Det var fire markante kvinder, der modtog Birte og Peter Jensens Legat på 20.000 kr. på Peter Jensens 77 års fødselsdag 19. juni 2011
I år blev Birte og Peter Jensens Legat tildelt Kit Baden Sørensen, lagermedarbejder i udpak i CAC, og Sanne Fredsøe, marketingskoordinator i CAC samt Jane Brügger, museumsassistent i afdelingen for specialsamlinger i Den Gamle By, og Jytte Møller Nielsen, kustode på Gammel Estrup Herregårdsmuseet.
De fire kvinder, der i år har modtaget legatet, udmærker sig som selvstændige, fagligt kompetente og vellidte kolleger. De har udvist et særligt engagement og ydet en særlig indsats både fagligt og kollegialt. ?Sådan en institution som Gammel Estrup Herregårdsmuseet er jo helt afhængig af dygtige og engagerede medarbejdere, så vi er meget glade for at have den her mulighed for at vise vores taknemmelighed med uddelingen af legatet?, siger Britta Andersen, direktør ved Gammel Estrup Herregårdsmuseet.
Birte og Peter Jensens Legat er oprettet af Birte og Peter Jensen i 2007. Peter Jensen var direktør i Aktieselskabet Carl Christensen i daglig tale CAC frem til 1999 og tillige bestyrelsesformand gennem flere år frem til 2007 i både CAC Fonden, Den Gamle By og Gammel Estrup Herregårdsmuseet. Birte og Peter Jensens Legat uddeles hvert år til to medarbejdere i CAC samt en medarbejder fra Den Gamle By og en medarbejder ved Gammel Estrup Herregårdsmuseet.
?Både min kone og jeg har haft rigtig mange gode år og masser af oplevelser i relation til primært CAC, men også både i Den Gamle By og på Gammel Estrup. Disse oplevelser er opstået i samspil med vores kunder og vores leverandører, men i allerhøjeste grad i kontakten med vores mange dygtige og engagerede medarbejdere. Da jeg i 2007 trådte ud af både CAC?s og Den Gamle Bys bestyrelse, var det derfor nærliggende for min kone og mig at markere dette ved at gøre noget ekstra for medarbejderne?, siger Peter Jensen.
Yderligere information om Birte og Peter Jensens Legat kan findes på www.cac.dk eller ved henvendelse til museumsdirektør Britta Andersen på 8648 3001 eller ba@gammelestrup.dk.
De fire kvinder, der modtog Birte og Peter Jensens Legat 19. juni 2011. Fra venstre er det: Sanne Fredsøe, Kit Baden Sørensen, Jytte møller Nielsen og Jane Brügger. Foto: Thomas Jensen
? Kit Baden Sørensen
Kit Baden Sørensen blev ansat i CAC i 2008, som disponent i indkøbsafdelingen. Da stillingen
blev nedlagt året efter tog Kit selv initiativ til at tiltræde en stilling på lageret i udpak. Kit er systematisk, har et godt overblik og blev hurtigt kendt som hende, man skulle spørge, hvis der var tvivl om noget. Kit har desuden et behageligt væsen, der gør hende til en meget vellidt kollega.
? Sanne Fredsøe
Sanne Fredsøe blev ansat i CAC i 2006 som marketingskoordinator, og i 2008 havde hun ansvaret for alle marketingopgaver for ASCC, au2parts grossisterne og Autopartner værkstederne. Sanne er en dygtig præsentator, når nye kampagner skal i gang, hun er en god kommunikator og en dygtig forhandler. Sanne er både meget vellidt og højt respekteret blandt kollegerne.
? Jane Brügger
Jane Brügger blev ansat i Den Gamle By i 2002 som museumsassistent i afdelingen for specialmagasiner. Jane arbejder videnskabeligt og systematisk med registreringen af museets genstande, og er nu tovholder på museets elektroniske registrering. Jane gør ikke så meget væsen af sig, men får altid tingene til at glide og er derfor meget respekteret og vellidt blandt kolleger.
? Jytte Møller Nielsen
Jytte Møller Nielsen blev i 2001 ansat på Gammel Estrup Herregårdsmuseet som kustode. Jytte arbejdede med publikumsbetjening i museets butik, men det viste sig hurtigt, at hun havde en helt særlig evne til at skabe kontakt med de besøgende. En evne der nu udnyttes i Herregårdskøkkenet, hvor Jytte med sin humor og rappe replik er på helt rette hylde. Jytte er loyal, omstillingsparat og en meget vellidt kollega.
Læs mere her
tags: direktør, 2002, 2011, 2008, bestyrelsesformand, 2001, selvstændig, 2007, 2006, museum, videnskab, øl,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar