Ph.d.-forsvar ved Charlotte Petersen - Attitude i sproget ved tidlige skizofrene tilstande

Charlotte Petersen forsvarer den 10. juni på Roskilde Universitet sin afhandling: ?Attitude i sproget ved tidlige skizofrene tilstande. Empirisk undersøgelse af sprogbrugen hos prodromale, førstegangsindlagte og yngre patienter med flere indlæggelser?.

Inden for psykiatrien har tidlig identifikation og behandling af skizofreni de senere år været en strategi - bl.a. fordi tidlig indsats formodes at bedre langtidsprognosen. Denne øgede interesse for tidlig indsats er imidlertid ikke nået ud til de sprogvidenskabelige fag endnu, selvom afvigende sprogbrug oftest beskrevet ved længerevarende skizofrene tilstande er et af de mest åbenbare tegn på skizofreni.

Dette søger et ph.d.-projekt fra RUC at råde bod på ud fra spørgsmålet om, hvorvidt sprogbrugen allerede i tidlige faser af en mulig eller nært forestående skizofren tilstand kan skelnes fra en kontrolgruppes sprogbrug. I projektet opfordres 105 deltagere til at lave en fortælling ud fra en ordløs billedfortælling: Frog - Where Are You?

Deltagerne er inddelt i 4 grupper: en kontrolgruppe, en gruppe med risiko for at udvikle skizofreni, en gruppe førstegangsindlagte med en skizofrenidiagnose og en gruppe yngre patienter med en længerevarende skizofren tilstand. Patientdeltagerne er rekrutteret fra FOKUS-projektet på Psykiatrisk Center Glostrup og TIPS-II og TOPP-projekterne ved Universitetshospitalet i Stavanger.

Med forskellige sproglige virkemidler er patientgrupperne, så at sige, enige om at markere udsagn som deres og som værende gennemgående tvivlende, usikre, forbeholdne og tøvende (?attituden? i sproget). Hvorimod kontrolgruppen er mere tilbøjelig til at gå ud over den eksperimentelle situation herunder dem selv - og lade historien 'fortælle sig selv'.

Man kan sige, at patientgrupperne introducerer udsagn i fortællingen som taler på parameteret sand-falskt dvs. som er faktive ved at referere til den faktiske, eksperimentelle situation eller til sig selv som et lige så faktisk subjektivt ophav til fortællingen, mens kontrolgruppen i langt højere grad overskrider testsituationen med fiktive påfund såsom egennavne, direkte tale og referencer til begivenheder FØR første billede og EFTER sidste billede - dvs. alle forestillingsbaserede elementer, som ikke kan ses på billederne og som patientgrupperne omvendt er utilbøjelige til at anvende.

Konkluderende berettiger ph.d.-projektet til videre forskning om, hvorvidt en øget tilbøjelighed til fakticitet - herunder en manglende overskridelse af en jeg-centreret position manifesteret med sproglige subjektivitetsmarkører - kan anskues som tidlige sårbarhedsmarkører for skizofreni.

Skellet mellem faktiv og fiktiv sprogbrug er vurderet som metodisk enestående. Som helhed betegnes ph.d.-projektet som en pionerundersøgelse, der kan åbne nye veje ind i forskningen omkring skizofreniens patogenese (sygdomsudvikling).

Projektet har været tilknyttet to projekter for tidlig intervention - et på Psykiatrisk Center Glostrup og et på Universitetshospitalet i Stavanger.

Forsvaret finder sted i Auditorium 45, Roskilde Universitet, den 10. juni kl. 13:00.

Efterfølgende afholdes en reception i st. teorilokale i bygning 3.2.2.

VEJLEDERE: dr. med., klinisk lektor Bent Rosenbaum, Københavns Amtssygehus Glostrup & lektor Rita Therkelsen, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.

OPPONENTER: lektor Niels Møller Nielsen, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet, professor Svein Haugsgjerd, Aker universitetssykehus & lektor Nina Møller Andersen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

Enkelte eksemplarer af afhandlingen udleveres ved forsvaret

Læs mere her

Ukorrekt at RUC?s udgifter til administration er femdoblet

I dagens udgave af Information kan man læse, at RUC s udgifter til administration og ledelse i perioden fra 2005 til 2009 er femdoblet. Dette er ikke korrekt.

Information skriver, at udgifterne til ren administration og ledelse på RUC siden 2005 i løbende priser er steget fra 9 mio. kr. til 47 mio. kr. i 2009. Tallene er indhentet fra Danske Universiteters nøgletal. Tallene er imidlertid ikke korrekte, hvilket bl.a. skyldes en fejl i indberetningen til Danske Universiteter.

RUC s udgifter til ledelse og administration er således ikke steget fra 9 mio. kr. i 2005 til 47 mio. i 2009 - men fra 9 mio. i 2005 til 16 mio. i 2009. Der er således ikke sket en femdobling af udgifterne til ledelse og administration på RUC, sådan som Information skriver, men derimod en stigning på knap 70 % i løbende priser. Denne stigning skal ses i lyset af, at universitetssektoren under ét i perioden 2005-2009 har haft en øget stigning i udgifterne til administration på 90 % i løbende priser.

Når man tager højde for prisstigninger, hvilket man normalt gør ved sammenligninger over flere år (faste priser), er RUC s udgifter til ledelse og administration steget med 53% fra 2005 til 2009, hvor den samlede universitetssektors udgifter til administration og ledelse er steget med 71%.

I øvrigt var 2005 det første år, hvor universiteterne forsøgte at opgøre omkostningerne til ledelse og administration, hvilket medførte stor usikkerhed i netop 2005-tallet.

Ser man på årene fra 2007 til 2009, er RUC s udgifter til ledelse og administration kun steget med 3,9% i faste priser, mens hele sektoren er steget med 14,4%.

Universitetsdirektør Peter Lauritzen udtaler:

- RUC har for længst skåret helt ind til benet, når det gælder administration. De 16 mio. til ledelse og administration i 2009 udgør således kun 2,3 % af universitetets samlede omkostninger, holdt op imod 6,3% for den samlede universitetssektor. Dette viser, at langt størstedelen af universiteternes samlede midler går til kerneydelserne forskning, uddannelse og formidling.

Læs mere her

Rekordstort antal ansøgere til RUC

Roskilde Universitet har modtaget 4879 ansøgninger til universitetets fire basisstudier og slår dermed alle tidligere rekorder

SØGNINGEN 2010: Interessen for at studere på RUC er større end nogensinde før.

Antallet af ansøgninger til RUC er steget fra 3731 i 2009 til 4879 i 2010, hvilket er et rekordhøjt antal, idet det er 1128 flere ansøgninger end det seneste rekordår, 2007, hvor universitetet modtog 3751 ansøgninger. RUC oplever således en stigning i ansøgertallet svarende til 30% sammenlignet med seneste rekordår.

Det er alle fire basisstudier, der har trukket flere ansøgere. Det humanistiske område løber igen i år af med det største antal ansøgninger, 2398. Heraf havde 993 studiet som førstevalg. Det er også værd at bemærke, at Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium har modtaget 1874 ansøgninger, hvilket er knap 500 mere end sidste år, svarende til en fremgang på 35%.

RUC s rektor Ib Poulsen ser meget positivt på årets ansøgertal:

- Vi er meget tilfredse med årets ansøgertal, selv om vi naturligvis, i lighed med de af de øvrige universiteter, der har meldt tal ud, kunne have ønsket os et endnu større antal ansøgere til det naturvidenskabelige område. At 1953 unge mennesker har haft et studium på RUC som deres førstevalg, ser vi som en bekræftelse på, at RUC s uddannelsesmodel fortsat er meget attraktiv, at vores uddannelsestilbud følger med udviklingen og at RUC-kandidaters kvalifikationer er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Ib Poulsen glæder sig desuden over, at Det Humanistisk-Teknologiske Basisstudium, som blev oprettet i 2008, har modtaget 392 ansøgninger:

- Årets antal ansøgninger til Hum-Tek viser, at vi så rigtigt, da vi oprettede et nyt fjerde hovedområde, der kombinerer medier, design og teknologi. Hum-Tek har efter blot 2 år vist sig at være en succes og er blevet godt forankret i de unges bevidsthed som et attraktivt uddannelsesvalg, som kvalificerer til jobs inden for både byudvikling, internet-, video- og mobilteknologi og ledelse.

Om årsagen til at RUC kan melde om rekordstor søgning siger rektor Ib Poulsen, at det kan ses som et tegn på, at RUC og RUC ere har et godt ry både blandt studerende og arbejdsgivere, men han peger også på, at det høje tal kan være en konsekvens dels af de større årgange, der nu melder sig, og dels af at de unge ikke i samme omfang som tidligere holder et sabbatår, men i højere grad går direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse.

Læs mere her