Viser opslag med etiketten skolebørn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skolebørn. Vis alle opslag

tirsdag den 31. august 2010

Fransk undervisningsminister finder inspiration i Danmark

Den franske undervisningsminister, Luc Chatel, var i Danmark for at få gode ideer til at ændre det franske skolesystem.

Det er dejligt, at Frankrig kan hente inspiration hos os, men vi kan sikkert også lære noget af jer.

Sådan sagde Undervisningsminister Tina Nedergaard, da hun den 26. august havde besøg af Frankrigs undervisningsminister, Luc Chatel. Han var i Danmark med en delegation, der skulle hente inspiration til en mere fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen og skoleåret i Frankrig.

Siden 2008 har de franske skolebørns skoledage været lange og fagligt komprimerede, og det har skabt utilfredshed blandt de franske forældre. Det er blandt andet ideer til at ændre de forhold, som Luc Chatel håbede at finde i Danmark.

Vi har to meget forskellige systemer. Det har især slået mig, at man i Danmark har stor tillid til det lokale niveau og til beslutninger, som er taget på den enkelte skole. Og det fungerer, har vi set. Der er harmoni mellem skolen og det omgivende samfund, sagde Luc Chatel.

Jules Verne kommer til Danmark
Undervisningsminister Tina Nedergaard fremhævede også forældrenes involvering i deres børns skolegang som et afgørende kendetegn ved det danske uddannelsessystem.

Vi arbejder med ændringer i skoledagens organisering. Vi skal finde den rigtige afbalancering af frontalundervisning, projektarbejde, fysisk aktivitet og fritidsaktiviteter. Børnene tilbringer lang tid i skoler og institutioner i Danmark, fordi vi har en høj erhvervsfrekvens, også blandt kvinder, fortalte Tina Nedergaard.

Hun udtrykte desuden et ønske om selv at se nærmere på det franske skolesystem.

Luc Chatel benyttede desuden lejligheden til at markere, at Danmark er udvalgt som partnerland i det franske sprogprogram Jules Verne. Det betyder, at den franske stat finansierer en gæstelærerordning, hvor en fransk lærer kan blive tilknyttet en dansk skole i et år.

Læs mere her

mandag den 30. august 2010

Skolelever skal lære af tv-programmer på nye måder

Lærerne i grundskolen får nu nye muligheder for at inddrage film og tv-udsendelser i undervisningen. Som de første præsenterer Center for Undervisningsmidler (CFU) nu pædagogiske interaktive undervisningsforslag til fx Emil fra Lønneberg, tv-udsendelser om korncirkler og ufoer eller om den kolde krig.

Vi kender alle historier om, at grundskolens landkort og skolebøger er for gamle, og de tekniske muligheder i skolerne begrænsede. CFU introducerer nu en række nye pædagogiske materialer, der skal styrke skolernes anvendelse af udvalgte film og tv-programmer.

Lær svensk med Emil

Med de nye materialer kan selv helt små skolebørn fx oversætte sekvenser af Emil fra Lønneberg til dansk eller selv fortolke og indtale fortæller-stemmen som en anden Thomas Winding, fortæller film- og it-konsulent fra CFU Susanne Gjessing:

"Det er en helt ny metode at tage udgangspunkt i lydsiden på en tv-udsendelse og bruge den som platform for forskellige typer af læreprocesser. Jeg forestiller mig fx, at denne metode på sigt kan bruges til at lære engelsk og tysk på nye måder, og at den kan blive et vigtigt redskab i specialundervisningen," siger Susanne Gjessing, som har arbejdet med it, film og tv i undervisningen de sidste 20 år.

Gå-hjem-møde

CFU introducerer de første undervisningsforslag til forskellige tv-udsendelser på et gratis gå-hjem-møde tirsdag den 5. oktober på Center for Undervisningsmidler i København, hvor alle er velkomne.

CFU står over for betydelige nedskæringer

De danske centre for undervisningsmidler står overfor betydelige nedskæringer som følge af den politiske aftale om økonomisk genopretning, der blev vedtaget før sommer, og som forventes at ville indgå i finansloven for 2011. De kommende besparelser forventes på landsplan at ville udgøre 10 mio. kr. i 2011, 60 mio. kr. i 2012 og 80 mio. kr. i 2013.

"Vi står overfor betydelige effektiviseringskrav, som vi skal finde ud af, hvordan vi vil løse. Det bliver ikke let, og det vil da få konsekvenser. Men jeg håber da, at vi fortsat vil kunne finde måder, hvorpå vi kan levere gode tilbud til de 647 uddannelsesinstitutioner i hovedstadsområdet", siger Bjørn Ilsøe, der er chef for CFU ved Professionshøjskolen UCC i hovedstaden.

Læs mere her

lørdag den 28. august 2010

Alle Børn Cykler i Odense

æsten 4000 elever eller 182 skoleklasser fra Odense er tilmeldt Dansk Cyklist Forbunds kampagne ALLE BØRN CYKLER. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor 3200 skolebørn deltog. Kampagnen skydes i gang mandag den 6. september, og eleverne skal cykle til skole i 14 dage.

Mandag den 6. september starter Alle Børn Cykler, og i Odense er der i år ekstra stor tilslutning til den nationale kampagne. I Cyklisternes By er der glæde over den gode opbakning til kampagnen.

- Vi er selvfølgelig glade for den store tilslutning, siger kampagneleder Tina Møller Nielsen. - Forhåbentlig betyder det, at den markante stigning i antallet af børn, der bliver kørt til skole, nu er brudt.

En kampagne som Alle Børn Cykler er et vigtigt bidrag til, at få børn til at cykle noget mere. Cykling er godt for både sundheden, miljøet og børnene selv. Tidligere undersøgelser viser også, at danske børn faktisk hellere vil cykle i skole end at blive kørt i bil. Men alligevel bliver mange transporteret til skole i bil af deres forældre.

- Vi har i mange år gjort en stor indsats for at fremme cyklisme i Odense, og det vil vi blive ved med. Især er det vigtigt at minde børnene og deres forældre om cyklens fordele, for vaner grundlægger vi ofte i barndommen. Og forhåbentlig kan vi være med til at grundlægge gode cykelvaner med kampagner som Alle Børn Cykler, siger rådmand Jan Boye.

En anden fordel, ved at flere børn cykler, er, at der bliver mindre biltrafik omkring børnenes skoler.

Der er en stor tilslutning til kampagnen i år set i forhold til 2009, hvor kun knapt 100.000 børn deltog på landsplan. I år cykler 130.000 elever fra alle landets kommuner til skole i september. Fra Region Syddanmark deltager i alt 32.772 skoleelever kun overgået af Region Midtjylland, som har 33.182 tilmeldte elever.

Kampagnen løber af stablen fra den 6.-17. september 2010.

For yderligere information kontakt
Kampagneleder Tina Møller Nielsen, Odense Kommune, tlf. 20 80 79 53
Dansk Cyklist Forbund, Loa Bendix, tlf. 40 70 83 54

Fakta om kampagnen ALLE BØRN CYKLER:
Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden arrangerer hvert år kampagnen ALLE BØRN CYKLER, som sætter fokus på børns transportvaner til og fra skole.

- Alle Børn Cykler fra den 6. til 17. september 2010
- ABC er for alle børn i 0. 10. klasse
- Det er gratis for skoleklasserne at deltage i kampagnen
- Eleverne konkurrerer klassevis om at cykle til skole flest muligt dage
- I 2009 deltog næsten 100.000 elever
- Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden
- Læs mere på http://www.abc-abc.dk" target="_blank">www.abc-abc.dk

Læs mere om hvilke skoler, der er tilmeldt samt yderligere information om kampagnen ALLE BØRN CYKLER på http://www.abc-abc.dk" target="_blank">www.abc-abc.dk.

Regionsstatistik pr. 16. august - Antal tilmeldte elever til ALLE BØRN CYKLER

Region Midtjylland
Klasser: 1596
Elever : 33182

Region Nordjylland
Klasser: 790
Elever : 15281

Region Hovedstaden
Klasser: 1267
Elever : 27545

Region Syddanmark
Klasser: 1635
Elever : 32771

Region Sjælland
Klasser: 909
Elever : 18697

Ialt
Klasser: 6197
Elever : 127476


Læs mere her