mandag den 13. januar 2014

Humaniora trækker studerende ind igen

Med en række lørdagsseminarer hen over efteråret tilbyder Syddansk Universitet nu en række studerende på Nordisk, at de kan komme tilbage i folden og få afsluttet deres uddannelse.

Årsagerne er mange. Man fik job, man fik barn, SU en slap op. Og uddannelsen blev ikke gjort færdig. Og det er mange frafaldne studerende egentlig kede af. For det kunne jo være rart at have det der eksamensbevis.

Nu tilbyder Nordisk/Dansk på Syddansk Universitet specialecoaching og små korte forløb, der kan få studerende, der mangler at gøre deres kandidatuddannelse færdig, tilbage på sporet.

Og der er ikke tale om, at de studerende skal se tilværelsen på SU i øjnene igen. Det hele kan klares, mens det godt betalte job bibeholdes.

Over en række lørdage i efteråret kan de frafaldne studerende følge inspirationskurser, hvor de også kan få hjælp til at planlægge deres videre forløb mod specialet.

-Vi tilbyder hjælp til at få indsamlet de sidste ECTS-point, der skal til, før man kan skrive sit speciale. Og vi tilbyder ekstra specialecoaching, siger fagleder og lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation på SDU, Bjarne le Fevre Jakobsen.

Læs mere her

tags: uddannelse, kandidatuddannelse, Syddansk Universitet, studerende, eksamensbevis, coach,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar