Jobcenter Slagelse belønner borgerne for uformel læring
Hulby Møllegård, der er en del af Jobcenter Slagelses aktiveringstilbud til ledige borgere på kontanthjælp, har siden november 2009 fungeret som Forforløb i det nystartede og unikke Open College Network-projekt, OCN. Det unikke i projektet er, at de færdigheder deltagerne opnår, bliver dokumenteret undervejs, så de senere har papir på disse færdigheder.
OCN undervisningen kan således bruges i det virkelige liv, og derfor har Jobcenter Slagelse indgået aftaler med virksomheder, der arbejder med samme koncept, og hvor der er mangel på arbejdskraft.
Da der i juli blev overrakt de første OCN-beviser til de 26 borgere, der gennem foråret har fulgt et eller flere forløb på Hulby Møllegård, var der meget positive reaktioner fra deltagerne. En deltager, der har været på kontanthjælp i ca. 1 år, udtaler at Det er helt klart noget jeg kan bruge videre frem. Specielt undervisningen i personlig økonomi gav mig nogle enkle og gode værktøjer, som jeg ikke tidligere havde været opmærksom på .
Bevis på udvikling
OCN-Projektets formål er at aktivere borgere, der i dag er helt uden for arbejdsmarkedet. Projektet går ud på, at deltagere aktiveres via undervisning, og er bygget op omkring dokumentation af kompetencer der er opnået gennem uformel læring, i form af tildeling af point for specifikke læringsmål. Disse point og kompetencer er et bevis på den uformelle læring, der finder sted - uformel læring, der helt konkret kan udmønte sig i praktikplads, uddannelse eller job for deltagerne. Opfyldelse af læringsmålene ender nemlig ud i et bevis, der beskriver de kompetencer man har opnået.
Måden at organisere aktiveringen på, med lige dele undervisning, opgaveløsning og perioder med andre aktiviteter skabte også glæde. Det er en dejlig måde, at blive undervist på. Undervisningen er emnebaseret, man kan deltage i det omfang man evner og sidst virker det som om, at der er styr på konceptet var udmeldingen fra en anden deltager, der er flyttet til Slagelse Kommune.
Jeg har tidligere deltaget i lignende undervisningsforløb, også i kommunalt regi, men det var en ubehagelig oplevelse og uden mulighed for selv at udøve indflydelse fortsatte borgeren, der er 22 år og har en drøm om at kunne bruge de tilegnede kompetencer videre i livet. Undervisningen fungerer godt, det kan bruges til noget dog kunne niveauet godt være højere sluttede borgeren af med at konstatere.
Svaret på niveauet skal findes i, at OCN er niveaudelt, og på Forforløbet undervises på det laveste niveau. Når deltageren er afsluttet fra Hulby Møllegård er næste undervisningssted Jobcenter Slagelses grundforløb på Stigsagergård i Dalmose, hvor der er undervisning på et højere niveau.
Selvom OCN systemet er nyt i Danmark, har det været brugt i mange år i England og Sverige med gode erfaringer.
Flere oplysninger
Mere information omkring OCN-projektet kan fås på OCN Danmark's hjemmeside http://www.ocndanmark.dk/ eller ved henvendelse til Jacob Erichsen fra Hulby Møllegård på tlf.: 28 80 14 37
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar