I takt med at man på seminarieuddannelserne skærer hårdt i de kreative fag og i særdeleshed musikfaget, er den naturlige følgevirkning, at underviserne komme ud i skolerne med ringere kompetencer og dette kan mærkes på musikfaget.
Sammenspil i musikundervisningen er meget værdifuldt. Dels udvikler det elevernes musikfaglige kompetencer; tonalitet, periode, rytmik, bevægelse, motorik mm., men mindst lige så vigtigt er de ekstrafaglige kompetencer, som kommunikation, forpligtende samarbejde, indordning i et fællesskab, inklusion og individuel ansvarlighed.
Resultatet af lærernes manglende kompetencer er en undervisning på mange skoler der på praksissiden begrænses til sang og dans. Det at have 20-25 elever og aktivere dem med sammenspil, med mange instrumenter, evt. i et dårligt udrustet musiklokale er meget uoverkommeligt for mange musikundervisere. Men med de rigtige redskaber (læs undervisningsmæssige redskaber) er det ikke svært.
I de sidste mange år har min kollega Sille K. B. Schultz og jeg haft fokus på sammenspil og udfordringerne ved at have mange elever i en klasse. Dette udsprang af den samme problematik i gymnasiskolen, hvor man har op til 32 elever og hvor de alle skal stifte bekendtskab med det rytmiske instrumentarium. Igennem et langt udviklingsforløb har vi arbejdet med at udvikle metoder og pædagogiske greb, der kan imødekomme disse udfordringer og har i de seneste år lavet op mod 20 kurser og introduceret metoderne for ca. 350 gymnasieundervisere.
Sidste år fandt vi ud af at problemet er om end langt større i grundskolen. Vi har i efteråret testet metoderne på børn i grundskolen og ser at de virker præcis lige så godt på dem. Vi arbejder med; sammenspil med krop og stemme, 1-2-3 rotation og sammenspil i flow. Vi går uden om den klassiske partituropstilling og arbejder med relevante notationsmetoder der egner sig til rytmisk sammenspil.
Men der trænger til at komme fokus på problemet, så eleverne i grundskolen kan få et bedre møde med musikken.
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar