CBS optager i år flere studerende gennem kvote 2 end tidligere og forventer endnu højere motivation i studiemiljøerne
Det er ikke kun karaktergennemsnittet, der tæller. Sådan bliver det for en endnu større del af de ansøgere, der i foråret søger optagelse på CBS bacheloruddannelser.
På de dansksprogede bacheloruddannelser bliver 20 % af de studerende nu optaget gennem kvote 2, hvor andelen i 2011 var 10 %. Også på de engelsksprogede uddannelser International Business og International Business and Politics er der sket en stigning. 35 % af de nye studerende vil blive udvalgt fra bunken med kvote 2-ansøgninger, hvilket er en stigning på 10 procentpoint.
CBS optager i år flere studerende gennem kvote 2 end tidligere og forventer endnu højere motivation i studiemiljøerne
Håber på mindre frafald
Det er Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, der godkender fordelingen mellem de to kvoter. Prodekan for uddannelse Sven Bislev kalder det et gennembrud, at CBS nu får en større grad af handlefrihed i forhold til årets optag.
- Vi får i højere grad end tidligere mulighed for at vurdere ansøgerne på andet end karaktergennemsnit, og dermed kan vi optimere optaget i forhold til bl.a. frafald. Vi ved, at også andre faktorer end karakterer har betydning for, om man synes godt om sit studium, siger Sven Bislev.
Årets fordeling betyder også, at der bliver færre studiepladser, der skal besættes gennem kvote 1. Hvis antallet af ansøgere er det samme som sidste år, kan det betyde, at det i år kræver et lidt højere karaktergennemsnit at blive optaget ad den vej.
Læs mere her
tags: 2011, uddannelse, studerende, motivation, sprog, miljø, Forskning,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar