Direktør ved Gammel Estrup Herregårdsmuseet, Britta Andersen, fylder 50 år d. 4. september 2011. Britta Andersen har gennem sit 11 år lange virke på Gammel Estrup stået for en rivende udvikling af museet, der i dag er et omfattende specialmuseum med smukke permanente interiører, skiftende historiske udstillinger, innovativ personlig formidling og det nationale forskningscenter Dansk Center for Herregårdsforskning tilknyttet
Britta Andersen har siden år 2000 været direktør ved Gammel Estrup Herregårdsmuseet. Hun er kendt som en energisk ildsjæl, der igennem de seneste 11 år har formået at skabe et moderne, professionelt museum med vægt på både forskning og formidling.
Gammel Estrup Herregårdsmuseet er en del af det internationale samarbejde om herregårdshistorie og har de senere år for alvor slået sin rolle fast som Danmarks førende herregårdsmuseum. I 2004 var Britta Andersen primus motor i forbindelse med oprettelsen af det nationale forskningscenter Dansk Center for Herregårdsforskning, som hun siden har været bestyrelsesformand for. Forskningscenteret har udklækket en række Phd?er indenfor herregårdsforskning, og er en vigtig brik i forskningen i herregårdenes kulturhistorie i både fortid, nutid og fremtid.
?Det er helt afgørende for forskningen og for Gammel Estrup at vi har oprettet Dansk Center for Herregårdsforskning. Det er helt naturligt blevet det sted, man henvender sig, hvis man vil vide noget om de danske herregårde?, siger Britta Andersen, direktør ved Gammel Estrup Herregårdsmuseet.
Siden Britta Andersen tiltrådte som direktør for Gammel Estrup Herregårdsmuseet for 11 år siden, har en af hendes mærkesager været den levende formidling og den personlige kontakt til museets gæster.
I 2006 påbegyndte museet en omfattende restaureringsproces, der har til formål at genskabe de pragtfulde sale, elegante gemakker, de små kamre og enkle værelser, så de fremstår, som de kunne have gjort for flere hundrede år siden, da herregården var beboet af herskab og tjenestefolk.
Senest stod fem rum i barokstil Grevindens Gemakker klar i foråret 2011. De smukke interiører suppleres af personlig formidling, hvor man i de enkelte rum kan møde både adelsfolk og tyende i autentiske dragter.
?Man får en helt unik oplevelse af historien, når man kan træde direkte ind i den. Historien bliver simpelthen levende, når man med sine egne øjne kan se, hvordan folk indrettede sig, gå rundt i rummene og mærke kulden i salene og varmen fra kakkelovnene, høre folk i dragter fortælle historier og lugte og smage kage og kaffe fra det store brændekomfur i herregårdskøkkenet?, siger Britta Andersen.
Museet afholder en reception for særligt indbudte 16.september kl 14-16 i anledning af Britta Andersens fødselsdag. Pressen er velkommen ved henvendelse til museet.
Yderligere information om fødselaren og arrangementet ved henvendelse til Marie Kirstine Elkjær på 8648 3001 eller me@gammelestrup.dk.
Læs mere her
tags: direktør, Danmark, 2011, bestyrelsesformand, 2006, recept, museum, energi, Forskning,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar