torsdag den 27. januar 2011

Danskere ikke fastlåst i karrieredrømme

StepStone undersøgelse: 39% af de europæiske kandidater har ikke fulgt
deres planlagte karrierevej, mens danskerne formår at holde
karrieremulighederne åbne

Drømmene kan være store og karrieren nøje planlagt, når en kandidat påbegynder sin
karrierevej. Men en ny undersøgelse fra StepStone viser, at rigtig mange europæere ikke
sidder i det job, som de først bestræbte sig på. Ud af de 9.636 specialister og ledere, som
deltog i undersøgelsen, havde næsten fyrre procent et specifikt karrieremål i sigte, da de
startede på deres uddannelse. Men stik imod deres intentioner arbejder de i dag i en anden
stilling, hvilket halvdelen ærgrer sig over. Danmark er dog med 31% det land, som har færrest
kandidater, som ikke arbejder i det job, de havde forestillet sig.

Af de adspurgte kandidater havde 30% ikke defineret et specifikt karrieremål ved studiestart,
men sammenligner man Danmark med de øvrige europæiske lande, er vi med 43% det land,
som har den næsthøjeste rate af kandidater, som ikke havde sat sig et karrieremål - kun
overgået af Holland med 48%.

Ifølge StepStones administrerende direktør i Norden, Morten Heuing, skyldes tallene en
udvikling inden for karrieremålsætningerne, eller mangel på samme, blandt kandidaterne:

Tiderne, hvor en karriere kunne planlægges allerede på skolebænken, er over for længst. I
dag er kendsgerningerne således, at karriere og arbejdsliv udvikler sig enormt hurtigt, og det
er ganske udbredt, at man ikke bare avancerer sig op af en karrierestige, men springer
vandret mellem job, forskellige arbejdssituationer og endda på tværs af brancher. Det er
danskere umiddelbart bedre forberedt på end de fleste andre europæere, hvilket også er
udtrykt ved at andelen af universitets studerende, som optager et studium uden en konkret
forestilling af deres karriereønsker, er ganske høj , udtaler Morten Heuing.

Sammenlagt havde en tredje del af de adspurgte europæere formået at følge den karrierevej,
som de som studerende planlagde, og i Danmark besidder 26% et job, som de ved påbegyndt
uddannelse havde ambitioner om.

For en mere detaljeret oversigt af de i alt 8 analyserede lande, benyt det følgende link:
http://www.stepstone.de/Ueber-StepStone/presse/upload/Poll_Career-aspiration-not-
achieved.jpg


Læs mere her

tags: Holland, direktør, Danmark, euro, uddannelse, arbejdsliv, studerende, StepStone,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar