fredag den 1. oktober 2010

Prismodtager vil sponsere studerende i oplevelsesledelse

Med Master i Oplevelseledelse Prisen, der blev uddelt på Roskilde Universitet tidligere på året, skal en priskomité nu finde den person i Norden, der vil få størst glæde af at få en sponseret plads på masteruddannelsen. Uddannelsen vil blive givet til den person, som vil opnå den største forskel i karriere og livskvalitet ved at tage masteren," siger formanden for priskomitéen, executive search partner Anne Mette Dissing-Immerkær.

En Master i Oplevelsesledelse (MOL) fra Roskilde Universitet kan betyde, at man forbedrer sine ledermuligheder betragteligt og opnår en stærkt forbedret livskvalitet. Dermed kan uddannelsen også få betydning for mange andre mennesker. Det er baggrunden for, at Roskilde Universitet, der som det eneste i Norden har masteruddannelsen i oplevelsesledelse, i tilknytning til den første uddeling af Master i Oplevelselsesledelse Prisen nu uddeler MOL-sponsoratet, der omfatter en gratis master til en værdi af over 110.000 DKK.

Et løft i livskvalitet

"Ideen med sponsoratet er at vise, hvorledes en akademisk master i oplevelsesledelse kan løfte et menneske karrieremæssigt og i livskvalitet, ligesom modtageren også skal underbygge, hvilken forskel uddannelsen kan gøre til gavn for andre menensker," siger formanden for priskomitéen, executive search partner Anne Mette Dissing-Immerkær.

MOL Prisen 2010 blev i maj uddelt af Roskilde Universitetes rektor Ib Poulsen til en af uddannelses pionerer, ledelsesrådgiver Peter Horn, for sin indsats for uddannelsen i MOLs advisory board og for bøgerne "Oplevelsesledelse i praksis" og den engelsksprogede "Experience Leadership in Practice" med Jens Friis Jensen. Han modtog prisen "på vegne af det samlede advisory board, uddannelsens ledelse, undervisere og administration".

Med prisen fulgte sponsoratet, som prismodtageren i henhold til bestemmelserne skal uddele i samspil med en priskomité, der ud over Anne Mette Dissing-Immerkær, der er tidligere direktør for MBA-uddannelserne på Copenhagen Business School, består af redaktør Ulla Bechsgaard, direktør Anja Hoffmann og uddannelsesleder Jens Friis Jensen.

De kan søge
Masteruddannelsen har ændret tilværelsen for mange af de godt 100, der siden 2005 har taget eller er i færd med uddannelsen.

"Heriblandt ledere fra den private og den offentlige sektor, men også iværksættere, designere, kunstnere it- og film-folk. der er tale om en uddannelse, der hjælper til at sætte oplevelsesmæssig innovation i en forretningsmæssig ramme," fortæller
uddannelsesleder Jens Friis Jensen. Han fremhæver, at der for hvert hold er afsat et mindre antal pladser til kandidater, der ikke nødvendigvis opfylder alle formelle akademiske krav, men som gennem f.eks. ledere eller projektledelse og erhvervserfaring opfylder kravene på anden måde.

Peter Horn har med prisens sponsoratet ønsket at sætte fokus på de mennesker, der ikke selv har mulighed for at få uddannelsen finansieret på anden måde.

Ansøgningsskema til sponsoratet findes på masteruddannelsens hjemmeside, www.ruc.dk/mol, hvor der også kan læses mere om uddannelsen, dens forløb og anvendelighed. Ansøgningsfristen er fredag 15. oktober. Prisen uddeles ved at arrangement i København onsdag 17. November.

"Det kan være begavede akademikere, der er landet på en forkert hylde. Den afskedigede direktør, der har brug for en ny platform. Personen fra en etnisk minoritet, der alene på grund af sit navn har svært ved at opnå en lederstilling. Befalingsmanden fra FN-missioner i udsatte områder. Personer, som gerne vil gøre en indsats trods deres handicap. Typisk mennesker, der med masteruddannelsen også vil kunne udrette meget for andre. Alle fra de nordiske lande kan ansøge, blot de kan følge undervisningen på skandinavisk og overholde et krav om fremmøde," siger han.

Uddannelsen har pt. bl.a. studerende fra Norge og fra Færøerne. Ansøgere kan komme fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland samt det danske mindretal i Sydslesvig.

Link til studiumsponsoratets ansøgningsskema kan findes her.

Læs mere her

tags: København, direktør, Danmark, 2010, Sverige, Norge, FN, uddannelse, kunst, OL, Island, Grønland, Roskilde, Finland, skandinavisk, studerende, rektor, advisory board, innovation, sprog, offentlige sektor, Færøerne, livskvalitet, undervisning,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar