Skandinaviske virksomheder er foran amerikanske virksomheder i brug af CSR. Konkurrencefordelen trues i et misforstået forsøg på at efterligne amerikanske forretningsmetoder, lyder det fra amerikansk CSR-guru og dansk forsker
Skandinavien har en konkurrencemæssig fordel, som vi risikerer at tabe, fordi vi prøver at undgå kritik og har fokus på profit en forretningstilgang, der er kendetegnende i USA. Tilfældet er ellers, at det netop er den skandinaviske og danske vilje til kritik, der har styrket virksomhederne, fordi kritikken har været omsættelig til god CSR. Det forklarer Robert Strand, som er adjunkt i ledelse og sustainability fra Department of Intercultural Communication and Management på CBS:
Jeg er amerikaner, og jeg vil sige til skandinaverne, at de skal holde op med at prøve at være amerikanere. Jeg føler, at jeg ofte får meget mere troværdighed, end hvad jeg fortjener i erhvervslivet - blot fordi jeg er amerikaner. Jeg frygter, at dette også er tilfældet for amerikanske forretningsmetoder, siger han.
NGO ers kritik øger konkurrencefordel
Sammen med den amerikanske professor og CSR-guru inden for strategisk management R. Edward Freeman har Strand netop skrevet Scandinavian Cooperative Advantage: Theory and Practice of Stakeholder Engagement in Scandinavia , hvor CSR og Skandinavien vendes ud fra cases fra blandt andet H&M, IKEA, Novo Nordisk, Novozymes og Norsk Hydro Statoil.
- Virksomheder som IKEA og H&M har været gode til at invitere ngo er med om bord. ngo erne har peget på potentielle, kritiske problemer i produktionskæden, f.eks. har UNICEF hjulpet IKEA og H&M med at imødekomme komplekse problemstillinger ved børnearbejde. Og det er denne måde at omgås stakeholderne på, som giver de skandinaviske virksomheder en konkurrencefordel, og de skal turde fortsætte med at lytte til de kritiske røster, siger Robert Strand
Drop amerikanisering
Robert Strand ser bæredygtighed og CSR som begreber, der overlapper hinanden, og at stakholderene er uløseligt forbundet til de størrelser. I forskningsartiklen kalder de to forskere måden den skandinaviske forretningsfordel , hvor målet er at skabe værdi, der ligger ud over den direkte profit.
- Store, succesfulde skandinaviske virksomhed er bygget på den grundlæggende opfattelse af, at interessenter eller stakeholdere samarbejder med hinanden også de kritiske, og det er en skandinavisk konkurrencefordel, men i hastværket med at indføre amerikanske forretningsmetoder, hvor overvejelser om etik skubbes til side til fordel for profit, er jeg bange for denne, at den Scandinavian Cooperative Advantage risikerer at blive tabt, siger han.
For flere oplysninger kontakt adjunkt Robert Strand eller journalist Ea Ørum
Konference i juni
Til juni afholder CBS Sustainability Platform en konference om Sustainability in a Scandinavian Context . Professor R. Edward Freeman fra University of Virginia Darden School of Business, Noma co-founder Claus Meyer og Marianne Barner, Senior sustainability advisor for IKEA, vil være nogle af talerne.
Læs mere her
tags: USA, virksomhed, Novo Nordisk, erhvervslivet, journalist, skandinavisk, Statoil, IKEA, Management, strategi, konkurrence, Coop, Skandinavien, Novozymes,
onsdag den 5. juni 2013
Dagens nyheder - Læs bla. om DI: Ufaglærtes løn er steget mere end direktørernes
Seks ugers uddannelse skal få arbejdsløse ledere i job
Arbejdsløse, der kommer direkte fra en chefstilling, har siden oktober haft mulighed for et seks ugers uddannelsesforløb særligt målrettet til dem.Foto: Bardur Eklund
Læs mere her
Lars blev selvstændig
Lars Struwe har startet egen konsulentvirksomhed efter deltagelsen i 100 Day Growth Challenge.
Læs mere her
Steen har fået job inden for sit felt
Efter 100 Day Growth Challenge har Steen Toft Borner fået job i metalindustrien, som han har arbejdet med før.
Læs mere her
Anemette nåede ikke at gennemføre
Anemette Hansen var kun godt to uger igennem 100 Day Growth Challenge, før hun fik job i Landbrug og Fødevarer.
Læs mere her
Tidligere Mærsk-boss i bestyrelsen hos konkurrent
Rederiet Neptune Orient Lines har udpeget Tom Behrens-Sørensen, der har en imponerende 30-årig karriere bag sig hos A.P. Møller - Mærsk, som bestyrelsesmedlem med virkning fra. 1 juli.Foto: ROSLAN RAHMAN
Læs mere her
Lego vil lokke folk til Billund med international skole
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/lego-vil-lokke-folk-til-billund-med-international-skole-206 Det skal være mere attraktivt - også for udlændinge - at slå sig ned i legetøjgigantens hjemby. Med International School of Billund bliver Lego-ejerens drøm nu realiseret. Jobfinder
Læs mere her
DI: Ufaglærtes løn er steget mere end direktørernes
De ufaglærte er gennem de seneste 11 år steget mere i løn, end direktørerne er. Det viser en ny opgørelse fra erhvervsorganisationen Dansk Industri.
Læs mere her
Arbejdsløse, der kommer direkte fra en chefstilling, har siden oktober haft mulighed for et seks ugers uddannelsesforløb særligt målrettet til dem.Foto: Bardur Eklund
Læs mere her
Lars blev selvstændig
Lars Struwe har startet egen konsulentvirksomhed efter deltagelsen i 100 Day Growth Challenge.
Læs mere her
Steen har fået job inden for sit felt
Efter 100 Day Growth Challenge har Steen Toft Borner fået job i metalindustrien, som han har arbejdet med før.
Læs mere her
Anemette nåede ikke at gennemføre
Anemette Hansen var kun godt to uger igennem 100 Day Growth Challenge, før hun fik job i Landbrug og Fødevarer.
Læs mere her
Tidligere Mærsk-boss i bestyrelsen hos konkurrent
Rederiet Neptune Orient Lines har udpeget Tom Behrens-Sørensen, der har en imponerende 30-årig karriere bag sig hos A.P. Møller - Mærsk, som bestyrelsesmedlem med virkning fra. 1 juli.Foto: ROSLAN RAHMAN
Læs mere her
Lego vil lokke folk til Billund med international skole
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/lego-vil-lokke-folk-til-billund-med-international-skole-206 Det skal være mere attraktivt - også for udlændinge - at slå sig ned i legetøjgigantens hjemby. Med International School of Billund bliver Lego-ejerens drøm nu realiseret. Jobfinder
Læs mere her
DI: Ufaglærtes løn er steget mere end direktørernes
De ufaglærte er gennem de seneste 11 år steget mere i løn, end direktørerne er. Det viser en ny opgørelse fra erhvervsorganisationen Dansk Industri.
Læs mere her
tirsdag den 4. juni 2013
Entreprenørånden stimuleres på universitetet
Det er en myte, at man skal droppe ud af sin uddannelse for at blive en stor iværksætter. Langt de fleste studerende, der ønsker at blive iværksættere, vil have bedst af at bruge den viden, som et universitet stiller til rådighed, siger rektor Per Holten-Andersen i et debatindlæg
Når vi som universiteter tilbyder at bidrage til entreprenør- og iværksætteraktiviteterne bliver vi desværre ikke sjældent mødt med den holdning, at entreprenørånden nærmest er et medfødt karaktertræk, og at vi med vores undervisningsmaskiner systematisk undergraver denne iboende originale og kreative kraft.
Som dokumentation henvises til, at mange store iværksættere inden for it-området er droppet ud af deres studier for at starte deres virksomheder. Desværre er det de allerfærreste, der lykkes som iværksættere uden uddannelse. Bill Gates var faktisk rigtig godt skolet , da han efter tre år droppede ud fra Harvard, og Googles stiftere var såmænd ph.d.-studerende fra et andet topuniversitet, nemlig Stanford. Et af de få fuldstændig entydige resultater af forskningen i iværksætteri er således også, at uddannelse bidrager til øget overlevelse og vækst for iværksættervirksomheder. Forskningen giver heller ikke belæg for den påstand, at entreprenørånden er medfødt og ikke kan tillæres. I et endnu ikke publiceret studie fra Stockholm Universitet og Amsterdam Universitet om betydningen af arv og miljø for iværksætteri vises det på baggrund af helt unikke empiriske oplysninger om tvillinger, at miljø betyder dobbelt så meget som arv for iværksætteraktiviteter.
Vores skole- og uddannelsessystem har eller måske rettere kan derfor få - en afgørende rolle for samfundets entreprenørkraft. På den ene side skal grundfagligheden til stadighed styrkes, både gennem et generelt højere uddannelsesniveau for alle og en dybere faglighed i alle uddannelser. Og på den anden side skal uddannelserne anspore til og udvikle de gener for entreprenørskab, som de fleste af os trods alt har.
Denne udfordring har vi på CBS taget op på mange måder. Helt overordnet prøver vi i vores undervisning både at sikre grundfagligheden og udfordre vores studerende til at være kritiske over for uddannelsen og til at finde kreative anvendelser af den. Konkret er entreprenørskab og innovation i mange forskellige varianter som valgfag en del af uddannelserne både på kandidatniveau og på bachelorniveau. Bag fire ud af ti forskningspublikationer om entreprenørskab fra danske universiteter står en CBS-forsker, så vi har som universitet god mulighed for at give overblik, sparring og specialisering i emnet.
Når studerende får den gode forretningsidé, tilbyder studentervæksthuset, Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), mulighed for at afprøve idéerne. Her får de coaching, kontor og netværk. Formålet er at give vores studerende det reality check , som både kan inspirere dem i deres studier, og som kan forhindre dem i at begå de mest basale fejl, når de på et tidspunkt som færdiguddannede kaster sig ud i opstartsaktiviteter. Studerende har med hjælp fra CSE etableret talrige virksomheder, som klarer sig godt, og har gjort sig bemærket i offentligheden blandt andet GreenGo, som sælger solceller, og Abeo, som sælger en superlet og miljøvenlig cement og netop er nomineret til en pris som Europas bedste spinout- virksomhed fra en forskningsinstitution. Bag prisen Academic Enterprise Award står blandt andre de to business schools INSEAD og ESADE.
Ikke nok med, at uddannelse er vigtig, erfaringen (og forskningen) viser nu også, at opstart i teams er blevet langt hyppigere end tidligere. CBS har gennem Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL) sammen med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet skabt et mødested for studerende. Vi gennemfører fælles undervisningsaktiviteter i emner, der optager både de studerende, vores forskere og virksomheder og organisationer omkring os. Det drejer sig fx om bæredygtig byudvikling og innovation i byer inden for grøn energi, transport, smart byggeri, forurening, affaldshåndtering, fødevarer, sundhed og it. I disse forløb bliver de studerende involveret i løsningen af reelle udfordringer, og de bliver samtidig trænet i at arbejde sammen på tværs af de dybe specialiseringer, som vi giver vores studerende på de tre universiteters uddannelser.
Den enkelte studerendes chance for at overleve som entreprenør øges væsentligt, når opstarten bygger på en ny innovation. Og denne innovation fremmes af det flerfaglige, for eksempel når en ingeniørstuderende, som har specialiseret sig i smart grids eller solenergi, mødes med studerende fra life science, som fokuserer på 3. generations biobrændsel og matches med en studerende fra CBS, som kan bygge en forretning op omkring en rentabel idé. Studentervæksthuse, tværfaglighed, grundfaglighed, fagspecialisering og entreprenørskab som en tilvalgt specialisering er komponenter, som styrker Danmarks konkurrenceevne gennem uddannelse.
For flere oplysninger kontakt specialkonsulent Anders Jonas Rønn Pedersen ajp.ls@cbs.dk eller presserådgiver Mikael Koldby mk.ea@cbs.dk.
Rektor Per Holten-Andersens synspunkt er også bragt på altinget.dk/forskning&innovation
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, København, uddannelse, Stockholm, Google, Bill Gates, virksomhed, kreativ, energi, faglighed, Danmarks konkurrenceevne, Danmarks Tekniske Universitet, organisation, iværksættervirksomhed, undervisning, miljøvenlig, studerende, rektor, iværksætteri, konkurrence, innovation, miljø, publikation, Forskning, Københavns Universitet, coach,
Når vi som universiteter tilbyder at bidrage til entreprenør- og iværksætteraktiviteterne bliver vi desværre ikke sjældent mødt med den holdning, at entreprenørånden nærmest er et medfødt karaktertræk, og at vi med vores undervisningsmaskiner systematisk undergraver denne iboende originale og kreative kraft.
Som dokumentation henvises til, at mange store iværksættere inden for it-området er droppet ud af deres studier for at starte deres virksomheder. Desværre er det de allerfærreste, der lykkes som iværksættere uden uddannelse. Bill Gates var faktisk rigtig godt skolet , da han efter tre år droppede ud fra Harvard, og Googles stiftere var såmænd ph.d.-studerende fra et andet topuniversitet, nemlig Stanford. Et af de få fuldstændig entydige resultater af forskningen i iværksætteri er således også, at uddannelse bidrager til øget overlevelse og vækst for iværksættervirksomheder. Forskningen giver heller ikke belæg for den påstand, at entreprenørånden er medfødt og ikke kan tillæres. I et endnu ikke publiceret studie fra Stockholm Universitet og Amsterdam Universitet om betydningen af arv og miljø for iværksætteri vises det på baggrund af helt unikke empiriske oplysninger om tvillinger, at miljø betyder dobbelt så meget som arv for iværksætteraktiviteter.
Vores skole- og uddannelsessystem har eller måske rettere kan derfor få - en afgørende rolle for samfundets entreprenørkraft. På den ene side skal grundfagligheden til stadighed styrkes, både gennem et generelt højere uddannelsesniveau for alle og en dybere faglighed i alle uddannelser. Og på den anden side skal uddannelserne anspore til og udvikle de gener for entreprenørskab, som de fleste af os trods alt har.
Denne udfordring har vi på CBS taget op på mange måder. Helt overordnet prøver vi i vores undervisning både at sikre grundfagligheden og udfordre vores studerende til at være kritiske over for uddannelsen og til at finde kreative anvendelser af den. Konkret er entreprenørskab og innovation i mange forskellige varianter som valgfag en del af uddannelserne både på kandidatniveau og på bachelorniveau. Bag fire ud af ti forskningspublikationer om entreprenørskab fra danske universiteter står en CBS-forsker, så vi har som universitet god mulighed for at give overblik, sparring og specialisering i emnet.
Når studerende får den gode forretningsidé, tilbyder studentervæksthuset, Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), mulighed for at afprøve idéerne. Her får de coaching, kontor og netværk. Formålet er at give vores studerende det reality check , som både kan inspirere dem i deres studier, og som kan forhindre dem i at begå de mest basale fejl, når de på et tidspunkt som færdiguddannede kaster sig ud i opstartsaktiviteter. Studerende har med hjælp fra CSE etableret talrige virksomheder, som klarer sig godt, og har gjort sig bemærket i offentligheden blandt andet GreenGo, som sælger solceller, og Abeo, som sælger en superlet og miljøvenlig cement og netop er nomineret til en pris som Europas bedste spinout- virksomhed fra en forskningsinstitution. Bag prisen Academic Enterprise Award står blandt andre de to business schools INSEAD og ESADE.
Ikke nok med, at uddannelse er vigtig, erfaringen (og forskningen) viser nu også, at opstart i teams er blevet langt hyppigere end tidligere. CBS har gennem Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL) sammen med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet skabt et mødested for studerende. Vi gennemfører fælles undervisningsaktiviteter i emner, der optager både de studerende, vores forskere og virksomheder og organisationer omkring os. Det drejer sig fx om bæredygtig byudvikling og innovation i byer inden for grøn energi, transport, smart byggeri, forurening, affaldshåndtering, fødevarer, sundhed og it. I disse forløb bliver de studerende involveret i løsningen af reelle udfordringer, og de bliver samtidig trænet i at arbejde sammen på tværs af de dybe specialiseringer, som vi giver vores studerende på de tre universiteters uddannelser.
Den enkelte studerendes chance for at overleve som entreprenør øges væsentligt, når opstarten bygger på en ny innovation. Og denne innovation fremmes af det flerfaglige, for eksempel når en ingeniørstuderende, som har specialiseret sig i smart grids eller solenergi, mødes med studerende fra life science, som fokuserer på 3. generations biobrændsel og matches med en studerende fra CBS, som kan bygge en forretning op omkring en rentabel idé. Studentervæksthuse, tværfaglighed, grundfaglighed, fagspecialisering og entreprenørskab som en tilvalgt specialisering er komponenter, som styrker Danmarks konkurrenceevne gennem uddannelse.
For flere oplysninger kontakt specialkonsulent Anders Jonas Rønn Pedersen ajp.ls@cbs.dk eller presserådgiver Mikael Koldby mk.ea@cbs.dk.
Rektor Per Holten-Andersens synspunkt er også bragt på altinget.dk/forskning&innovation
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, København, uddannelse, Stockholm, Google, Bill Gates, virksomhed, kreativ, energi, faglighed, Danmarks konkurrenceevne, Danmarks Tekniske Universitet, organisation, iværksættervirksomhed, undervisning, miljøvenlig, studerende, rektor, iværksætteri, konkurrence, innovation, miljø, publikation, Forskning, Københavns Universitet, coach,
Skole kombinerer Cold Hawaii-surfing og innovation i ny uddannelse
At opleve sammenhængen ved surf og innovation vil gøre unge på ny surf/innovationslinje til fremtidens arbejdskraft, mener Thy-Mors HF & VUC, som åbner ny linje i 2014.
Et helt nyt uddannelseskoncept skal give unge fra hele landet mulighed for at opleve, hvordan livet som surfer i Thy kan motivere og understøtte det at tage en to-årig hf-eksamen med særlig fokus på innovation og IT-iværksætteri. Kysten i Thy er under navnet Cold Hawaii kendt som et af Europas bedste steder til alle former for surfing.
Tanken er træne evner som risikovillighed og innovationskraft gennem både kroppen og hjernen.
På et surfbræt jagter surferen den rette bølge, men på grund af vejr og vind ved han eller hun aldrig, hvornår den kommer. At finde de rette bølger kræver stor fysisk og mental omstillingsparathed.
At være en god entreprenør og innovatør kræver nogle af de samme evner, for eksempel mod til at tage uforudsigelige valg. Gennem undervisning i innovation vil de studerende træne hjernen til at turde.
Begge dele mener Thy-Mors HF & VUC vil ruste unge til at være gode på fremtidens arbejdsmarked, som er fleksibelt, omskifteligt og selvstændigt, forklarer skolens vicerektor Erik Dose Hvid.
Vi tror på, at der skal en helt ny tænkning omkring uddannelse, når vi ser på fremtidens arbejdsmarked. Vi uddanner stadig som om, vi lever i et industrisamfund. Det gør vi ikke. Vi skal gå nye veje og styrke kompetencer som risikovillighed, omstillingsparathed og flid. Vi tror på, at disse egenskaber vil være i spil, når det gælder at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked. Vi mener, at vores nye surf- og innovationslinje kan træne og udvikle disse kompetencer, siger han.
Undervisningen vil være fleksibel på tid og hyperdigital. Alt undervisningsmateriale vil være gemt og tilgængeligt i den såkaldte digitale sky, så de studerende kan tilgå det når som helst hvor som helst - ved kysten, i klasselokalet eller hjemme.
Samtidig trækker uddannelsen på en af de stærkeste ressourcer i Thy, nemlig naturen. Og det glæder formand for Thy-Mors HF & VUC, Mogens Nørgaard, der også er medlem af Nordjyllands regionsråd.
Det er rigtig godt, at vi laver noget, som betyder, at flere vil tage en uddannelse på vores skole. Det er også vigtigt, at vi gør noget for at fastholde flere i at tage en uddannelse, siger han.
Uddannelsen har plads til 25 elever i skoleåret 2014-2015. Interesserede kan snuse til uddannelsen, surfing og innovation til en camp 20.-21. september i Klitmøller, Thy.
Læs mere her
tags: Europa, uddannelse, Nordjylland, selvstændig, undervisning, arbejdsmarked, studerende, rektor, arbejdskraft, undervisningsmateriale, iværksætteri, innovation, 2014,
Et helt nyt uddannelseskoncept skal give unge fra hele landet mulighed for at opleve, hvordan livet som surfer i Thy kan motivere og understøtte det at tage en to-årig hf-eksamen med særlig fokus på innovation og IT-iværksætteri. Kysten i Thy er under navnet Cold Hawaii kendt som et af Europas bedste steder til alle former for surfing.
Tanken er træne evner som risikovillighed og innovationskraft gennem både kroppen og hjernen.
På et surfbræt jagter surferen den rette bølge, men på grund af vejr og vind ved han eller hun aldrig, hvornår den kommer. At finde de rette bølger kræver stor fysisk og mental omstillingsparathed.
At være en god entreprenør og innovatør kræver nogle af de samme evner, for eksempel mod til at tage uforudsigelige valg. Gennem undervisning i innovation vil de studerende træne hjernen til at turde.
Begge dele mener Thy-Mors HF & VUC vil ruste unge til at være gode på fremtidens arbejdsmarked, som er fleksibelt, omskifteligt og selvstændigt, forklarer skolens vicerektor Erik Dose Hvid.
Vi tror på, at der skal en helt ny tænkning omkring uddannelse, når vi ser på fremtidens arbejdsmarked. Vi uddanner stadig som om, vi lever i et industrisamfund. Det gør vi ikke. Vi skal gå nye veje og styrke kompetencer som risikovillighed, omstillingsparathed og flid. Vi tror på, at disse egenskaber vil være i spil, når det gælder at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked. Vi mener, at vores nye surf- og innovationslinje kan træne og udvikle disse kompetencer, siger han.
Undervisningen vil være fleksibel på tid og hyperdigital. Alt undervisningsmateriale vil være gemt og tilgængeligt i den såkaldte digitale sky, så de studerende kan tilgå det når som helst hvor som helst - ved kysten, i klasselokalet eller hjemme.
Samtidig trækker uddannelsen på en af de stærkeste ressourcer i Thy, nemlig naturen. Og det glæder formand for Thy-Mors HF & VUC, Mogens Nørgaard, der også er medlem af Nordjyllands regionsråd.
Det er rigtig godt, at vi laver noget, som betyder, at flere vil tage en uddannelse på vores skole. Det er også vigtigt, at vi gør noget for at fastholde flere i at tage en uddannelse, siger han.
Uddannelsen har plads til 25 elever i skoleåret 2014-2015. Interesserede kan snuse til uddannelsen, surfing og innovation til en camp 20.-21. september i Klitmøller, Thy.
Læs mere her
tags: Europa, uddannelse, Nordjylland, selvstændig, undervisning, arbejdsmarked, studerende, rektor, arbejdskraft, undervisningsmateriale, iværksætteri, innovation, 2014,
Dagens nyheder - Læs bla. om Ingeniører brænder inde med deres lederdrømme
Nu tager han millionerne og går
Lars Dalgaard vil være legendarisk, og han siger det åbenlyst. Nu jagter han nye projekter efter at have forladt softwaregiganten SAP, der købte hans livsværk.
Læs mere her
Tidligere topchef kæmper for homo-ægteskaber
BPs tidligere topchef John Browne fratrådte sin stilling i 2007, fordi hans forhold til en anden mand blev afsløret. Nu kæmper han for homoseksuelles ret til at gifte sig.Foto: ADRIAN DENNIS
Læs mere her
Ingeniører brænder inde med deres lederdrømme
Emner Ledelse http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ingenioerer-braender-inde-med-deres-lederdroemme-205 Knap halvdelen af de ingeniører, der drømmer om at blive ledere, får aldrig sagt det til chefen. Blufærdighed holder ingeniørerne tilbage, mener IDAs karriererådgiver. Jobfinder
Læs mere her
Lars Dalgaard vil være legendarisk, og han siger det åbenlyst. Nu jagter han nye projekter efter at have forladt softwaregiganten SAP, der købte hans livsværk.
Læs mere her
Tidligere topchef kæmper for homo-ægteskaber
BPs tidligere topchef John Browne fratrådte sin stilling i 2007, fordi hans forhold til en anden mand blev afsløret. Nu kæmper han for homoseksuelles ret til at gifte sig.Foto: ADRIAN DENNIS
Læs mere her
Ingeniører brænder inde med deres lederdrømme
Emner Ledelse http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ingenioerer-braender-inde-med-deres-lederdroemme-205 Knap halvdelen af de ingeniører, der drømmer om at blive ledere, får aldrig sagt det til chefen. Blufærdighed holder ingeniørerne tilbage, mener IDAs karriererådgiver. Jobfinder
Læs mere her
mandag den 3. juni 2013
CBS tilbyder bacheloruddannelse i shipping economics
CBS Maritime spiller en vigtig rolle i nye samarbejder med shippingbranchen og på tværs af universiteter. Maritim forskerdag på CBS understregede behovet for tiltaget og blev besøgt af uddannelsesminister Morten Østergaard. CBS har netop ansøgt ACE Danmark om den første danske, akademiske uddannelse i shipping economics på bachelorniveau
Regeringens vækstplan lægger op til en styrkelse af forskning og uddannelse inden for den maritime sektor. Den Danske Maritime Fond og CBS Maritime samlede d. 28. maj de danske universiteter til en særdeles velbesøgt Maritim forskerdag på CBS, som udover besøg fra forskningsmiljøer på universiteterne også havde deltagelse fra erhvervslivet. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard, gæstede arrangementet, hvor han bakkede CBS Maritime og samarbejderne mellem universiteterne og Det blå Danmark op.
Central rolle til CBS
Henrik Sornn-Friese er Director for CBS Maritime og lektor ved Institut for Innovation og Organisationsøkonomi:
- Vi har vist, at vi kan samle universiteter og erhvervslivet, og som vi har hørt i løbet af dagen, så vil shippingbranchen gerne tættere på den forskning, der foregår på universiteterne. CBS spiller en central rolle i det projekt at dele og koordinere viden. Det har vi også gjort i f.eks. udmøntningen af forslag til INNO+, hvor vi sammen med erhvervet og de øvrige universiteter har samlet og bearbejdet indkomne forslag inden for det maritime område, så vi kunne sende ét samlet forslag til innovationstiltag. Vi kan effektivisere ved at vidensdele og være tværfaglige, siger han.
Et konkret resultat af CBS fokus på området er den første akademiske uddannelse inden for shipping. Lige nu ligger ansøgningen om akkrediteringen af den første akademiske uddannelse inden for shipping economics på bachelorniveau hos akkrediteringsinstitutionen ACE Danmark. Uddannelsen er udviklet sammen med Danmarks Rederiforening, og CBS forventer at åbne dørene for nye studerende i 2014.
Tværfagligheden vil gavne erhvervslivet
Co-director for CBS Maritime og lektor ved Produktion og Erhvervsøkonomi, Carsten Ørts Hansen, fremhæver netop samarbejde på tværs af de danske forskningsmiljøer som et stærkt bidrag til erhvervet:
- Når CBS Maritime sætter sig sammen med de andre universiteter og sammentænker de tekniske muligheder med de juridiske og erhvervsøkonomiske betingelser, opstår der nye muligheder og ny viden. De nye samarbejds- og forskningsmuligheder ser vi som en anerkendelse af CBS Maritime, men det er også en forpligtigelse til at levere relevant forskning, der kan styrke erhvervets konkurrenceevne. Vi skal samle os og samarbejde på tværs af fagligheder. Vi må ikke tage for givet, at det går jo godt i Danmark .
Verden står jo ikke stille, siger han.
For flere oplysninger om den ny bachelor kontakt lektor Martin Jes Iversen, mail: mi.lpf@cbs.dk, for flere oplysninger om CBS Maritime kontakt Henrik Sornn-Friese , mail: hsf.ino@cbs.dk
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, uddannelse, erhvervslivet, faglighed, studerende, videregående uddannelse, konkurrence, innovation, miljø, 2014, erhvervsøkonomi,
Regeringens vækstplan lægger op til en styrkelse af forskning og uddannelse inden for den maritime sektor. Den Danske Maritime Fond og CBS Maritime samlede d. 28. maj de danske universiteter til en særdeles velbesøgt Maritim forskerdag på CBS, som udover besøg fra forskningsmiljøer på universiteterne også havde deltagelse fra erhvervslivet. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard, gæstede arrangementet, hvor han bakkede CBS Maritime og samarbejderne mellem universiteterne og Det blå Danmark op.
Central rolle til CBS
Henrik Sornn-Friese er Director for CBS Maritime og lektor ved Institut for Innovation og Organisationsøkonomi:
- Vi har vist, at vi kan samle universiteter og erhvervslivet, og som vi har hørt i løbet af dagen, så vil shippingbranchen gerne tættere på den forskning, der foregår på universiteterne. CBS spiller en central rolle i det projekt at dele og koordinere viden. Det har vi også gjort i f.eks. udmøntningen af forslag til INNO+, hvor vi sammen med erhvervet og de øvrige universiteter har samlet og bearbejdet indkomne forslag inden for det maritime område, så vi kunne sende ét samlet forslag til innovationstiltag. Vi kan effektivisere ved at vidensdele og være tværfaglige, siger han.
Et konkret resultat af CBS fokus på området er den første akademiske uddannelse inden for shipping. Lige nu ligger ansøgningen om akkrediteringen af den første akademiske uddannelse inden for shipping economics på bachelorniveau hos akkrediteringsinstitutionen ACE Danmark. Uddannelsen er udviklet sammen med Danmarks Rederiforening, og CBS forventer at åbne dørene for nye studerende i 2014.
Tværfagligheden vil gavne erhvervslivet
Co-director for CBS Maritime og lektor ved Produktion og Erhvervsøkonomi, Carsten Ørts Hansen, fremhæver netop samarbejde på tværs af de danske forskningsmiljøer som et stærkt bidrag til erhvervet:
- Når CBS Maritime sætter sig sammen med de andre universiteter og sammentænker de tekniske muligheder med de juridiske og erhvervsøkonomiske betingelser, opstår der nye muligheder og ny viden. De nye samarbejds- og forskningsmuligheder ser vi som en anerkendelse af CBS Maritime, men det er også en forpligtigelse til at levere relevant forskning, der kan styrke erhvervets konkurrenceevne. Vi skal samle os og samarbejde på tværs af fagligheder. Vi må ikke tage for givet, at det går jo godt i Danmark .
Verden står jo ikke stille, siger han.
For flere oplysninger om den ny bachelor kontakt lektor Martin Jes Iversen, mail: mi.lpf@cbs.dk, for flere oplysninger om CBS Maritime kontakt Henrik Sornn-Friese , mail: hsf.ino@cbs.dk
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, uddannelse, erhvervslivet, faglighed, studerende, videregående uddannelse, konkurrence, innovation, miljø, 2014, erhvervsøkonomi,
Dagens nyheder - Læs bla. om Supersælgeren Agassi var bedst til visionerne
Supersælgeren Agassi var bedst til visionerne
Shai Agassi drømte om at få bilindustriens gamle kapitalister til at producere elbiler med udskifteligt batteri efter hans standard. Det slog fejl.
Læs mere her
Shai Agassi drømte om at få bilindustriens gamle kapitalister til at producere elbiler med udskifteligt batteri efter hans standard. Det slog fejl.
Læs mere her
Abonner på:
Opslag (Atom)