Næststørste MBA klasse på AVT Business school nogensinde

AVT Business School har netop holdt kickoff for det næststørste MBA hold i skolens historie.

Det er glædeligt, at danske og internationale virksomheder trodser krisen og fortsætter med at investere i deres dygtigste medarbejdere. Vi glæder os over det store hold, der med 43 deltagere er tæt på at være det største hold vi nogensinde har startet på skolen. siger administrerende direktør, Per Junker Thiesgaard.

AVT Business School dekan, Oxford-professoren Jonathan Black-Branch, siger: Mange business skoler oplever mindre tilslutning i disse år - og den store MBA klasse på AVT er et tydeligt tegn på, at AVT s MBA er meget attraktiv og af høj kvalitet. Vi gør os umage med at sikre uddannelsens relevans ved hele tiden at tilpasse programmet til de udfordringer, deltagerne møder i deres arbejde i hverdagen - eller kommer til at møde i en større stilling som resultat af MBA en. Vi er således utroligt stolte over at have LEGO som case i Globalt Ansvarligt Lederskab i år - en rolle tidligere er blevet udfyldt af Carlsberg Group og Grundfos.

AVT MBA - en udfordrende rejse i ledelse og management
MBA 2011, som den nye klasse hedder, bliver en udfordrende og spændende rejse i ledelse og management. Deltagerne skal studere de forskellige management discipliner, lige fra nationaløkonomi til social ansvarlighed og global ledelse.
Klassen starter rejsen med faget Strategi og Global Ledelse, hvor Berkeley professoren Paul Tiffany først underviser på faget i København og derefter rejser med klassen en uge til Shanghai, Kina, for at besøge virksomheder og se udfordringerne og mulighederne i virkeligheden.

LEGO bruges som case for Globalt Ansvarligt Lederskab
På klassens kickoff mødte klassen LEGO s Strategic Risk Manager, Rico Ferrarese, der fortalte om LEGO s arbejde med global ansvarlig ledelse. MBA klassen vil løbende få såkaldte live cases fra LEGO i forbindelsen med de mange fag. En live case er en aktuel problemstilling, som LEGO har arbejdet med - eller arbejder med - og som de MBA studerende skal vurdere og give deres bud på løsningen af.

Om AVT Business School og MBA
AVT blev grundlagt i 2002 og siden har 900 erhvervsledere taget mini-MBA en kaldet CBA. Den første MBA klasse startede i 2004.

For flere oplysninger kontakt administrerende direktør Per Junker Thiesgaard på 7020 8828.

Læs mere her

Konference om HR, uddannelse, læring - og sociale medier

Den 15. maj afholder Social Business Learning sin anden konference, hvor der sættes fokus på HR, uddannelse, læring - og sociale medier.

Vi står midt i et paradigmeskifte, hvor de sociale medier og nye mobile teknologier betyder, at medarbejdere i virksomheder og elever og studerende på uddannelsesinstitutioner kommer til at spille en langt mere aktiv rolle i forhold til deres egen udvikling, læring og uddannelse.

Social Business Learning sætter med denne konkurrence fokus på, hvordan sociale medier og nye mobile teknologier skaber nye udfordringer og muligheder for HR, for virksomheder, for uddannelsesinstitutioner og generelt for hvordan vi lærer og videndeler.

Gå ikke glip af følgende højdepunkter:

- GPS-generationen som medarbejdere - Søren Schultz Hansen (Årgang 2012)
- Sociale medier forankrer og synliggør innovationskultur i Fakta - Jens Romundstad
- Welcome to the talent economy - LinkedIn
- Flipping the Classroom - det nye sort i uddannelse
- Virtuel uddannelse i praksis - webinar om webinar
- Det gode studiemiljø er digitalt
- Megatrends i uddannelse og læring
- Og meget mere.

Konferencen afholdes i København (Symbion) - og prisen er 2480 kr. plus moms.

Læs mere her

Krisen bremser rådgiverbranchens forskningsindsats

Den økonomiske krise går hårdt udover de danske rådgivervirksomheders satsning på forskning og efteruddannelse. Det fremgår af Videnopgørelse 2011 (vedhæftet), som Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) netop har offentliggjort. De rådgivende ingeniørvirksomheder skar således ned på investeringerne i forskning og medarbejderudvikling i 2010. Branchen fastholdt et højt beskæftigelsesniveau.

2010 var et udfordrende år for de rådgivende ingeniørvirksomheder. Vores brancheanalyse viser, at mens virksomhederne i 2010 fastholdt et stabilt beskæftigelsesniveau, og dermed den palet af kompetencer, som de kan tilbyde kunderne, så måtte de til gengæld nedprioritere investeringerne i forskning og efteruddannelse af medarbejderne. Hvis denne nedprioritering fortsætter, kan det blive en alvorlig udfordring for branchen, der jo netop lever af ny viden og innovation,? udtaler Henrik Garver, der er adm. direktør i FRI.

Henrik Garver opfordrer til, at den kommende regering uanset partifarve sætter fokus på at hæve forsknings- og udviklingsindsatsen i erhvervslivet:

Vi har i dag mere end 170 forskellige ordninger, der skal understøtte forskning, udvikling og innovation. Spørgsmålet er, om ikke det er i overkanten? Reelt er der to ordninger, som virkelig vil vinde ved at blive styrket yderligere: Erhvervs-PhD-ordningen og Videnpilotordningen. Skønheden ved de to ordninger er, at de ikke blot styrker viden og innovationsniveauet i private virksomheder, men de bidrager samtidig til at højne uddannelsesniveauet i samfundet og til at sprede viden mere bredt i dansk erhvervsliv. Ved at styrke de to ordninger kunne man hjælpe virksomhederne til at bevare den fremadrettede innovation, påpeger Henrik Garver.

Samtidig kan vi dog se, at det trods svære økonomiske forhold er lykkedes for de rådgivende ingeniørvirksomheder at fastholde beskæftigelsesniveauet. Man kan sige, at rådgiverne har haft fokus på at sikre, at der er kompetencer nok til at koble sig på væksten, når den økonomiske krise ebber ud,? vurderer Henrik Garver.

Dertil kommer, at FRIs virksomheder ifølge Videnopgørelse 2011 er gået frem på listen over nyuddannede kandidaters foretrukne arbejdsplads. Det betyder, at branchen har et godt image blandt tekniske og naturvidenskabelige studerende, hvilket i sig selv bidrager til ny innovation i virksomhederne?, udtaler Henrik Garver.

Udvalgte fakta fra Videnopgørelse 2011:

- Generelt: Den rådgivende ingeniørbranche i Danmark beskæftigede pr. 1. januar 2011 11.792 personer, heraf 32 pct. kvinder. 54 pct. af de beskæftigede i branchen er ingeniører, og yderligere 14 pct. har en anden lang videregående uddannelse.

- Sygefraværet er faldet fra 6,8 dag per medarbejder i 2009 til 6,2 dag per medarbejder i 2010.

- Efteruddannelse: Branchens investeringer i efteruddannelse er faldet med 15 procent per medarbejder i forhold til 2009.

- Investeringer i forskning og udvikling svarer til 1,5% af egenproduktionen i 2010 mod 3,3% i 2009.

Videnopgørelse 2011 er vedhæftet og findes desuden på FRI?s hjemmeside www.frinet.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til adm. direktør Henrik Garver (hg@frinet.dk) på tlf. 40 82 43 38 eller hos presseansvarlig Nina Lusty

FRI?s 380 medlemsvirksomheder beskæftiger 22.000 med­arbejdere i Danmark og udlandet. Branchens danske omsætning er på 11,2 mia. kr., med en eksportandel på ca. 20 %. FRI?s store medlemmer er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.

Læs mere her

Forsker? Det er da vist en ensom nørd?

Videodokumentarer om arbejdslivet som forsker

En serie på ni videodokumentarfilm fortæller om forskning på en meget praksisnær måde - nemlig som et arbejde. Videoerne henvender sig til unge, der overvejer en karriere som forsker, og de gør op med forestillingerne om, at en forsker altid sidder alene på et kontor. Hovedpersonen er den 40-årige Martin Gylling, der er ph.d.-studerende på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi.

Sats på det, du brænder for
Filmholdet møder ham første gang, da han har været i gang med sit ph.d.-projekt i fem måneder og følger ham derefter i næsten et halvt år.

- Det er vigtigt at turde satse på det, man virkelig brænder for. Hvis man vælger at lave en ph.d. og gå forskervejen, bør den vigtigste motivation være, at man får muligheden for at fordybe sig i netop det, man brænder for. For mig er den mulighed vigtigere end de karrieremæssige overvejelser, siger Martin.

På feltarbejde i SKAT
De første fire filmafsnit er netop lanceret, og her kan du bl.a. følge Martin på feltarbejde i SKAT, hvor han er ude for at interviewe medarbejderne. Som forsker er det nødvendigt at komme ud i fx virksomheder og organisationer og samle data til sit arbejde. I det hele taget er indsamling og bearbejdning af viden og data samt dialog med omverdenen en forudsætning for at nå frem til resultater.

I løbet af de i alt ni afsnit kan du bl.a. komme med til samtale hos Martins institutleder og til et forskningsmøde i Berlin.

Følg med på science-lab.dk og følg en forskers hverdag.

Læs mere her

Faglighed og frihed ? regeringens udspil til en bedre folkeskole

En af verdens dyreste folkeskoler skal også blive en af verdens bedste. Regeringen fremlægger et folkeskoleudspil med syv ambitiøse mål for folkeskolen og 19 konkrete initiativer for at nå dem.

Regeringen har siden 2001 haft et stærkt fokus på skolen. Resultaterne er også blevet bedre, men blandt andet de seneste PISA-resultater har vist, at vi skal mindst ét gear op i undervisningspolitikken. Derfor har regeringen udarbejdet et folkeskoleudspil med syv ambitiøse mål.

Undervisningsminister Tina Nedergaard fremhæver, at der er behov for en stærk indsats med fokus på faglighed og frihed, og at regeringen vil fortsætte indsatsen for, at en af verdens dyreste folkeskoler bliver en af verdens bedste. Det kræver, at folkeskolens ambitionsniveau hæves, og at resultaterne forbedres.

"Vores børn er Danmarks fremtid, og børnene og fremtiden formes i høj grad i den danske folkeskole. Derfor skal vi gøre en god dansk folkeskole endnu bedre. Vi skal have en folkeskole, hvor børnene lærer at læse, at regne og hele rækken af folkeskolens øvrige fag. Fagligheden skal være høj, og hvert enkelt barn skal udfordres så langt, som evnerne rækker. Børnenes videbegærlighed og nysgerrighed skal stimuleres hele vejen gennem folkeskolen. Børnene skal møde en skole, hvor de trives, hvor der ikke er mobning, og hvor de udvikler deres personlighed og lærer at samarbejde. PISA-resultaterne har vist, at der stadig er meget at gøre. Derfor er der brug for en reform af folkeskolen, hvor faglighed og frihed er grundpillerne," siger Tina Nedergaard.

Syv mål skal sikre, at de elever, der i sommer begyndte i skole, er i top fem i verden, når de går ud af skolen i 2020.

1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse
2. Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse
3. Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler
4. Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende
5. Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane
6. Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen
7. Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen.

Regeringens nye folkeskoleudspil indeholder i alt 19 konkrete initiativer til at nå målene. Initiativerne bygger i betydeligt omfang på det grundige forarbejde fra Skolens rejsehold og regeringens 360-graders serviceeftersyn af folkeskolen.

Læs mere her

Nyt byggeri skaber bedre kontakt mellem studerende og forskere

Skov & Landskab på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet indvier fredag d. 24. september et nyt byggeri på Rolighedsvej 23 på Frederiksberg. Studerende i bl.a. landskabsarkitektur, bydesign, skovbrug og landskabsforvaltning vil sammen med husets godt 120 forskere nu få endnu bedre forsknings- og uddannelsesmuligheder.

Den nye bygning indeholder bl.a. et auditorium, forskerkontorer, moderne laboratorier og et fællesrum i bygningens fulde højde på fire etager.

" I det nye hus er der lagt vægt på at skabe mange uformelle mødesteder, hvor forskere og studerende på tværs af uddannelser og afdelinger har de optimale rammer for at udveksle viden og inspirere hinanden. Det baner vejen for endnu flere tværfaglige og nyskabende samarbejder mellem forskere og studerende. Hertil kommer, at det nye hus er forbundet med Skov & Landskabs gamle hus, hvor der pt. er ved at blive indrettet endnu bedre studenterfaciliteter , siger dekan på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet, Per Holten-Andersen.

Størstedelen af Skov & Landskabs aktiviteter ligger nu på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultets grønne campusområde på Frederiksberg. Herudover er Skovskolen i Nødebo og på Djursland samt Arboretet i Hørsholm en del af Skov & Landskab.

Vi er meget taknemmelige over for Villum Fonden som med en donation på 25 mio. kr. har gjort det muligt at opføre bygningen. Hertil kommer, at Villum Fonden har finansieret ca. 40 % af vores bygning i Hørsholm, og at salgs-indtægterne herfra er med til at finansiere bygningen. I alt har Villum Fonden således betalt omkring 1/3 af bygningens pris på i alt ca. 140 mio. kr. , udtaler Niels Elers Koch, leder af Skov & Landskab.

Bygningen er tegnet af Rørbæk og Møller Arkitekter. Schønherr Landskabsarkitekter har udarbejdet en plan for udearealerne omkring det nye byggeri, der hænger sammen med helhedsplanen for Frederiksberg Campus.

Bygningen indvies officielt fredag d. 24. september kl. 11 med taler af bl.a. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, Rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet og Bestyrelsesformand Lars Kann-Rasmussen, Villum Fonden.

Læs mere her

Rekordantal internationale studerende på KU

Aldrig før har Københavns Universitet budt velkommen til så mange nye internationale studerende. Vi har taget kameraet i hånden og spurgt nogle af dem: Hvorfor KU

Ifølge de nyeste tal fra Det Internationale Kontor, har KU allerede optaget over 1.500 internationale studerende til dette semester, og man regner med, at tallet runder 2.300 med optaget i forårssemesteret. Det er en stigning i forhold til sidste år og dermed er der en historisk høj andel af internationale studerende på Københavns Universitet.

- Det er ikke bare antallet af internationale studerende, der er vigtigt for Københavns Universitet, men i høj grad, hvad det er for studerende, hvor de kommer fra og hvad deres mål er, siger kontorchef John E. Andersen fra KUs internationale kontor, og forklarer:

- For hver gang vi åbner porten for en californier, så bliver der en plads på Caltech eller UC Berkeley for en KU studerende. Ydermere skaber de seriøse studerende et internationalt læringsrum i vore auditorier så Københavns Universitet kan udvikle internationaliseringen herhjemme, siger kontorchefen, der blandt andet hentyder til, at KU har fået flere internationale studerende fra lande som USA, Canada og Australien.

Læs mere her

Ledere søger redskaber i en vanskelig tid

University College Sjællands Center for Videreuddannelse oplever en markant stigende efterspørgsel efter lederuddannelse. Hos os har vi i år dobbelt så mange henvendelser på vores lederuddannelse, som vi havde i 2009. siger dekan Lars Thore Jensen, som er ansvarlig for efter- og videreuddannelse på University College Sjælland.

Vi oplever, at mange ledere og mennesker som gerne vil være ledere i stigende grad efterspørger viden og faglighed i ledelsen. Vi får henvendelser fra mennesker som ønsker en hel diplomuddannelse i ledelse og vi får henvendelser fra studerende som ønsker at dygtiggøre sig inden for projektledelse, coaching eller forandringsledelse.

Krisen kræver dygtige ledere
Aktuelt har finanskrisen betydet fyringer og som leder kræver det redskaber at kunne agere forandringsagenter i den virkelighed. Det er helt tydeligt, at ledere i dag har brug for en ballast, som er en anden end den de har fået fra deres faglige, videregående eller deres grunduddannelse. Det er både private og offentligt ansatte, som melder sig på banen. Det er tydeligt, at det stigende økonomiske pres, som både private virksomheder og offentlige institutioner oplever, medfører ønsker om mere uddannelse hos de ansatte slutter Lars Thore Jensen.

Om Center for Videreuddannelse
Center for Videreuddannelse udbyder efter- og videreuddannelsesaktiviteter til professionelle aftagere og andre, som kan anvende den viden, der er samlet inden for University College Sjælland.

Vi er løbende i dialog med kursister, studerende og andre, som interesserer sig for efter- og videreuddannelse i Region Sjælland. Uddannelsen tilrettelægges som et tæt samspil mellem teori og praksis.

Der lægges vægt på innovation samt erhvervs- og professionsforankring. Uddannelsesaktiviteten udvikles i samarbejdsrelationer regionalt, nationalt og internationalt.

Læs meget mere om UCSJs lederuddannelser på www.ucsj.dk/ledelse

Læs mere her

Studerende om S-SF-Finanslov: Stadig uklarhed om uddannelsesinvesteringer

I dag kom S-SF med deres udspil til finanslov for 2011. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) kan genkende de gode intentioner, men mener stadig der er stor usikkerhed for, hvordan S-SF vil investere.

Først og fremmest er vi glade for, at S-SF vil løfte kvaliteten i de videregående uddannelser ved at lave mere holdundervisning på mindre hold. I dag har vi få undervisningstimer og hold med flere hundrede studerende. Men jeg lidt spændt på at se, hvor partierne konkret vil investere, og om det vil have en reel effekt udtaler formand for DSF, Mikkel Zeuthen.

DSF er glade for, at S-SF vil tage nedskæringerne på forskning og uddannelse fra genopretningspakken af bordet, for i stedet at investere i uddannelse. Men samtidig er DSF bekymret for, om de 400 mio. kr., som S-SF vil spare på uddannelsesinstitutionernes annoncering vil æde investeringerne op.

Mikkel Zeuthen fortsætter:

Vi er enige i, at uddannelserne bruger alt for mange penge på reklamer, men vi har brug for, at pengene bliver i uddannelsessystemet. Det ser lidt ud som om, at S-SF vil give 600 mio. kr. med den ene hånd, men tage 400 mio. kr. fra de samme uddannelser med den anden. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men jeg tvivler på, det er nok til et egentligt kvalitetsløft.

I S-SF s forslag vil man fremskynde offentlige investeringer og sætte en ramme på 1 mia. kr. til flere almene boliger. DSF har længe råbt vagt i gevær over mangel på ungdoms- og kollegieboliger, fordi der kommer 100.000 flere unge de næste 10 år, med endnu større boligproblemer for studerende til følge.

Mikkel Zeuthen udtaler:

Det er fedt at se, S-SF også mener det er et problem, at studerende ikke har noget sted at bo. Der skal skaffes flere studieboliger i de store byer, og vi er nødt til at sætte gang i kollegiebyggeriet, hvis flere unge skal have en uddannelse de kommende år.

Læs mere her

Ny undersøgelse. University College Sjælland slår danmarksrekord i antal af studerende på professionsbacheloruddannelser

Ny undersøgelse viser, at flere unge i Region Sjælland sammenlignet med det øvrige Danmark vælger de mellemlange uddannelser som fx lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.

I fredags fremlagde Region Sjællland en ny undersøgelse, der viser, at andelen der gennemfører en professionsbachelor, er højere blandt de unge fra Region Sjælland (39,1 %) end blandt de unge fra det øvrige Danmark (37,2 %).

"Vi rekrutterer størstedelen af vores studerende lokalt og mange vælger en af vores uddannelser frem for fx en universitetsuddannelse. Mange i vores region tiltrækkes af kombinationen af teori og praksis, som er kendetegnende for vores uddannelser" forklarer kommunikationschef Michael Jungfalk.

University College Sjælland har desuden oplevet et rekord stort ansøgertal i år. Flere uddannelser er fyldt op. Er der stadig nogen, som drømmer om at komme i gang kan det nås endnu. University College Sjælland optager studerende helt frem til midten af september.

Se mere på www.ucsj.dk/ledigepladser

Kilde:
Region Sjællands undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet, som blev offentliggjort den 27. august. Se Region Sjællands undersøgelse her: http://www.regionsjaelland.dk/publikationer/uddannelse/Documents/Undersøgelse%20af%20unges%20veje%20gennem%20uddannelsessystemet%20-%20region%20sjælland%202010.pdf

Fakta:
University College Sjælland er professionshøjskolen i Region Sjælland, som udbyder 9 mellemlange videregående uddannelser: bioanalytiker, ergoterapeut, ernæring og sundhed, fysioterapeut, leisure management, lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.

University College Sjælland har 7000 studerende og 680 medarbejdere fordelt på 4 campusser.

Kontaktinformation:
Kommunikationschef Michael Jungfalk tlf. 7248 1072
Kommunikationskonsulent Anne Marie Underbjerg tlf. 7248 1099

Læs mere her

Bornholms gymnasium, erhvervsskole og VUC er fusioneret

Undervisningsministeriet har godkendt oprettelsen af Campus Bornholm. Det betyder, at Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm nu samles som én institution.

Markant mindre ungdomsårgange og udfordringer i forhold til rekruttering af lærere. Det er nogle af de opgaver, som bornholmerne står overfor.

Med oprettelsen af et nyt Campus Bornholm er det målet, at sikre optimale uddannelsesmuligheder, attraktive uddannelsesmiljøer og synergieffekter for alle øens nuværende uddannelser for både medarbejdere og studerende.

Campus Bornholm er dermed et skridt i retningen mod at løse nogle af de demografiske udfordringer, og udfordringerne som udkantsområde, Bornholm står overfor i fremtiden.

Fusion mellem tre institutioner
Campus Bornholm bliver en fusion mellem Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm.

Bestyrelsen for den ny institution vil arbejde frem imod etablering af en campus på Bornholm, hvor alle institutionens uddannelser samles i bygningsmæssige fællesskaber.

Det er planen, at der med en campus åbnes op for, at der også kan placeres andre institutioner på campus. Det kan for eksempel være de videregående uddannelser på Bornholm, UU-vejledning og 10. klasse.

Læs mere her

Ny håndbog om praktik i de videregående uddannelser

Få gode råd og vejledning i den nye håndbog om obligatorisk praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Praktikvejledere, der er i gang med at tilrettelægge de kommende semestres praktikforløb, kan nu få hjælp fra andres gode ideer til at strukturere arbejdet med praktik.

Håndbogen http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Videregaaende%20uddannelser/2010/praktikhaandbog.aspx" target=_blank">Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er opdelt i afsnit, der vejleder om, hvad der skal gøres før, under og efter praktikken. Samtidig indeholder håndbogen en række skabeloner og eksempler, der kan støtte udarbejdelsen af materiale til praktikken, for eksempel:

Hvordan man kan lave en pjece, der kan bruges til at præsentere uddannelserne over for potentielle praktikvirksomheder

Skabeloner, der kan hjælpe med at opstille læringsmål for praktikken eller udarbejde en praktikmanual.

Opfølgning på praktikundersøgelse og -konference
Den nye håndbog er blevet til som opfølgning på en undersøgelse i 2009 af praktik på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne og praktikkonferencen i februar 2010.

Formålet er at dele gode eksempler på, hvordan man som praktikvejleder kan sikre vellykkede praktikforløb for alle studerende.

Håndbogen informerer og vejleder udbudsstederne om de nye regler for praktik, og den indeholder inspiration og gode ideer til at arbejde systematisk og professionelt med praktikkens indhold.

---

Indførelse af obligatorisk praktik

Med lov nr. 207 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 31. marts 2008 blev der indført obligatorisk praktik af minimum tre måneders varighed i erhvervsakademiuddannelser og minimum seks måneders varighed i professionsbacheloruddannelser.

Alle studerende skal gennemføre et praktikforløb, der udfordrer deres teoretiske viden og hjælper til at skærpe deres kompetencer i forhold til deres fremtidige karriere på arbejdsmarkedet.

Kravet om obligatorisk praktik blev indført med virkning for de studerende, der har begyndt deres uddannelse efter den 1. august 2009, og der er mange studerende, som netop nu står på tærsklen til deres praktikforløb.

Læs mere her

Aalborg Universitet skal tilføre Viborg Kommune ny viden

Både det lokale uddannelsesmiljø og erhvervslivet i Viborg Kommune kan få udbytte af den store samarbejdsaftale, kommunen nu indgår med Aalborg Universitet. Aftalen er den første store Matchmaking-aftale, universitetet indgår uden for Nordjylland.

På mandag underskriver Aalborg Universitet og Viborg Kommune en samarbejdsaftale, der skal skabe vækst og udveksling af viden. Aalborg Universitet har i forvejen en række nordjyske samarbejdsaftaler inden for tiltaget AAU Matchmaking, der guider kommuner og virksomheder til samarbejde med universitetet, men det er første gang, der bliver indgået så omfattende en aftale med en kommune uden for Nordjylland. Fokus i den nye aftale ligger på at tilføre specialiseret viden til det lokale erhvervsliv og på at udvikle et internationalt orienteret uddannelsesmiljø i Viborg Kommune.

- Det er vigtigt for virksomheders konkurrenceevne at have adgang til ny viden, og det er vigtigt for samfundet, at der skabes fornyelse og vækst. Her har vi på Aalborg Universitet en lang tradition for at samarbejde med omverdenen, og jeg er meget glad for, at vi har fundet sammen med Viborg Kommune om at sætte så bred en vifte af ting i gang til gavn for alle parter, siger rektor Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet.

I AAU Matchmaking arbejder universitetet sammen med folk i kommuner og erhvervsråd, der kender de lokale virksomheder, så man kan give et rygstød til innovationen, og i den nye aftale er der desuden et klart fokus på uddannelsesområdet. Viborg Kommune og de lokale uddannelsesinstitutioner har i de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle studiemiljøet, blandt andet gennem ViborgEgnens Uddannelsesråd og med etableringen af Campus Viborg og Naturvidenskabernes Hus. Borgmester Søren Pape Poulsen forventer, at man nu kan styrke uddannelsesmiljøet yderligere.
- Jeg ser gode perspektiver i det nye samarbejde, fordi det bringer Viborg Kommune tættere på den viden og de kompetencer, som universitetsmiljøet i Aalborg rummer. Det er interessant i forhold til udvikling af undervisningstilbuddene til de studerende på gymnasiale eller videregående uddannelser i Viborg Kommune og i forhold til samarbejdsprojekter mellem lokale uddannelsesinstitutioner og Aalborg Universitet. Et godt eksempel på sådan et samarbejdsprojekt er The Animation Workshop og Aalborg Universitets arbejde med at udvikle en kandidatuddannelse i naturvidenskabelig visualisering og animation, der skal udbydes her i Viborg, siger borgmester Søren Pape Poulsen.

Visualiserings-uddannelsen skal efterkomme erhvervslivets behov for at styrke forståelsen af naturvidenskabelige emner gennem animation, og den nye samarbejdsaftale inkluderer planerne om at etablere et sådan studium i et samspil mellem Medialogi-uddannelsen på AAU, University of Illinois og The Animation Workshop på VIA University i Viborg. Desuden er der blandt andet planer om en AAU Summer School i Viborg Kommune næste år, et minicampus for AAU-studerende og ph.d.-studerende, der er tilknyttet midtjyske virksomheder, samt etablering af et Kreativt Laboratorium i Viborg med afsæt i AAU-modellen Den Kreative Platform for at understøtte udviklingsprocesser og kreative kompetencer i virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder i Viborg Kommune.

Borgmesteren ser også store erhvervsperspektiver i samarbejdet, blandt andet på grund af Aalborg Universitets ekspertise inden for det produktionstekniske område.
- Mange store virksomheder har gode erfaringer med at samarbejde med Aalborg Universitet, for eksempel når der bliver udviklet nye produkter og forretningsgange, hvor virksomheden får tilført specialiseret viden og den vej rundt skaber nye forretningspotentialer. Vi skal have bredt de gode erfaringer ud til de små og mellemstore virksomheder, så de i højere grad får tilført viden og innovation, der kan udvikle den enkelte virksomhed og dens produkter, forklarer Søren Pape Poulsen.

Samarbejdsaftalen underskrives i forbindelse med et eftermiddagsarrangement på det nyopførte VIA University College i Viborg den 30. august, hvor visioner for samarbejdet præsenteres, og der fortælles om nogle af aftalens aktiviteter.

Læs mere her

University College Sjælland har fået 25% flere ansøgninger på to uger

De seneste 14 dage, siden der blev sendt afslag ud fra Den Koordinerede Tilmelding til mange unge, har UCSJ fået rigtig mange ansøgninger.

Alle vores uddannelser har oplevet stor interessse fra de unge og mange har ansøgt en af vores uddannelser her i anden omgang, fortæller rektor Ulla Koch.

Sammenlignet med antallet af førsteprioritetsansøgninger, som blev modtaget inden ansøgningsfristen den 5. juli, så har UCSJ fået yderligere 25% flere ansøgninger i forbindelse med efteroptaget i august.

Det er både studerende som i første omgang søgte om plads i hovedstadsområdet men fik afslag og andre som blot ikke nåede at søge ind inden sommerferien, som nu sender deres ansøgning til en af UCSJs professionsbacheloruddannelser. UCSJ udbyder følgende uddannelser: lærer-, pædagog-, sygeplejerske-, bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, socialrådgiver-, ernæring og sundheds- og leisure managementuddannelsen. Flere af uddannelserne udbydes også som e-læring.

Man kan se ledige studiepladser på www.ucsj.dk/ledigepladser
UCSJ optager studerende helt frem til midten af september.

Læs mere her

It skal sikre højere undervisningskvalitet

Hvordan kan nye teknologier bidrage til at udvikle kvaliteten i undervisningen på de danske universiteter Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen inviterer til international konference om it og innovative læringsmiljøer på universiteterne den 19. og 20. august 2010.

Internationale eksperter og repræsentanter fra den danske universitetsverden sætter i to dage fokus på, hvordan vi skaber undervisning af højeste internationale kvalitet og hvordan nye teknologier og de fysiske rammer kan understøtte læring og styrke de danske universiteters position på det internationale uddannelsesmarked.

Universiteterne skal være digitale spydspidser. Vi skal turde kaste os ud i den digitale verden og tænke nyt og anderledes. Vi skal være kreative og tænke innovativt i forhold til udviklingen af uddannelserne og undervisningen på universiteterne, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

For at skabe attraktive studie- og læringsmiljøer, er samspillet mellem læring, teknologi og de fysiske rammer et vigtigt element. Universiteterne skal forholde sig til nye generationer af studerende, der stiller nye krav til anvendelse af it i undervisningen. De studerende skal have forskningsbaseret undervisning på højeste niveau. Derfor skal undervisningskvalitet og udvikling af de pædagogiske og didaktiske aspekter af undervisningen være et højt prioriteret område.

God undervisning drejer sig ikke kun om penge, men også i høj grad om hvordan man bruger de penge, man har. Nye undervisningsformer og gode eksempler skal i højere grad blive et element i debatten om fremtidens undervisning. Med konferencen vil jeg fortsætte dialogen med universiteterne om, hvordan vi kan styrke undervisningskvaliteten på universiteterne, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Konferencen finder sted torsdag den 19. og fredag den 20. august på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, LIFE, Thorvaldsensvej 40, 1870 Frederiksberg C, Marmorhallen og Auditorium 3-13.

Læs mere her

Uddannelse til tegnsprogstolk fortsætter i Århus

Der skal stadig uddannes tegnsprogstolke i Århus. Undervisningsministeriet igangsætter nu udviklingen af en ny og mere tidssvarende uddannelse.

I marts iværksatte undervisningsminister Tina Nedergaard en undersøgelse for at belyse behovet for en langsigtet løsning for tegnsprogstolkeuddannelsen, herunder for afdelingen i Århus.

Analysen, der nu er færdig, viser:

at der fortsat er behov for at uddanne tegnsprogstolke både i København og i Århus for at sikre et størst muligt ansøgergrundlag og for at dække behovet for tegnsprogstolke i hele Danmark,
at Professionshøjskolen UC Capitol fortsat bør have det samlede udbud for at sikre et højt fagligt miljø, at uddannelsen bør tilpasses ændrede behov for tolkning, at de studerende i Århus bør tilbydes et bedre studiemiljø.

"Da vi bad om en undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen, var det for at få et solidt grundlag at vurdere uddannelsens fremtid på. Undersøgelsen viser, at det vil være problematisk at lukke uddannelsen i Århus. Det gælder både for de studerende, men også i arbejdsmarkedsmæssig forstand. Jeg har derfor besluttet, at tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus fortsætter i en årrække, og at der skal udvikles en ny uddannelse tilpasset ændrede behov for tolkning," siger ministeren.

Undervisningsministeriet igangsætter nu arbejdet med at udvikle en ny og mere tidssvarende uddannelse, som vil gøre den mere attraktiv for potentielle studerende og for arbejdsmarkedet.

Fakta om tegnsprogstolkeuddannelsen:
Uddannelsen til tegnsprogs- og mundhåndssystemtolk er en grundlæggende tre og et halvt-årig uddannelse.

Den består af en selvstændig etårig basisuddannelse i tegnsprog og mundhåndsystem og en overbygningsuddannelse i tolkning på to og et halvt år.

Uddannelsen udbydes af Professionshøjskolen UC Capitol i København og i Århus.

Læs mere her

DTU er nummer 7 i Europa

På Leiden Ranking 2010 er DTU placeret som nummer syv på top 100-listen over de højest rankede europæiske universiteter målt på den såkaldte crown indicator.
Dermed er DTU fortsat placeret i top 10.

Det er fantastisk opløftende. Det, at vi har placeret os som et af Europas højest rangerende universiteter, og som det førende i Norden, er en målrettet fællespræstation, som er bygget op gennem en årrække. Universitetsrankings er blevet et vigtigt element i den globale konkurrence om at tiltrække de bedste forskere og studerende, og har også stor betydning, når man skal indgå i internationale alliancer med andre universiteter. Med base i et meget lille land hvis velfærd er afhængig af viden og af højteknologi, er det af afgørende betydning, at DTU er kendt og anerkendt internationalt, udtaler DTU s rektor Lars Pallesen.

Dette års Leiden Ranking er baseret på antal Web og Science-publikationer i perioden 2004-2008. Citeret i perioden 2004-2009.
De to schweiziske universiteter EPFL i Lausanne og (ETH) i Zürich topper listen, og DTU ligger umiddelbart efter Oxford og Cambridge, men foran bl.a. alle tyske, franske og engelske tekniske universiteter.

På verdens Top 250 rykker DTU fra plads 58 i 2008 til plads 55 i 2010.

Baggrund:
Crown indikator ser alene på det gennemsnitlige antal citationer per publikation i tidsskrifter inden for det omfattende Web og Science sammenlignet med verdensgennemsnittet inden for hvert af de områder, som universitetet publicerer og forsker inden for.
Crown indikatoren er internationalt anerkendt som det bedste bud på en enkel, videnskabelig og tilnærmelsesvis objektiv metode til benchmarking af universiteter på tværs af kulturelle, institutionelle og forskningsmæssige forskelle.

Læs mere her

SkoleNoter.dk hjælper gymnasieelever i matematik og fysik

Det er august og gymnasierne er så småt ved at starte op igen. Der er kommet nye elever til, mens ældre studerende rykkes videre i systemet. I følge Dansk Statistik er der i alt 125.000 elever i gang med en gymnasial uddannelse, hvilket betyder at over 40.000 nye elever skal i gang med deres studier i år.

To fag som rigtig mange studerende kæmper med er matematik og fysik. Matematik og fysik er to hårde tekniske fag, som kan kræve meget tid, sved og tårer. Typisk bruger de studerende mange timer på at knokle med at få styr på trekanter, differentialregning, funktioner og resten af pensum i begge fag.

Der er ingen tvivl om at matematik og fysik på gymnasiet er en hård omgang at komme igennem. Der er rigtig mange emner som man skal sætte sig ind i og forstå. Samtidig betyder fagene meget for de studerendes gennemsnit, og det er derfor vigtigt at de klarer sig godt. - siger Lars Holdgaard om fagene matematik og fysik.

For at hjælpe de nye studerende, har den tidligere HTX studerende Lars Holdgaard lanceret hjemmesiden www.SkoleNoter.dk , hvor studerende gratis kan hente matematik- og fysik notater. Bagtanken er at de studerende nemt kan misforstå eller simpelthen ikke fange de vigtige pointer fra deres undervisning og lærebog, hvilket disse notater så kan gå ind og hjælpe folk med.

Notaterne er oprindeligt blevet udviklet af lærer Viggo Jensen, som til dagligt underviser på HTX i Hillerød. Hans undervisning lægger sig meget op af tavleundervisning, hvor de studerende så tager notater.

Viggo s undervisning er igennem de sidste par årtier blevet optimeret så meget, at de notater man får af at deltage i undervisningen, er de bedste du overhoved kan få. Der er ingen tvivl om at det er de mest klare og brugervenlige notater du kan få til både matematik og fysik - fortsætter Lars Holdgaard, starteren af www.SkoleNoter.dk

Notaterne kan hentes gratis inde på www.SkoleNoter.dk

Læs mere her

Tine vil tæmme tsunamier

Nu begynder den første årgang på den nye uddannelse til Katastrofe- og Risikomanager.

29-årige Tine Antonisen drømmer om at arbejde med beredskab. Hun vil hjælpe andre i ofte livsvigtige situationer og sørge for, at de får den hjælp, de behøver. Alt det kan hun lære på den nye katastrofe- og risikomanageruddannelse.

Studiestart
30. august 2010 påbegynder Tine Antonisen og hendes 44 nye studiekammerater deres uddannelsesforløb på Professionshøjskolen Metropol, hvor undervisningen i katastrofe- og risikomanagement finder sted. Med eksamensbeviset følger også titlen som professionsbachelor i Katastrofe- og Risikomanagement. Det er noget, der tiltaler Tine Antonisen.

"Uddannelsen er relevant, og den lyder rigtig spændende. Jeg vil gerne ud i situationen og gøre en forskel. For eksempel med tsunamier eller i kriseområder, hvor jeg kan organisere forholdene, så de bliver bedre," fortæller hun.

Beredskab i bagagen
Tine Antonisen har arbejdet frivilligt i lokalberedskabet i Vordingborg, siden hun var 16 år. Hun træner redningshunde og har de sidste to år også undervist i førstehjælp.

Det er dog ikke nødvendigt at have en baggrund som Tine Antonisens for at komme ind på studiet. Uddannelsen er åben for alle, også selvom man ikke har arbejdet med beredskab før. Det faglige krav er en gymnasiel uddannelse.

Stor glæde og høje forventninger
Uddannelsesleder Lars Zwisler glæder sig til at præsentere den nye uddannelse for de studerende.

"Min forventning er, at uddannelsen bliver en succes. Den er spændende og relevant. Vi har sat overliggeren højt, så de studerende får en god faglig uddannelse," fortæller han.

Uddannelsen giver de studerende mulighed for at arbejde inden for et bredt område af beredskab, krisestyring og forebyggende arbejde i både Danmark og udlandet.

Tine Antonisen vil i fremtiden gerne arbejde i en NGO og dermed komme ud i verden. Ellers håber hun på at få et job i et kommunalt beredskab i Danmark. Første skoledag skal dog overstås først. Selvom uddannelsen er helt ny, skræmmer det ikke den kommende studerende.

"Næh, tingene kommer, som de kommer. Nu kører vi bare på," siger Tine Antonisen.

Katastrofe- og Risikomanager
- Uddannelsen tager tre og et halvt år inklusiv to praktikperioder
- Der optages 45 elever i henholdsvis august og februar måned hvert år
- Professionshøjskolen Metropol ligger i København N
- Uddannelsen giver adgang til job hos Falck, humanitære organisationer, NGO er og beredskabscentre.

Læs mere her

Sommerskole lokker udenlandske it-studerende til Danmark

Trådløs kommunikation i katastrofeområder og programmering til mobiltelefoner er et par af de emner, udenlandske studerende fra store dele af verden de seneste tre uger har knoklet med på en helt ny international IKT-sommerskole ved Aalborg Universitet. Arrangørerne håber, at oplevelsen har givet nogle af deltagerne lyst til at fortsætte studierne i Danmark.

De 19 internationale besøgende kommer blandt andet fra Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Portugal, Filippinerne, Marokko, Grækenland, Rusland og Etiopien. Flokken er endnu mere broget, end initiativtageren, studienævnsformand Ove Andersen fra Elektronik & IT, havde forventet.

- Vi har især fokuseret på Europa, men det er fint, at tilbuddet er nået endnu længere ud. Idéen er at få introduceret udenlandske studerende til Aalborg Universitet ved at give dem en konkret oplevelse af, hvordan vores uddannelser foregår. Målgruppen har været studerende på ikt-bacheloruddannelser, som om kort tid skal gøre sig overvejelser om, hvor de skal tage deres kandidatuddannelse. Vi håber, at de tre uger giver dem lyst til at komme igen og blive lidt længere, fortæller Ove Andersen.

En foreløbig evaluering af sommerskolen tyder på, at det bliver tilfældet for nogle af deltagerne. Flere af dem har tilkendegivet, at de seriøst overvejer at fortsætte studierne på AAU, og i givet fald vil de ifølge Ove Andersen have en god og klar fornemmelse af, hvad der venter dem.

- De tre uger har været skruet sammen, så de minder om et helt almindeligt semester, hvor forelæsninger veksler med projektarbejde i grupper. På den måde sælger vi den vare, vi har, og ikke mere, understreger han.

Fuglestemmer og mobilprogrammer

Det stærke fokus på arbejde i grupper har for en del af deltagerne været en ny og anderledes oplevelse. Resultatet af den kollektive indsats bliver bedømt, når de studerende som afslutning på det tre uger lange forløb præsenterer de projekter, de har arbejdet med. Blandt de mere kuriøse eksempler er et system til genkendelse af fuglestemmer og et program til mobiltelefoner, som får dem til at fungere som walkie talkier med mulighed for gratis indbyrdes opkald.

Blandt ophavsmændene til walkie-programmet er Boris Mocialov, som studerer i Norge men kommer fra Rusland, og Farhood Hakhamaneshi, som kommer fra Iran men i forvejen er indskrevet som gæstestuderende ved Aalborg Universitet.

- Vi kommer med meget forskellig baggrund, og i vores gruppe var der eksempelvis ikke ret mange, der havde arbejdet med programmering af mobile platforme på forhånd. Men man finder hurtigt ud af, at hemmeligheden bag at få det til at fungere er at indgå de nødvendige kompromisser, fortæller Boris Mocialov.

For Farhood Hakhamaneshi har sommerskolens cocktail af faglig viden og internationale bekendtskaber været en meget velkommen mulighed i en del af året, hvor tiden og overskuddet er til det.

- Temaerne har været mere praktiske og mindre teoretiske, end vi er vant til, og det har ikke været så stressende med projekterne, som det ellers kan være. Derfor er der også tid til at lære lidt om de andres kulturer, sprog og forhold, siger Farhood Hakhamaneshi, som i lighed med de øvrige sommerskole-studerende får godskrevet deltagelsen som en del af sin uddannelse.

Fortsættelse følger

De gode premiere-erfaringer med IKT-sommerskolen bliver fulgt op næste år, og koordinator Ove Andersen har store ambitioner for den fremtidige udvikling.

- I løbet af ganske få år vil vi gerne op på over hundrede deltagere på en årlig sommerskole. Vi forventer også, at vi kan udvide konceptet til et bredere felt af områder, og at vi på den måde kan være med til at skaffe endnu flere internationale studerende til universitetet, siger Ove Andersen.

I den forbindelse vil tilbagemeldingerne fra dette års hold også indgå, selv om nogle af deres kritikpunkter er svære at gøre noget ved.

- De har været begejstrede for det faglige, og der er også stor ros til de sociale aktiviteter, som studenterorganisationerne har hjulpet med at arrangere. Til gengæld har de klaget lidt over vejret, buspriserne og at danskere spiser aftensmad allerede klokken 18, opsummerer Ove Andersen med et smil.

Yderligere oplysninger og kontakt:

- http://www.summerschool.aau.dk/" target="_blank">IKT-sommerskolen i Aalborg har fået støtte fra universitetssamarbejdet IT Vest, hvor Syddansk Universitet, Århus Universitet og Aalborg Universitet i fællesskab arbejder på at udvikle it-uddannelserne.

- Læs mere om http://www.sict.aau.dk/" target="_blank">School of Information and Communication Technology (SICT) ved skoleder Uffe Kjærulff.

- Lektor Ove Andersen, Institut for Elektroniske Systemer, tlf. 9940 8633.

Læs mere her