lørdag den 2. maj 2015

Undervisningsavis om havet

Aviser kan bruges til andet end at pakke fisk ind i. Man kan også læse dem! En af de aviser, der er værd at gå i dybden i, er skoleavisen.com, der udgives til folkeskolerne af dagbladet metroXpress og Turbine Forlaget. Avisen udkommer 11. maj med et tema om vort fantastiske og forunderlige hav, der dækker 70 procent af klodens overflade.

Avisen er produceret i samarbejde med biologer og formidlere fra Kattegatcentret, der ligger i Grenå på Djursland. Man kan dykke ned i letlæste og spræl–levende artikler, der præsenterer det lokale Kattegat og verdens oceaner. Man kan læse om stenrev, hajer og sæler. Man kan også tage luppen frem og læse om alt det, der kribler og krabler som f.eks. plankton og andre af havets små, næsten usynlige skabninger.

Fra den mikroskopiske verden man kaste sig ud i svimlende læsning om havstrømme og livet i de ukendte dybder. Alle artikler er præsenteret i et flot og farverigt layout, der med masser af fotos åbner havet og dets mysterier for læserne.

På www.skoleavisen.com ligger der opgaver til temaet. Man kan også her se avisen i et pdf–format.

Skoleavisen.com om havet koster 40,– kroner eller 450,– kroner for et klassesæt med 50 styk.

Yderligere informationer fås hos redaktør Ulrik T. Skafte på tlf.: 86 12 79 16.
 

Læs mere her

tags: folkeskole, Forlag,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar