Håndbog i strategier er netop udkommet på Munkholm forlag. Bogen gennemgår den nyeste, neuropsykologiske viden om handle-strategier og opstiller konkrete forslag til pædagogisk praksis i forhold til forskellige, kognitive problematikker. Med bogen følger en CD med niveau-opdelte træningsopgaver.
Håndbog i strategier af neuropsykolog Steen Hilling er en komplet drejebog i arbejdet med kognitive problematikker af personlig, social og indlæringsmæssig karakter. Den henvender sig til lærere, pædagoger, psykologer, sagsbehandlere m.fl., der beskæftiger sig med specialpædagogik i forhold til såvel børn og unge som voksne. Håndbogen lægger ud med en solid gennemgang af den nyeste forskning på det kognitive, neuropsykologiske felt og omsætter derefter teorien til konkrete, pædagogiske vejledninger.
Fra teori til praksis
Det er vigtigt at finde ud af, hvordan vi hjælper mennesker med læringsmæssige vanskeligheder. Vi har masser af teorier og diagnoser og er generelt gode til at finde ud af, hvad personer fejler men vi har ofte svært ved at gøre noget ved problemerne. Der er i høj grad behov for at få omsat den tilgængelige viden til pædagogisk praksis og orientere om, hvilke hjælpemuligheder der findes på dette felt, siger Lotte Behrend, der er direktør for Munkholm forlag.
Og det er netop, hvad Håndbog i strategier gør. Med det teoretiske fundament som afsæt giver bogen konkrete, pædagogiske handleforslag og kan således fungere som opslagsbog i forhold til forskellige, læringsmæssige problemstillinger.
Nyeste, neuropsykologiske forskning
Håndbog i strategier koncentrerer sig om, hvordan vi som mennesker udvikler handle-strategier det vil sige de afsluttende processer i den kognitive tænkning. Steen Hilling giver et historisk-teoretisk overblik over de neuropsykologiske, kognitive, læringsmæssige og pædagogiske udviklinger af strategibegrebet. Forfatteren præsenterer således den aktuelle viden på området og beskriver de neuropsykologiske funktioner i vores hjerneprocesser, når vi skal vælge, hvordan vi vil handle, på baggrund af de erfaringer, vi har.
Den kognitive neuropsykologi er her i Norden en forholdsvis ny tilgang til specialpædagogikken. Bogen inddrager den nyeste viden på feltet, blandt andet også forskning i eksekutive handlefunktioner, fortæller Lotte Behrend.
Succesfulde strategier kan læres
Når de kognitive strategier, vi udvikler, lykkes, så kan de genbruges positive erfaringer kan nemlig genanvendes i nye situationer. Problemerne opstår, når man ikke har haft succes med sine handlestrategier. Her er der hjælp at hente i håndbogen. Den medfølgende trænings-CD rummer en række niveauopdelte strategiopgaver til at træne medierede processer, der støtter udviklingen af succesfulde strategier.
Med strategier, der lykkes, skaber vi positive erfaringer og kommer ind i en opbyggende spiral og det er mit håb, at den nye håndbog kan bidrage til den proces, slutter Lotte Behrend.
Håndbog i strategier er den fjerde og sidste bog i serien af håndbøger fra Munkholm forlag.
De tre første er Håndbog i opmærksomhed , Håndbog i hukommelse samt Informationsanalyse en håndbog .
Med bogen Håndbog i strategier er der en CD med sociale historier. Det er en trænings CD hvor man kan søge på egne problem ord og derefter få vejledninger til løsninger.
Håndbog i strategier plus CD udkommer den 20. april 2010 og koster kr. 200 kr. inkl. moms. Og kan købes online på www.munkholm.cc
Anmeldereksemplar kan rekvireres hos Lotte Behrend på tlf: 20 82 70 66
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar