IT-Universitetets bestyrelse har besluttet at udpege Jørgen Lindegaard (direktør i ISS 2006-2010) som nyt bestyrelsesmedlem og næstformand, og at udpege Annette Stausholm Nielsen (direktør i IBM Nordic) som nyt bestyrelsesmedlem. Jørgen Lindegaard og Annette Stausholm Nielsen tiltræder IT-Universitetets bestyrelse den 17. september 2010.
Samtidig fratræder den 17. september 2010 CEO Jon Wulff Petersen, TTO A/S, og direktør Lilian Mogensen, ATP. Lilian Mogensen har været medlem af bestyrelsen siden 1999 (hvor institutionen startede som IT-Højskolen), og Jon Wulff Petersen har været medlem af IT-Universitetets bestyrelse siden 2004.
Fra den 17. september 2010 består IT-Universitetets bestyrelse således af: Tidligere koncernchef i Nykredit A/S Mogens Munk-Rasmussen (formand), tidligere direktør i ISS Jørgen Lindegaard (næstformand), udviklingsleder Jane Andersen, IT-Universitetet, rådgiver Lisbeth Zornig Andersen, Testhuset, koncerndirektør Per Ladegaard, Nykredit A/S, lektor Lone Malmborg, IT-Universitetet, studerende Anders Bech Mellson, IT-Universitetet, direktør Annette Stausholm Nielsen, IBM Nordic og studerende Kasper Videbæk Nielsen, IT-Universitetet.
Evt. henvendelse kan ske til bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmussen på tlf. 39962210.
Læs mere her
tags: direktør, ATP, IBM, 2010, bestyrelsesformand, koncernchef, bestyrelsesmedlem, 2006, Nykredit, Jørgen Lindegaard, ISS, studerende,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar