Tag din far eller faster under armen og bliv klogere på eye-tracking, big data og dannelse. Copenhagen Business School åbner dørene for nysgerrige væsner under Forskningens Døgn. Siden 2005 har Forskningens Døgn sørget for at bygge bro mellem forskning og befolkningen. Over tre dage inviterer Uddannelses- og Forskningsministeriet sammen med universiteter, skoler, hospitaler hvert år til arrangementer, der afslører, hvad der foregår i de for nogen ellers lukkede institutioner.
I år har CBS tre arrangementer med den nyeste forskning på programmet. Arrangementerne er tiltænkt den brede befolkning og vil derfor blive formidlet i øjenhøjde med publikum.
Hjernen bag forbrugeren
Hvad får din opmærksomhed, når du bevæger dig rundt i supermarkedet Et måleinstrument som den såkaldte eye-tracker kan registrere øjets adfærd og afsløre mønstre i forbrugerens hjerne. Mød eye-trackeren og forsker ved CBS Jesper Clement og få et indblik i den nyeste forskning inden for forbrugernes visuelle opmærksomhed og adfærd. Kig forbi Copenhagen Business School torsdag morgen, snup en croissant og bliv klogere på dit eget forbrugeradfærd.
Tid og sted:
Torsdag 24. april klokken 8:15 til 9:45
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg lokale SPs16
Ind i big data-strømmen - og ud igen
Der er et stigende fokus på 'big data' i virksomheder, medierne og blandt beslutningstagere. Edward Snowdens afsløringer af NSA's overvågningsprogram er blot seneste eksempel på at big data kan få konsekvenser. På seminaret 'Ind i big-data strømmen og ud igen ' vil eksperter fra CBS' Big Data Forum berøre, hvordan man navigerer i den datastrøm, som big data skaber. Blandt eksperterne er Pernille Tranberg, journalist og forfatter til en række bøger om internettet, data og privatliv, adjunkt ved Aalborg Universitet, Anders Koed Madsen og lektor ved CBS Mikkel Flyverbom.
Tid og sted:
Fredag 25. april 2014 klokken 08:30 til 10:00
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, lokale SP208 (2. sal)
Det danske uddannelsessystem står over for store udfordringer
Skal uddannelser tilpasses arbejdsmarkedet Bør færre unge have en lang videregående uddannelse De spørgsmål florerer i den danske presse lige nu, og CBS har derfor inviteret to personer med den nyeste forskning og praksisviden på området til debat. Mød forfatteren til bogen 'Konkurrencestaten' Ove Kaj Pedersen og uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (V) i en eftermiddagsdebat på CBS om, hvad der skal til for at skabe bedre uddannelser.
Tid og sted:
Fredag 25. april fra klokken 15:00 til 17:00
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, SP205 Nordea Auditoriet
For yderligere information kontakt prodekan for forskningsformidling Flemming Poulfelt på fp.lpf@cbs.dk eller journalist Matilde Hørmand-Pallesen mhp.ea@cbs.dk mobil: 4185 2205.
Læs mere her
tags: hospital, internet, uddannelse, Nordea, Audi, Frederiksberg, Aalborg, Aalborg Universitet, virksomhed, supermarked, overvågning, journalist, arbejdsmarked, videregående uddannelse, sprog, forfatter, Forskning, 2014, Forskningsminister,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar