fredag den 10. september 2010

Innovativ jobportal vil udfordre de etablerede jobsider

På jobview.dk er overflødige faneblade og kategorilister skåret væk, så brugerne nemt og hurtigt kan søge job via et enkelt, intelligent søgefelt. Desuden tilbydes der unikke muligheder som video-CV, videojobannoncer, online jobinterview og jobsøgning på kort.

Indenfor den sidste måned har vi fået 40.000 nye brugere, og vi tror på, at vi kan blive danskernes foretrukne jobsite. Det er selvfølgelig ambitiøst for et site, der lige er gået i luften, men vi mener, helt enkelt at vi har det bedste produkt på markedet. Internettet rummer mange muligheder og teknologier, som de traditionelle jobsites slet ikke benytter, og det er her, vi står stærkt, siger Ali E. Cevik, ejer og idémand bag Jobview.

Unikke muligheder for video-profilering
Et stigende antal virksomheder har taget video til sig, når der skal tiltrækkes nye medarbejdere. Derfor tilbyder Jobview virksomheder at uploade en video til at understøtte deres jobannoncer og med muligheden for at lave et online jobinterview, introduceres en helt unik tilgang til rekruttering. Også jobsøgere kan bruge video til at profilere sig, enten ved at uploade et video-CV eller ved at optage et direkte på siden.

Nem og effektiv jobsøgning
Jobview har lavet to helt centrale forbedringer til hvordan jobsøgning foregår. For det første har det interaktive kort fået en central placering på siden og hjælper brugeren med at søge job indenfor en selvvalgt radius. For det andet får brugeren forslag til søgeord, og kan se hvor mange resultater en søgning vil give, allerede mens der tastes.

Om Jobview
Jobview ejes af Ali E Cevik der, i regi af InterCreation, tidligere har afholdt nogle af Danmarks mest succesfulde kurser for ledige akademikere. Jobview er baseret på erfaringerne derfra og har været under udvikling i tre år. Jobview holder til i Odense.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar