Kom til idémøde om billedskole i Assens Kommune

Er der behov for en billedskole for børn og måske også for andre målgrupper - i Assens Kommune Og hvordan kunne en sådan organiseres Det vil Assens Kunstråd gerne debattere med alle interesserede på et idé- og visionsmøde torsdag den 17. januar kl. 16-18 på 10. klassecentret i Glamsbjerg.

Inspiration fra nær og fjern
Elisabeth Rask fra Assens Kunstråd synes, at en billedskole i Assens Kommune er en god idé:

- På samme måde som børn i musikskolerne lærer at udfolde sig musikalsk, får børn i billedskolerne mulighed for at udfolde sig inden for de billedkunstneriske genrer og for at udvikle en forståelse for hele den visuelle kultur, der omgiver dem. Billedskolerne kan derfor ses som et supplement til undervisningen i de kunstneriske fag i skolesystemet, og som et sted, hvor talenterne kan få mulighed for at udvikle sig.

På inspirationsmødet vil Karen Marie Demuth, formand for Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder, fortælle om, hvordan billedskoler kan opbygges noget, hun har mange års erfaring med. Desuden vil Helma Roeleven fra Faaborg Børnebilledkunstskole fortælle om, hvordan nabokommunens fire kommunalt understøttede billedskoler er organiseret.

Assens Kunstråds medlemmer har naturligvis også gjort sig nogle tanker. Dermed er der lagt op til en inspirerende workshop, hvor deltagerne har rig mulighed for at udvikle visioner på et kvalificeret grundlag.

Tilmelding ikke nødvendig
Mødet finder sted på 10. klassecentret, Langbygårdsvej 8, Glamsbjerg. Alle interesserede er velkomne til at møde op.

Idémødet er et led i Assens Kunstråds projekt Fokus på billedkunsten i Assens Kommune , som er støttet af Statens Kunstråd og af Kultur- og Fritidsudvalget i Assens Kommune.

Yderligere oplysninger
Kultur- og fritidskonsulent Katrine West, telefon 64 74 64 59, kwest@assens.dk.

Fakta om billedskoler i Danmark:

- Antal billedskoler: ca. 110
- Antal børn, der undervises på billedskolerne: ca. 15.000
- Sæsonlængde: 22-30 undervisningsgange årligt
- Elevbetaling: 500-650 kr. halvårligt

Organisering:
Forening med kommunalt tilskud (1/3)
Tilknytning til kulturskole (1/3)
Tilknytning til institutioner som kunstmuseer, kulturhuse,
biblioteker og oplysningsforbund
Desuden er der en lille gruppe private billedskoler

Billedskoler kan være private, eller de kan være kommunalt understøttet; for eksempel kan de være organiseret som selvstændige foreninger, som udbyder kurser og modtager et driftstilskud af kommunen. Nogle billedskoler er knyttet til museer, kulturskoler, kulturhuse, biblioteker eller oplysningsforbund.
Der findes også en overbygning til billedskolerne i form af et billedkunstnerisk grundkursus, BGK, som svarer til det konservatorieforberedende MGK inden for musikken.

Nærmeste billedskoler: Der er fire billedskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune og en i Middelfart Kommune.

Læs mere her

Hvis du kan spille på guitar må du gerne undervise her?

Det er faktisk den virkelighed, som skolelederne rundt om i landet udsætter vores børn for. Men desværre er det at man spiller godt på rockguitar lige så lidt kvalificerende til at undervise i musik, som hvis en fritidsdigter underviser i dansk eller en kassedame fra fakta underviser i matematik.

I takt med at man på seminarieuddannelserne skærer hårdt i de kreative fag og i særdeleshed musikfaget, er den naturlige følgevirkning, at underviserne komme ud i skolerne med ringere kompetencer og dette kan mærkes på musikfaget.

Sammenspil i musikundervisningen er meget værdifuldt. Dels udvikler det elevernes musikfaglige kompetencer; tonalitet, periode, rytmik, bevægelse, motorik mm., men mindst lige så vigtigt er de ekstrafaglige kompetencer, som kommunikation, forpligtende samarbejde, indordning i et fællesskab, inklusion og individuel ansvarlighed.

Resultatet af lærernes manglende kompetencer er en undervisning på mange skoler der på praksissiden begrænses til sang og dans. Det at have 20-25 elever og aktivere dem med sammenspil, med mange instrumenter, evt. i et dårligt udrustet musiklokale er meget uoverkommeligt for mange musikundervisere. Men med de rigtige redskaber (læs undervisningsmæssige redskaber) er det ikke svært.

I de sidste mange år har min kollega Sille K. B. Schultz og jeg haft fokus på sammenspil og udfordringerne ved at have mange elever i en klasse. Dette udsprang af den samme problematik i gymnasiskolen, hvor man har op til 32 elever og hvor de alle skal stifte bekendtskab med det rytmiske instrumentarium. Igennem et langt udviklingsforløb har vi arbejdet med at udvikle metoder og pædagogiske greb, der kan imødekomme disse udfordringer og har i de seneste år lavet op mod 20 kurser og introduceret metoderne for ca. 350 gymnasieundervisere.

Sidste år fandt vi ud af at problemet er om end langt større i grundskolen. Vi har i efteråret testet metoderne på børn i grundskolen og ser at de virker præcis lige så godt på dem. Vi arbejder med; sammenspil med krop og stemme, 1-2-3 rotation og sammenspil i flow. Vi går uden om den klassiske partituropstilling og arbejder med relevante notationsmetoder der egner sig til rytmisk sammenspil.

Men der trænger til at komme fokus på problemet, så eleverne i grundskolen kan få et bedre møde med musikken.

Læs mere her

Slut med at give gode råd

De fleste forbinder det at give gode råd med noget godt at gøre en god gerning. Men gode råd og erfaringsudveksling med en kollega kan være direkte uhensigtsmæssigt. Det mener konsulenthuset Harbohus, som har speciale i at skabe bedre kvalitet og arbejdsglæde på de danske arbejdspladser.

Gode råd og erfaringsdeling med en udfordringsramt kollega får i bedste fald kollegaen til at føle sig hørt og forstået i nuet. I værste fald føler kollegaen måske fagligt mindreværd eller ligefrem skyld over ikke at kunne håndtere sin egen udfordring ligeså godt. De gode råd ændrer intet på længere sigt, idet kollegaen derved ikke finder frem til den egentlige årsag til udfordringen, og heller ikke får lejlighed til at finde sine egne alternative handlemuligheder i en lignende situation.

Charlotte Dalsgaard, direktør i Harbohus, foreslår i stedet, at man yder kollegial sparring på arbejdspladsen. Kollegial sparring er en særlig spørgeteknik, der i stedet får kollegaen til selv at reflektere og finde nye løsninger på sin udfordring.

Harbohus har i 16 år specialiseret sig i at skabe bedre kvalitet og arbejdsglæde på de danske arbejdspladser på en anerkendende og langtidsholdbar måde. Harbohus arbejder især indenfor den offentlige sektor såsom i ældreplejen, dagplejen, hjemmeplejen, undervisnings- & sundhedssektoren, hvor de arbejdsmæssige udfordringer ofte resulterer i øget sygefravær, psykisk nedslidning og tab af arbejdsglæde.

Harbohus afholder den 13. marts en særlig workshop om kollegial sparring for offentligt ansatte ledere fra især de nævnte sektorer. ?Her vil deltagerne blive klædt på til at ændre den daglige snak og de gode råd i kaffestuen til konstruktiv sparring,? forklarer Charlotte Dalsgaard.

Idéen til det landsdækkende arrangement kommer fra et stort tiltag i Hjørring Kommune, hvor Harbohus har succes med at indføre kollegial sparring hos over 600 ledere og medarbejdere, der alle er tilknyttet hjemmeplejen.

Arrangementet, som er det første af sin slags, forventes at have stor opbakning fra offentlige ledere i hele landet. Da kollegial sparring er en effektiv måde til at skabe høj faglighed i medarbejdergruppen, bedre kvalitet i den offentlige ydelse og stor arbejdsglæde, udvikles medarbejdernes personlige faglighed, hvilket kan mærkes på bundlinjen.

Harbohus er Danmarks førende indenfor Anerkendende ledelse, organisationsudvikling og supervision. Vi har siden 1996 hjulpet offentlige organisationer med at skabe kvalitet og arbejdsglæde ved at flytte fokus fra mangler til styrker. Vi involverer hele organisationen og skaber langtidsholdbare resultater fordi vi ved, at mennesker vokser af anerkendelse.

Læs mere her

Faglighed og frihed ? regeringens udspil til en bedre folkeskole

En af verdens dyreste folkeskoler skal også blive en af verdens bedste. Regeringen fremlægger et folkeskoleudspil med syv ambitiøse mål for folkeskolen og 19 konkrete initiativer for at nå dem.

Regeringen har siden 2001 haft et stærkt fokus på skolen. Resultaterne er også blevet bedre, men blandt andet de seneste PISA-resultater har vist, at vi skal mindst ét gear op i undervisningspolitikken. Derfor har regeringen udarbejdet et folkeskoleudspil med syv ambitiøse mål.

Undervisningsminister Tina Nedergaard fremhæver, at der er behov for en stærk indsats med fokus på faglighed og frihed, og at regeringen vil fortsætte indsatsen for, at en af verdens dyreste folkeskoler bliver en af verdens bedste. Det kræver, at folkeskolens ambitionsniveau hæves, og at resultaterne forbedres.

"Vores børn er Danmarks fremtid, og børnene og fremtiden formes i høj grad i den danske folkeskole. Derfor skal vi gøre en god dansk folkeskole endnu bedre. Vi skal have en folkeskole, hvor børnene lærer at læse, at regne og hele rækken af folkeskolens øvrige fag. Fagligheden skal være høj, og hvert enkelt barn skal udfordres så langt, som evnerne rækker. Børnenes videbegærlighed og nysgerrighed skal stimuleres hele vejen gennem folkeskolen. Børnene skal møde en skole, hvor de trives, hvor der ikke er mobning, og hvor de udvikler deres personlighed og lærer at samarbejde. PISA-resultaterne har vist, at der stadig er meget at gøre. Derfor er der brug for en reform af folkeskolen, hvor faglighed og frihed er grundpillerne," siger Tina Nedergaard.

Syv mål skal sikre, at de elever, der i sommer begyndte i skole, er i top fem i verden, når de går ud af skolen i 2020.

1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse
2. Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse
3. Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler
4. Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende
5. Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane
6. Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen
7. Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen.

Regeringens nye folkeskoleudspil indeholder i alt 19 konkrete initiativer til at nå målene. Initiativerne bygger i betydeligt omfang på det grundige forarbejde fra Skolens rejsehold og regeringens 360-graders serviceeftersyn af folkeskolen.

Læs mere her

Mesterskaber skal gøre erhvervsskoler bedre

De danske erhvervsskoler kan ikke hamle op med gymnasierne i kampen om de bogligt stærke elever. Derfor skal en række mesterskaber nu gøre erhvervsskolerne mere attraktive ved at appellere til konkurrencegenet hos elever og undervisere.

De danske erhvervsskoler har svært ved at tiltrække ressourcestærke elever, og det samme problem har man haft i Finland. Her begyndte man at afholde et årligt mesterskab, og det har gjort erhvervsuddannelserne uhyre populære. Tilgangen er vokset med 23 procent på bare 10 år, og det endda med nogle af de elever, der har gode boglige forudsætninger. Til sammenligning er tilgangen til de almene gymnasier faldet med 19 procent. Nu vil SkillsDenmark forsøge at gøre finnerne kunsten efter.

- Vi håber, at succesen vil gentage sig i Danmark, når vi afholder det første Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne i januar 2011. Forhåbentligt kan erhvervsuddannelserne derved blive et positivt tilvalg i stedet for at være den sidste udvej, siger Jesper Juul Sørensen, der er uddannelseschef i Dansk Byggeri og formand for SkillsDenmark

Arrangementet skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, og mesterskaberne skal altid afholdes i starten af året, så folkeskolens elever kan se, hvor langt man kan nå med en erhvervsuddannelse.

For at kvalificere sig til Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelserne, skal man først igennem konkurrencer lokalt på skolerne. Derefter skal der dystes regionalt for at finde de fem bedste inden for hvert fag. Enkelte går senere videre til Verdensmesterskaberne, og for dem er der også mulighed for at deltage i andre internationale mesterskaber. Det betyder, at der kommer mere fokus på træning, talentpleje og udvikling, hvilket smitter af på undervisningen. Og det betyder igen, at de stærke elever får nogle mål og pejlemærker, de kan søge efter.

- Mange unge har konkurrencelysten, og et mesterskab vil give dem incitamentet til at komme med i dysten og arbejde hårdt for at være blandt eliten. Derudover er vi bekendt med, at flere fag har taget inspiration med hjem fra de internationale konkurrencer. For eksempel lærte malerne nogle teknikker om overflader ved WorldSkills i Japan, som nu en del af det danske pensum, siger Jesper Juul Sørensen.

Han forudser, at den øgede konkurrence blandt eleverne også kommer til at afspejle sig i det engagement, underviserne på erhvervsskolerne ligger for dagen.

- Vi tror, at der også vil opstå noget faglig konkurrence mellem underviserne om at få flest mulige elever med til konkurrencerne, og det vil kun gavne den øvrige undervisning. Et sundt konkurrencemiljø har rigtig mange vindere og eventyrlig mange sidegevinster, som alle vil bidrage til at løfte overliggeren på erhvervsskolerne, siger Jesper Juul Sørensen.

Fakta om SkillsDenmark
SkillsDenmark er den organisation, der sender unge danske lærlinge og elever af sted til de internationale konkurrencer WorldSkills og EuroSkills. SkillsDenmark afholder det første fælles Danmarksmesterskab i Odense til januar 2011.

Fakta om Worldskills
WorldSkills er verdensmesterskabet for håndværksfagene. WorldSkills bliver afholdt hvert andet år, og i 2009 var det i Calgary, Canada. Her dystede 15 unge danskere mod unge fra 50 andre lande.

Kontakt
Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri, formand for SkillsDenmark, tlf: 21 66 50 20
Johannes Hartkopf-Mikkelsen, kommunikationsmedarbejder, Dansk Byggeri, tlf: 40 12 98 75

Læs mere her

Sexologiskolen er landet - i Århus!

På fredag d. 17. september starter Jyllands første Sexologiskolen på Strandvejen 96, 8000 Århus C. 30 elever har allerede fundet vej - og der er endnu få pladser tilbage til friske mænd og kvinder.

Sexologiskolen har allerede én afdeling på Islands Brygge i København - og nu også i Århus. Skolen ledes af Yazmin Fox, som selv er født i Esbjerg og opvokset ved Vejle. Yazmin bor til dagligt i København med sin mand, to døtre og bonussøn. Vi oplever en stigende interesse for sexologi, der henvender sig bredere - og til rigtige mennesker med virkelige problemer siger Yazmin Fox, som selv er uddannet på Gøteborg Universitet, hvor hun også er gæstelærer. Hun har fungeret som sexolog og parterapeut igennem de sidste 17 år.

Sexologiskolen åbnede d. 23. september sidste år på Islands Brygge, og hold 2 er netop startet i forrige weekend. På første og andet hold er der 29 glade kvinder og mænd, i alderen 20 til 55, og fra både Jylland, Fyn og Sjælland. Også på hold 3 i Århus, har vi begge køn repræsenteret og både yngre og ældre elever. Den yngste er 18 og den ældste er pt. 58 år. Det giver en god energi og dynamik på uddannelsen. Vi har også elever med forskellige kulturel og religiøs baggrund, f.eks. både en muslimsk mand og en muslimsk kvinde, såvel som kristne og helt almindelige ateistiske el. mellemtroende danskere, siger Yazmin Fox. Vi har på uddannelsen både psykologer og handikapmedhjælpere, folk med håndværksmæssig baggrund etc. Det vigtigste er at man brænder for faget, er et empatisk menneske og har et godt hoved, så man kan læse den faglitteratur og lave de opgaver, som er i løbet af uddannelsen.

Yazmin Fox om Sexologi: Sexologien har altid handlet om forskellige aspekter af mennesket, og et MenneskeLiv. Alle levende mennesker har en seksualitet men det er ikke alle mennesker, som har en levende seksualitet. I de seneste år har det i medierne mest handlet om at udtrykke de ekstreme seksuelle udfoldelser krydret med diverse fy-ord. Men det kan ikke stå alene. På Sexologiskolen har vi fokus på dé problemer, som danskerne virkelig har. Det kan være hele familiedannelsesperioden, fra man begynder at tale om at få barn til barnet er 3 år gammelt. Her er det ofte at der kommer skår i parforholdet. Hvad sker der i øvrigt med os og vores seksualitet, når vi går i krise Hvad med mandens andropause og kvindens menopause

Uddannelsen til Sexolog varer 2 år og er med sine godt 430 lektioner Danmarks længste Sexologuddannelse. Vi vægter både det kliniske og det helhedsorienterede, med undervisningen indenfor almen- og klinisk sexologi og psykologi, på universitetsniveau. En af vores undervisere på dette område er Docent Lars-Gösta Dahlof, som har opbygget og ledet uddannelsen i klinisk sexologi på Gøteborg Universitet.

Vi har tillige med en grundig indføring i forskellige terapeutiske retninger, hvor vi også inddrager den viden, der ligger indenfor østens traditionelle sexologi, som tantra. Dette område varetages især at Yazmin fox, som selv har lang uddannelse og stor erfaring indenfor netop dette område.

Sundhed, kost og livsstil spiller en rolle for vores udstråling, evne til at føle lyst og vores fertilitet. Derfor har vi også dygtige undervisere indenfor dette område bl.a. Thorbjörg Halfsteinsdottir, der er dansk trendsætter indenfor kost, uddannet sygeplejerske/ ernæringsterapeut. Forfatter til bogen 10 år yngre på 10 uger .

Uddannelsen rumme både generel undervisning/ forelæsning, øvegange, egenterapi, studieture og supervision. Skolen har mere end 40 eksterne undervisere tilknyttet fra hele Norden, USA og Grækenland.

Yazmin Fox er også netop startet som radiosexolog på go!FM i Århus, hvor hun har et fast indslag og direkte kommunikation med lytterne hver varm fredag!

Læs mere her

Ny adjungeret professor i grøn planlægning

Thomas B. Randrup er netop tiltrådt som adjungeret professor på Skov & Landskab på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet med særlig fokus på grøn landskabsplanlægning. Ambitionen med adjungeringen er at styrke samarbejdet med rådgivende virksomheder og organisationer inden for by- og landskabsplanlægning med henblik på at skabe nye forskningsprojekter og undervisningsmateriale.

Thomas B. Randrup har stor erfaring inden for forskning, undervisning og udvikling og var fra 2003-2008 ansat ved LIFE som professor i parkforvaltning. Som professor har Thomas arbejdet med planlægning og forvaltning af især offentlige grønne områder i både Danmark og udlandet. Han har i den forbindelse bidraget til at udvide landskabsarkitektuddannelsen på LIFE med en kandidatspecialisering i parkforvaltning samt en international master i Urban Forestry & Urban Greening i samarbejde med Sveriges lantbruksuniversitet i Alnarp.

Siden 2008 har Thomas været leder af ét af landets største planlæggermiljøer i NIRAS Planlægning. Her har Thomas faglighed suppleret medarbejdernes tværfaglige tilgange inden for byplanlægning, grøn planlægning og proceshåndtering. Thomas har det overordnede ansvar for 25 medarbejdere lokaliseret i Ålborg, Århus og Allerød.

Læs mere her

Ny evaluering viser positive praktiktal

Indsatsen på praktikpladsområdet virker: Langt flere unge får en praktikplads. Det viser en ny evaluering af Ungepakke 1 og indsatsen på praktikpladsområdet.

I november 2009 lancerede regeringen og globaliseringsforligskredsen Ungepakke 1, som skulle sikre flere praktikpladser i 2010. Ny evaluering af Ungepakke 1 og indsatsen på praktikpladsområdet inden for erhvervsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelserne (egu) viser, at det går den rigtige vej.

En af målsætningerne i Ungepakke 1 var, at der skulle oprettes 5.000 ekstra praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne og egu i den private og offentlige sektor. Og allerede i første halvår af 2010 er der oprettet cirka 3.400 ud af de 5.000 ekstra praktikpladser.

Det er glædeligt, at vi er godt på vej mod de 5.000 ekstra praktikpladser. Men det er for tidligt at slappe af og fejre resultatet. Der er stadig mange unge, der mangler en praktikplads, og der skal kæmpes for at sikre praktikpladser til dem, så vi når 95-procents-målsætningen og får den bedst uddannede fremtidige arbejdskraft, siger undervisningsminister Tina Nedergaard.

Brug præmieringsordningen

Ministeren opfordrer derfor skoler, faglige udvalg, arbejdsmarkedets parter og brancheorganisationer til at fortsætte arbejdet med at sikre praktikpladser til de unge og til stadig at benytte den midlertidige præmieringsordning til arbejdsgivere, der indgår nye uddannelsesaftaler. Ordningen løber til udgangen af 2010, og evalueringen viser, at der foreløbigt er udbetalt i alt 397 millioner kroner til arbejdsgiverne fra ordningen.

På praktikpladsområdet generelt viser praktikpladsstatistikken ultimo juli 2010, at der hidtil i 2010 er indgået 18.197 uddannelsesaftaler. Det er en stigning på 16 procent i forhold til antallet af indgåede aftaler i de første syv måneder af 2009.

I juli måned er der isoleret set et fald på fem procent i antallet af indgåede aftaler sammenlignet med juli 2009. Der er mulighed for, at dette tal ændrer sig, da sommerferien erfaringsmæssigt giver et registreringsefterslæb på skolerne.

Som led i finanslovsforhandlingerne til efteråret vil regeringen komme med et udspil til forhandling i globaliseringsforligskredsen om den fremtidige indsats på praktikpladsområdet.

Læs evalueringen
Læs evalueringen af Ungepakke 1

Praktikpladsstatistik
Se praktikpladsstatistikken for juli 2010

Læs mere her

Studerende om S-SF-Finanslov: Stadig uklarhed om uddannelsesinvesteringer

I dag kom S-SF med deres udspil til finanslov for 2011. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) kan genkende de gode intentioner, men mener stadig der er stor usikkerhed for, hvordan S-SF vil investere.

Først og fremmest er vi glade for, at S-SF vil løfte kvaliteten i de videregående uddannelser ved at lave mere holdundervisning på mindre hold. I dag har vi få undervisningstimer og hold med flere hundrede studerende. Men jeg lidt spændt på at se, hvor partierne konkret vil investere, og om det vil have en reel effekt udtaler formand for DSF, Mikkel Zeuthen.

DSF er glade for, at S-SF vil tage nedskæringerne på forskning og uddannelse fra genopretningspakken af bordet, for i stedet at investere i uddannelse. Men samtidig er DSF bekymret for, om de 400 mio. kr., som S-SF vil spare på uddannelsesinstitutionernes annoncering vil æde investeringerne op.

Mikkel Zeuthen fortsætter:

Vi er enige i, at uddannelserne bruger alt for mange penge på reklamer, men vi har brug for, at pengene bliver i uddannelsessystemet. Det ser lidt ud som om, at S-SF vil give 600 mio. kr. med den ene hånd, men tage 400 mio. kr. fra de samme uddannelser med den anden. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men jeg tvivler på, det er nok til et egentligt kvalitetsløft.

I S-SF s forslag vil man fremskynde offentlige investeringer og sætte en ramme på 1 mia. kr. til flere almene boliger. DSF har længe råbt vagt i gevær over mangel på ungdoms- og kollegieboliger, fordi der kommer 100.000 flere unge de næste 10 år, med endnu større boligproblemer for studerende til følge.

Mikkel Zeuthen udtaler:

Det er fedt at se, S-SF også mener det er et problem, at studerende ikke har noget sted at bo. Der skal skaffes flere studieboliger i de store byer, og vi er nødt til at sætte gang i kollegiebyggeriet, hvis flere unge skal have en uddannelse de kommende år.

Læs mere her

Boost din karriere indenfor Human Resource med HR-konsulentuddannelsen

Human Ressource Management(HRM) er både som forskningsfelt og som arbejdsområde i virksomhederne vokset kraftigt i det seneste årti. De menneskelige ressourcer tillægges en stigende betydning i private og offentlige virksomheder. Det gælder specielt i viden og servicevirksomheder samt andre virksomhedstyper, hvor den konkurrencemæssige position hænger tæt sammen med kvaliteten af medarbejdere og ledere.

HR Konsulentuddannelsen (HRK) er med rekord varsel blevet en af de mest efterspurgte uddannelser for ledere og personaleansvarlige, der ønsker at være på forkant med udviklingen inden for personaleledelse. HRK uddannelsen er baseret på spændende kursusdage og e learning, der først og fremmest sikerer stor fleksibilitet, men også giver deltagerne frihed til fordybelse. Undervisningsformen er den første af sin slags og har blandet andet fokus på organisationer samt samtlige institutionelle forhold, som den personaleansvarlige bør kende.

Eftersom HRM-området har forgrenet rodnet i teori og praksis, og har det været nødvendigt at trække på et meget stort antal bidragydere til uddannelsen, og således indgår både erhvervspsykologer, jurister, eksperter og fagfolk fra bla. Handelshøjskolen, Universitetet, Ernst & Young, AS3 Human Resources, PriceWaterHouseCoopers, Advokatfirma Norrbom og Vinding, mfl. i undervisningen.

Vil De vide mere om HRK-uddannelsen så klik ind på http://www.probana.com/hrk.asp. Her kan De også tilmelde Dem online.

Læs mere her

Fransk undervisningsminister finder inspiration i Danmark

Den franske undervisningsminister, Luc Chatel, var i Danmark for at få gode ideer til at ændre det franske skolesystem.

Det er dejligt, at Frankrig kan hente inspiration hos os, men vi kan sikkert også lære noget af jer.

Sådan sagde Undervisningsminister Tina Nedergaard, da hun den 26. august havde besøg af Frankrigs undervisningsminister, Luc Chatel. Han var i Danmark med en delegation, der skulle hente inspiration til en mere fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen og skoleåret i Frankrig.

Siden 2008 har de franske skolebørns skoledage været lange og fagligt komprimerede, og det har skabt utilfredshed blandt de franske forældre. Det er blandt andet ideer til at ændre de forhold, som Luc Chatel håbede at finde i Danmark.

Vi har to meget forskellige systemer. Det har især slået mig, at man i Danmark har stor tillid til det lokale niveau og til beslutninger, som er taget på den enkelte skole. Og det fungerer, har vi set. Der er harmoni mellem skolen og det omgivende samfund, sagde Luc Chatel.

Jules Verne kommer til Danmark
Undervisningsminister Tina Nedergaard fremhævede også forældrenes involvering i deres børns skolegang som et afgørende kendetegn ved det danske uddannelsessystem.

Vi arbejder med ændringer i skoledagens organisering. Vi skal finde den rigtige afbalancering af frontalundervisning, projektarbejde, fysisk aktivitet og fritidsaktiviteter. Børnene tilbringer lang tid i skoler og institutioner i Danmark, fordi vi har en høj erhvervsfrekvens, også blandt kvinder, fortalte Tina Nedergaard.

Hun udtrykte desuden et ønske om selv at se nærmere på det franske skolesystem.

Luc Chatel benyttede desuden lejligheden til at markere, at Danmark er udvalgt som partnerland i det franske sprogprogram Jules Verne. Det betyder, at den franske stat finansierer en gæstelærerordning, hvor en fransk lærer kan blive tilknyttet en dansk skole i et år.

Læs mere her

Skolelever skal lære af tv-programmer på nye måder

Lærerne i grundskolen får nu nye muligheder for at inddrage film og tv-udsendelser i undervisningen. Som de første præsenterer Center for Undervisningsmidler (CFU) nu pædagogiske interaktive undervisningsforslag til fx Emil fra Lønneberg, tv-udsendelser om korncirkler og ufoer eller om den kolde krig.

Vi kender alle historier om, at grundskolens landkort og skolebøger er for gamle, og de tekniske muligheder i skolerne begrænsede. CFU introducerer nu en række nye pædagogiske materialer, der skal styrke skolernes anvendelse af udvalgte film og tv-programmer.

Lær svensk med Emil

Med de nye materialer kan selv helt små skolebørn fx oversætte sekvenser af Emil fra Lønneberg til dansk eller selv fortolke og indtale fortæller-stemmen som en anden Thomas Winding, fortæller film- og it-konsulent fra CFU Susanne Gjessing:

"Det er en helt ny metode at tage udgangspunkt i lydsiden på en tv-udsendelse og bruge den som platform for forskellige typer af læreprocesser. Jeg forestiller mig fx, at denne metode på sigt kan bruges til at lære engelsk og tysk på nye måder, og at den kan blive et vigtigt redskab i specialundervisningen," siger Susanne Gjessing, som har arbejdet med it, film og tv i undervisningen de sidste 20 år.

Gå-hjem-møde

CFU introducerer de første undervisningsforslag til forskellige tv-udsendelser på et gratis gå-hjem-møde tirsdag den 5. oktober på Center for Undervisningsmidler i København, hvor alle er velkomne.

CFU står over for betydelige nedskæringer

De danske centre for undervisningsmidler står overfor betydelige nedskæringer som følge af den politiske aftale om økonomisk genopretning, der blev vedtaget før sommer, og som forventes at ville indgå i finansloven for 2011. De kommende besparelser forventes på landsplan at ville udgøre 10 mio. kr. i 2011, 60 mio. kr. i 2012 og 80 mio. kr. i 2013.

"Vi står overfor betydelige effektiviseringskrav, som vi skal finde ud af, hvordan vi vil løse. Det bliver ikke let, og det vil da få konsekvenser. Men jeg håber da, at vi fortsat vil kunne finde måder, hvorpå vi kan levere gode tilbud til de 647 uddannelsesinstitutioner i hovedstadsområdet", siger Bjørn Ilsøe, der er chef for CFU ved Professionshøjskolen UCC i hovedstaden.

Læs mere her

Aalborg Universitet skal tilføre Viborg Kommune ny viden

Både det lokale uddannelsesmiljø og erhvervslivet i Viborg Kommune kan få udbytte af den store samarbejdsaftale, kommunen nu indgår med Aalborg Universitet. Aftalen er den første store Matchmaking-aftale, universitetet indgår uden for Nordjylland.

På mandag underskriver Aalborg Universitet og Viborg Kommune en samarbejdsaftale, der skal skabe vækst og udveksling af viden. Aalborg Universitet har i forvejen en række nordjyske samarbejdsaftaler inden for tiltaget AAU Matchmaking, der guider kommuner og virksomheder til samarbejde med universitetet, men det er første gang, der bliver indgået så omfattende en aftale med en kommune uden for Nordjylland. Fokus i den nye aftale ligger på at tilføre specialiseret viden til det lokale erhvervsliv og på at udvikle et internationalt orienteret uddannelsesmiljø i Viborg Kommune.

- Det er vigtigt for virksomheders konkurrenceevne at have adgang til ny viden, og det er vigtigt for samfundet, at der skabes fornyelse og vækst. Her har vi på Aalborg Universitet en lang tradition for at samarbejde med omverdenen, og jeg er meget glad for, at vi har fundet sammen med Viborg Kommune om at sætte så bred en vifte af ting i gang til gavn for alle parter, siger rektor Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet.

I AAU Matchmaking arbejder universitetet sammen med folk i kommuner og erhvervsråd, der kender de lokale virksomheder, så man kan give et rygstød til innovationen, og i den nye aftale er der desuden et klart fokus på uddannelsesområdet. Viborg Kommune og de lokale uddannelsesinstitutioner har i de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle studiemiljøet, blandt andet gennem ViborgEgnens Uddannelsesråd og med etableringen af Campus Viborg og Naturvidenskabernes Hus. Borgmester Søren Pape Poulsen forventer, at man nu kan styrke uddannelsesmiljøet yderligere.
- Jeg ser gode perspektiver i det nye samarbejde, fordi det bringer Viborg Kommune tættere på den viden og de kompetencer, som universitetsmiljøet i Aalborg rummer. Det er interessant i forhold til udvikling af undervisningstilbuddene til de studerende på gymnasiale eller videregående uddannelser i Viborg Kommune og i forhold til samarbejdsprojekter mellem lokale uddannelsesinstitutioner og Aalborg Universitet. Et godt eksempel på sådan et samarbejdsprojekt er The Animation Workshop og Aalborg Universitets arbejde med at udvikle en kandidatuddannelse i naturvidenskabelig visualisering og animation, der skal udbydes her i Viborg, siger borgmester Søren Pape Poulsen.

Visualiserings-uddannelsen skal efterkomme erhvervslivets behov for at styrke forståelsen af naturvidenskabelige emner gennem animation, og den nye samarbejdsaftale inkluderer planerne om at etablere et sådan studium i et samspil mellem Medialogi-uddannelsen på AAU, University of Illinois og The Animation Workshop på VIA University i Viborg. Desuden er der blandt andet planer om en AAU Summer School i Viborg Kommune næste år, et minicampus for AAU-studerende og ph.d.-studerende, der er tilknyttet midtjyske virksomheder, samt etablering af et Kreativt Laboratorium i Viborg med afsæt i AAU-modellen Den Kreative Platform for at understøtte udviklingsprocesser og kreative kompetencer i virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder i Viborg Kommune.

Borgmesteren ser også store erhvervsperspektiver i samarbejdet, blandt andet på grund af Aalborg Universitets ekspertise inden for det produktionstekniske område.
- Mange store virksomheder har gode erfaringer med at samarbejde med Aalborg Universitet, for eksempel når der bliver udviklet nye produkter og forretningsgange, hvor virksomheden får tilført specialiseret viden og den vej rundt skaber nye forretningspotentialer. Vi skal have bredt de gode erfaringer ud til de små og mellemstore virksomheder, så de i højere grad får tilført viden og innovation, der kan udvikle den enkelte virksomhed og dens produkter, forklarer Søren Pape Poulsen.

Samarbejdsaftalen underskrives i forbindelse med et eftermiddagsarrangement på det nyopførte VIA University College i Viborg den 30. august, hvor visioner for samarbejdet præsenteres, og der fortælles om nogle af aftalens aktiviteter.

Læs mere her

Finanslov 2011: Genopretning giver grundlag for at videreføre en ambitiøs uddannelsespolitik

Finanslovsforslaget for 2011 sikrer et forsvarligt økonomisk grundlag for videreførelse af regeringens ambitiøse uddannelsespolitiske indsats.

Finanslovsforslaget bærer præg af forårets genopretningsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen er et ansvarligt økonomisk afsæt for at fastholde regeringens massive investeringer i at få flere i uddannelse.

Undervisningsminister Tina Nedergaard udtaler:

Jeg er glad for, at vi nu kan se fremad mod efterårets uddannelsespolitiske udfordringer, og jeg ser frem til, at regeringen i løbet af efteråret kan fremlægge sine konkrete forslag til forbedringer af folkeskolen, så den gode, danske skole kan blive endnu bedre. Det er ingen hemmelighed, at der er behov for at forbedre samfundsøkonomien, og som et af de største driftsområder skal uddannelsesområdet også bidrage. Det har dog været afgørende for mig at friholde ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, der bidrager til opfyldelse af 50- og 95-procent-målsætningerne, for selektive tiltag.

Genopretningsaftalen indeholder blandt andet initiativer om reduktion af tilskud til frie grundskoler, ændring i kriterierne for optagelse på produktionsskoler samt justering af vilkår for voksen- og efteruddannelse mv. Et af de mest omdiskuterede tiltag har dog været nedsættelsen af tilskuddet til højskolernes korte kurser.

Vi har lyttet til den kritik af genopretningsaftalen, som højskolerne har fremført. Efter drøftelser med højskolerne er den fremtidige model for tilskud til højskolerne derfor blevet justeret. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har fundet en model, der på væsentlige områder imødekommer højskolernes ønsker, uden at det bryder med genopretningsaftalen, siger Tina Nedergaard.

Finansloven skal drøftes med Folketingets partier i løbet af efteråret, hvor undervisningsministeren også skal drøfte opfølgningen på 360-graders-eftersynet af folkeskolen med folkeskolens interessenter.

Læs mere her

It skal sikre højere undervisningskvalitet

Hvordan kan nye teknologier bidrage til at udvikle kvaliteten i undervisningen på de danske universiteter Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen inviterer til international konference om it og innovative læringsmiljøer på universiteterne den 19. og 20. august 2010.

Internationale eksperter og repræsentanter fra den danske universitetsverden sætter i to dage fokus på, hvordan vi skaber undervisning af højeste internationale kvalitet og hvordan nye teknologier og de fysiske rammer kan understøtte læring og styrke de danske universiteters position på det internationale uddannelsesmarked.

Universiteterne skal være digitale spydspidser. Vi skal turde kaste os ud i den digitale verden og tænke nyt og anderledes. Vi skal være kreative og tænke innovativt i forhold til udviklingen af uddannelserne og undervisningen på universiteterne, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

For at skabe attraktive studie- og læringsmiljøer, er samspillet mellem læring, teknologi og de fysiske rammer et vigtigt element. Universiteterne skal forholde sig til nye generationer af studerende, der stiller nye krav til anvendelse af it i undervisningen. De studerende skal have forskningsbaseret undervisning på højeste niveau. Derfor skal undervisningskvalitet og udvikling af de pædagogiske og didaktiske aspekter af undervisningen være et højt prioriteret område.

God undervisning drejer sig ikke kun om penge, men også i høj grad om hvordan man bruger de penge, man har. Nye undervisningsformer og gode eksempler skal i højere grad blive et element i debatten om fremtidens undervisning. Med konferencen vil jeg fortsætte dialogen med universiteterne om, hvordan vi kan styrke undervisningskvaliteten på universiteterne, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Konferencen finder sted torsdag den 19. og fredag den 20. august på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, LIFE, Thorvaldsensvej 40, 1870 Frederiksberg C, Marmorhallen og Auditorium 3-13.

Læs mere her

Positiv udvikling i holdningen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Både hos de unge og deres forældre er der det seneste år sket en positiv ændring i holdningen til både HHX, HTX og erhvervsuddannelserne. Ligeledes er der også et øget antal forældre og unge, der kender disse uddannelser i år i forhold til sidste år.

En undersøgelse foretaget af Yougov Zapera for Danske Erhvervsskoler viser, at det er blevet sværere at finde på grunde til ikke at vælge en erhvervsuddannelse. Hvor det i 2009 var 4 ud af 10 unge, er det i 2010 mere end 6 ud af 10 unge, der ikke kan komme på én god grund til at fravælge en erhvervsuddannelse. Det betyder, at de unge har fået et langt bedre og langt mere positivt kendskab til erhvervsuddannelserne.

Det samme gør sig gældende for forældrenes vedkommende. I 2010 kan hver anden forælder ikke finde på en god grund til at fravælge en erhvervsuddannelse.

Langt mere positiv holdning til HHX og HTX
Når det gælder hhx og htx, kan ca. 6 ud af 10 unge i 2010 ikke finde på negative ting, der skulle få dem til at vælge disse uddannelser fra. Her er der således sket en positiv stigning på mere end 30 % siden 2009.

Over halvdelen af de unges forældre har i 2010 også svært ved at finde på gode grunde til ikke at vælge en uddannelse på HHX eller HTX.

Gode fremtidige jobmuligheder med en erhvervsrettet uddannelse
Gode jobmuligheder angives af både unge og forældre som den væsentligste grund til enten at vælge hhx og htx. Generelt forbinder de unge uddannelserne på HTX og HHX med gode fremtidige jobmuligheder og et højt fagligt indhold.

Når de unge og deres forældres bliver spurgt om, hvilke grunde der er de bedste til at vælge en erhvervsuddannelse, fremhæver de hovedsageligt en god balance mellem praktisk og boglig undervisning samt gode fremtidige jobmuligheder.

Det er meget glædeligt, at der er en positiv udvikling holdningen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Det er en stor cadeau til det flotte arbejde der gøres på de danske erhvervsskoler hver evig eneste dag. Men det er også et vidnesbyrd om, at flere og flere unge og deres forældre godt er klar over, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser giver nogle fantastisk muligheder både i form af fremtidige jobmuligheder, men også i form af mulighederne på de videregående uddannelser , siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler Lederne.

Finanskrisen trækker stadig sine spor
Undersøgelsen viser samtidig en nedadgående tendens i forhold til, hvor mange der oplever gode fremtidige jobmuligheder som en af de bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. En negativ tendens, der formentlig kan tilskrives Finanskrisen, der har påvirket jobmulighederne inden for håndværksfagene negativt mange steder i landet.

I forhold til at opleve gode fremtidige jobmuligheder med en erhvervsuddannelse spiller de unges alder og erfaring tilsyneladende en rolle. Den ældste gruppe af de unge, de 23-25-årige, mener i langt højere grad end de 18-19-årige, at fremtidige jobmuligheder er en af de bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse.

Læs mere her

Uddannelse til tegnsprogstolk fortsætter i Århus

Der skal stadig uddannes tegnsprogstolke i Århus. Undervisningsministeriet igangsætter nu udviklingen af en ny og mere tidssvarende uddannelse.

I marts iværksatte undervisningsminister Tina Nedergaard en undersøgelse for at belyse behovet for en langsigtet løsning for tegnsprogstolkeuddannelsen, herunder for afdelingen i Århus.

Analysen, der nu er færdig, viser:

at der fortsat er behov for at uddanne tegnsprogstolke både i København og i Århus for at sikre et størst muligt ansøgergrundlag og for at dække behovet for tegnsprogstolke i hele Danmark,
at Professionshøjskolen UC Capitol fortsat bør have det samlede udbud for at sikre et højt fagligt miljø, at uddannelsen bør tilpasses ændrede behov for tolkning, at de studerende i Århus bør tilbydes et bedre studiemiljø.

"Da vi bad om en undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen, var det for at få et solidt grundlag at vurdere uddannelsens fremtid på. Undersøgelsen viser, at det vil være problematisk at lukke uddannelsen i Århus. Det gælder både for de studerende, men også i arbejdsmarkedsmæssig forstand. Jeg har derfor besluttet, at tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus fortsætter i en årrække, og at der skal udvikles en ny uddannelse tilpasset ændrede behov for tolkning," siger ministeren.

Undervisningsministeriet igangsætter nu arbejdet med at udvikle en ny og mere tidssvarende uddannelse, som vil gøre den mere attraktiv for potentielle studerende og for arbejdsmarkedet.

Fakta om tegnsprogstolkeuddannelsen:
Uddannelsen til tegnsprogs- og mundhåndssystemtolk er en grundlæggende tre og et halvt-årig uddannelse.

Den består af en selvstændig etårig basisuddannelse i tegnsprog og mundhåndsystem og en overbygningsuddannelse i tolkning på to og et halvt år.

Uddannelsen udbydes af Professionshøjskolen UC Capitol i København og i Århus.

Læs mere her

SkoleNoter.dk hjælper gymnasieelever i matematik og fysik

Det er august og gymnasierne er så småt ved at starte op igen. Der er kommet nye elever til, mens ældre studerende rykkes videre i systemet. I følge Dansk Statistik er der i alt 125.000 elever i gang med en gymnasial uddannelse, hvilket betyder at over 40.000 nye elever skal i gang med deres studier i år.

To fag som rigtig mange studerende kæmper med er matematik og fysik. Matematik og fysik er to hårde tekniske fag, som kan kræve meget tid, sved og tårer. Typisk bruger de studerende mange timer på at knokle med at få styr på trekanter, differentialregning, funktioner og resten af pensum i begge fag.

Der er ingen tvivl om at matematik og fysik på gymnasiet er en hård omgang at komme igennem. Der er rigtig mange emner som man skal sætte sig ind i og forstå. Samtidig betyder fagene meget for de studerendes gennemsnit, og det er derfor vigtigt at de klarer sig godt. - siger Lars Holdgaard om fagene matematik og fysik.

For at hjælpe de nye studerende, har den tidligere HTX studerende Lars Holdgaard lanceret hjemmesiden www.SkoleNoter.dk , hvor studerende gratis kan hente matematik- og fysik notater. Bagtanken er at de studerende nemt kan misforstå eller simpelthen ikke fange de vigtige pointer fra deres undervisning og lærebog, hvilket disse notater så kan gå ind og hjælpe folk med.

Notaterne er oprindeligt blevet udviklet af lærer Viggo Jensen, som til dagligt underviser på HTX i Hillerød. Hans undervisning lægger sig meget op af tavleundervisning, hvor de studerende så tager notater.

Viggo s undervisning er igennem de sidste par årtier blevet optimeret så meget, at de notater man får af at deltage i undervisningen, er de bedste du overhoved kan få. Der er ingen tvivl om at det er de mest klare og brugervenlige notater du kan få til både matematik og fysik - fortsætter Lars Holdgaard, starteren af www.SkoleNoter.dk

Notaterne kan hentes gratis inde på www.SkoleNoter.dk

Læs mere her

Tine vil tæmme tsunamier

Nu begynder den første årgang på den nye uddannelse til Katastrofe- og Risikomanager.

29-årige Tine Antonisen drømmer om at arbejde med beredskab. Hun vil hjælpe andre i ofte livsvigtige situationer og sørge for, at de får den hjælp, de behøver. Alt det kan hun lære på den nye katastrofe- og risikomanageruddannelse.

Studiestart
30. august 2010 påbegynder Tine Antonisen og hendes 44 nye studiekammerater deres uddannelsesforløb på Professionshøjskolen Metropol, hvor undervisningen i katastrofe- og risikomanagement finder sted. Med eksamensbeviset følger også titlen som professionsbachelor i Katastrofe- og Risikomanagement. Det er noget, der tiltaler Tine Antonisen.

"Uddannelsen er relevant, og den lyder rigtig spændende. Jeg vil gerne ud i situationen og gøre en forskel. For eksempel med tsunamier eller i kriseområder, hvor jeg kan organisere forholdene, så de bliver bedre," fortæller hun.

Beredskab i bagagen
Tine Antonisen har arbejdet frivilligt i lokalberedskabet i Vordingborg, siden hun var 16 år. Hun træner redningshunde og har de sidste to år også undervist i førstehjælp.

Det er dog ikke nødvendigt at have en baggrund som Tine Antonisens for at komme ind på studiet. Uddannelsen er åben for alle, også selvom man ikke har arbejdet med beredskab før. Det faglige krav er en gymnasiel uddannelse.

Stor glæde og høje forventninger
Uddannelsesleder Lars Zwisler glæder sig til at præsentere den nye uddannelse for de studerende.

"Min forventning er, at uddannelsen bliver en succes. Den er spændende og relevant. Vi har sat overliggeren højt, så de studerende får en god faglig uddannelse," fortæller han.

Uddannelsen giver de studerende mulighed for at arbejde inden for et bredt område af beredskab, krisestyring og forebyggende arbejde i både Danmark og udlandet.

Tine Antonisen vil i fremtiden gerne arbejde i en NGO og dermed komme ud i verden. Ellers håber hun på at få et job i et kommunalt beredskab i Danmark. Første skoledag skal dog overstås først. Selvom uddannelsen er helt ny, skræmmer det ikke den kommende studerende.

"Næh, tingene kommer, som de kommer. Nu kører vi bare på," siger Tine Antonisen.

Katastrofe- og Risikomanager
- Uddannelsen tager tre og et halvt år inklusiv to praktikperioder
- Der optages 45 elever i henholdsvis august og februar måned hvert år
- Professionshøjskolen Metropol ligger i København N
- Uddannelsen giver adgang til job hos Falck, humanitære organisationer, NGO er og beredskabscentre.

Læs mere her

Personalejura boomer som aldrig før

At kunne de grundlæggende personalejuridiske vilkår er en forudsætning for enhver arbejdsplads. Ikke mindt i krisetider.

Aktiv Kurser / Probana udbyder en af landets mest anerkendte uddannelser indenfor personalejura, hvor advokater med speciale indenfor netop dette områder sikrer en unik og helt up-to-date undervisning.

Personalejura er et spændende udviklingsforløb for ledere og praktikere, der ønsker at være på forkant med lovgivningen og udviklingen på arbejdsmarkedet. Undervisningen giver deltageren en grundig gennemgang af og tilgang til de forskellige ansættelsesretlige regler og problemstillinger fra ansættelse til fratrædelse, samt indsigt og forståelse for de forskellige aftalesystemer, overenskomster, love og praksisser.

Uddannelsen er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen tager udgangspunkt i den avancerede læring om organisationsudvikling og belyser over tre moduler, hvorledes arbejdsopgaver inden for personalejura løses optimalt.

Uddannelsens tre moduler indeholder følgende:

Modul 1: Funktionærloven, ligestilling, barsel, ferie.

Funktionærloven omfatter en stor del af de danske lønmodtagere og har derfor betydning for langt de fleste arbejdsgivere. Loven angiver en række rettigheder for funktionærer omkring ansættelse, ferie, orlov, sygdom, afskedigelse m.m. Disse rettigheder må ikke fraviges ved aftale til skade for funktionæren, og som følge heraf kan og vil loven blive brugt i vurderingen af et ansættelsesforhold.

På dette modul gennemgås følgende temaer grundigt, og der er rig mulighed for at få afklaret forhold angående f.eks.:
- funktionærer
- ansættelse
- sygdom
- ferie
- orlov
- afskedigelse
- klausuler
- barselorlov
- diskriminationsloven
- etniske minoriteter
- ligebehandling og lige løn.

Modul 2: Ledelse og personalejura

Modulet sætter fokus på, hvorledes personalejura fletter sig
ind på kryds og tværs af den daglige ledelse og håndtering af arbejdsopgaverne i virksomheden. Det er af yderste relevans
at kende til sine rettigheder og pligter, både som ansat og som ejer, så forholdet ikke ender med en ufrivillig skilsmisse.

Når virksomheder ansætter en ny medarbejder, er det på mange områder at sammenligne med et ægteskab. 'Kontrakten' indeholder krav og forpligtelser, som begge parter skal leve op til. Og det er den grundlæggende forståelse af disse udgangspunkter, der sætter fokus på i undervisningen. Herunder:
- aktørrelationerne på arbejdsmarkedet
- lovregulering af arbejdsmarkedet
- det fagretlige system - historisk baggrund og udvikling
- lovgivningens indflydelse på virksomhedsplan
- tillidsmænd/tillidskvinder
- Arbejdsmiljø

Modul 3: Overenskomst- og aftalesystemet

Det danske arbejdsmarkeds særkende er en høj grad af organisering og mange aftaler i stedet for statslig lovgivning.

Dette modul gennemgår forskellige scenarier, der viser, hvordan en lønmodtager i Danmark er sikret af aftaler og overenskomster samt hvordan aftalesystemet er bygget op.

Modulet belyser det danske arbejdsmarkeds struktur og parter og sætter fokus på de personlige arbejdsaftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Herunder:
- aftalesystemet
- hovedaftalen
- foreningsfrihedsloven
- overenskomster
- konflikt
- lovregulering af arbejdsmarkedet.

De kan læse mere og tilmelde Dem online her: www.probana.com/pju.asp

Læs mere her