mandag den 17. januar 2011

Professionshøjskolernes Rektorkollegium støtter læseløft

Formand Laust Joen Jakobsen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium roser lærerforeningens initiativ for bedre læsning.

Professionshøjskolerne har i kraft af deres ansvar for læreruddannelsen en vigtig rolle at spille. Vi ser mange positive perspektiver i det initiativ, som Danmarks Lærerforening har taget , udtaler Laust Joen Jakobsen. Det kan være med til at give folkeskoleelevernes læsning et markant løft til glæde for hele Danmark. Initiativet skaber et godt grundlag for et helt nyt og værdifuldt partnerskab, som kan få betydning langt ud over det aktuelle projekt. Laust Joen Jakobsen roser, at initiativet samler en lang række af de centrale aktører og interessenter om den danske folkeskole.

Professionshøjskolerne er meget tilfredse med at deltage i projektet både som interessent og som leverandør af viden om læsning via Professionshøjskolernes fælles nye videncenter, Professionshøjskolernes Nationale Videncenter for Læsning .

Vi ser frem til at komme i gang med samarbejdet med lærere, kommuner, skolelederne, øvrige organisationer og andre videncentre for at styrke de danske skoleelevers læsekompetencer.

Læs mere her

tags: Danmark, uddannelse, folkeskole, organisation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar