Til eksamen i akademifaget ?Lean-ledelse i praksis? fredag den 3/6 fik alle de 12 arbejdssøgende et 12-tal med ud fra eksamen. De præsenterede deres leanprojekter fra virksomheder, som har stillet sig til rådighed.
Kurset er opstået ud fra et ønske fra Leanagent, Casper Schiøtz Bratvold, om at kompetenceudvikle ledige til at hjælpe danske virksomheder med at skabe større værdi og vækst til gavn for kunder, medarbejdere og i sidste ende dansk konkurrenceevne.
I eksamenssituationen redegør den ledige for de ledelsesmæssige udfordringer, der opstår, når en virksomhed skal fjerne ?spild? og skabe en ny løbende forbedringskultur til gavn for kunderne. Projekterne til eksamen omhandlede bl.a. emner som processen ved boligfinansiering i en større dansk bank, tilbudsprojektprocessen i en entreprenørvirksomhed, 60000 km. bileftersyn i en bilværkstedskæde, implementeringen af indkøbsaftaler i en kommune, salgsprocessen i en ydelse til et mediebereau, samt en projektsalgsproces i en dansk ejet fabrik i Malaisia. Flere af disse projekter er allerede på vej til at blive implementeret i praksis, og er dermed med til at skabe konkret vækst og udvikling i virksomhederne.
De fleste studerende har været overraskede over hvor meget ?spild?, de kan hjælpe med til at fjerne fra selv store etablerede organisationer. Dog må man konstatere, at mange virksomheder betragter Lean som et forbigående fænomen. Derfor er der til kurset udviklet praksisnære øvelser, der ikke kun forsøger at fjerne ?splid?, men derimod prøver at stimulere den løbende forbedringskultur i virksomhederne. Visuel Lean vision, visuel ?Gembatavle? (øvelse i afholdelse af tavlemøde), visuel organisering, beslutningsstruktur og nedbrydning af målstyring ved hjælp af ?policy deployment?. De løbende forbedringer, der er fundet i Lean projektet, understøtter således virksomhedens overordnede strategiske mål.
De ledige har en bedre chance for at få job, når de har styr på Leanteorien og udfordringerne med at skabe løbende forbedringer. Fra kurset i december 2010 har 3 studerende efterfølgende fået job hos Novo Nordisk. Gennem hele kurset er der målstyring på proces og resultat samt løbende forbedringer efter hver kursusdag. De studerende indarbejder derved den løbende forbedringskultur fra dag ét.
Som ledig har man ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Leanagent.dk underviser og hjælper virksomheder med at skabe kulturforandringer i virksomheder.
Læs mere her
tags: 2010, uddannelse, vold, december, virksomhed, Novo Nordisk, studerende, konkurrence, strategi, organisation,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar