tirsdag den 20. maj 2014

Virksomheders sociale ansvar (CSR): lovpligtigt

Økonomi– og erhvervsminister Lene Espersen står i spidsen for et nyt tiltag, der skal sætte fokus på virksomhedernes sociale ansvar. Handlingsplanen får startskud i 2010, og omhandler virksomhedernes sociale ansvar. Lene Espersen er ansvarlig for planen, som indebærer, at det blandt andet bliver lovpligtigt for store virksomheder at komme ind på virksomhedens samfundsansvar i ledelsesberetningen i den årlige afrapportering. Virksomheden skal altså orientere om, hvilke frivillige tiltag, der fokuserer på det sociale og samfundsmæssige ansvar, den har iværksat. Dette giver alt andet lige lederne en ny opgave, hvor virksomhederne for alvor skal sætte fokus på Corporate Social Responsibility (CSR).

Omdrejningspunktet i det sociale ansvar er, hvordan virksomheden kan deltage i løsningen af de sociale opgaver, som normalt påhviler samfundet. Socialt ansvar omhandler politikker, beslutninger og aktiviteter af social karakter. Socialt ansvar kan eksempelvis omhandle, hvordan en virksomhed tackler afskedigelser og hjælper med genplaceringsrådgivning og kurser. Men det kan ligeledes være i form af en virksomhed, der aktivt deltager i debatten om eksempelvis ligestillings– og integrationspolitik. Samtidig kan det sociale ansvar bruges af ledelsen til at blive opmærksom på, hvor virksomhedens styrker og svagheder befinder sig.

Øget fokus på CSR
Det øgede fokus på socialt ansvar hænger til dels sammen med, at der i det offentlige rum er en større gennemsigtighed, end der tidligere har været, hvilket blandt andet skyldes globalisering og teknologi. Dette betyder, at forbrugerne i stigende grad ønsker at opnå viden om, hvilke produkter de køber, såsom hvor og hvordan de er produceret samt under hvilke vilkår. Med andre ord øges forbrugernes bevidsthed om produkterne og dermed bliver de i mange tilfælde mere kritiske. Ligeledes er konkurrencen hårdere mellem virksomheder, og forbrugerne kan i større omfang end tidligere substituere en vare med en anden, idet der er et større produktudvalg.

Lær at kommunikere om CSR
Probana Management tilbyder EKL–uddannelsen (Effektiv kommunikation og ledelse), som bl.a. behandler emnet "social ansvarlighed". EKL giver dig evnen til at kommunikere, samarbejde og forstå konsekvensen af en bestemt adfærd og arbejde bevidst med de psykologiske virkemidler der er afgørende succesfaktorer for nutidens ledere.
Uddannelsen er designet til alle ledere, der arbejder professionelt med ledelse, forretningsudvikling og kommunikation, og som ønsker indsigt i de psykologiske virkemidler, der med fordel kan tages i brug i samspillet med andre.
Du kan læse nærmere om kursusdage, emner og tidspunkter på: http://www.probana.com/ekl.asp
De er endvidere altid velkommen til at kontakte Aktiv Kurser / Probana på tlf. 45 76 58 58.
 

Læs mere her

tags: 2010, politi, uddannelse, Lene Espersen, virksomhed, kemi, teknologi, Probana, Management, psykologi, kommunikation, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar