Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er frafaldet på erhvervsuddannelserne 32-33 pct. for de unge, som gik i gang med en ungdomsuddannelse i 2002/2003. Ti pct. af eleverne faldt fra i løbet af det første år, mens resten har opgivet at færdiggøre uddannelsen indenfor de følgende fem år.
Men der er gået otte år, siden den gruppe unge startede på en ungdomsuddannelse, og siden er der sat en række initiativer i gang for at fastholde de unge. Derfor føler Danske ErhvervsskolerLederne sig overbevist om, at frafaldet er mindre, når Danmarks Statistik offentliggør tilsvarende statistik for de nuværende årgange. Ifølge meldinger fra skolerne ligger frafaldet i dag omkring 20 pct. og i nogle tilfælde 10-15 pct.
?Erhvervsskolerne tager frafaldet meget alvorligt og har stort fokus på de elever, der er i risiko for at falde fra undervejs i uddannelsen. Derfor har skolerne også taget en række initiativer til at hjælpe de frafaldstruede elever,? siger Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne og direktør for EUC Vest.
Siden 2008 har erhvervsskolerne hvert år udarbejdet handlingsplaner, hvor de sætter konkrete mål for, hvordan de vil arbejde for at nedbringe frafaldet på skolen. De konkrete aktiviteter på skolerne er bl.a. mentorordninger, øget indsats for at skaffe praktikpladser, vejledning og udvikling af undervisningen. Nogle steder har man også ansat fraværskoordinatorer og holder elevtopmøder med fokus på undervisningsmiljø.
Læs mere her
tags: direktør, 2002, 2003, Danmark, 2008, uddannelse, EU, Danmarks Statistik, mentor, mentorordning, miljø, erhvervsuddannelser, Danske Erhvervsskoler, praktikplads, undervisning,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar