tirsdag den 9. april 2013

Dagens nyheder - Læs bla. om Grønlands første råstofingeniør er ikke jubeloptimist

Spørg om karriere: Hvad skal jeg huske til jobsamtalen?
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/hvad-skal-jeg-huske-til-jobsamtalen-122 Tænk på virksomhedens behov og brug en ven som sparringspartner, når du forbereder dine svar, lyder nogle af rådene fra Edith Kahlke fra Jobfinders karrierepanel. Jobfinder
Læs mere her

Grønlands første råstofingeniør er ikke jubeloptimist
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/groenlands-foerste-raastofingenioer-jeg-er-ikke-jubeloptimist-paa-groenlands-vegne-119 Det grønlandske mineeventyr ligger ikke nødvendigvis lige om hjørnet, mener landets første råstofingeniør, Tuperna Rix. Jobfinder
Læs mere her

mandag den 8. april 2013

Lederudvikling: Fremtidens bedste ledelsespraksis ? Sådan bliver du fremtidens vinder

Fremtidens Bedste Ledelsespraksis er designet til dig, der vil have succes som leder og skabe resultater i fremtiden allerede nu.

Lige nu ændres betingelserne for at drive virksomhed og lede mennesker. Forandringerne sker hurtigere og mere gennemsigtigt end, vi før har oplevet. Kravene til ledelse er mere komplekse end nogen siden før. Det er ikke bare spillepladen for at drive forretning på, der er under forandring, men hele regelsættet og retningslinjerne for spillet udfordres.

Formålet med lederforløbet Fremtiden bedste ledelsespraksis er at gøre dig i stand til bedre at forstå de kræfter, der vil forme fremtiden , og hvordan de påvirker dig og din ledelse, således at du kan skabe fremtidens bedste ledelsespraksis, der kan give dig mere af den succes, du ønsker som leder.

Målgruppe:
Forløbet er relevant for erhvervsledere. Som deltager vil du få en dybere indsigt i de kræfter og tendenser der har den største betydning for strategi. organisationsudvikling, ledelse, HR og performance, balance og CSR.
Du modtager rapporten: Fremtidens arbejdsplads er her allerede, fremtidens bedste ledelsespraksis.

Styrk din karriere allerede nu og få mere af den succes, du gerne vil have.

Både i Jylland og København

Læs mere på:
http://www.cbaf.dk/fremtidens-bedste-ledelsespraksis

CBAF Ledelse, udvikling og resultater


Læs mere her

tags: København, Jylland, virksomhed, strategi, organisation,

søndag den 7. april 2013

Musicaltraditionen lever på Hørby Efterskole ? skolen inviterer til musicalkoncert.

En idé blev født i vintermånederne i begyndelsen af 1984, hvor musiklærerne på daværende Hørby Ungdomsskole besluttede, at skolens musik- og dramaelever skulle lave en forårskoncert for at vise, hvad de kunne.

Denne beslutning blev startskuddet til noget meget større, end musiklærerne dengang havde forestillet sig nemlig en 30 år lang tradition, hvor skolen med hvert eneste elevhold har lavet en musical, som forårskoncerten snart blev omdøbt til.

Det er på baggrund af de mængder af sange og musiknumre fra de mange musicals, at Hørby Efterskole har samlet et band bestående af tidligere elever, som hen over det sidste halve års tid har øvet til en offentlig musicalkoncert, der skal afvikles på efterskolen lørdag den 20. april.

- Vores musicals har på mange måder været med til at binde de forskellige elevhold sammen, fortæller viceforstander Ole Læborg, der også har været med som musiklærer i alle de år, hvor der er blevet produceret musicals på Hørby. Rigtig mange elever fra hvert hold har stået på scenen som sanger, musikere eller skuespiller, og det betyder, at eleverne fra de forskellige hold har en samhørighed på tværs af de musicals, de har været med i.

Musiknumrene til koncerten er sammensat med musik og sang, der hovedsageligt stammer fra de seneste 25 år, hvor publikum får mulighed for at følge udviklingen i musikken og opleve tekster fra de forskellige temaer efterskolens musicals har beskæftiget sig med.

- Det har været en spændende proces at være med til at vælge numrene til koncerten, siger Ole Læborg og lover publikum, at repertoiret repræsenterer forskellige musikgenrer lige fra de stille balleder til den lidt mere pågående rock.

Musikerne i koncertbandet har haft til opgave at skrive nye arrangementer til noget af musikken, hvilket har åbnet mulighed for nye finesser i musikken, da flere af de medvirkende siden opholdet på Hørby Efterskole har beskæftiget sig med musik på et professionelt plan.

Læs mere her

tags: skuespiller, koncert, 1984, rock, efterskole,

Dagens nyheder - Læs bla. om Næsten 13.000 har mistet dagpengene siden nytår

Radikale afviser flere akutløsninger
Flere arbejdspladser er løsningen på problemet for de danskere, der mister retten til dagpenge, lyder det fra de Radikale, der retter en appel til Venstre.
Læs mere her

Kvinder er på fremmarch i det private erhvervsliv
De højtuddannede kvinder indtager i stigende grad den private sektor, men det vil ikke automatisk føre til flere kvindelige topchefer, forudser professor.Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Læs mere her

Næsten 13.000 har mistet dagpengene siden nytår
Nye tal viser, at flere end 12.000 danskere er gledet ud af dagpengesystemet i år. Tallet når op på 30.000 i 2013, vurderer a-kasserne.Foto: keld Navntoft
Læs mere her

lørdag den 6. april 2013

Færdiguddannede bliver i Syddanmark

Kandidater fra Syddansk Universitet bliver i regionen efter endt uddannelse. Det viser en ny dimittendundersøgelse fra KarriereCentret, som også påviser, at hovedparten af kandidaterne er tilfredse med deres uddannelse og de kompetencer, de har fået gennem uddannelsen.

KarriereCentret på Syddansk Universitet har kortlagt dimittendernes erhvervs- og karriereveje i en ny dimittendundersøgelse om årgangene 2005 til 2009.

Undersøgelsen viser, at 79 % af dimittenderne er kommet i arbejde, og 10 % er i gang med en fuldtidsuddannelse som kandidat- eller ph.d.-studerende, mens kun en lille del (tre procent) er selvstændige. Cirka 40 % er gået direkte fra universitet ud i arbejde, og 89 % fik job inden for det første halve år. Det vil sige, at cirka ni ud af ti ikke i nævneværdigt omfang har været arbejdsløse.

Undersøgelsen viser også, at kun fire procent af dimittenderne stadig gik ledige efter et år.

Dimittendårgangene 2005-2009 kom på arbejdsmarkedet i en meget turbulent periode, hvor akademikerledigheden var den laveste i adskillige år, hvilket naturligvis har påvirket tiden fra dimission til det første job og dermed også undersøgelsens positive tal , udtaler daglig leder af KarriereCentret ved Syddansk Universitet, Mette Hansen.

Det undersøgelsen imidlertid også viser, er, at hovedparten af vores dimittender er tilfredse med deres uddannelse og de kompetencer, de har erhvervet, nu når de har fået lidt erfaringer på arbejdsmarkedet , tilføjer Mette Hansen. Samtidig vurderer hele to tredjedel af de dimitterede, at de er tilfredse med den erhvervsvejledning, de har modtaget. Det er selvfølgelig glædeligt, at universitetets mange vejlednings- og karrieretilbud giver de studerende en følelse af at være godt orienteret om jobmuligheder , tilføjer Mette Hansen.

Syddansk hjerneflugt på retur
Meget tyder på, at dimittenderne ikke længere automatisk søger mod hovedstadsområdet, når de står med eksamensbeviset i hånden og skal søge arbejde. Når en kandidat dimitterer fra Syddansk Universitet, taler sandsynligheden nemlig for, at vedkommende bliver boende i området, idet 57 % af kandidaterne bliver i regionen, hvilket svarer til en stigning på 10 procentpoint i forhold til sidste Kandidatundersøgelse fra 2005.

Det er glædeligt at se, at vores dimittender lader flyttekasserne blive på loftet og i højere grad retter blikket mod deres eget nærmiljø, når de skal søge arbejde , udtaler Mette Hansen. Vi tror på, at vi kan fastholde denne positive udvikling, men det siger sig selv, at regionens virksomheder fortsat spiller en væsentlig rolle i den udvikling , tilføjer Mette Hansen.

Undersøgelsen viser, at det især er dimittender fra Kolding og Sønderborg, der er glade for at blive i regionen, og som finder arbejde der.

CV-pleje
Med den stigende akademikerledighed er det afgørende, at de studerende plejer deres CV i løbet af studierne. Undersøgelsen viser da også, at dimittenderne er bevidste om, hvad der står på deres CV. Eksempelvis har over halvdelen (52 %) af dimittenderne gennemført et praktik- eller projektsamarbejde med en virksomhed under deres uddannelse. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til Kandidatundersøgelsen fra 2005. Stort set alle (95 %) mener, at disse erfaringer kan bruges, når de skal søge deres første job. Desuden efterlyser hver anden færdiguddannet mere praktik og projektsamarbejde med en virksomhed på uddannelserne.

Flest humanister bliver selvstændige
Det er i højere grad humanister, der starter egen virksomhed blandt dimittenderne fra Syddansk Universitet. Undersøgelsen viser, at 62 % af alle selvstændige er dimitteret fra det humanistiske fakultet. Det er en vækst på 14 procentpoint i forhold til Kandidatundersøgelsen fra 2005. 7 ud af 10 såkaldte humanistiske virksomheder er enkeltmandsvirksomheder. De mange humanistiske enkeltmandsvirksomheder udgøres af konsulent- og rådgivningsvirksomhed samt medievirksomhed.

Potentiale frem for erfaring
Arbejdsmarkedet i 2010 er præget af en historisk stor konjunkturnedgang, der får virksomhederne til at tøve med at ansætte nyuddannet arbejdskraft. Det siger sig selv, at de nyuddannede kandidater er særlig hårdt ramt og ikke har de samme lyse jobudsigter som dimittendårgangene i vores undersøgelse. Jeg vil derfor opfordre virksomhederne til at se på potentialet og ikke kun fokusere på et erfaringstungt CV. I disse krisetider med mange nyuddannede akademikere har virksomhederne en enestående mulighed for at ansætte højt kvalificerede kandidater , slutter Mette Hansen.

Download Dimittendundersøgelsen 2009 her.

Læs mere om KarriereCentret på www.sdu.dk/karriere og www.sdu.dk/karrierenyheder.

Fakta: Kort om Dimittendundersøgelsen 2009
Undersøgelsen omfatter i alt 5548 kandidater og bachelorer, der dimitterede fra Syddansk Universitet i perioden 2005-2009. Undersøgelsen var udformet som en spørgeskemaundersøgelse på internettet, der blev suppleret med telefoninterview. Af de adspurgte valgte 42 % at svare, hvilket er repræsentativt for denne form for spørgeskemaundersøgelser. Syddansk Universitets første Kandidatundersøgelse udkom i 2005. Denne anden Dimittendundersøgelse er en videreførelse af undersøgelsen i 2005.

Undersøgelsen kortlægger, hvor universitetets dimittender får job efter endt uddannelse. Desuden er den med til at give et billede af, hvordan dimittenderne benytter deres uddannelse og dermed også, hvordan universitetet kan videreudvikle sine mange informations-, vejlednings- og rådgivningstilbud under og umiddelbart efter endt uddannelse.

Fakta: KarriereCentret
KarriereCentret på Syddansk Universitet er en gratis service til alle studerende på universitetet uanset studieretning og uanset om man lige er startet eller er ved at lægge sidste hånd på specialet.

KarriereCentret er repræsenteret med vejledere og virksomhedskonsulenter i hele den syddanske region seks i Odense og en i henholdsvis Esbjerg, Kolding og Sønderborg.

KarriereCentret tilbyder bl.a. kurser, arrangementer og individuel vejledning i forhold til jobsøgning og karrieremuligheder. Desuden formidler KarriereCentret studiejob, praktikpladser og specialesamarbejde med virksomheder. Læs mere på www.sdu.dk/karriere og www.sdu.dk/karrierenyheder.

Læs mere her

tags: 2009, 2010, internet, interview, Esbjerg, uddannelse, Odense, Kolding, selvstændig, arbejdsløs, virksomhed, hovedstad, Sønderborg, jobmuligheder, Syddansk Universitet., praktikplads, arbejdsmarked, Syddansk Universitet, studerende, arbejdskraft, miljø, eksamensbevis, nyuddanned, Fakta,

Dagens nyheder - Læs bla. om Danske ingeniørstuderende holder sig fra olie og gas

Steen Lykke: Den solide ingeniørviden mangler i debatten
Danmarks førende brobygger opfordrer i norsk ingeniørblad ingeniører til at blive bedre til at kommunikere.
Læs mere her

Hver fjerde fortryder sit studievalg
Jobbet har svært ved at leve op til de forventninger, som studerende havde på studiet
Læs mere her

Studerende styrker CV'et med frivilligt arbejde
Flere og flere studerende bruger frivilligt arbejde til at komme ind på jobmarkedet
Læs mere her

Historiens største regeringsindgreb
Et regeringsindgreb ligner den eneste løsning på konflikten mellem KL og lærerne. Her er historiens mest bemærkelsesværdige indgreb
Læs mere her

Danske ingeniørstuderende holder sig fra olie og gas
Emner Olie Rekruttering Studerende Uddannelse http://karriere.jobfinder.dk/artikel/danske-ingenioer-studerende-holder-sig-fra-olie-og-gas-116 Den danske olie- og gasbranche hungrer efter medarbejdere - men uddannelserne på området har svært ved at tiltrække danske studerende. Jobfinder
Læs mere her

fredag den 5. april 2013

Vollsmoseklasse vinder landsdækkende skolekonkurrence

Det blev scienceklassen fra 10. klassecenteret på Højstrupskolen ved Odense, der vandt skolekonkurrencen Explore the World of Plastics . I finalen leverede klassen, der består af 70 % tosprogede elever, en overbevisende præsentation.

Gennem 2 ½ måned har klassen arbejdet med plastprojektet, og den avis som arbejdet er mundet ud i, gik rent ind hos dommerne. Birgit Storm, der til dagligt er lektor på Aalborg Universitet Esbjerg, var meget imponeret: Jeg synes det er en meget flot avis, som både er humoristisk og gennemarbejdet. Jeg er imponeret over jeres faglige kunnen, og også over jeres danske sprog, der er meget lig det, jeg møder på universitetsniveau. sagde lektoren til den vindende klasse.

Stolt lærer
Der blev naturligvis jublet højlydt, da vinderklassen blev annonceret, og en tydelig berørt og stolt lærer havde svært ved at holde glædestårerne tilbage:
Det er helt vildt, at vi har vundet. Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg er så stolt af de her unger. De har knoklet, og de har virkelig fortjent det. Nogle af dem kommer fra familier, der har meget få ressourcer, og det her viser dem, at de er noget specielt, og at kan hvad de vil. sagde en rørt lærer Claus Lohmann.

Mønsterbrydere
I den vindende klasse er 70 % af eleverne tosprogede, og en stor del af dem kommer fra Mosen , som Vollsmose kaldes af dem der bor der. Sciencelæreren Claus Lohmann har erfaret, at sciencefaget vækker stor interesse hos de tosprogede. Vi ser rigtig tit, at mange af de tosprogede interesserer sig for de naturvidenskabelige fag. Der hvor de kommer fra, er der stor præstige i at være ingeniør eller læge, og det smitter af på de unges valg af fag og uddannelse. Og selv om mange af de her unge kommer fra socialt dårligt stillede familier, er det unge der både er interesserede og dygtige , siger han.

Konkurrence som drivkraft
De vindende elever fra Højstrupskolen havde brugt meget tid på projektet, og var blevet så bidte af det, at der også er gået en del fritid med at lave hjemmesider om processen og lære layoutprogrammet at kende.

16-årige Magnus Gregersen tror på, at det er konkurrenceelementet har gjort en forskel: Det har været rigtig sjovt, at vi har haft så frie hænder til at lave det som vi gerne ville, og vi har tænkt meget over, hvad de andre i konkurrencen mon har lavet. Det har givet os et ekstra kick, så man synes man arbejder sammen for noget. Det er også sjovt at tænke på plastik på en anden måde. Før var det der bare, og nu er det noget jeg tænker over, og tænker over at genbruge det jeg kan, og ikke smide noget unødigt ud. siger han.

"Explore the World of Plastics" er arrangeret af Plastindustrien i Danmark og Bayer A/S. I finalen d. 14. januar dystede klassen fra Højstrupskolen med en 9. klasse fra Bedsted skole i Nordjylland og en 10. klasse fra Sundeved Efterskole i Sønderjylland. I alt var der 90 skoler tilmeldt konkurrencen. Førstepræmien er en todages tur til Bayers uddannelseslaboratorium Baylab i Leverkusen, med transport og overnatning.

Læs mere her

tags: Danmark, Esbjerg, uddannelse, Odense, Nordjylland, Aalborg, Aalborg Universitet, Sønderjylland, naturvidenskab, videnskab, sprog, konkurrence,