Når man sidder til møde, seminar, på skolebænken eller i andre læringssituationer, så handler det om én ting; At få mest muligt af den rigtige viden med sig derfra. PROBANA Business School giver dig 5 tips til hvordan du øger indlæringsevnen.
1. Ignorer din indre stemme
Nogle er bedre til at kontrollere den end andre, men vi har den alle det sideløbende kommentarspor, som vores hjerne forsyner os med, under alt hvad vi foretager os. Det er let at lade sige løbe af sted med en tanke, som er blevet født i den givne læringssituation, men faktum er, at man kun kan have fuldt fokus ét sted. Og har du fokus på din indre stemme, så misser du den potentielt vigtige viden, som er ved at blive serveret lige foran næsen på dig. Derfor; lær at kontrollere din indre stemme, og hold fokus på situationen.
2. Diskutér med dig selv
Hvis du ikke kan ignorere din indre stemme, så brug den til noget konstruktivt. Analyser den viden du får serveret, og reflekter og diskuter med dig selv. Én af de bedste metoder til at forankre information er igennem refleksion.
3. Vær nysgerrig
Selvom du ikke er nysgerrig af natur, og emnet du er ved at lære, måske ikke har din største interesse, så vær nysgerrig. Hvis det er i en undervisningssituation, så skriv spørgsmål ned, og søg svar på dem senere. Hvis det er ved en samtale, så spørg personen du står overfor. Det handler om, at tvinge hjernen til at engagere sig i informationen.
4. Vær kritisk
Forhold dig kritisk til informationen i alle læringssituationer. Sæt spørgsmålstegn ved teorier, undersøgelser, resultater, fakta og ikke mindst måden informationen bliver formidlet på. Tag udgangspunkt i praktiske situationer du er bekendt med, relater informationen, og krydstjek, hvorvidt den passer sammen med din nuværende viden. På den måde trækker du den, for dig, mest væsentlige information ud af konteksten, og binder den til dine eksisterende mentale vidensklynger.
5. Fokuser på budskabet
Ofte mister man fokus fra informationen på grund af personen, som leverer budskabet. Hvad enten det er en kedelig underviser, en irriterende kollega, en generelt utiltrækkende personlighed eller en person som har stik modsatte holdninger end dig selv, så sænk dine parader, og fokuser på budskabet. Hvem personen end er, så har du med garanti mulighed for at blive klogere, af det personen har at sige.
Hos PROBANA Business School udvikler vi hele tiden vores læringsmetoder samt undervisningsmateriale, så vi sikrer, at du får præcis den viden du har behov for. Klik ind på vores uddannelseskatalog og se vores brede udvalg af mere end 20 forskellige uddannelser i ledelse, kommunikation, psykologi, Human Ressource Management, coaching m.m. Læs mere på www.probana.com
Læs mere her
tags: uddannelse, OB, Management, psykologi, kommunikation, undervisning, undervisningsmateriale, coach,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar