Siden TDC i 2002 begyndte at opfordre de mandlige ansatte til at tage forældreorlov i forbindelse med barsel, er kurverne kun gået en vej - op. År for år har flere og flere fædre taget barsel i længere og længere tid. Og ifølge den seneste opgørelse har TDC nu endnu engang slået sin egen rekord: Det gennemsnitlige antal uger, TDC-fædrene er på barsel har nu rundet 8,9. Det er mere end tre gange så meget som gennemsnittet for danske mænd, der holder 2,7 ugers barsel.
"Det er jo altid en fornøjelse at se, når ens arbejde bærer frugt. Og det må man sandelig sige, er tilfældet med vores arbejde for at få flere fædre til at holde barsel," fortæller TDC's HR udviklingsdirektør Camilla Brehm Suhr.
Da TDC introducerede kampagnen Fars Kram i 2002 holdt TDC-fædrene i gennemsnit 6,3 ugers barsel. Tallet har været støt stigende gennem alle årene, lige som andelen af fædre på barsel har været stigende.
Antal uger, TDC-fædrene i gennemsnit holdt forældreorlov ved barsel (Pct. der samlet set tog barsel):
2002: 6,3 (13 pct.)
2003: 7,4 (27 pct.)
2004: 7,8 (53 pct.)
2005: 7,9 (60 pct.)
2006: 8,5 (66 pct.)
2007: 8,7 (71 pct.)
2008: 8,9 (endnu ikke opgjort)
TDC modtog i 2009 Female Leader Focus' ligestillingspris for gennem Fars Kram at have bidraget til ligestilling i praksis.
Læs mere her
tags: 2009, 2008, direktør, 2002, 2003, TDC, 2007, 2006, frugt,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar