Danmark har et af de mest velorganiserede og dynamiske studenteriværksættermiljøer i verden. Det er der bare ikke så mange der ved. For det overser politikerne, når de beskylder universiteterne for at være praksisfjerne. Lørdag mødtes repræsentanter fra alle Danmarks studenteriværksætterforeninger i Aalborg for at forbedre det stærke samarbejde på tværs af universiteter og fag.
Efterlyser renovering af rammevilkår
Universiteterne beskyldes for at være for dårlige til at forberede studerende til livet efter studierne. Men realiteten er, at på græsrodsniveau arbejder en stor gruppe engagerede studerende hver dag målrettet på at give bedre muligheder for dem, der har gode idéer og lyst til at starte egen virksomhed. ?Fordelen ved studenterdrevne initiativer er, at vi kan skabe rigtig meget værdi for få midler, og vi har et stærkt samarbejde på tværs af universiteterne. Men hvis vi virkelig skal rykke, har vi brug for hjælp til at forbedre de rammevilkår, der begrænser vores indsats på universiteterne?, udtaler Cathrine Oldenburg, formand for Gate to Create.
Udspil til Christiansborg
Og lige netop rammevilkårene skubber de studerende nu på for at få renoveret. De har netop indsendt et udspil til Folketingets udvalg for forskning, innovation og videregående uddannelser med forslag til konkrete politiske tiltag til hvordan vi får flere iværksætterlystne studerende. Her fremhæver de især mere fleksibilitet i studieopbygningen og større erhvervssamarbejde som vigtige indsatsområder.
Holdningsændring på vej
For mange studerende er iværksætteri svært at identificere sig med, men den tankegang er Gate to Creates medlemmer godt på vej til at ændre: ?Vi er til for at vise, at iværksætteri ikke er farligt. I bund og grund handler det jo om at kunne omsætte det man lærer på universitetet til praksis og om at føre sine ideer ud i livet. Og det er kompetencer som alle studerende har gavn af?, udtaler Kristian Andreasen, der selv er iværksætter og hjælper andre studerende til at blive det i studenterforeningen STARTit ved Aarhus universitet.
Nationalkonferencen for iværksætterstuderende blev afholdt af studenterorganisationerne Gate to Create og Kickstart AAU. På konferencen deltog studerende fra Danmarks ti studenteriværksætterorganisationer.
For ydereligere kontakt
Charlotte Olsen, PR-ansvarlig i Gate to Create, charlotte@gatetocreate.dk , tlf 31612508.
Cathrine Amalie Oldenburg, Formand for Gate to Create, cathrine@gatetocreate.dk, tlf: 60474434
Kristian Andreasen, Iværksætter og medlem af foreningen STARTit andreasen@kanda.dk, tlf 27514218
Fakta: Gate to Create og de danske studenteriværksætterorganisationer
Gate to Create er det nationale netværk for studenteriværksætterorganisationer. En studenteriværksætterorganistion er en frivillig forening af studerende med interesse for iværksætteri og innovation. De fleste af medlemmerne er selv iværksættere ved siden af deres studier. Foreningernes formål er at inspirere og opmuntre studerende til at bruge deres viden i praksis og omsætte ideer til projekter, produkter og måske endda virksomheder blandt andet gennem workshops, netværksarrangementer og mentorordninger.
For tiden er der ti studenterorganisationer i netværket Gate to Create, der fungerer som en paraplyorganisation. Ud over at facilitre samarbejde og videndeling på tværs af organisationerne fungerer Gate to Create som talerør for de danske studenteriværksættere.
Læs mere om Gate to Create og studenteriværksætterorganisationerne på www.gatetocreate.dk
Læs mere her
tags: Danmark, politi, uddannelse, Folketinget, Aalborg, virksomhed, fleksibilitet, mentor, mentorordning, studerende, videregående uddannelse, innovation, iværksætteri, Ford, miljø, Christiansborg, organisation, AAU, studenterorganisationer,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar