søndag den 6. september 2015

Lille lokalt coachingfirma, har kunder fra hele landet

En lille enkeltmandsvirksomhed i Munklinde nord for Ikast, har kunder fra flere dele af Danmark. Det drejer sig om Skou Coaching, der drives af Betina Skou Gjesing.

Coaching vinder stadig større indpas i Danmark, både hos private og virksomheder. Skou Coaching har specialiseret sig i personlig udvikling, stresshåndtering og motivation. De fleste kunder kommer hos mig, fordi der er nogle ting de gerne vil ændre, eller fordi de ønsker at leve deres liv på en anden måde. Jeg hjælper dem så med, at stille skarp på hvad det er, de har og hvad de gerne vil have i stedet. Ofte ønsker folk hjælp til at strukturere deres hverdag, så der er tid til at lave de ting de gerne vil, med familie og venner. Det kan være svært at overskue en travl hverdag, med arbejde, ægtefælle, børn og fritidsinteresser. Mange oplever, perioder hvor arbejde og huslige pligter fylder alt for meget og ofte kræver det blot et par samtaler, for at få mere balance i hverdagen igen, siger Betina Skou Gjesing.

Også karriereskift fylder meget hos folk og Skou Coaching hjælper både med afklaring af ønsker, personlige ansøgninger og vejledning inden jobsamtaler. Det er let at miste modet, hvis man har fået mange afslag og ofte er det blot små ændringer der skal til, for at en ansøgning bliver bedre modtaget. Betina Skou Gjesing er oprindelig uddannet socialrådgiver, men har i en årrække arbejdet som og virksomhedskonsulent, hvor hun netop har haft fokus på ansøgning, rekruttering og jobmatch.

Senest har et jobcenter, i en sjællandsk kommune, valgt at benytte Skou Coaching, til stresshåndtering af medarbejderne. Samtalerne foregår over telefonen og gennem coachingen, genfinder medarbejderen sine ressourcer og får justeret sine arbejdsgange. Det giver hurtigt overblik og energi, så medarbejderen igen kan tage styringen i arbejdsdagen.

I den senere tid, har der været meget debat omkring coaching og virkningen heraf. Betina Skou Gjesing mener dog, at coaching er kommet for at blive. Der er nogle valg og dilemmaer her i livet, som vi ikke kan løse ved hjælp af familie og venner. Her er coachens styrke, at hun har nogle samtaleteknikker, der sikrer at kunden ikke bare fortsætter i samme spor som hidtil. Dette er familie og venner selvsagt ikke uddannet til og ofte er de selv også for dybt involverede i sagen, til at kunne stille de objektive spørgsmål, der får personen til at træffe de rigtige valg.

Men, understreger Betina Skou Gjesing, man skal vælge sin coach med omhu. Det gælder om at vælge en coach med en ordentlig uddannelse og naturligvis en coach, som man føler sig tryg ved. Det er altid en god ide at ringe og snakke uforpligtende med coachen, inden du bestemmer dig for, om det netop er denne coach, der kan hjælpe dig med de udfordringer du har.
 

Læs mere her

tags: Danmark, uddannelse, virksomhed, stress, energi, Coaching, jobsamtale, motivation, karriereskift, stemmer, coach,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar