruddannelse.

Elektrikere, smede, tømrere, murere, blikkenslagere, plastmagere og betonmagere er blot et udpluk af de uddannelses- og joberfaringer, som vil være repræsenteret, når Adgangskursus Esbjerg starter undervisningen i midten af august. Der er allerede nu op mod 70 procent flere tilmeldte end i fjor, og der kommer løbende nye ansøgere til, da det er muligt at hoppe med på holdet, helt frem til undervisningen begynder.

- Sidste år startede 26, og i øjeblikket har vi 44 tilmeldte. En stor del af dem er håndværkere, der ikke vil gå arbejdsløse, og som har hørt om muligheden for at bruge Adgangskursus som en hurtig genvej til at blive ingeniør. Finanskrisen har været med til at motivere dem til at læse videre, men vi har også selv gjort et kæmpe arbejde for at udbrede kendskabet til, at muligheden eksisterer, fortæller studievejleder Britta Nordqvist Madsen, der er ansvarlig for Adgangskursus i Esbjerg.

I den funktion får hun i øjeblikket masser af forespørgsler fra potentielle ansøgere. Ofte er de usikre på, om de vil kunne leve op til kravene og finde sig til rette med igen at sætte sig på skolebænken.

- For nogle virker universitetsverdenen fjern og uvirkelig, når de kommer fra en håndværkerbaggrund. Men vi gør meget ud af at forklare, at det hverken er svært eller farligt, og at vi tager hånd om den enkelte for at gøre det til en succes for dem. Det hjælper også på trygheden og selvtilliden, når de får at vide, at de kommer til at arbejde tæt sammen i grupper, hvor de støtter hinanden, siger Britta Nordqvist Madsen.

Broget og rummelig

Grupperne bærer præg af den store indbyrdes forskel mellem adgangskursisterne. Både i forhold til deres forudgående erfaringer og deres alder. Næsten halvdelen er 25 år eller ældre, og spændet går fra først i 20'erne til begyndelsen af 50'erne.

- Det er en broget skare, og det er faktisk en styrke i den her sammenhæng. Dét, den ene ikke kan, det kan den anden. De ældre hjælper de unge, og til gengæld er de unge med til at sætte lidt fut i de gamle. Det giver et fantastisk sammenhold i grupperne, forklarer Britta Nordqvist Madsen.

Det formelle krav for at blive optaget på Adgangskursus er, at ansøgerne har en håndværksmæssig uddannelse, er fyldt 20 år og har to års erhvervserfaring. Desuden skal de have skolekundskaber svarende til en udvidet 10. klasse, men studievejlederen i Esbjerg udsteder ikke afslag per automatik.

- Vi går efter mennesket. Jeg har en del samtaler med nogle, som ikke opfylder alle de formelle krav, men hvor vi alligevel giver dem en chance. Vi har haft tilfælde, hvor vi selv har været i tvivl, og hvor ansøgerne så har vist sig at være fantastisk dygtige og er kommet herfra med 12-taller. Så der kan sagtens være personer, som har elendige oplevelser og minder fra 9. klasse, men som nu klarer sig anderledes godt, fordi de er et helt andet sted i livet, siger Britta Nordqvist Madsen.

###

Yderligere oplysninger og kontakt:

Mere information om Adgangskursus i Esbjerg og generel info om Adgangskursus på Aalborg Universitet.
Campusleder Anders Schmidt Kristensen, AAU Esbjerg, mobil 4218 0842.
Informationsmedarbejder Tove Morell, AAU Esbjerg, mobil 2929 3960.

Læs mere her

tags: Esbjerg, Finanskrise, uddannelse, Aalborg, Aalborg Universitet, arbejdsløs, studievejleder, undervisning, ingeniøruddannelse, AAU,