Bliver du gravid, mens du er ansat i en tidsbegrænsede stilling, har du ikke automatisk krav på at blive fastansat, selv om der er ledige stillinger i virksomheden. Det har Højesteret for nylig afgjort i to forskellige sager. Graviditet giver ikke i sig selv tidsbegrænset ansatte forrang, påpeger Dansk Erhverv.
Mange arbejdsgivere afholder sig fra at opsige gravide medarbejdere, fordi det typisk koster en godtgørelse på 9 måneders løn, hvis arbejdsgiveren ikke kan løfte den tunge bevisbyrde, der beskytter de gravide, siger underdirektør i Dansk Erhverv Charlotte Vester.
Men hvad gælder, når den gravide er ansat i en tidsbegrænset stilling, og der er ledige stillinger i virksomheden, når den tidsbegrænsede stilling udløber Det har Højesteret for nylig taget stilling til i to forskellige sager. Højesteret afgjorde, at det var i orden ikke at fastansætte de to gravide medarbejdere, der var ansat i tidsbegrænsede stillinger.
Eleven blev gravid
I den ene sag blev eleven gravid. Elevforholdet var sat til at vare 1 ½ år. I slutningen af elevforholdet var der opslået 5 stillinger, som eleven søgte. Hovedparten af de evalueringer eleven havde modtaget i sin elevtid var positive, men eleven fik alligevel afslag på alle 5 stillinger.
I den anden sag, som blev ført af Dansk Erhverv, var en medarbejder ansat i en tidsbegrænset stilling gået i fertilitetsbehandling, hvilket hun havde fortalt sin arbejdsgiver. I ansættelsesperioden på knap et år havde der været en hel del ledige stillinger, som medarbejderen dog ikke blev tilbudt, selvom hun ønskede fastansættelse.
I begge sager påstod medarbejderne, at deres graviditet eller fertilitetsbehandling var skyld i, at de ikke var blevet fastansat. I ingen af sagerne mente Højesteret dog, at medarbejderen havde sandsynliggjort, at det skulle være tilfældet, og begge arbejdsgivere blev derfor frikendt, fortæller Charlotte Vester.
Dommene understreger, at tidsbegrænset ansatte ikke automatisk har ret til at blive fastansat, når de er gravide, selv om der er ledige stillinger i virksomheden. Som udgangspunkt indgår de på lige fod med andre ansøgere, uddyber hun.
Ikke nok at pege på den gravide mave
I denne type sager om gravide i tidsbegrænsede stillinger, der søger ledige stillinger i virksomheden, er der en såkaldt delt bevisbyrde. Det betyder, at hvis den tidsbegrænset ansatte kan sandsynliggøre, at graviditet eller fertilitetsbehandling kan have været skyld i, at hun ikke fik tilbudt den ledige stilling, vender den tunge bevisbyrde over på arbejdsgiveren. Så er det op til arbejdsgiveren at bevise, at graviditet eller fertilitetsbehandling alligevel ikke har spillet ind, da man traf beslutning om, hvilken jobansøger man ville tilbyde jobbet, forklarer Charlotte Vester.
Arbejdsgiveren må nemlig ikke lægge vægt på graviditet og fertilitetsbehandling, men kun lovlige kriterier som f.eks. uddannelse, erfaring, osv. Det Højesteret har afgjort er, at den gravide ikke kan vælte bevisbyrden over på arbejdsgiveren bare ved at sige, at hun jo var gravid. Der skal mere til, slutter hun.
Godtgørelse på 25.000 kr., hvis medarbejderen vinder
Hvis det går galt for arbejdsgiveren, og virksomheden taber en sag om ikke at fastansatte en gravid medarbejdere i tidsbegrænset stilling, har Højesteret afgjort, at prisen som udgangspunkt er en godtgørelse på 25.000 kr.
For yderligere information kontakt Charlotte Vester på mobil 2887 2861.
Læs mere her
tags: direktør, uddannelse, virksomhed, jobansøger, arbejdsgiver, ansættelse,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar