At gøre en forskel

Som forskningsdekan på et "erhvervsuniversitet" får Alan Irwin mange spørgsmål. Men der er et som altid kommer tilbage. I denne måneds klumme fra Direktionen besvarer han spørgsmålet om hvordan forskningen på CBS gavner vores samfund som helhed. Forestil dig, at jeg tålmodigt og detaljeret har redegjort for (læs: pralet af) Copenhagen Business Schools forskningsresultater, for eksempel til en person fra erhvervslivet eller måske regeringen. Når jeg er færdig med alle statistikker om publikationer, akademisk rekruttering, eksterne forskningspriser, placering af vores ph.d.-studerende og større samarbejder, kan jeg forudse det næste spørgsmål:

'Det er alt sammen meget imponerende, men har jeres forskning nogen samfundsmæssig nytte Er der noget bevis for, at den gør en forskel i verden udenfor

Min umiddelbare reaktion, er at tale om de store linjer. Har der nogen sinde været et tidspunkt, hvor viden og ekspertise inden for samfundsvidenskaberne (og såmænd også humaniora) har været mere efterspurgt Hvordan skal man ellers adressere nationale og internationale udfordringer såsom konkurrenceevne, fødevaresikkerhed og bæredygtig innovation Hvordan skal vi ellers skabe de store sociale og organisatoriske ændringer, der er nødvendige for at takle klimaforandring eller global ulighed Er der stadig nogen, der tror at gode ideer simpelthen leveres fra laboratorierne og umiddelbart herefter anbringes på samlebåndet Vi har brug for videnskabelige forskere inden for økonomi, sociologi, markedsføring, IT og ledelse - og filosoffer, historikere og sprogforskere - til at hjælpe os med at finde nye måder at leve og arbejde på i en foranderlig verden. Og vores studerende har behov for at erhverve sig en grundlæggende samfundsvidenskabelig forståelse, så de kan skabe sig produktive og tilfredsstillende karriere.

Hvis det ikke går rent ind, fortsætter jeg med andre og mere specifikke argumenter. Forskning danner grundlaget for uddannelse og videreuddannelse. Uden forskning er det umuligt at tiltrække de dygtigste hjerner til København som drivkraft for nye sociale, økonomiske og kulturelle muligheder til gavn for alle. På så forskellige områder som sikkerhedspolitik, regional og økonomisk udvikling, sundhedssektoren, virksomhedsstrategi, transport, byplanlægning og kommunikation bidrager samfundsforskere aktivt med råd og ekspertviden. Game, set and match!

Og dog må jeg indrømme, at spørgsmålet stadig hænger i luften. Man kan knap åbne (nu om dage digitalt) en avis eller lytte til en politisk tale uden at se omtale af de seneste gennembrud inden for videnskab og teknologi, lovende nye behandlingsmetoder, miljømæssige fordele eller forbrugerprodukter. Som forsker fryder jeg mig over mine forskerkollegers succeser - og som borger håber jeg at få gavn af et bedre sundhedsvæsen og frugten af andre nye teknologier. Men hvorfor er det , at samfundsvidenskaberne har vanskeligere ved at dokumentere en direkte samfundsmæssig "impact" - og især at argumentere overbevisende for, at vores forskning 'gør en forskel'

Jeg vil gerne understrege, at der - selvom jeg her alene benytter CBS eksempler - ikke er mangel på initiativer: det være sig præsentationer for erhvervs- og regeringsorganisationer, erhvervs-ph.d.-projekter, medlemskaber af bestyrelser og udvalg, forskningssamarbejde eller sponsorerede professorater og finansierede projekter. Og vores "impact" rækker langt ud over erhvervslivet og regeringen og omfatter også den frivillige sektor og civilsamfundets organisationer på nationalt og internationalt plan. Vores tilstedeværelse i de skrevne medier er også betydelig ligesom CBS også er repræsenteret virtuelt med blogs, Facebook og Twitter. Så hvordan kan det være at mange mennesker udenfor – og endda også indenfor – universitetsverdenen fortsat sætter lighedstegn mellem udtrykket "relevant forskning" og naturvidenskaber/ingeniørvidenskab

Et svar (som en ny bog af Simon Bastow og kolleger fra London School of Economics ligeledes understreger) er, at samfundsvidenskaberne kæmper med modellen for "impact", som stammer fra "STEM"-disciplinerne (dvs. naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).

Licensaftaler, patenter, teknologioverførsel og forskningsbaserede start-ups involverer normalt ikke samfundsvidenskaberne. Og den slags "seneste forskningsresultater", som journalister kan skrive spalte op og ned om, omfatter normalt ikke sociologi, ledelsesforskning eller økonomi (men burde nok gøre det). Vi bør klart anvende bedre modeller for "impact", som tager hensyn til direkte "en-til-en"-sammenhænge, men også langsigtede relationer, større indflydelse fra nye tænkemåder og en gensidig strøm af idéer mellem forskere og praktikere. Mange samfundsforskere har argumenteret længe og intenst mod den lineære model, hvor enkeltstående opdagelser uundgåeligt fører til specifikke innovationer. Forholdet mellem forskning og praksis er langt mere kompliceret (og langt mere interessant). Det ville være mærkeligt, hvis vi blot støvede den gamle lineære model af og anvendte den på vores egne aktiviteter.

Et andet svar er mere udfordrende for samfundsforskere. Som det nyligt afholdte European Science Open Forum i København viste, bliver videnskabelig kommunikation stadig vigtigere. Den tilhørende festival, Science in the City, gjorde meget for at bringe forskere og et større publikum sammen - og jeg var især stolt over CBS' bidrag (glimrende arbejde, alle sammen!). Men vi skal gøre endnu mere for, at samfundsvidenskabernes stemme bliver hørt.

Jeg vil lære om spallation, syntesebiologi og den seneste kræftforskning, men jeg vil også høre om de sociale konsekvenser af disse udviklinger og om de nye former for organisatorisk praksis, de skiftende økonomiske modeller, sammenhængen mellem den offentlige og den private sektor, borgernes valg, de alternative sociale scenarier og de forretningsmuligheder, ifølge hvilke disse udviklinger enten bliver en succes eller en fiasko. Lad mig sige det lige ud: Der er ikke nogen naturlig modsætning mellem "at gøre en forskel" og at skabe excellent forskning.

Så lad os tale lidt højere om den erhvervsmæssige og sociale vigtighed af vores forskning - og måske være en smule mere fantasifulde med hensyn til, hvordan vi udtrykker det. Jeg efterspørger ikke ubeskedenhed, linearitet eller fornægtelse af kompleksitet, men ganske enkelt mere åben kommunikation og dokumentation af, hvad vi gør, og hvorfor det er vigtigt. Den britiske kampagne for samfundsvidenskaberne (Campaign for Social Science) tilbyder en god model for, hvad jeg har i tankerne.

Vil alt dette overbevise de eksterne skeptikere Jeg er ikke sikker, men her kommer en sidste tanke. Der er et stort publikum på vores egne institutioner, som er dynamisk, åbent og meget indflydelsesrigt. Hvis vi kan få vores studerende til at argumentere for vigtigheden af samfundsvidenskabelig forskning, kan vi være rimeligt fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden. Måske bør vores kampagne "gør en forskel" starte hjemme

Kilder:
Bastow, Simon; Dunleavy, Patrick; and Tinkler, Jane (2014) The Impact of the Social Sciences: how academics and their research make a difference. Sage: London, Thousand Oaks, New Delhi, Singapore.

Læs mere her

tags: markedsføring, København, politi, økonomi, uddannelse, EM, Facebook, London, regeringen, virksomhed, erhvervslivet, teknologi, regering, sundhedssektoren, sundhedsvæsen, journalist, naturvidenskab, videnskab, Singapore, Europe, kommunikation, strategi, organisation, humaniora, samfundsvidenskab, studerende, sprog, konkurrence, innovation, miljø, forskningsresultat, publikation, Forskning, 2014, frugt,