lørdag den 25. september 2010

Asien besøger KEA i anledning af INDEX:AWARD

Mode er Danmarks femte største industri. En industri som vi i Danmark gør meget ud af at koble med bæredygtighed og CSR. Interessen for netop sustainable and responsible fashion er høj rundt om i verden, og da KEA Københavns Erhvervsakademi har både videncenter og uddannelser, der er godt fremme på dette felt, fik KEA design/business den 22. september besøg af fem asiatiske journalister fra toneangivende medier. Journalisterne var inviteret til Danmark af Udenrigsministeriet og INDEX i anledning af uddelingen af verdens største pris inden for industrielt design, den danske INDEX AWARD.

Tak! Jeg har lært en masse nyt i dag , lød det tilfreds fra en af gæsterne rundt om bordet i mødelokalet på KEA design/business. Fra den tidlige solskinsmorgen den 22. september blev der livligt diskuteret CSR og bæredygtighed blandt de fem asiatiske journalister og specialisterne på KEA. Udbyttet var helt tydeligt positivt for alle parter.

Responsible Fashion var et af hovedemnerne på journalisternes officielle visitprogram og i den anledning holdt KEAs videncenter, Center for Responsible Design, oplæg om nogle af deres nyeste tiltag på området. Blandt de nyeste tiltag kan nævnes en materialedatabase, der indeholder viden og erfaringer om leverandører og implementering af CSR i virksomheder. Derudover arbejdes der på guidelines, en how to do , til virksomheder der gerne vil implementere CSR, men ikke ved hvor de skal starte eller hvem der ved noget konkret om emnet. Der udarbejdes også et undervisningsmateriale om CSR og bæredygtigt design. Og tiltag som disse er der mange flere af.

Ikke mange uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelser og kurser inden for mode, hvor fokus er bæredygtighed, marketing og sourcing blandt de få er KEA. Som designteknolog og professionsbachelor i design og business får de studerende CSR venlige værktøjer med i værktøjskassen. Netop nu i september, er yderligere en uddannelse startet op på KEA: Responsible Sourcing, hvor de studerende bliver uddannet til blandt andet at kunne implementere CSR strategier i virksomheder.

Om journalisterne
Journalisterne kom fra Hong Kong Economic Times, Times of India, Economic Daily, Art&Design magazine og Surface magazine. Udover Center for Responsible Design skulle journalisterne aflægge besøg hos blandt andet Kunstindustrimuseet, Danish Design Centre, Katvig Aps, Designskolen Kolding, InnovationLab m.fl.

Om KEA
KEA udvikler og udbyder praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau. Det sker i nært samarbejde med regionens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. KEA fungerer desuden som videncenter på relevante områder for offentlige og private virksomheder. Der er omkring 3000 studerende og 300 ansatte på KEA. Erhvervsakademiet består af 4 forskellige enheder: design/business, byggeri/produktion, medie/it og ledelse/efteruddannelse.

Læs mere her

tags: København, Danmark, Udenrigsminister, Asien, uddannelse, Kolding, udland, virksomhed, journalist, Københavns Erhvervsakademi, studerende, uddannelsesinstitution, videregående uddannelse, database, undervisningsmateriale, efteruddannelse, strategi, undervisning,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar