Inden for psykiatrien har tidlig identifikation og behandling af skizofreni de senere år været en strategi - bl.a. fordi tidlig indsats formodes at bedre langtidsprognosen. Denne øgede interesse for tidlig indsats er imidlertid ikke nået ud til de sprogvidenskabelige fag endnu, selvom afvigende sprogbrug oftest beskrevet ved længerevarende skizofrene tilstande er et af de mest åbenbare tegn på skizofreni.
Dette søger et ph.d.-projekt fra RUC at råde bod på ud fra spørgsmålet om, hvorvidt sprogbrugen allerede i tidlige faser af en mulig eller nært forestående skizofren tilstand kan skelnes fra en kontrolgruppes sprogbrug. I projektet opfordres 105 deltagere til at lave en fortælling ud fra en ordløs billedfortælling: Frog - Where Are You?
Deltagerne er inddelt i 4 grupper: en kontrolgruppe, en gruppe med risiko for at udvikle skizofreni, en gruppe førstegangsindlagte med en skizofrenidiagnose og en gruppe yngre patienter med en længerevarende skizofren tilstand. Patientdeltagerne er rekrutteret fra FOKUS-projektet på Psykiatrisk Center Glostrup og TIPS-II og TOPP-projekterne ved Universitetshospitalet i Stavanger.
Med forskellige sproglige virkemidler er patientgrupperne, så at sige, enige om at markere udsagn som deres og som værende gennemgående tvivlende, usikre, forbeholdne og tøvende (?attituden? i sproget). Hvorimod kontrolgruppen er mere tilbøjelig til at gå ud over den eksperimentelle situation herunder dem selv - og lade historien 'fortælle sig selv'.
Man kan sige, at patientgrupperne introducerer udsagn i fortællingen som taler på parameteret sand-falskt dvs. som er faktive ved at referere til den faktiske, eksperimentelle situation eller til sig selv som et lige så faktisk subjektivt ophav til fortællingen, mens kontrolgruppen i langt højere grad overskrider testsituationen med fiktive påfund såsom egennavne, direkte tale og referencer til begivenheder FØR første billede og EFTER sidste billede - dvs. alle forestillingsbaserede elementer, som ikke kan ses på billederne og som patientgrupperne omvendt er utilbøjelige til at anvende.
Konkluderende berettiger ph.d.-projektet til videre forskning om, hvorvidt en øget tilbøjelighed til fakticitet - herunder en manglende overskridelse af en jeg-centreret position manifesteret med sproglige subjektivitetsmarkører - kan anskues som tidlige sårbarhedsmarkører for skizofreni.
Skellet mellem faktiv og fiktiv sprogbrug er vurderet som metodisk enestående. Som helhed betegnes ph.d.-projektet som en pionerundersøgelse, der kan åbne nye veje ind i forskningen omkring skizofreniens patogenese (sygdomsudvikling).
Projektet har været tilknyttet to projekter for tidlig intervention - et på Psykiatrisk Center Glostrup og et på Universitetshospitalet i Stavanger.
Forsvaret finder sted i Auditorium 45, Roskilde Universitet, den 10. juni kl. 13:00.
Efterfølgende afholdes en reception i st. teorilokale i bygning 3.2.2.
VEJLEDERE: dr. med., klinisk lektor Bent Rosenbaum, Københavns Amtssygehus Glostrup & lektor Rita Therkelsen, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.
OPPONENTER: lektor Niels Møller Nielsen, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet, professor Svein Haugsgjerd, Aker universitetssykehus & lektor Nina Møller Andersen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.
Enkelte eksemplarer af afhandlingen udleveres ved forsvaret
Læs mere her
Fakticitet som sårbarhedsindikator – det er det mest perspektivrige, jeg har set om emnet i længere tid. Bravo! Jeg tror, disse resultater her er på et spor, der vil føre meget langt. Jeg mener i øvrigt at have observeret noget tilsvarende hos mennesker, der nu betegnes eller betegner sig selv som (voksne) aspergere, "aspies".
SvarSletPAaB