tirsdag den 18. august 2015

Højt begavede børn på sommerlejr

I uge 30 mødes 270 højt begavede børn og deres familier på Skovlund camping på Nordfyn. De indlogerer sig i telte, hytter og campingvogne; de kommer fra alle egne af landet med deres familier enkelte norske og svenske familier deltager også, da de øvrige skandinaviske lande endnu ikke har etableret foreninger, skoler og politiske tiltag for denne børnegruppe.

Foreningen "Gifted Children" har eksisteret i snart 2 år og afholder hvert år 1 uges sommerlejr for børnene og deres forældre. Medlemstallet har været støt stigende de sidste 2 år i takt med mediernes og politikernes interesse.

Bag lejren står en gruppe forældre, der yder en stor frivillig arbejdsindsats og som har sammensat et aktivitetsprogram, der stimulerer både store og små. Der er skattejagt, oplæsning, krabbefodbold, filtdyrssyning, dans, bolchekogning, spørgequiz, natløb og hver dag er der spilletid, hvor børn og voksne dyster i forskellige brætspil.

Hovedformålet er, at børnene kan mødes og danne venskaber. Mange af børnene opfatter sig selv som anderledes i deres dagligdag i skole, børnehave mv. Nogle børn oplever på sommerlejren for første gang at have venner.

Højt begavede børn har en IQ indenfor de øverste 5% af intelligensskalaen og tænker og reagerer ofte en smule anderledes en de fleste børn.

For mere info besøg www.giftedchildren.dk

Vores pressekoordinator Eva Antonsen kan træffes pr. telefon ved ønske om yderligere informationer, interviews mv. Tlf. 30 67 37 22
 

Læs mere her

tags: interview, politi, fodbold, campingvogn, børnehave, skandinavisk, sprog,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar