søndag den 4. marts 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Dansk kunstner skruer på det statistiske billede af verden

Når kulturen skal i en ny retning
En ændring af en virksomheds kultur starter hos topledelsen. Men hvis resten af lederne ikke går helhjertet ind for forandringen, vil det ikke kun være op ad bakke med kulturændringen – det vil også svække ledelsens troværdighed.Photos: Erik Refner
Læs mere her

Dansk kunstner skruer på det statistiske billede af verden
Betyder et lands udgifter til militæret noget for ytringsfriheden? Og hvor mange kvinder sidder der egentlig i parlamentet i Rwanda? Billedkunstneren Mogens Jacobsen har lagt statistikker fra bl.a. OECD og FN ind i tekniske apparater, der i de kommende uger kan opleves i København.
Læs mere her

Slut med at give gode råd

De fleste forbinder det at give gode råd med noget godt at gøre en god gerning. Men gode råd og erfaringsudveksling med en kollega kan være direkte uhensigtsmæssigt. Det mener konsulenthuset Harbohus, som har speciale i at skabe bedre kvalitet og arbejdsglæde på de danske arbejdspladser.

Gode råd og erfaringsdeling med en udfordringsramt kollega får i bedste fald kollegaen til at føle sig hørt og forstået i nuet. I værste fald føler kollegaen måske fagligt mindreværd eller ligefrem skyld over ikke at kunne håndtere sin egen udfordring ligeså godt. De gode råd ændrer intet på længere sigt, idet kollegaen derved ikke finder frem til den egentlige årsag til udfordringen, og heller ikke får lejlighed til at finde sine egne alternative handlemuligheder i en lignende situation.

Charlotte Dalsgaard, direktør i Harbohus, foreslår i stedet, at man yder kollegial sparring på arbejdspladsen. Kollegial sparring er en særlig spørgeteknik, der i stedet får kollegaen til selv at reflektere og finde nye løsninger på sin udfordring.

Harbohus har i 16 år specialiseret sig i at skabe bedre kvalitet og arbejdsglæde på de danske arbejdspladser på en anerkendende og langtidsholdbar måde. Harbohus arbejder især indenfor den offentlige sektor såsom i ældreplejen, dagplejen, hjemmeplejen, undervisnings- & sundhedssektoren, hvor de arbejdsmæssige udfordringer ofte resulterer i øget sygefravær, psykisk nedslidning og tab af arbejdsglæde.

Harbohus afholder den 13. marts en særlig workshop om kollegial sparring for offentligt ansatte ledere fra især de nævnte sektorer. ?Her vil deltagerne blive klædt på til at ændre den daglige snak og de gode råd i kaffestuen til konstruktiv sparring,? forklarer Charlotte Dalsgaard.

Idéen til det landsdækkende arrangement kommer fra et stort tiltag i Hjørring Kommune, hvor Harbohus har succes med at indføre kollegial sparring hos over 600 ledere og medarbejdere, der alle er tilknyttet hjemmeplejen.

Arrangementet, som er det første af sin slags, forventes at have stor opbakning fra offentlige ledere i hele landet. Da kollegial sparring er en effektiv måde til at skabe høj faglighed i medarbejdergruppen, bedre kvalitet i den offentlige ydelse og stor arbejdsglæde, udvikles medarbejdernes personlige faglighed, hvilket kan mærkes på bundlinjen.

Harbohus er Danmarks førende indenfor Anerkendende ledelse, organisationsudvikling og supervision. Vi har siden 1996 hjulpet offentlige organisationer med at skabe kvalitet og arbejdsglæde ved at flytte fokus fra mangler til styrker. Vi involverer hele organisationen og skaber langtidsholdbare resultater fordi vi ved, at mennesker vokser af anerkendelse.

Læs mere her

lørdag den 3. marts 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Motorola taber principiel retssag til IDA

Motorola taber principiel retssag til IDA
Sø- og handelsretten har netop givet IDA medhold i, at den fratrædelsesgodtgørelse, som de fyrede Motorola-medarbejdere fik i 2009, var for lille.
Læs mere her

Få bedre jobmuligheder med Jobzonen

Der er mange fordele i at have en profil på Jobzonen. Ved at have en opdateret profil, har du de bedste muligheder for, at vi kan hjælpe dig med din jobsøgning og dit arbejdsliv.

Her er fem tips til din profil på Jobzonen:

Opret en profil
Klik på Opret profil og udfyld oplysningerne. Jo flere informationer du udfylder profilen med, des bedre kan vi hjælpe dig med jobsøgningen

Bliv fundet af din næste arbejdsgiver udfyld dit CV
Når du har oprettet din profil, kan du udfylde dit CV. Der er mange virksomheder, der bruger Jobzonens CV-base til at finde den næste potentielle kandidat, og jo flere informationer du tilføjer dit CV des bedre vil et match med en potentiel arbejdsgiver være. Giv din næste arbejdsgiver de bedste muligheder for at finde dig.

Organisér din jobsøgning gem interessante jobannoncer
Når du falder over en interessant jobannonce, kan du gøre det nemt for dig selv ved at gemme den i Mit Jobzonen. På den måde misser du ikke nogle muligheder.

Få en mail når der er relevante jobannoncer til dig opret en jobagent
Med en jobagent kan du gemme søgninger og få automatisk besked i din indbakke, når der er interessante job til dig. Gør det nemt for dig selv, at finde de interessante jobannoncer med en detaljeret jobagent.

Få nyheder om arbejdslivet og gode råd - tilmeld dig nyhedsbrevet
En gang om måneden sender vi et nyhedsbrev ud til dig. Det er spækket med gode råd til din jobsøgning, nyheder om arbejdslivet, konkurrencer og meget mere.

Lige nu er der over 11.000 ledige job på Jobzonen. Se om der også er et til dig.

Læs mere her

tags: virksomhed, arbejdsliv, konkurrence, jobmuligheder, jobannonce, arbejdsgiver,

fredag den 2. marts 2012

Grundskolekarakterer for 2011 er nu offentliggjort

Resultaterne fra folkeskolens afsluttende prøver for 2011 er nu offentlige på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside. Elever på privatskoler og frie grundskoler klarer sig en smule bedre end elever i folkeskolen, ligesom drenge, elever med forældre uden uddannelse og elever med udenlandsk herkomst stadig opnår lavere prøvekarakterer end deres klassekammerater.

I alt har knap 65.000 elever aflagt prøve i 9. klasse, mens godt 29.000 elever har aflagt prøve i 10. klasses obligatoriske fag.

Inden for de bundne prøvefag opnår eleverne de højeste karakterer i mundtlig dansk og engelsk, hvor gennemsnittene er på henholdsvis 7,3 og 7,2.

Med undtagelse af dansk orden findes de laveste karakterer i dansk læsning og matematisk problemløsning, hvor karaktergennemsnittet er på 6,0.

?Dansk og matematik er kernefag. De nye grundskolekarakterer giver yderligere god grund til at fokusere særligt på de to fag, som vi lægger op til med folkeskolereformen,? siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Generelt opnår eleverne på frie grundskoler bedre prøvekarakterer end eleverne i folkeskolens 9. klasse. Også elevernes køn, forældreuddannelse og etniske herkomst har stor betydning for, hvor godt eleverne klarer afgangsprøverne i 9. klasse.

Karaktererne viser, at drengene generelt klarer sig dårligere end pigerne i seks ud af otte prøver, herunder alle danskprøver, engelsk og fysik/kemi, mens de klarer sig bedre end pigerne i matematiske færdigheder og lige så godt som pigerne i matematisk problemløsning.

Indvandrere og efterkommere klarer sig generelt dårligere end elever af dansk herkomst, og specielt indvandrere klarer sig dårligere i dansk læsning, skriftlig fremstilling og retskrivning. I forlængelse heraf viser de offentliggjorte tal også, at elever af forældre uden uddannelse og elever af forældre med en erhvervsuddannelse opnår lavere karakterer end elever af forældre med en videregående uddannelse.

?At elevernes køn og baggrund har en betydning for prøvekaraktererne er desværre en gammel kendsgerning. Det er et problem, vi er opmærksomme på i forbindelse med den reform af folkeskolen, som vi har taget fat på. Der vil vi blandt andet se på, hvordan man kan undervise på måder, der fanger de grupper, som vi alt for ofte taber, ligesom der bliver iværksat forsøg, der skal sikre, at alle kommer med. For vi skal have skabt en fagligt stærk folkeskole for alle,? siger Christine Antorini.

Karaktererne tager ikke højde for forskelle i elevgrundlaget og siger derfor ikke noget om, hvilke kommuner og skoler der er bedst til at løfte eleverne eller har den bedste faglige undervisning.

Læs mere her

tags: 2011, uddannelse, indvandrere, kemi, folkeskole, undervisningsminister, videregående uddannelse, undervisning,

torsdag den 1. marts 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Jobgevinsten fra de fede år er ædt op

Jobgevinsten fra de fede år er ædt op
Næsten 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder lever nu af offentlig hjælp, viser nye tal. Photos: Keld Navntoft
Læs mere her

Studerende: Universiteternes iværksætterkultur kommer nedefra!

Danmark har et af de mest velorganiserede og dynamiske studenteriværksættermiljøer i verden. Det er der bare ikke så mange der ved. For det overser politikerne, når de beskylder universiteterne for at være praksisfjerne. Lørdag mødtes repræsentanter fra alle Danmarks studenteriværksætterforeninger i Aalborg for at forbedre det stærke samarbejde på tværs af universiteter og fag.

Efterlyser renovering af rammevilkår
Universiteterne beskyldes for at være for dårlige til at forberede studerende til livet efter studierne. Men realiteten er, at på græsrodsniveau arbejder en stor gruppe engagerede studerende hver dag målrettet på at give bedre muligheder for dem, der har gode idéer og lyst til at starte egen virksomhed. ?Fordelen ved studenterdrevne initiativer er, at vi kan skabe rigtig meget værdi for få midler, og vi har et stærkt samarbejde på tværs af universiteterne. Men hvis vi virkelig skal rykke, har vi brug for hjælp til at forbedre de rammevilkår, der begrænser vores indsats på universiteterne?, udtaler Cathrine Oldenburg, formand for Gate to Create.

Udspil til Christiansborg
Og lige netop rammevilkårene skubber de studerende nu på for at få renoveret. De har netop indsendt et udspil til Folketingets udvalg for forskning, innovation og videregående uddannelser med forslag til konkrete politiske tiltag til hvordan vi får flere iværksætterlystne studerende. Her fremhæver de især mere fleksibilitet i studieopbygningen og større erhvervssamarbejde som vigtige indsatsområder.

Holdningsændring på vej
For mange studerende er iværksætteri svært at identificere sig med, men den tankegang er Gate to Creates medlemmer godt på vej til at ændre: ?Vi er til for at vise, at iværksætteri ikke er farligt. I bund og grund handler det jo om at kunne omsætte det man lærer på universitetet til praksis og om at føre sine ideer ud i livet. Og det er kompetencer som alle studerende har gavn af?, udtaler Kristian Andreasen, der selv er iværksætter og hjælper andre studerende til at blive det i studenterforeningen STARTit ved Aarhus universitet.

Nationalkonferencen for iværksætterstuderende blev afholdt af studenterorganisationerne Gate to Create og Kickstart AAU. På konferencen deltog studerende fra Danmarks ti studenteriværksætterorganisationer.

For ydereligere kontakt
Charlotte Olsen, PR-ansvarlig i Gate to Create, charlotte@gatetocreate.dk , tlf 31612508.
Cathrine Amalie Oldenburg, Formand for Gate to Create, cathrine@gatetocreate.dk, tlf: 60474434
Kristian Andreasen, Iværksætter og medlem af foreningen STARTit andreasen@kanda.dk, tlf 27514218

Fakta: Gate to Create og de danske studenteriværksætterorganisationer
Gate to Create er det nationale netværk for studenteriværksætterorganisationer. En studenteriværksætterorganistion er en frivillig forening af studerende med interesse for iværksætteri og innovation. De fleste af medlemmerne er selv iværksættere ved siden af deres studier. Foreningernes formål er at inspirere og opmuntre studerende til at bruge deres viden i praksis og omsætte ideer til projekter, produkter og måske endda virksomheder blandt andet gennem workshops, netværksarrangementer og mentorordninger.
For tiden er der ti studenterorganisationer i netværket Gate to Create, der fungerer som en paraplyorganisation. Ud over at facilitre samarbejde og videndeling på tværs af organisationerne fungerer Gate to Create som talerør for de danske studenteriværksættere.

Læs mere om Gate to Create og studenteriværksætterorganisationerne på www.gatetocreate.dk

Læs mere her

tags: Danmark, politi, uddannelse, Folketinget, Aalborg, virksomhed, fleksibilitet, mentor, mentorordning, studerende, videregående uddannelse, innovation, iværksætteri, Ford, miljø, Christiansborg, organisation, AAU, studenterorganisationer,