fredag den 7. august 2015

Nødvendigt kompetenceløft til små og mellemstore virksomheder

E–læring har med tydelighed vist sig at være det bedste udviklings– og læringsværktøj for små og mellemstore virksomheder. Men nye undersøgelser viser, at mange virksomheder ikke benytter dette enorme vækstpotentiale. Det bliver der nu gjort noget ved.

"Udvikling eller intet. [ ]Det er ærgerligt, at små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) ikke har planer for udvikling af det vigtigste, de har, nemlig de menneskelige ressourcer. Det vigtigste er, selv i en mindre virksomhed, medarbejdernes trivsel og udvikling" (Erhvervsbladet).

Dette er et problem ikke blot for SMV’er men også for samfundet generelt, da SMV’er er en væsentlig vækstkilde i det danske samfund. Derfor har Probana Management nu udviklet nye metoder og uddannelser, der skal understøtte SMV’ernes vækstmuligheder ved at give et vitalt kompetenceløft gennem e–læring om HR og udvikling af menneskelige ressourcer. Mere konkret vil det betyde, at SMV’erne vil få viden og værktøjer til at arbejde med medarbejderudvikling, videndeling, rekruttering, fastholdelse af medarbejderne, tiltrækning af nye, employer branding, stresshåndtering, personalejura etc.

Uddannelserne skal således være meget praksisorienteret og give virksomhederne nogle konkrete redskaber, som de kan anvende i deres daglige praksis, og som ikke tager for mange ressourcer at anvende.

E–læring er i den forbindelse den mest effektive metode. Altså: læring over internettet. I Probana arbejdes professionelt med at udvikle e–læringsuddannelser og gennem mange år har Probana oparbejdet en række erfaringer og kompetencer, som nu rettes direkte mod udvikling af SMV’er.

Men hvorfor er e–læring suverænt det mest effektive middel til at give et kompetenceløft og opnå øget vækst

Det er der flere gode grunde til. E–læring er en undervisningsform, der gør brug af alle typer af medier, og bl.a. af den grund rummer e–læring mange spændende og nye muligheder, som brugerne hurtigt og nemt kan udnytte. Motivation, lyst og relevans er drivkraften bag læring, og Probanas erfaringer viser entydigt, at e–læring netop indfanger dette. Fleksibilitet er ligeledes et nøgleord i forbindelse med e–læring, da det er en undervisningsform, der gør det muligt selv at bestemme tid, tempo og sted:

Tid: Læringen/undervisningen finder sted, når brugeren ønsker at tilegne sig viden. Det kan gøres, når behovet opstår, og når det passer ind.

Tempo: I hvilket tempo brugeren ønsker at lære.

Sted: Hvor brugeren ønsker at arbejde. Blot skal der være en computer med internetadgang.

E–læring kan således tilpasses den individuelles behov og situation, idet læringen bliver helt personlig og derfor skaber perfekte betingelser for den daglige indlæring. Men der er også andre fordele som fx:

Perfekt medtode til SMV’er: Særligt for SMV’er er det svært at sende medarbejdere ud af huset på kurser, da alle hænder skal bruges i virksomheden for at få det daglige arbejde til at fungere. I den forbindelse er e–læring perfekt, da læringen finder sted på arbejdspladsen, og der spildes dermed ikke unødvendige ressourcer.

Kvalitetsgaranti: Undervisningen er altid optimal, idet der ikke opstår sygdom eller ’dårlige dage’.

Fremtidssikring: Deltageren får en uddannelse, der følger med tiden og det aktuelle arbejdsmarked. Probana tilpasser og justerer løbende uddannelsen.

Dette er argumenterne for metoden, men Videnskabsministeriet påpeger ligeledes vigtigheden af at benytte sig af e–læring som metode og problemknuser:

"Hvis Danmark skal klare sig godt i den globale videnøkonomi stiller det stadig højere krav til udviklingen af medarbejdernes kompetencer. [ ]Et muligt svar på udfordringen findes i det potentiale, der ligger i at anvende e–læring som et supplement til traditionel efteruddannelse. [ ]Medarbejdere skal i stigende grad have mulighed for at forbedre deres kompetencer ved hjælp af e–læring og herigennem øge deres jobtilfredshed og værdi på arbejdsmarkedet. Virksomhederne og de offentlige arbejdspladser kan opnå en mere effektiv arbejdsstyrke og øge kvaliteten og effekten af investeringer i efteruddannelse" (Videnskabsministeriet 2004: Perspektiver for kompetenceudvikling kapitel 8).

Generelt er e–læring således blevet en kæmpe succes både på grund af indhold og nyanvendelse af teknologi. Dette har betydet, at Probanas uddannelser i høj grad har fungeret som problemknusere, der har medvirket til at løse vanskelige og komplekse problemstillinger. Nu gælder altså et nødvendigt kompetenceløft til SMV’er.
 

Læs mere her

tags: Danmark, Videnskabsministeriet, internet, økonomi, uddannelse, computer, virksomhed, teknologi, stress, kompetenceløft, kompetenceudvikling, efteruddannelse, Probana, Management, medarbejderudvikling, undervisning, arbejdsmarked, værktøj, sygdom,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar