mandag den 4. maj 2015

Springbrædt ind i en ny karriere

Som HR–konsulent har du mange roller. Du er strateg, sparringspartner, rådgiver, problemløser, mægler, arkitekt og meget andet. Flere og flere HR ansvarlige påtager sig også lederroller, både i relation til personaleafdelingen og resten af organisationernen.

Som HR ansvarlig skal dine målsætninger udføres gennem andre, medarbedjere og ledere og de resultater du skal måles på, udmønter sig andre steder i virksomheden end lige i din funktion. Dette stiller store krav til dine evner til at forstå den rolle, du spiller, og krav til at du kan læse og forstå de andre spillere og lægge den rigtige strategi og taktik. Og så skal du kunne sælge dine budskaber både opad og nedad i organisationen!

HR–konsulentuddannelsen, HRK, starter igen i august. Uddannelsen er baseret på e–learning, men kombineres med forelæsninger efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen tager udgangspunkt i den grundlæggende læring om HRM og belyser over seks moduler, hvorledes arbejdsopgaver inden for Human Resource Management løses optimalt, og hvordan HR–konsulenten kan optimere processerne i organisationen.

Uddannelsens seks moduler er på handelshøjskoleniveau og indeholder flg.:

Modul 1: Personalepolitik og – administration
Herunder formulering af personalepolitik, begreber og indhold. Virksomhedskultur, fusioner, politiker (ex. rygning, seniorpolitik, ligestilling, mv.), arbejdsmiljø, hjemme– og distancearbejde, personalepolitisk udviklingsarbejde, effektmåling, HR–Intranet, dataopsamling, personalestatistik, headcounts, kommunikation og videndeling, mm.
Modulet inkluderer ekstra afsnit om forandringsledelse, fusions– og sammenlægningsprocesser, værdibaseret ledelse, ledelsesbegrebet, lederrollen & udvikling. virksomhedskultur, storytelling, arbejdsmiljø og stresshåndtering mv.. Ca. 100 siders læsning med e–learning–case, online–opgave og online–tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 22.08.2006, kl. 9.30–15.30 på Radisson SAS Royal Hotel.

Modul 2: Rekruttering og udvælgelse
Herunder jobanalyser, søgning, annoncering, e–cruiting, ansættelsessamtaler, interview, samtale og lytteteknik, ansættelsesaftaler, screening, erhvervspsykologiske tests, referencetagning mv..
Modulet inkluderer ekstra afsnit med værktøjer og metoder inden for avanceret interview– og samtaleteknik, psykologi, kropssprog, sprog, personlighedsvarianter mv. Ca. 100 siders læsning med e–learning–case, online–opgave og online–tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 24.10.2006, kl. 9.30–15.30 på Radisson SAS Royal Hotel.

Modul 3: Medarbejderudvikling og –samtaler
Herunder medarbejdersamtaler, personalebedømmelse, jobudvikling, personaleplanlægning, uddannelsesplanlægning, kompetence– karriere– udvikling, holdningsundersøgelse, mv. Modulet inkluderer ekstra afsnit med værktøjer og metoder fra psykologiens verden, herunder undervisning i avanceret adfærdspsykologi, organisationspsykologi, teambuilding, coaching, supervision, mentoring, mv. Ca. 110 siders læsning med e–learning–case, online–opgave og online–tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 22.11.2006, kl. 9.30–15.30 på Radisson SAS Royal Hotel.

Modul 4: Løn og kompensation
Herunder lønpolitik, lønregulering, lønsystemer, personalegoder og frynser, ydelser, chef og direktørløn, skat, ny løn, options, warrants, løntilskud, medarbejderaktier, obligationer, lønstatistik, mv.. Ca. 100 siders læsning med e–learning–case, online–opgave og online–tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 22.01.2007, kl. 9.30–15.30 på Radisson SAS Royal Hotel.

Modul 5: Personalejura
Herunder overenskomst– og aftalesystemet, Funktionærloven, Hovedaftalen, samarbejdsaftaler, kendelser, efterløn, varsling, strafbare forhold, EU–direktiver, faglig voldgift, Persondataloven, orlov, ansættelsesaftalen, dagpenge, Ferieloven, 120–dages reglen, arbejdskonflikter, ligebehandling, konkurrenceklausuler, udstationering, mv. Ca. 100 siders læsning med e–learning–case, online–opgave og online–tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 23.03.2007, kl. 9.30–15.30 på Radisson SAS Royal Hotel.

Modul 6: Afskedigelser
Herunder opsigelser, fratrædelsesårsager, etik, genplacering, fratrædelsesinterview mv. Ca. 75 siders læsning med e–learning–case, online–opgave og online–tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 22.05.2007, kl. 9.30–15.30 på Radisson SAS Royal Hotel.

Eksamen
Herunder gennemgang af hver kursists testresultater ved hvert modul. Eksamen finder sted d. 15. juni 07.

HR–konsulentuddannelsen giver deltagerne den nødvendige viden, så de kan imødekomme organisatoriske udfordringer på alle niveauer, medvirke i virksomhedens medarbejderudvikling
og være med til at sætte den fremtidige agenda inden for personaleledelse.

Deltagerne lærer hvorledes de nye strømninger, trends og ledelsesmetoder påvirker organisationen, men først og fremmest den grundlæggende, moderne personaleledelsesstil. Undervisningsmaterialet er på handelshøjskoleniveau, men kombineres med faglig viden og cases fra udvalgte virksomheder.

Hvem bør deltage
Undervisningen henvender sig til HR–medarbejdere i private og offentlige virksomheder, der til daglig arbejder med organisations og personaleudvikling samt erfarne HR–medarbejdere, der ønsker et "brush up". Der er sket meget inden for HR–området i de sidste fem år og mange begreber, love, metoder og værktøjer har forandret sig. Dette er en god løsning for alle, der ønsker at være på forkant med de nye spilleregler inden for HRM.

Undervisningsform
Ved tilmelding til kurset modtager deltagerne et password og et brugernavn, der giver direkte adgang til undervisningssiderne, bibliotekerne og linksiderne, der er tilkoblet undervisningen. Samtidig får deltagerne adgang til et online–dialogforum med eksperter og fagfolk, der bidrager undervejs i kursusforløbet med indlæg, cases og praktiske eksempler. Via dialogforumet har deltageren også mulighed for at komme i kontakt med de øvrige kursister. Undervisningen er konkret og jobrelateret, og kurset er tilrettelagt således, at deltageren kan trække direkte på indlæringen i forbindelse med daglige arbejdsopgaver.

Forberedelse:
Før kursets start udfylder deltageren et omfattende spørgeskema, som viser deltagerens læringsprofil. Profilen vil blive holdt op imod deltagerens resultater ved den afsluttende eksamen.

Krav til udstyr:
For at kunne deltage på HR–Konsulentuddannelsen, skal du have adgang til en pc med internetopkobling og en e–mail–adresse.
 

Læs mere her

tags: aktier, direktør, internet, interview, politi, uddannelse, EU, SAS, obligationer, personalegode, løntilskud, virksomhed, 2007, 2006, biblioteker, penge, stress, mentor, arbejdsmiljø, personaleledelse, Human Resource Management, Personalejura, Management, medarbejderudvikling, ledelsesstil, psykologi, kommunikation, strategi, organisation, Konsulentuddannelsen, kursusforløb, undervisning, ansættelse, sprog, konkurrence, miljø, organisationspsykolog, værktøj, coach,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar