Byggebranchens Mr. Bæredygtighed fylder 60 år

Tommy Bisgaard er administrerende direktør for teglbranchen og formand for det danske udvalg til udarbejdelse af fælleseuropæiske definitioner og normer for fastlæggelse af ægte ?Bæredygtighed? i byggeriet.

Han er kendt for sit store engagement i det europæiske bæredygtighedsarbejde og optræder ofte som foredragsholder, skribent og debattør inden for byggesektoren vedr. bæredygtighed.

For 10 år siden fik han til opgave at opbygge en stærk brancheorganisation med international indsigt og viden i så forskellige områder, som fremstilling/produktion, miljøforhold, forskning & udvikling, profilering af branchen samt lovgivning & regler i Danmark, Norge, Sverige og EU.

Han er også i både Danmark og i EU en aktiv lobbyist for en branche, som udvinder råstoffer og anvender en del energi i fremstillingsprocessen. Den stærke fokus på ressource- og energiforbrug samt CO2- og klimadebat, har sat tydelige spor i teglbranchens konkurrenceevne og den danske teglindustri er i dag førende inden for energiudnyttelse på Europæisk plan.

Tommy Bisgaard er formand for Miljøkomiteen for Europas virksomheder inden for tegl og andre keramiske produkter, som dækker flere tusind virksomheder med ca. 250.000 ansatte inden for EU. Han er samtidig medlem af de Europæiske Byggematerialeproducenters Miljøkomite i CEPMC, der inden for EU repræsenterer virksomheder med ca. 2.5 mio. ansatte.

Gennem de seneste år er det lykkedes foreningen at samle f.eks. alle danske teglværker i en fælles positionering af bæredygtige byggematerialer. Man også fået medlemmer inden for den Skandinaviske teglindustri, således at foreningen i dag koordinerer en fælles markedsføring og lobby af branchen i Danmark, Sverige og Norge.

Civilingeniør og Globetrotter

Tommy Bisgaard, der er uddannet civilingeniør i kemi og produktion ved DTU, har i over 35 år været beskæftiget med bl.a. teknik, produktion, miljøforhold, markedsføring og anvendelse af mineralogiske produkter inden for kalk, tegl, mørtel og cement.

De første år efter uddannelsen var han beskæftiget med ledelse af opstart og indkøring af cement- & kalkfabrikker og andre mineralogiske virksomheder med verden som arbejdsplads inden for F. L. Smidth gruppen, hvor han var udstationeret i forskellige lande i Europa, Sydamerika, Mellemøsten og Fjernøsten.

Efter de første mange rejseår blev han i 1980?erne ansat i Faxe Kalk, hvor han i en årrække var underdirektør for det tekniske område og senere direktør for virksomhedens oversøiske aktiviteter.

I år 2000 blev han administrerende direktør i brancheforeningen Kalk- og Teglværksforeningen, hvis sekretariat han nu har ledet i over 10 år. Foreningens medlemmer omfatter i dag produktion af mange forskellige byggeprodukter inden for de tunge danske byggeri såsom mursten, tegltagsten, mørtel, let- og porebeton.

Der afholdes reception i morgen d. 11. august kl. 13.00 på Axelborg, Vesterbrogade, København V.

Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter.

Læs mere her

tags: Europa, København, direktør, markedsføring, Danmark, euro, Sverige, Norge, uddannelse, EU, Mellemøsten, lovgivning, brancheforening, Vesterbro, energiforbrug, virksomhed, recept, kemi, DTU, energi, konkurrence, miljø, organisation,

Dagens nyheder - Læs bla. om Unge ufaglærte mænd hægtes af under krisen

Danske sygeplejersker får job i nabolande
Antallet af danske sygeplejersker, der søger til Sverige og Norge, er mere end tredoblet det seneste år.
Læs mere her

Unge ufaglærte mænd hægtes af under krisen
Arbejdsmarkedsforsker efterlyser nye tiltag, så unge mænd uden uddannelse kan komme i gang med en uddannelse.
Læs mere her

Undervisningsministeren besøger Håndværksrådets uddannelsesudvalg

Undervisningsministeren vil bl.a. diskutere en 360-graders evaluering af erhvervsuddannelserne, når han den 16. august besøger Håndværksrådets Uddannelsesudvalg.

Den forestående 360-graders evaluering af erhvervsuddannelserne er på dagsordenen, når undervisningsminister Troels Lund Poulsen den 16. august besøger Håndværksrådets uddannelsesudvalg. Håndværksrådet efterlyste tilbage i juli 2010 netop en 360-graders evaluering af erhvervsuddannelserne, og i april i år blev ideen også regeringens politik.

Håndværksrådet håber, at evalueringen bl.a. gør det muligt at bekæmpe det store frafald fra erhvervsuddannelserne, ligesom et kritisk kig på rammerne omkring erhvervsuddannelserne gerne skal sikre, at små og mellemstore virksomheder fremover har adgang til faglært arbejdskraft på allerhøjeste niveau.

?Små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne er afhængig af dygtige håndværkere. Hvis de danske virksomheder skal fremtidssikres effektivt, er det bydende nødvendigt, at rammerne omkring erhvervsuddannelserne fungerer bedst muligt. Det skal et grundigt og fordomsfrit kig på erhvervsuddannelserne være med til at sikre?, siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Heike Hoffmann.

Vil du vide mere?
Kontakt Erhvervspolitisk konsulent Heike Hoffmann på hoffmann@hvr.dk

Læs mere her

tags: 2010, politi, uddannelse, regeringen, virksomhed, regering, undervisningsminister, arbejdskraft, konkurrence, erhvervsuddannelser, undervisning,

Dagens nyheder - Læs bla. om Skil dig ud fra de andre

»I sidste ende står man last og brast«
Først skulle hun bare give sine forældre en hånd, men så blev Kirsten Brøchner bidt af hoteldrift. I dag, 19 år senere, står hun i spidsen for den familieejede hotelkæde Brøchner Hotels.
Læs mere her

Skil dig ud fra de andre
Karrierepanelet. Karrierestigen står ikke længere fast. Nye tider stiller nye krav, men det vigtigste budskab er differentiering.
Læs mere her

Stort frafald på erhvervsuddannelse

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er frafaldet på erhvervsuddannelserne 32-33 pct. for de unge, som gik i gang med en ungdomsuddannelse i 2002/2003. Ti pct. af eleverne faldt fra i løbet af det første år, mens resten har opgivet at færdiggøre uddannelsen indenfor de følgende fem år.

Men der er gået otte år, siden den gruppe unge startede på en ungdomsuddannelse, og siden er der sat en række initiativer i gang for at fastholde de unge. Derfor føler Danske ErhvervsskolerLederne sig overbevist om, at frafaldet er mindre, når Danmarks Statistik offentliggør tilsvarende statistik for de nuværende årgange. Ifølge meldinger fra skolerne ligger frafaldet i dag omkring 20 pct. og i nogle tilfælde 10-15 pct.

?Erhvervsskolerne tager frafaldet meget alvorligt og har stort fokus på de elever, der er i risiko for at falde fra undervejs i uddannelsen. Derfor har skolerne også taget en række initiativer til at hjælpe de frafaldstruede elever,? siger Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne og direktør for EUC Vest.

Siden 2008 har erhvervsskolerne hvert år udarbejdet handlingsplaner, hvor de sætter konkrete mål for, hvordan de vil arbejde for at nedbringe frafaldet på skolen. De konkrete aktiviteter på skolerne er bl.a. mentorordninger, øget indsats for at skaffe praktikpladser, vejledning og udvikling af undervisningen. Nogle steder har man også ansat fraværskoordinatorer og holder elevtopmøder med fokus på undervisningsmiljø.

Læs mere her

tags: direktør, 2002, 2003, Danmark, 2008, uddannelse, EU, Danmarks Statistik, mentor, mentorordning, miljø, erhvervsuddannelser, Danske Erhvervsskoler, praktikplads, undervisning,

Flere vælger konstruktøruddannelsen

Hele 10 % flere unge har valgt at starte på konstruktøruddannelsen i år i forhold til 2010. Det glæder Dansk Byggeri, som længe har påpeget behovet for et højere uddannelsesniveau i bygge- og anlægsbranchen

Konstruktøruddannelsens popularitet har været stigende siden 2004, hvor 591 studerende blev optaget på uddannelsen. I august 2011 er 964 unge blevet optaget på bygningskonstruktøruddannelsen, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Det er næsten 40 % flere studerende end for syv år siden - og en stigning på mere end 10 % blot i forhold til sidste år.

- Det er positivt, at flere og flere unge vælger en videregående uddannelse inden for byggeri og anlæg, og vi ser en helt klar tendens med et støt stigende optag de sidste mange år, siger Sidse Frich Thygesen, uddannelseskonsulent i Dansk Byggeri.

Der sker en løbende, massiv udvikling i byggeerhvervet inden for blandt andet materialer, teknologier, klima, energi og digital kommunikation. Hvis bygge- og anlægsbranchen skal følge med udviklingen, er der ifølge Sidse Frich Thygesen behov for flere medarbejdere med en videregående uddannelse:

- Det er helt centralt for udviklingen i bygge- og anlægsbranchen, at vores uddannelser fortsætter med at være søgte. Hvis vi skal følge med internationale udfordringer, være innovative og øge produktiviteten - så er uddannelse nøglen.

Undersøgelser viser, at både produktiviteten og nytænkningen øges, når uddannelsesniveauet stiger. Derfor er der behov for et højere uddannelsesniveau i bygge- og anlægserhvervet.

- Dansk Byggeri har flere gange påpeget, at branchen ikke får del i uddannelsesvæksten i samfundet, og dermed heller ikke de fordele, der er i et generelt højere uddannelsesniveau. Derfor byder vi de nye studerende velkommen - de skal være med til at løfte og udvikle branchen i fremtiden, fastslår Sidse Frich Thygesen.

De nye studerende vil være klar til at møde arbejdsmarkedet som byggeteknikere eller kort- og landmålingsteknikere i 2013 og som konstruktører i 2014.

Kontakt :
Uddannelseskonsulent Sidse Frich Thygesen, tlf. 72 16 01 81
Chefkonsulent Anja Binderup, tlf. 25 66 63 07

Læs mere her

tags: 2010, 2011, 2013, uddannelse, teknologi, produktivitet, energi, studerende, videregående uddannelse, 2014, kommunikation, arbejdsmarked,

Goddag til 1669 nye studerende!

Igen i år har RUC modtaget et meget stort antal ansøgninger og kan ved studiestart byde velkommen til 1669 nye studerende. RUC er især kendt for Samfundsvidenskab og Humaniora, men i år lader det til, at de unge for alvor har fået øjnene op for, at RUC også tilbyder spændende naturvidenskabelige uddannelser.

Der starter således 111 unge på den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC i 2011, og det er en fremgang på hele 38,7 procent i forhold til sidste år.

En anden uddannelse der også har fået særlig stor fremgang, er den forholdsvis nye uddannelse HumTek (Den Humanistisk-teknologisk Bacheloruddannelse) der blev ?søsat? i 2008, og som i år får 224 nye studerende ved studiestart. Det er en fremgang på 11,4 procent i forhold til sidste år.

En så stor fremgang for naturvidenskab har selvfølgelig vakt glæde på RUC ikke mindst hos prorektor Hanne Leth Andersen, som udtaler ?at vi på RUC er glade for den generelle fremgang, men der er klart en særlig glæde og tilfredshed med den store fremgang for det naturvidenskabelige område. Dels fordi naturvidenskab var et af de områder, hvor RUC havde ledig kapacitet, og dels fordi RUC længe har arbejdet for en styrkelse af området, som vi nu kan se, har båret frugt?.

Hanne Leth Andersen forsætter med at sige ?derudover er vi i særlig grad glade for at bacheloruddannelsen HumTek, har de unges bevågenhed. HumTek er en spændende ny og innovativ uddannelse, som appellerer til nutidens unge, og den konstante høje søgning viser, at RUC ramte rigtigt, da man besluttede sig for at oprette uddannelsen?.

Midt i glæden over de mange nye studerende, beklager Hanne Leth Andersen dog at man af kapacitetsmæssige årsager: lokaler, undervisere, basisforskningsbevilling, har været nødt til at afvise mange kvalificerede ansøgere.

Hun bemærker også, at på trods af, at RUC har sat optagelsestallet op for Journalistik, har universitetet stadig meget høje adgangskvotienter, ikke mindst i forhold til den
Humanistiske Bacheloruddannelse med tilsagn om Journalistik.

Hanne Leth Andersen slutter med at sige, ?at vi på RUC er glade for hver enkelt ny studerende, og jeg håber at alle de nytilkomne får nogle fantastiske år på RUC, hvor målet er, at de bliver fagligt kompetente, samtidig med at de lærer at tage ansvar for egen og fælles læring. Det er arbejdsmarkedskompetencer, der vil noget!?

Læs mere her

tags: 2011, 2008, uddannelse, teknologi, studerende, rektor, naturvidenskab, videnskab, arbejdsmarked,